2001/2002

Beretning fra familiearkivet 2001/2002

Indhold:

Beretning fra familiearkivet
Peter Suhr-Jessen’s valgtale
G-liniens sommerfest
Godser og skove
Efterslægtstavlen
Register

Oktober 2002
Redaktion
Peter Suhr-Jessen

Gl. Torv

Beretning fra familiearkivet 2001/2002

Den første Beretning fra familiearkivet omhandlede 1977/78 og udkom i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen i 1978.

Det var familiedirektør Nils Teisen’s ide, og det er Nils, som siden med stort engagement årligt har udarbejdet dette gule hæfte, som i mange hjem incl. mit eget læses før indkaldelsen til generalforsamlingen og Direktionens beretning.

Nils har gennem tiden samlet en del materiale, som vil optræde i senere beretninger. Dette 25. nummer er dog anderledes, idet det tydeliggør Nils’ ønske om at udtræde af Stiftelsens Direktion. Det er ikke let at overtage Nils’ mangefacetterede rolle, og den må nødvendigvis ændres med personskiftet. Jeg håber på overbærenhed, og opfordrer alle slægtsmedlemmer til at indsende manuskripter til Stiftelsens sekretariat sådan, at de kan indgå i kommende beretninger.

Nils Teisen
Direktør i Den Suhrske Stiftelse 1973 – 2002

Beretning fra familiearkivet 2001/2002

Peter Suhr-Jessen’s tale til generalforsamlingen 2001-11-24 omkring valg af familiedirektør.

Forleden kom jeg til at tænke på mit første møde med Den Suhrske Stiftelses generalforsamling, for ca. 30 år siden: Det var en noget støvet Direktion, som ikke havde specielt god kontakt til slægten. Siden er der heldigvis kommet meget fornyelse og kvinder til, men alligevel mener jeg, at der er mulighed for at forøge generalforsamlingernes rammer for socialt samvær.

I år er der valg af familiedirektør. Det trækker nogle flere af hus og giver anledning til en sund debat om fællesinteresser, så i år er der underholdning og noget vi kan være fælles om på generalforsamlingen. Herligt med oplevelser!

Jeg kom også til at tænke på hvilke roller har Direktionen?

Den administrerende direktør har fornyet og foretaget nødvendig opstramning ikke kun af direktionens beretning men også af de mange aftaler omkring drift af ejendommene og værdipapirbeholdningerne. Slægtsrepræsentanter har mindre synlige – men ikke mindre vigtige – roller, herunder at udstikke rammerne for Den Administrerende Direktørs beføjelser.

Jeg har specielt hæftet mig ved “Det gule hæfte” som vi siden 1978 har modtaget sammen med generalforsamlingsindkaldelsen og “Den Blå Slægtstavle” fra 1984. De har været – og er fortsat – gode indgange til Slægten. Jeg vil gerne takke Nils Teisen for hans store indsats med disse.

Jeg har selv haft en oplevelse. Da jeg blev bedt om at aflevere mit CV til Stiftelsens sekretariat var jeg så forundret over, at Direktionen ikke ønskede min begrundelse for at opstille til den ledige direktørpost, at jeg indsendte den afkrævede A4 side med vægt på begrundelsen snarere end på CV’et, som jo i alt væsentlige fremgår af føromtalte Blå Stamtavle fra 1984.

Jeg skal her kort redegøre for hvordan jeg vil bevare Stiftelsens traditioner og samtidig skabe den fornyelse, som jeg tror er nødvendig for at sikre interessen og kendskabet til slægtens historie og særkender. Jeg vil gerne arbejde for:

At Stiftelsens økonomi bedres og legaterne ikke forringes.
At Stiftelsens besiddelser af fast ejendom ikke reduceres, men udvides, gerne med en beboelsesejendom for slægtens medlemmer.
At „Beretning fra Familiearkiver” fortsætter som et bindeled til slægten.
At Slægtssammenkomsternes hyppighed øges og kombineres med andre fælles aktiviteter. Jeg tror, at fælles oplevelser giver slægtssammenhold. Blandt talrige muligheder vil jeg blot nævne: juletræsfældning i Skoven; Generalforsamling med vægt på det mere sociale; Familieskovtur hvortil børn i alle aldre bør inviteres og hvor der kunne være mulighed for orienteringsløb/skattejagt; Aftener i Stiftelsen med foredrag og/eller diskussion omkring slægts- og kulturhistoriske emner fra Testators forfædre og op til nutiden. Det er jo ikke kun testator, men også talrige andre slægtsmedlemmer, som har – eller kan fortælle – en interessant historie.
At Stiftelsen etablerer en elektronisk hjemmeside med oplysninger om slægten og slægtsstamtavlen sådan, at kontakt mellem slægten indbyrdes og med omverdenen forbedres. Der kunne være mulighed for et elektronisk “diskussions og meddelelsesrum”. Jeg så gerne referat fra direktionsmøderne på hjemmesiden eller endog videooptagelse af møderne. Det vil give mulighed for at følge de enkelte direktørers engagement og holdninger.
At fremtidige juridiske Direktører kunne søges i en bredere kreds end Højesteret. At samtlige Slægtsdirektører vælges på åremål med mulighed for genvalg. Dette kræver dog fundatsændring.
Endelig synes jeg det er urimeligt, at man skal være 20 år for at stemme på Den Suhrske Stiftelses Generalforsamling mens man kan stemme til folketinget som 18 årig. For at udelukke enhver tvivl, er det ikke folketingsvalgretsalderen jeg ønsker at ændre men derimod Stiftelsens fra nuværende 20 til 18 år. Det kræver dog en fundatsændring.

