1982/83
Beretning fra familiearkivet 1982/83
Indhold:
- Interiør fra Stiftelsen med portræt af pastor Carl Emil Suhr
- Forberedelserne til den ny slægtstavle og lidt om slægten i udlandet
- Rosengård 100 år i familien Suhr’s eje (Dagbladet Ringsted 6.4.1966)
- Lidt mere om godsejer Jørgen Peter Bech, Valbygaard. Rettelser til beretningen 1981/82
Oktober 1983
Redaktion
Nils Teisen
Beretning fra familiearkivet 1982/83
I denne sjette beretning Den Suhrske Stiftelses direktion udsender om arbejdet i familiearkivet skal indledningsvis fortælles om det igangværende arbejde med at ajourføre den slægtstavle, som i den røde bog blev udsendt til familiens medlemmer ved 100 års jubilæet i 1957, og som nu i en ny udgave er planlagt udsendt i slutningen af 1984 i forbindelse med Stiftelsens 125 års jubilæum.
Stiftelsen har, som det forhåbentlig er alle slægtsmedlemmer bekendt, før sommerferien udsendt et spørgeskema til alle os bekendte slægtsmedlemmer, der ved udsendelsen var fyldt 20 år. Det drejer sig om 337 personer. Heraf er ca. 250 blevet tilskrevet på deres adresse i Danmark eller andet nordisk land. Som bekendt lever en stor del af slægten i udlandet. Ialt har 87 personer på vor liste opgivet bopæl udenfor Skandinavien. Disse er tilskrevet i det omfang adressen er kendt i Stiftelsens kontor.
Skemaerne er hidtil udfyldt for 255 nulevende personers vedkommende. Af de indgåede svar er 59 fra personer boende på opgivne adresser udenfor Skandinavien. I materialet er indvidere indregnet besvarelser modtaget på 22 skemaer, der blev udsendt til personer, der har været gift med afdøde slægtsmedlemmer. På det indkomne materiale er ialt oprettet 280 personsager på nulevende eller afdøde personer.
Fristen for indsendelse af skemaer var sat til 15. september 1983. Selvom svarprocenten for udsendelser af denne art indenfor den givne frist må siges at være ganske tilfredsstillende, mangler Stiftelsen dog endnu en del besvarelser. Slægtsmedlemmer der ikke allerede har besvaret henvendelsen opfordres derfor til snarest at gøre dette. Vi beder også om, at slægtsmedlemmer, der kan kendskab til, at personer indenfor slægtskredsen ikke har modtaget skemaet, om at underrette Stiftelsens kontor om de pågældendes navne og adresser. Som særskilt bilag har vi medsendt en liste over personer, som vi gerne ville tilskrive men ikke har mulighed for, da adressen er os ubekendt.
Alt i alt er henvendelsen modtaget meget positivt, hvad de mange følgebreve med fotos og supplerende oplysninger giver udtryk for. Men det er også vigtigt, at Stiftelsen for at udføre sine funktioner overfor familien har et godt kendskab til slægtens medlemmer, ligesom den gerne vil kunne udsende den ny slægtstavle i en sådan form, at den ikke kun lever op til slægtens behov, men også tilfredsstiller de genealogiske krav, som må stilles til et opslagsværk af den pågældende karakter.
Slægtens medlemmer i udlandet
Ikke mindst den meget store del af familien, som befinder sig udenfor landets grænser, har i et omfang som ikke helt kunne forudses bidraget med indsendelse af data og også billeder og andet stof, der kan give slægten herhjemme indblik i de forhold, hvorunder disse personer lever og arbejder.
I det følgende afsnit skal der med nogle få eksempler og en del billeder gives familiens danske medlemmer indblik i noget af det indsendte materiale.
Vi starter med Sverige og med disse tre imposante damer. Søstrene Suhr fra Ängelholm.
Fanny Elisabeth Suhr (K 60), Henriette Ida Suhr (K 68) og Ellen Sophie Suhr (K 76). Alle tavle G og yngste børn i en søskendeflok på 5 sønner og 5 døtre efter Theodor Diderik Suhr (M 22). Stamfaderen til den store svenske gren. Theodor Diderik Suhr (1847-1935) ses nedenfor mellem barnebarnet Ingrid Maria Ekhöll f. Suhr (K 105) og et tipoldebarn Ann Suhr Sundgren, datter af Gunnar Olof Suhr Sundgren (M 198).
