2002/2003

Beretning fra familiearkivet 2002/2003

Indhold:

  • Jørgen Nørgaard in Memoriam
  • Juletræsfældning på Bonderup
  • Efter Moden Overvejelse
  • Brorfelde skov — Stiftelsens nye ejendom
  • Certificering
  • Merløsegård har det godt
  • Familieskovtur d. 5. juni 2004
  • Efterslægtstavlen
  • Register

Oktober 2003
Redaktion
Peter Suhr-Jessen


Jørgen Nørgaard in Memoriam

Med udgangen af December 2002 valgte højesteretsdommer Jørgen Nørgaard at fratræde sit job som Administrerende Direktør for Den Suhrske Stiftelse.

I 1993 afløstes Administrerende Direktør for Den Suhrske Stiftelse Peter M. Christensen af Jørgen Nørgaard.

Jørgen Nørgaard var født i Holstebro 15.ende December 1939 og han blev cand. jur. i 1967. Jørgen Nørgaard var hele livet igennem usædvanlig arbejdsom og resultatorienteret. Samtidig med at Jørgen Nørgaard uddannede sig til advokat var han lektor i jura ved Aarhus Universitet og fra 1974 professor i formueret samme sted. Sideløbende havde Jørgen Nørgaard et utal af meget betydelige „bibeskæftigelser” i offentlige og private nævn, råd, bestyrelser eller redaktionskomiteer og i 1992 blev Jørgen Nørgaard udnævnt til Højesteretsdommer. Udnævnelsen af Jørgen Nørgaard i 1993 fulgte således Stiftelsens hidtidige praksis med at hente den Administrerende Direktør blandt Højesteretsdommere.

Det var karakteristisk for Jørgen Nørgaard altid at møde velforberedt. Jørgen Nørgaards stringens, grundighed og vilje til at lytte kombineret med hans store overblik gjorde det tilsyneladende nemt for ham hurtigt at træffe rationelle beslutninger og at opfylde sin del af en aftale til punkt og prikke. Som det naturligste forventede Jørgen Nørgaard det samme af sine omgivelser, og når dette ikke var tilfældet kunne hans utålmodighed ikke altid skjules. Man skulle derimod tættere på Jørgen Nørgaard for at erkende, at et lille skævt smil, et hævet øjenbryn, et præcist råd, eller en tør underdrivelse dækkede over megen og fin humor, viden og menneskelighed.

Fra begyndelsen af sin tilknytning til Stiftelsen valgte Jørgen Nørgaard i højere grad end sine forgængere at etablere et overblik over Stiftelsens aktiver for derpå at udarbejde en strategi til bevarelse af Stiftelsens aktiver. Som led i denne strategi valgte Jørgen Nørgaard at tilknytte en række specialister som rådgivere. I de 9 år hvor Jørgen Nørgaard var Stiftelsens Administrerende Direktør var Stiftelsens interesser konstant i hans fokus. Bedst kendt er nok „Fundatsen fra 1995″, renovering og siden salget af Sønderport, købet af Brorfelde Skovdistrikt, en betydelig forenkling og modernisering af administrationen herunder indførelsen af EDB, en gennemgribende restaurering af Stiftelsens ejendomme, og en opstramning af årsberetningen på generalforsamlingen.

Da Jørgen Nørgaard blev syg valgte han hurtigt at anmode om sin afsked samtidigt med at han med usvigelig omhu, ansvarsfølelse og imponerende energi identificerede sin efterfølger, Professor lic. Jur. Peter Møgelvang-Hansen, og planlagde den lettest mulige overdragelse af opgaverne til ham.

At Jørgen Nørgaard er usædvanligt velrespekteret ses også af det hyldestskrift, Tabula Salutatotia, som venner og juridiske kolleger besluttede at udgive i forbindelse med Jørgen Nørgaard’s fratræden fra Højesteret. Skriftet indeholder bidrag fra mere end 50 dommere, advokater, embedsmænd og professorer fra ind- og udland og dækker over store dele af det juridiske spektrum, som Jørgen Nørgaard mestrede. Hyldestskriftet udkom kort før at Jørgen Nørgaard døde natten til 7. maj 2003.

