2003/2004

Beretning fra familiearkivet 2003/2004

Indhold:

Ole Bernt Suhr og Dorothea Beckman
Relationer mellem Suhr og Schou
Familieskovturen 2004
www.suhrske.dk
Feststemning på Gl. Torv
Efterslægtstavlen
Register

Oktober 2004
Redaktion
Peter Suhr-Jessen

Ole Bernt Suhr & Dorothea Beckman

Ole Bernt Suhr (1762-1815) og Dorothea Beckman (1759-1842) er forældre til Den Suhrske Stiftelses testator, Johannes Theodorus Suhr (1792-1858).

Ole Bernt Suhr er søn af hørkræmmer og Etatsråd Johan Peter Suhr (1712- 1785) og Anna Dorothea Aagaard (1730-1766), som blev gift i 1748 efter at Johan Peter var blevet udlært hos Anna Dorothea’s far Hørkræmmer Aagaard på Gammeltorv – hvor den Suhrske gård nu ligger.

Kun ca. 1 år efter brylluppet (i 1749) døde brudens far og Johan Peter overtog forretningen, som gennem de efterfølgende 150 kom til at bære JP Suhr’s navn. I perioden fra 1749 til JP Suhr’s død i 1785 voksede handelens værdier fra 3200 Rigsdaler til mere end 240.000 Rigsdaler.

JP Suhr og Anna Dorothea fik 8 børn, men kun de 4 døtre og sønnen Ole Bernt blev voksne. Det var derfor naturligt, at Ole Bernt Suhr ved faderens død og på trods af sine kun 23 år overtog handelshuset. Ole Bernt Suhr blev som bekendt gift med Dorothea Beckman. Ole Bernt’s ene søster, Charlotte Sofie Suhr blev gift med bankkommissær, Købmand Andreas Falch, og deres ene datter, Christine Caroline Andrea Falch, blev siden hen gift med sin fætter, Johannes Theodorus Suhr.

Ole Bernt Suhr og Dorothea fik 8 børn, 3 døtre og 5 sønner. Den ældste af sønnerne, som vi kender noget til, er grosserer Diderich Suhr (1787-1836), der med 7 børn er stamfader til Stiftelsen’s ældre linie. Lillebroderen og senere købmand i Nyborg, Ole Bernt Suhr (1789-1858), fik 13 børn og er således stamfader til den yngre linie. Den yngste af sønnerne, etatsråd Johannes Theodorus Suhr (1972- 1858), forblev barnløs og testamenterede sin formue til oprettelse af Den Suhrske Stiftelse.

Ole Bernt Suhr arvede sig til 90.700 Rigsdaler. Takket være hans store flid og dygtig ledelse og på trods af at han måtte genopbygge handelshuset efter den store brand i 1795 voksede hans formue til 550.000 Rigsdaler i 1812. Statsbankerotten og de økonomisk svære tider i øvrigt gjorde, at formuen indskrænkedes betydeligt inden Ole Bernt Suhr’s død i 1815 hvor Dorothea overtog ledelsen og i 1819 var den svundet ind til 122.000 Rigsdaler. Dorothea stod som handelshusets ejer til sin død i 1842, men allerede fra 1815 deltog Johannes Theodorus i driften.

Ole Bernt Suhr og siden hen Dorothea er begravet på Assistens Kirkegård, dvs. på den “nye kirkegård udenfor voldende”. Deres grav befinder sig få meter fra Nørrebrogade ca. midtvejs mellem Jagtvej og Kapelvej.

På gravpladsen, som er omkranset af et smedejernsgitter blev der rejst et monument i sandsten.

Gravstedet har løbende været vedligeholdt med blomster, vintergran og med beskæring af buske. For godt et år siden var det dog tydeligt, at en større renovering var påkrævet hvis gravstedet skulle forblive blandt de pæneste på kirke- gården. Dette arbejde afsluttedes i foråret 2004, hvorfor gravstedet igen fremstår nogenlunde som for mere end 160 år siden.

Assistens kirkegård er i øvrigt et historisk interessant, grønt område på Nørrebro som det kan anbefales at besøge.