En slægtning spurgte om familiedirektørernes holdning til familieslægtsskab når forældre, som har boet sammen i 12 år uden at være gift får et barn. Jeg svarede, at jeg i forbindelse med diskussionen i 1997 og 1998 have udarbejdet et 4 siders notat om slægtsmæssige konsekvenser omkring uægte børn og adoptivbørn. Arbejdet var først og fremmest skrevet for at klargøre mine egne tanker omkring slægtsbegrebet, men jeg havde sendt det til Direktionen, som havde omtalt det på generalforsamlingen i 1998. Det er et noget tørt notat, som jeg gerne så på slægtens kommende hjemmeside, og som biolog med PhD i klassisk genetik var jeg efterfølgende ikke det mindste i tvivl om at arveanlæggene fulgte med børnene uanset vielsesattest og at disse såkaldte uægte børn legatmæssigt naturligvis bør sidestilles med børn født indenfor ægteskab.

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Familietræf for G-linien.

Lørdag d. 15 juni havde Karl-Erik Suhr, M170, og Sven-Erik Sundgren, M211, inviteret efterkommere af G-liniens stamfar Theodor Diderik Suhr, M22, til familie træf i Boarps Hembygdsgård i den vestlige udkant af Båstad. Vi var 47 deltagere heraf 13 fra Danmark, og 1 fra Schweiz. Vejret var typisk Dansk/Svensk sommervejr med skiftevis sol og støvregn, afløst af skybrud under frokosten, som heldigvis var indendørs.

Theodor Diderik Suhr var født på Rosenlund ved Sakskøbing 9 maj 1847. Theodor Diderik var landbrugsuddannet og blev 18 juli 1873 gift med Henriette Christine Petterson i Hjärnarp, mellem Ängelholm og Båstad, hvor hendes far, Nils-Peter Pettersson var Hovpredikant. I perioden 1876 til 1917 var Theodor Diderik forpagter i Västre Karup, mellem Hjärnarp og Båstad. Theodor Diderik og Henriette Christine flyttede sidenhen til Østergatan 12 i Ängelholm hvor de døde 88 og 83 år gamle henholdsvis 9. august og 22. december 1935. Theodor Diderik og Henriette Christine fik i perioden 1874-1897 i alt 5 drenge og 5 piger hvoraf nogle flyttede til Danmark, mens andre forblev i Skåne. Børnene opnåede en alder på mellem 52 og 91 år. To af drengene og 3 af pigerne stiftede ikke selv familie.

Vi mødtes til formiddagskaffe i Boarps Hembygdsgård. Stedet var valgt fordi tre af Theodor Diderik Suhrs døtre, Fanny Elisabeth, K60, Henriette Ida, K68, og Ellen Sophie, K76, som overtog deres forældres hus i yngelholm, lige siden Hembygdsforeningens oprettelse i 1930 havde vist meget stor interesse for foreningen og siden testamenterede deres formue til denne.

Hembygdsgården består af en række smukke og velrestaurerede ejendomme, som er flyttet hertil. En af disse er Hjärnarp Præstegård, hvor Henriette Christine Petterson’s forældre boede. Derudover findes Kalmargården, som nu er krobygning, Ljunbyholm Smedje, Hjarnarp’s Skårstensgård og et bronzealderhus. Hembygdsforeningen er startet af Ludvig Nobel og har nu 1500 medlemmer og den modtager årligt 25-30.000 besøgende. Sangerinden Birgit Nilsson er født lige i nærheden af Hembygdsgården, og hun har ligeledes bidraget væsentligt til dens eksistens.

Vi besøgte i dejligt solskin familiegravstederne i Västre Karup og lagde krans og blomster på gravene.

Efter frokost fortalte Karl-Erik Suhr om sit arbejde med at finde efterkommere til Testator, Johannes Theodorus Suhr’s oldefar, Bernt Frederik Suhr. Testators bedstefar, Johan Peter Suhr, havde en bror, Joachim Brockdorff Suhr (1715-1767), som var præst og fik 2 børn. Efterkommere af Joachim Brockdorff er naturligvis ikke berettigede til at modtage legat fra den Suhrske Stiftelse, men det var interessant at følge denne hidtil ukendte gren af slægten og at erfare hvordan slægten gennem århundreder har flyttet ikke kun mellem Danmark og Sverige men også til og fra så langt væk som Canada, Argentina og Australien. Karl-Erik Suhr viste bl.a. at Joachim Brockdorff’s familievåben indeholdt uglen, så dette slægtslogo går ganske langt tilbage i tiden.