 |  |  |
Brevene og billederne fra USA er mange. Hertil emigrerede som den første testators brorsøn Johan Peter Suhr (M 8). Han slog sig ned som gartner i Biddeford, Maine, den nordøstligste stat mod grænsen til Canada og beliggende ud mod Atlanterhavet. Her holdt hans efterslægt til i flere generationer. Hans oldebarn Natalie Guillette (K 125) har sendt os billeder af den gård i Biddeford, som ejedes af hendes bedstefar Thomas Diderich Suhr (M 24). Selv var Johan Peter Suhr født i København i 1812 og døde i Biddeford 1880. Han var gift tre gange. Første gang med Mary Ann Goodrich, med hvem han havde to døtre, der begge døde som børn. Med sin anden kone Olive Gurney havde han seks børn, herunder Frederica (K 27) Doliff, tavle A, Johannes Theodor Suhr (M 21) tavle B, Thomas Diderick Suhr (M 24) tavle C og Frederick Suhr (M 28) tavle D. I sit sidste og tredie ægteskab med en tilsyneladende lidt indiansk udseende dame, Joanna Sawyer, hvis portræt er indsendt af Stanley Buzzel, havde han datteren Mary Nathalie (K 40), der døde 1904 uden efterslægt. Samme Stanley Buzzel (M 145), i dag pensioneret mekaniker fra US Naval Shipyard, Portmouth, New Hampshire, der selv er født i Biddeford og stadig bor der, har sendt os en række oplysninger samt billeder af bl.a. K 43, K 44, K 58, K 63 og M 145, som alle manglede i den røde bog. Han er selv at finde på tavle C som barnebarn af ovennævnte Thomas Diderich Suhr og altså oldebarn af Johan Peter Suhr (M 8).
Gården i Biddeford ejet af Thomas Suhr (M 24) tavle C, f. 8.8.1948, d.3.8.1908.
Billederne er indsendt af K 125.
Også K 125 Natalie Dorothea Guilette, tavle C, har indsendt et større antal fotografier af ældre slægtsmedlemmer og også hendes fem sønner har hver for sig indsendt meget udførlige besvarelser af det udsendte skema samt fotografier af dem selv og deres familier. Blandt billederne her er bl.a. et portrætfotografi af endnu en amerikansk udgave af en Johan Peter Suhr, hans nummer i stamtavlen er M 74, tavle C.
Et billede indsendt af Dederick A. Spencer, M 119, tavle C, fortjener også kommentar. Det viser ham og hans kone Gladys, taget i oktober 1981. Han er født i 1904 i Biddeford. Hans mor Annie Petrine Suhr var et barnebarn af den amerikanske stamfader. Han skriver, at han siden han gik på pension har lagt 20.700 timer i frivilligt arbejde med ældre medborgere. For tiden har han to klasser om ugen i sløjd. “Det er et projekt vi startede for ca. 15 år siden. Vi har specialiseret os i at lave dukkehuse til børne og -oldebørnene. Vi laver miniature-møbler til husene og vi har her en særlig kvindegruppe, der står for linned, sengeudstyr og andet håndarbejde til husene. Herunder også malerier, tapetsererarbejde m.v.” Og så sender han en del avisudklip især om husene, der vurderes til flere tusinde dollars; eet er bygget op af 40.000 bittesmå håndlavede mursten. Der er 150 ældre mennesker igang med projektet, der køres i samarbejde bl.a. med det lokale “County Museum of Art”.
Også til tavle B, efterkommere efter Johan Peter Suhrs ældste søn Johannes Theodor Suhr (1846-82) M 21, er der bidrag. I denne gren ser vi ligesom på tavle S Rosengaard-linien i Danmark navnet Johannes Theodor anvendt på J.P. Suhrs søn, sønnesøn og sønnesønssøn. Men slægten har andre “amerikanere” end Johan Peter Suhrs efterkommere. Fra Ebba Suhr (K 102) tavle J, født i Frederikssund 1907, datter af overretssagfører Alix Hakon Suhr, der blev gift og bosat i USA, har arkivet fået et udførligt materiale.
| Dederich A. Spencer M 119 | Joanna Sawyer M 119 [X166 red.anm.] | Johan Peter Suhr M 74 |
Inden det amerikanske kontinent forlades skal det nævnes, at Stiftelsen også har forbindelse med slægtsmedlemmer bl.a. i Canada og Argentina.
Fra Bernardo Teodoro Suhr (M 194) i Argentina, tavle K, har arkivet blandt seks fotografier bl.a. fået billederne af følgende unge: O.B. Suhr f. 1968 og søsteren Nilse M. Suhr f. 1959. Den sidste har forøvrigt studeret i London og aflagt besøg på Stiftelsens kontor for et par år siden.
 Omar B. Suhr Tavle K |  Ole Bernardo Suhr M120 |  Niels M. Suhr Tavle K |
Endelig som de sidste eksempler på de mange billeder, der er sendt familiearkivet i forbindelse med returneringen af spørgeskemaerne disse tre gentlemen, der alle er efterkommere efter K 17 Anna Dorothea Suhr, gift med købmand i London Herman Gustav Erichsen hvis efterkommere (tavlerne R & U) befinder sig for størstedelen i Storbritannien, men også i Australien og USA.