O.B. Suhr & Dorothea Beckman’s
skyggefulde gravsted på Assistens
kirkegård

Gravstedets obelisk

Beretning fra familiearkivet 2003/2004

Relationer mellem Suhr og Schou

Det er muligt at føre den Suhrske slægt tilbage til Bernt Suhr (1615-1685), der indvandrede fra Bremen og som blev gift med Magrethe Johansdatter Krammer (1621-1683). Slægten Schou er vanskeligere at føre længere tilbage end til Schou’s og Susanne Beckman’s forældre dvs. til begyndelsen af 1700-tallet. Det tidligst kendte bånd mellem de to slægter skyldes at de to søstre Susanne Beckman (1756-1843) og Dorothea Beckman (1759-1842) blev gift i sommeren 1783 med henholdsvis Jacob Henric Schou (1745-1840) og Ole Berndt Suhr (1762-1815). De to søstre havde deres barndomshjem i Vestergade, der af- grænser Gl. Torv mod nord hvor deres forældre ernærede sig ved ølbrygning.

Jacob Henric Schou opkrævede i perioden 1781 til 1805 Øresundstold fra Helsingør. Da han i en alder af 60 år og “grundet svagelig”, lod sig pensionere med nærmest fuld Ion flyttede Schou’s tilbage til Kobenhavn til hjørneejendom- men “Huset med det grønne træ”, det nuværende Gl. Torv 24, hvor de blev naboer til Den Suhr’ske Gård, i de efterfølgende mere end 35 år. Der blev etable- ret en jerndør direkte mellem de to boliger sådan, at de to søstre kunne mødes uden først at skulle ulejlige sig ud på gaden.

Den Schou-Beckmanske Stiftelse er oprettet i 1843 efter Susanne’s død, mens Den Suhrske Stiftelse er oprettet i 1859 efter Dorothea’s son, Johannes Theodorus’s Suhr’s død. Denne rækkefølge vil blive benyttet nedenfor.

Schou-Beckmanske Stiftelse:

Testator: Kæmmerer & Etatsråd Jacob Henrik Schou er søn af sognepræst Jens Henriksen Schou og hustru Sara Jacobsdatter Lindberg. J H Schou blev gift i 1783 med Susanne Beckman, der er datter af Rådmand og Brygger Diderik Beckman (1721-1790) og Ellen de Pauli (1728-1802).

Jacob Henric Schou og Susanne Beckman er begravet på Assistents Kirkegård, hvor deres gravsted for få år siden blev restaureret.

Jacob Henrik Schou og Susanne Beckman’s gravsted på Assistens Kirkegård. I baggrunden til venstre ca. 30 meter herfra ses de træer, som skygger for Ole Bernt Suhr og Dorothea Beckman’s gravsted.

Fundatsen er oprettet 1818-03-10 og kongeligt konfirmeret 1840-07-07.

Fundatsen er revideret 1984-01-26. Ved den lejlighed fik kvinder stemmeret på generalforsamlingen!

Suhrske Stiftelse:

Testator: Grosserer & Etatsråd Johannes Theodorus Suhr (1792-1858) er søn at Grosserer Ole Bernt Suhr ( 1762-1815) og Dorothea Beckman (1759-1842). J T Suhr blev i 1816 gift med Caroline Falch (1790-1856), der er datter af Bankkommissær Andreas Falch (1748-1797) og Charlotte Sophie Suhr (1756- 1822), som er søster til O.B. Suhr.

Fundatsen er oprettet 1850-04-20 og konfirmeret 1859-05-23. Fundatsen er siden hen revideret 1921-01-05, 1975-04-22 (hvor kvinder fik stemmeret), og i 1995.

Sammenfald med Familiedirektører i de to Stiftelser:

Ved Stiftelsernes oprettelse afspejledes slægtsskabet mellem de kvindelige testatorer i et sammenfald af familiedirektører.