Jørgen Nørgaard vil blive savnet af os, som lærte ham nærmere at kende. Ære være hans minde.

Juletræsfældning på Bonderup

Godsforvalteren på Bonderup havde i forbindelse med generalforsamlingen inviteret slægtens medlemmer til at komme og fælde (købe) juletræer i en af godsets skove søndag d. 15. december 2002.

Det blev en succes for de – desværre alt for få – familiemedlemmer, der var stået tidligt op for at køre til Bonderup. Hvor vi (13 fra tavle F, 4 fra tavle Y og 1 fra tavle S) mødtes med Bo Jung. Derefter kørte vi i kortege over til en juletræsbeplantning ved Merløsegård.

Så kom vi til det vanskelige: nemlig at vælge sig et juletræ blandt de mange flotte Normansgraner, og dernæst at få det fældet med håndkraft. Der var faldet lidt sne og inde i skoven var der læ for vinden.

Efter at det „grove” arbejde var overstået, samledes vi for at hygge og varme os lidt. Bo Jung havde medbragt øl og vand samt varm kaffe og småkager, men der var også god søgning omkring de kurve med varm kakao, gløgg, pølsehorn og appelsiner, som en af deltagerne havde medbragt i en termokasse.

Stemningen var absolut god, og ind imellem træerne dukkede der nogle julenisser frem. Efter at have læsset juletræerne på bilerne viste Bo Jung os en tur rundt i skovene.

Det var en dejlig formiddag, og en oplevelse, som vi i vores del af familien vil prøve at gøre til en tradition.

Tak til Bo Jung for et godt initiativ, som vi håber vil blive gentaget, og hvor mange flere af slægtens medlemmer bør deltage i fremtiden.

L. Schouboe


Beretning fra familiearkivet 2002/2003

Efter Moden Overvejelse

I anledning af Sankt Ansgars Kirkes 50 års jubilæum i 2003 som katolsk domkirke i København, er festskriftet „Efter Moden Overvejelse” udgivet med støtte bl.a. fra Den Suhrske Stiftelse.

Sankt Ansgar Kirke er bygget af arkitekt G.F. Hetsch i 1841-42 og ligger i Bredgade nr. 69, dvs. i hjertet af København få hundrede meter fra Kgs. Nytorv, Amalienborg og Langelinie.

Stiftelsen’s interesse for Sankt Ansgar Domkirke skyldes først og fremmest, at Johannes Theodor Suhr (M 102;1896-1997) som Benedictinermunk, og fra 1939 leder af Det Apostoliske Vikariat for Danmark var primus motor bag ophøjelsen i 1953 af Sankt Ansgar Kirke til Domkirke. På det tidspunkt havde Sankt Ansgar Kirke allerede i næsten 100 år fungeret som et naturligt samlingspunkt for den katolske menighed i København. I forbindelse med denne formelle ændring af kirkens status blev Johannes Theodor Suhr den 29. april 1953 udnævnt til Biskop af København.

Festskriftet indeholder en række interessante oplysninger om – og billeder af – Biskop Suhr, heriblandt hans alterkalk og hans personlige våben, der på den ene side indeholder Den Suhrske Slægts bomærke gennem ca. 350 år: En ugle på et plovskær. En af de interessante og livsbekræftende oplysninger Festskriftet giver er, at Biskop Suhr i 1964 fik bevilliget afsked på „grund af svigtende helbred”, og at han levede i yderligere 34 år før han marts 1997 (se Det Gule Hæfte årgang 1996/97 og 101 år gammel døde 10. årgang 1998/99).

Festskriftet indeholder også et idealprospekt af kirkens indre fra 1843 samt en række fotografier efter den omfattende og nænsomme restaurering, som under Vilhelm Wohlerts ledelse blev afsluttet i 1992. Det er fra loft til gulv en meget smuk, lys og stilren kirke, der på en gang er rigt ornamenteret og samtidigt virker tidssvarende enkel. Skulle muligheden for at se kirken indvendigt byde sig, venter der en stor oplevelse, som man ikke bør gå glip af.


