1994/95

Beretning fra familiearkivet 1994/95

Portræt: Biskop Theodor Suhr (M 102)
Beretning fra arkivet

En brevkiste fra Petersgaard
Det “Damske” familiebillede
Endnu lidt om Stiftelsens taffelure

Efterslægtstavlen
Bevaringsplan for den røde mindestue
Louis le Maire’s redegørelse vedrørende godsernes forhold

Oktober 1995
Redaktion
Nils Teisen

Slægtens ældste medlem biskop Theodor Suhr (M 102) født den 24. januar 1896.
Her ses biskoppen i samtale med Pave Johannes Paul II.

Beretning fra familiearkivet 1994/95

Familiearkivet tager sig som bekendt ikke kun af at indsamle og registrere egentligt arkivmateriale, trykt som utrykt, med relation til legatslægtens medlemmer og til handelshusets historie. Også indboeffekter og ting, som kan udbygge og passe ind i de gamle miljøer, først og fremmest i Stiftelsens gård på GI. Torv, men også i hovedbygningen på Bonderup, har arkivets og dermed direktionens interesse. Med den i årets løb foretagne indre istandsættelse af mindestuerne på Bonderup har aktiviteterne været omfattende, således som familiemedlemmerne har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med under sommerens skovtur til godserne, der fandt sted 10. juni med 233 tilmeldte deltagere.

Med hensyn til Gl. Torv har et nøjere studium af husets brandtaksation fra 9. marts 1798 ført til interessante fund. Det drejer sig foreløbig om tre malede dørstykker fra tiden, der nu er afdækket og kan beses i den røde mindestue. De to kan ses på fotografiet på side 15. Disse fund er indledning til en forestående istandsættelse af rummet og ikke mindst de derværende tekstiler, som f. eks. det røde silkedamask, der danner baggrund for det sorte “Bonheur-du jour” med kinesisk intarsia, der er vist på side 21.

Et andet og ganske kostbart restaureringsarbejde er istandsættelsen af det maleri af Bonderup, som Stiftelsen erhvervede på en juleauktion i Jylland i 1991, jfr. årsberetningen 1991/1992, side 3. Billedet, der nu er ophængt på Bonderup og måler 50 x 68 cm, er malet i 1854 af kunstneren Peter Ølsted. På illustrationen side 4 gengives det dels som det så ud ved erhvervelsen med brandblaser og flænger, dels resultatet efter at konservatoreme Karen og Adam Raft har haft det under behandling.

En brevkiste fra Petersgaard

Arkivet har i årets løb fået lov at kigge lidt på de brevsamlinger af Suhrsk interesse, der findes hos hofjægermester og hofjægermesterinde luel på Petersgaard (M 247). De stammer fra frøken Ida Suhr (K 33) og er for tiden deponeret i Stiftelsen. Materialet er meget stort og omfatter dels korrespondance mellem frk. Suhr’s forældre, dels kondolencebreve ved faderen etatsråd O.B. Suhr’s død i 1875. Lister over familie og bekendtes mærkedage, en fortegnelse over 278 personer formentlig opstillet i forbindelse med faderens begravelse og meget andet. En særlig afdeling består af op mod hundrede breve sendt af forældrene og søstrene Caroline (K 29) og Sophie (K 30) til og fra broderen Oluf Berndt Suhr (M 23) under dennes uddannelse og ophold i Antwerpen og Lausanne, hvor han opholdt sig i årene 1866-68. Oluf Berndt Suhr var forældrenes ældste barn og var senere ansat i handelshuset, men døde allerede i 1873 24 år gammel. Gennem brevene kan man uge for uge næsten i detailler følge familien og vennerne på Gl. Torv og livet på Sølyst.

Samlingen indeholder også en kunstfærdig dokumentmappe i pergament med 20 lommer, hvor frøken Suhr har samlet udvalgte breve, som hun gennem et langt liv har modtaget fra nu mere eller mindre kendte personligheder. Brevene er ordnet alfabetisk efter afsender, og ikke mindst brevene fra kunstnerkredsen på Skagen, hvor Ida Suhr var fast sommergæst, har almindelig interesse. Af disse er ikke mindre end 75 stykker modtaget fra vennerne Anna og Michael Ancher. Men brevene stammer også fra en række andre kunstner- og kulturpersonligheder, hvoraf mange er bekendtskaber fra Skagen. Nævnes kan Georg Brandes, Holger Drachmann, Lorentz Frölich, Viggo Johansen, Carl Locher, Sophus Schandorff, Harry Söiberg, Vilhelm Bergsøe, Johanne Louise Heiberg, Arnold Krog, Natalie Zahle, Kristian Zahrtmann med mange flere, herunder bl.a. den kongelige familie. En særlig lille samling udgør ca. 40 breve fra og om kunstnerinden Nelly Erichsen (K 38) fra årene 1906-18, som supplerer og uddyber den viden vi har om denne spændende dansk-engelske kunstnerinde i de 94 breve fra årene 1880-98, som allerede befinder sig i Stiftelsen (se bl.a. årsberetning 1984/85).