Beretning fra familiearkivet 2003/2004

Relationer mellem Suhr og Schou (fortsat)

Når man sammenligner udviklingen af de 2 Stiftelser over de forgangne ca. 150 år omfatter Den Schou-Beckmanske langt den største slægt mens Den Suhrske altid har været økonomisk bedst funderet. I de første ca. 100 år har kapitalen udviklet sig nogenlunde ens i de to Stiftelser, hvor den er doblet henholdsvis 4 og 5 gange. I de seneste ca. 50 år har Den Suhrske Stiftelse vokset væsentligt hurtigere, dvs. doblet 20 mod 5 gange. Denne forskel skal ses på baggrund af at Schou efter den store brand i København i 1795 ønskede at anbringe sine midler i værdipapirer, mens Suhr, som den store jordbesidder, ønskede at størstedelen af formuen skulle forblive i fast ejendom. Oprindeligt havde de to Stiftelser kontorfællesskab. Siden ophævelsen af dette har Den Suhrske Stiftelse dog fortsat velvilligt udlånt lokalerne på Gl. Torv til afholdelse af den Schou-Beckmanske Stiftelses generalforsamlinger.

Beretning fra familiearkivet 2003/2004

Familieskovturen 2004

Grundlovsdag, lørdag d. 5 juni, var slægten og Stiftelsens ansatte med ægtefæller og børn alle inviteret på skovtur på Bonderup. Vanen tro kunne man vælge mellem at blive kort i bus fra Københavns hovedbanegård eller selv køre til Bonderup.

I år havde 205 taget imod invitationen. I modsætning til sidste familieskovtur viste vejret sig fra sin absolut mest positive side med sol og varme, flot blå himmel med spredte skyer og svag vind.

Vi mødtes på Bonderup ved 11-tiden sådan, at der var tid til både at se og “genopdage” hus og have og til at mode såvel allerede kendte venner og slægtninge som til at stifte nye bekendtskaber.

Flaget vajede foran Bonderup, hvor gårdspladsen var nyrevet, græsplænen nyslået, huset ude som inde velholdt og skinnende. Den ene af de nye maskinhaller, som blev opført i 2001/02, var i dagens anledning ryddet for maskiner og festligt pyntet op med nyudsprungne bøgetræer.

De mange 8-personers borde stod langs væggen og omkransede de store tag-selv borde. I år var tidligere års tradition med smørrebrød udskiftet med buffet med flødekartofler i fad, salat, flutes, oksefilet og skinke, hvortil serveredes sodavand og øl. Til kaffe/te var der kringle og børn og barnlige sjæle havde mulighed for at slutte af med en ispind.

Under buffet’en holdt Bo Jung en kort tale hvor han fortalte dels om nogle af de forandringer og forbedringer som godserne har undergået siden vores forrige familieskovtur og dels om den efter frokosten planlagte udflugt til Stiftelsens nyeste besiddelse Brorfelde skov (omtalt i sidste års beretning).

Efter buffet’en og en kortere pause blev vi kørt i busser fra Bonderup mod Ugerløse og videre nordpå til Brorfelde skov. Vi korte ind i det ellers for biler lukkede område fra nordsiden og gjorde holdt i et flot dalparti. Herfra gik vi vel en kilometer ad skovvejen til en græsbeklædt bakke, hvor der i dagens anledning var slået en sti til toppen. Herfra kunne vi nyde det dejlige solskin, den gode udsigt og hinandens selskab alt mens Bo Jung udpegede og fortalte om arealerne.

Ved tilbagekomsten til busserne var der mulighed for et lille hvil i solskinnet og for at slukke tørsten før turen gik hjemad først til Bonderup og siden mod hver vores bopæl.

Det var dejligt at se så mange glade slægtninge og til at mødes med de, dagligdagen ikke giver mulighed for. En særlig tak til Bo Jung og hans medarbejdere for det store arbejde de har lagt i at planlægge og tilrettelægge en herlig dag for os slægtninge.

Beretning fra familiearkivet 2003/2004

WWW.SUHRSKE.DK

Som omtalt på sidste generalforsamling besluttede direktionen i 2003 at igangsætte arbejdet med Stiftelsens hjemmeside.