Beretning fra familiearkivet 2002/2003

Brorfelde Skov – Stiftelsens nye ejendom.

1. maj 2002 overtog stiftelsen Brorfelde skov, der er købt af Sophienholm Gods. Skoven er på 243 hektar, og rummer fantastiske naturområder i det stærkt kuperede terræn.

Halvdelen af skoven er løvskov, en fjerdedel nåleskov og en fjerdedel enge, moser, søer og lignende naturområder, der tilsammen giver et varieret og smukt skovbillede samt en god og stabil produktionsskov.

En del af arealet var tidligere agerjord, hvor der nu er blevet foretaget skovrejsning med egetræer og buske. Tilplantningerne er foretaget så ejendommens topografi understøttes og danner et af Sjællands smukkeste naturscenerier.

Området huser en stor bestand af råvildt, så de nyplantede arealer må indhegnes. Hegnene er midlertidige, og fjernes igen når træerne er vokset så høje, at råvildtet ikke længere kan nå toppen for at æde knopperne. Det tager ca. 4 – 5 år.

Et nyt vejsystem er anlagt, og sikrer adgangen til de nye områder. Vejsystemet danner tillige skel til Sophienholm’s agerjord, og giver således mulighed for en dejlig tur langs skovbrynet med udsigt over det åbne land.

Hvor Stiftelsen har etableret nye skovbryn omkring vores egne arealer, er disse domineret af løvtræshegn med tjørn, slåen og æble, alle rigt blomstrende arter. Hegnene danner korridorer i landskabet og fungerer som vildtets vejsystem.

I den eksisterende skov har skovarbejderne det meste af året ryddet op. Gamle kulturhegninger er taget ned og nye er sat op omkring de nyplantede skovkulturer. Unge og mellemaldrene løvtræsbevoksninger er gennemhuggede, så træproduktionen lægges på udvalgte træer og produktionen dermed optimeres. Om 50 – 100 år ved vi om valget er rigtigt.

For at øge biodiversiteten og herlighedsværdierne er der foretaget omfattende rydninger, og der er således skabt nogle smukke skovenge og søer.

Ved træfældning er udsigtspunkter fremkommet til glæde for den besøgende. Det er tilstræbt at skabe varierede og vidtstrakte udsigter. Det er jo som bekendt der hvor der ingen træer er, at skoven er smukkest.

Jagten er forbedret betydeligt efter alle disse tiltag, og lejes ud til et ikke ubetydeligt beløb.

Der arbejdes på udlejning af græsningsarealer i skoven således at engene kan holdes afgræsset.

Træet fra rydningerne er oparbejdet til flis og solgt til flisfyrede fjernvarmeværker. Det er det store maskineri der tages i anvendelse, når der arbejdes i skoven.

Skovdistriktet råder selv over skovtraktor og lignende, men store specialmaskiner indlejes fra entreprenører.

Jeg vil glæde mig til at vise skoven frem på næste familieskovtur.

Godsforvalter Bo Jung


Beretning fra familiearkivet 2002/2003

Certificering

Samfundet stiller i stadig stigende grad krav til forvaltning af naturressourcerne i skovene og det åbne land. Træmarkedet er trængt, så salg af træprodukter foregår mere og mere på den internationale scene, hvor sikkerheden for varens kvalitet og produktionsvilkår ønskes dokumenteret. Der sættes overalt større fokus på naturnær og bæredygtig drift af naturen.

På administrationssiden sker der et udskillelsesløb hvor seriøse, dygtige og fremsynede aktører sætter dagsordenen.

For at styrke sin markedsføring har Stiftelsen derfor valgt — i første omgang — at certificere skovdriften og godsadministrationen.

Certificeringen er foretaget efter PEFC Danmark’s regler. PEFC står for „Pan European Forest Certification” og skal sikre at Stiftelsens skove drives bæredygtigt med hensyn til de økologiske, økonomiske som sociale elementer.