 Christian Alfred Berndt Reimann Tavle U |  Jasper St. John Rootham M 141 |  Erik Edwin Knud Reimann Tavle U |
Lidt mere om godsejer Jørgen Peter Bech, Valbygaard,
– og især rettelser til beretningen 1981/82
I beretninger af denne art undgås desværre ikke fejl. Dem var der lidt for mange af sidste år, hvad vi undskylder.
På side 4 tales om grosserer William Malling, gift med K 85. Det skal selvfølgelig være grosserer Aksel Malling. Fejltagelsen skyldes nok, at både grosserer Mallings far og ældste søn bærer navnet William.
Så er der side 16 om Jørgen Peter Bech. Siden ender med, at han “ved dyrskuer var en interesseret” og fortsætter med omtalen af frøken Ida M. Suhr (K 33). Det manglende ord skulle stå på næste side og var “hestedommer”. Vi bringer til slut i beretningen den side af Axel Pontoppidans (M 79) artikel om Petersgaard, som ved trykningen faldt ud af den sidste årsberetning. Det kan iøvrigt ved omtale af denne del af slægten, den røde bogs tavle L, tilføjes, at omtalen af H.C. Andersens vifter, sidst beretning fra familiearkivet 1981/82 side 2, gav en reaktion fra hofjægermesterinde Anna Elisabeth Bech, gift med M 122, der oplyste, at også slægten på Valbygaard er i besiddelse af en sådan vifte. Det kommer vi senere tilbage til.
Som sidste indslag i årets beretning bringer vi et aftryk af en artikel i “Dagbladet”, det tidligere Ringsted Folketidende, om Rosengaard 100 år i familien Suhrs eje og omtaler dermed den del af slægten, som er behandlet i den røde bog fra 1959 under tavle S. Det erindres om, at artiklen er skrevet i 1966, og at Rosengaard efter Erik Suhrs død 4.10.1974 er overtaget af datteren Ruth Alice Suhr (K 136). Også på Bedstedgaard er der med godsejer Johannes Theodor Suhrs død 18.2.1970 sket et ejerskifte til sønnen Theodor Suhr (M 156), ligesom Truelskovgaard i dag ejes af M 165.
Rettelse til Beretning fra familiearkivet 1981/82:
Jørgen Peter Bech.
Godsejer I. P. Bech, der i 1881 var bleven udnævnt til Hofjægermester, var en meget ivrig og anset Landmand, der, saalænge Helbredet tillod det, styrede sine Gaarde og gjorde det godt. Ved Dyrskuer var han en interesseret Hestedommer. Interessen er gaaet i Arv til Sønnen, den nuværende Ejer. I det hele- taget havde han en særlig Interesse for Avl af lette Heste, særlig Oldenborger-Racen. Han byggede Stuehuset paa Knudsrød og holdt sine Ejendomme i god Stand.
Hofjægermester Bech var en elskværdig stille og beskeden Mand, for hvem det mindst af alt laa at trænge sig frem. Han deltog saaledes ikke meget i det offentlige Liv, men var dog gennem Aarene Formand for St. Mikkels Sogneraad, først Medlem af Direktionen for Sparekassen for Slagelse og Omegn, senere dens Formand ; i to Perioder Repræsentant i Danmarks Nationalbank, Medlem af Repræsentantskabet for Banken for Slagelse og Omegn og i ca. 20 Aar Medlem af Bestyrelsen for Sorø Amts landøkonomiske Selskab. Sin særlige Interesse viste han Familien Suhr, ved fra 1896 til sin Død paa Valdbygaard 1909 at være Direktør i den Suhrske Stiftelse.
Petersgaard, som var overtaget for 500,000 Kr., drev han indtil 1878; siden var den bortforpagtet. Men baade her og paa sin Hovedbesiddelse Valdbygaard, stod han stedse i et udmærket Forhold til sin Egn og var meget afholdt af Bønderne.
Han holdt, ligesom de fleste af Petersgaards Ejere, meget af Sydsjællands Natur, der jo ogsaa staar meget over Valdbygaards. Fra Valdbygaard var det en lang Tur at køre over til Petersgaard, det varede ca. 7 Timer, og der var 4 Heste for Vognen.
Da Administrationen og Driften af Hofjægermester Bechs vestsjællandske Ejendomme efterhaanden lagde fuld Beslag paa hans Arbejdskraft i Forbindelse med at hans Svigerinde
Frøken Ida M. Suhr
ønskede at komme i Besiddelse af Petersgaard, bevirkede dette, at sidstnævnte 1. April 1886 overtog sin Faders tidligere Gaard. Allerede fra Barndommen og senere som
Ida M. Suhr.
Parthaver af Skovdistriktet var Frøkenen med stærke Baand knyttet til Stedet.
Frøken Suhr, der er født 5. Oktober 1853, fik ved Skøde den 27. December 1886 Hovedgaarden, (tinglæst 13. Jan. 1887), og da det hidtidige Fælleseje imellem Etatsraad 0. B. Suhrs Arvinger senere ophævedes, blev Petersgaard atter samlet som i Etatsraad 0. B. Suhrs Dage.