De første skridt blev taget med udformning af nyt logo og en overordnet designlinje, der kunne være fælles for Stiftelsens papirbaserede og elektroniske kommunikation. Dernæst var opgaven at finde en hensigtsmæssig, overordnet struktur for hjemmesiden. Disse helt grundlæggende dele af projektet blev udført med professionel bistand og kom på plads i foråret – sommeren 2004, da Stiftelsen gik over til at anvende nyt brevpapir og gjorde en første, rudimentær version af hjemmesiden tilgængelig på internettet.

Sigtepunkterne for arbejdet med hjemmesiden har i første række været at etablere en platform, der kan medvirke til at fremme dels Stiftelsens kommunikation med først og fremmest medlemmerne af den Suhrske slægt, men også med forretningsforbindelser og andre interessenter, dels den indbyrdes kommunikation mellem slægtens medlemmer, dels administrativ forenkling og effektivisering.

Hjemmesiden har fem overordnede punkter (hovedmenuer), som hver indeholder kortfattede generelle beskrivelser og i øvrigt henviser til underpunkter. De fem overordnede punkter og de underpunkter, der indtil videre figurerer under de respektive hovedmenuer, er følgende:

HISTORIE
med underpunkterne:	Handelshuset J.P.Suhr & Søn
	Den Suhrske Gaard, Gammeltorv 22 Bonderup
	Merløsegården
	Stiftelsens direktion gennem tiderne<.td>
SLÆGTEN
med underpunkterne:	Database over medlemmer
	Stamtræ
	Familiearkivet
	Arrangementer
LEGATER
med underpunkterne:	omfattende fundatsteksterne for første og anden afdeling og Håndværkerlegatet samt ansøgningsskemaer
ERHVERV
med underpunkterne:	Kort over skovenes geografiske placering
	PEFC certifikat (se herom sidste års Gule Hæfte)
KONTAKT	(med adresser og øvrige praktiske oplysninger)

Planen for det videre arbejde er at udfylde samtlige ovennævnte undermenupunkter i 2004/05. Af hensyn til ikke-dansksprogede medlemmer af slægten kommer (dele af) hjemmesiden til at foreligge i også en engelsksproget og en spansksproget version.

Peter Møgelvang-Hansen

Beretning fra familiearkivet 2003/2004

Gl. Torv i feststemning

Fredag d. 14. maj 2004 var hele Danmark i feststemning på grund af kronprinsebrylluppet i Vor Frue Kirke. Og fra Den Suhrske Stiftelses kontorer på Gl. Torv i København var der udsigt til festlighederne fra første parket: Der var udsmykket med blomster, der var glade mennesker overalt og flere tv-kanaler havde taget opstilling på torvet. Fra en stor tv-skærm kunne alle de tilrejsende følge med i begivenhederne.

Før vielsen var der en rolig og glad stemning på torvet. Folk kom spadserende ned af Strøget for at se de store blomster-dekorationer, der var berettet så meget om i aviser og fjernsyn. Der var kendte tv-journalister, som interviewede folk på torvet, specielt de udenlandske turister deriblandt australiere.

Efterhånden som tiden nærmede sig for brudens ankomst blev stemningen mere anspændt. Man diskuterede, om hun mon kørte forbi Gl. Torv eller om hun kørte ad Nørregade. Heldigvis blev de mange, der havde taget opstilling langs Gl. Torv ikke skuffede, og da bruden passerede forbi, blev der jublet og flaget.

Gl. Torv var på dette tidspunkt fyldt med mennesker. Alle ville gerne følge med i vielsen, og på trods af de mange mennesker der var samlet, sænkede der sig en stilhed over torvet, da man på storskærmen så tårerne i øjnene på kronprinsen, da bruden stod foran ham ved alteret. Ved slutningen af brylluppet, hvor parret kyssede, brød jublen ud på GI. Torv, og der blev kysset og krammet. Da parret forlod kirken spredtes menneskemængden for at søge ud på karetruten og få et glimt af brudeparret. Sjældent – om nogensinde er der set så mange mennesker og så megen feststemning fra Stiftelsens lokaler på GI. Torv.

Trine Alkjær

Beretning fra familiearkivet 2003/2004