Den Suhrske Stiftelses Skovadministration er certificeret som paraplyorganisation, og har som sådan foreløbig tillige certificeret fem eksterne skovdistrikter under vores skovadministration.

Stiftelsen er rustet til fremtidens forventninger, som måtte stilles ejere af store naturområder, og kan dokumentere at efterleve forventningerne.

Dette vil vise sig at blive et krav i fremtiden!

Godsforvalter Bo Jung

Merløsegaard har det godt

I 1856 købte Etatsraad Johannes Theodorus Suhr den ca. 350 Tdr. Ld. Store Merløsegaard for 385.000 Rdlr., og lige siden Etatsraadens død i november 1858 har Merløsegaard været i Stiftelsens eje.

Merløsegaard’s historie kan dog følges tilbage til 1676 hvor et skøde fra 6. juni oplyser, at Christian d. Femte’s Hofkøgemester Laurids Munk overtager to sammenlagte bøndergårde fra Jørgen Bielcke, officer, rigsråd og senere generalkrigskommisær og statholder på Sjælland. Siden er det fra Merløsegaard, at Kong Frederik d. Fjerde efter dronning Louis’s død 15. marts 1721. lader sin elskerinde gennem 7 år, Anne Sofie Reventlow, hente sådan, at de d. 29 maj 1721 kan blive viet på Frederiksberg slot.

Omkring 1870 bortsælges/mageskiftes visse dele, sådan at Merløsegaard herefter udgør ca. 530 Tdr. Ld. og med efterfølgende tilkøb består den nu af ca. 760 Tdr. Ld. Den nuværende hovedbygning er dog først opført i 1928 efter at den tidligere ejendom fra 1850 af grundmuret tegl var brændt ned. Gården har stort set siden Etatsraadens opkøb været bortforpagtet. Det er således på Merløsegaard, at forpagter Thygesen boede til sin pensionering 1. marts 1999.

Hvad er der sket siden hen? Efter fraflytningen blev hovedbygningen istandsat og forbedret for omkring 1 million kr. og allerede i 1999 blev Merløsegaard dvs. hovedbygning, domistic-bolig samt den smukke parklignende have udlejet til Inger Schierning og Peter Schou Christensen. De har senest i 2003 også indgået jagtlejekontrakt. Jagtstatistikken gennem de seneste 4 år viser årlige udbytter på mellem 667-854 fasaner, 33-96 ænder, 5-30 skovduer, 2-10 agerhøns, 1-9 snepper, 11-39 råvildt, og 1-10 harer. Begge kontrakter løber for 10 årige perioder med mulighed for forlængelse.

Merløsegaard fremstår nu udvendigt som indvendigt nænsomt restaureret og i særdeles god stand. Det kan derfor ikke undre at Merløsegaard Bed and Breakfast med bygningens 9 værelser, de store stuer, jagthytten og rosenhaven året igennem modtager et betydeligt antal gæster til erhvervsseminarer, store jagter eller mere romantiske ophold.


Beretning fra familiearkivet 2002/2003

Familieskovtur d. 5. juni 2004

I juni måned afholdte Bestyrelsen et to-dages seminar hvor Stiftelsens anliggender blev behandlet og gennemdiskuteret fra a til z. De nyeste bestyrelsesmedlemmer fik indsigt i de tidligere års dispositioner og de deraf afledte muligheder og bindinger samtidig med at vi fik afstemt forventningerne til hinanden.

Vi havde naturligvis også mulighed for at bese Brorfelde skov såvel som de hidtidige besiddelser Bonderup, Merløsegaard, Sandlyng og Skuerup og det omliggende naturskønne landskab. På seminaret blev det besluttet at fejre Stiftelsens 145-års dag med en skovtur lørdag den 5. juni 2004. Vi glæder os til at byde jer velkommen.


Beretning fra familiearkivet 2002/2003


Beretning fra familiearkivet 2002/2003