Karl-Erik viste også en række slægtsbilleder bl.a. et fra Theodor Dideriks og Henriette Christine’s guldbryllup i 1923. Det var sjov at overvære den interesse hvormed de deltagende ældre slægtsmedlemmer udpegede deres nærmeste, forældre og bedsteforældre. Dette gav kort efter anledning til at der blev taget en stribe billeder af den nuværende slægt.

Det var spændende at få mulighed for at møde så stor en del af slægten og at få lejlighed til at udveksle slægtshistorier og minder. Jeg er sikker på, at G-liniens sommermøde vil styrke sammenholdet og øge gensynsglæden når vi mødes til Generalforsamlingen i Den Suhrske Stiftelse, “den sidste lørdag i November”.

På vejen hjem kørte vi gennem Storgatan i Torekov, hvor Emilie Louise Suhr, K52, havde sit sommerhus, hvis karnap gav et enestående overblik over hvad der foregik på hovedgaden. Vi kørte også forbi Østergatan 12, hvor jeg med mine forældre for ca. 40 år siden besøgte “Fastrene i Ängelholm”, og hvor vi fik te ved hængesofaen i baghavens skygge.

Tak til Karl-Erik Suhr og Sven-Erik Sundgren for jeres vellykkede initiativ og til alle andre deltagere, som var med til at gøre dagen til en sjældent god oplevelse.

Peter Suhr-Jessen

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Godser og skove

På Bonderup er der i det forløbne år opført 2 nye maskinhaller. Som følge af stormen 3. december 1999 blev en del af de ældre driftsbygninger på Bonderup og Merløsegaard kraftigt beskadiget, og da bygningerne var utidsvarende og for fleres vedkommende ikke i brug, blev det besluttet, at gennemføre en større revision af bygningsmasse og behov.

Det har således ligget til grund for beslutningerne, at øge anvendeligheden og vedligeholdelses-standarden på de bygninger som fortsat skulle bevares. Der lægges vægt på funktionalitet på nyere driftsbygninger, og på bevarelse af historien og arkitekturen på de ældre bygninger. Det er netop disse ældre bygninger, der binder ejendommen sammen, og adskiller de åbne gårdspladsrum i prydarealer og erhvervsmæssige driftsarealer.

Bonderups gamle korntørreri og staklade

På Bonderup blev det gamle korntørreri og staklade nedrevet, og i stedet er der her opført et meget velfungerende byggeri, der fremstår markant, smukt og samler den nye og eksisterende bygningsmasse på bedste vis. Maskinhallerne er som vinkelbygninger sammenbygget med den store eksisterende maskin- og lagerhal til landbruget. Denne sammenbygning har medført en funktionel opdeling af arealerne omkring bygningerne, som bryder det ofte kedelige udtryk landbrugsbyggeri traditionelt medfører. For yderligere at understrege det fælles udtryk er såvel de nye som den gamle bygning beklædt med dekorativ træbeklædning. Netop dette gode resultat er fremkommet ved inspiration og samarbejde med Stiftelsens arkitekt Jørgen Raaschou-Nielsen. Endvidere er der ved at blive etableret korntørreri i den store lagerbygning, hvor frokosten på familieskovturene har været indtaget.

Bonderups nye maskinhaller opført i år 2001/2002.

På Merløsegaard er der sket store ændringer. Korntørreri med lade, svinestald, hestestald og kalvestald samt et par mindre bygninger er alle nedrevet. Der er ikke sket nyopførelser, men den gamle kostald der tjente som maskinhal, er af forpagter Carl Boisen Thøgersen omdannet til et moderne korntørreri.

Merløsegaard gamle svinestald, heste- og kalvestald

På arealer, hvor de nedrevne bygninger har ligget, er der etableret grønne områder med blomstrende buske, for at bryde de store gårdsplads- og tilkørselsarealer.

Indkørslen til Bonderup fremstår også nu mere lys og åben med store græsarealer og en nyetableret lindealle op til hovedbygningen.

I skovene er oprydning og gentilplantning efter stormen tilendebragt. Tilplantningen af – ialt ca. 65.000 planter – alt overvejende bøg, eg og ask er med til at ændre skovene imod mere naturnær og robust skov, hvor løvtræerne vil være dominerende. Netop dette træartsvalg er valgt for at sikre Stiftelsens værdier på lang sigt.

Godsforvalter Bo Jung

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Register over tidligere udgaver af familiearkivets årsberetninger

Tidligere registre se 2000/2001