Det “Damske” familiebillede

Endnu lidt om Stiftelsens taffelure

De gule hæfter 1992/94 og 1993/94 har beskæftiget sig en del med Stiftelsens forgyldte taffelure. Det ene bærende en bronzestatuette forestillende Kong Frederik VI til hest, det andet “A la negresse” med en løve og en skildpadde. Hvordan disse to ure har fundet vejen til det Suhrske hus er endnu ikke opklaret. Men interesse for urene har der været. Og uret med negeren findes også i et yderligere eksemplar i familiens eje. Det skriver Margrete Runciman (K 177) og sender et fotografi af sit ur. Hun har arvet uret efter sin ugifte farbror Iver luel, Rødsbjerggård (M 112). Det stod førhen på Krabbesholm og har sandsynligvis tilhørt fru Runcimans farmor, kammerherreinde Clara Treschow (K 49), hvis mor som datter af etatsråd O.B. Suhr (M 9) var en Suhr. Et tilsvarende ur var på Kunsthallens auktion i København 17. november 1994, hvor det var vurderet til 50.000 kr.

Efterslægtstavlen

I lighed med tidligere år indeholder årets gule hæfte de ændringer og tilføjelser til Den Blå Slægtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1993/94 beretningen. Der er i det forgangne år modtaget seks meddelelser om dødsfald blandt repræsentanterne, heraf et fra Argentina og to fra USA.

Af de udenlandske slægtsmedlemmer døde Elsa Suhr (K 99) den 1. juli 1995. Hun var argentinsk statsborger og født 14. juli 1907 i Buenos Aires som datter af Oluf Bernt August Suhr (M 68) i dennes 1. ægteskab med Anna Christiane Jensen. Elsa Suhr bevarede forbindelsen med Danmark, hvor hendes far døde i 1970 og hvor hun også i sine unge dage frekventerede frk. Mørchs skole i Hillerød. Med dødsattesten, som Stiftelsen modtog, fulgte et lille brev, hvori der på dansk stod: “Dette brev vil den Suhrske Stiftelse modtage efter min død. Mange tak til den Suhrske Stiftelse. Jeg har altid været stolt af at være en Suhr.”

Også Ebba Petersen (K 102), der var født samme år som Elsa Suhr men i Danmark, bevarede forbindelsen med sit gamle land. Hun var datter af overetssagfører Alexis Hakon Suhr, Frederikssund (M 54).

Ebba Petersen var som fysioterapeut bosat i Lake Worth, Florida, og var enke efter den ligeledes i Danmark fødte Ernst Johannes Petersen. Ægteparrets datter Dorothy Luckey (K 162), der er født i 1940 i USA, har bevaret kendskabet til det danske sprog og interessen for sin danske rod. Se side 11.

Af de i årets løb afdøde familiemedlemmer var fru Fanny Malling (K 85) den ældste med sine knapt 95 år og også den ældre linies ældste repræsentant. Fru Malling var født i København som datter af grosserer Holger Georg Willumsen og Emilie Louise Suhr (K 52). Hun blev i 1925 gift med grosserer Aksel William Theodor Malling, indehaver af assurancefirmaet Aug. Borgen. I ægteskabet var der tre børn, herunder direktør William Malling, som fra 1976 har været medlem af Stiftelsens direktion. Fanny Malling var lige til sin død levende interesseret i Stiftelsens forhold og ofte i kontakt med bl.a. familiearkivet, som hun forsynede med oplysninger ikke mindst om den ældre linies store svenske gren, som hun havde nær forbindelse med.

Også fru Kirsten Falmer Larsen (K 115), der døde 6. marts 1995 og var enke efter dyrlæge på Samsø Axel Falmer Larsen, stod Stiftelsen nær. Sammen med sin ældre søster fru Ingrid Dam-Mikkelsen (K 110) var hun med til at overlevere traditionerne fra de mange år som hendes farfar, oberstløjtnant L.A. Madsen (M 39) efterfulgt afhendes far, dr. L.Th.S. Madsen (M 86) var familiedirektører i Stiftelsen. En periode der strakte sig over ikke mindre end 82 år og tog sin begyndelse i 1891 og hvor begge satte sig markante spor, jfr. bl.a. 1990/91, side 13-16 “En 100 års dag”.

Endelig bør Ove Pontoppidan (M 158), der døde 12. marts 1995 71 år gammel, mindes som en meget trofast og engageret familierepræsentant, der tog ivrigt del i Stiftelsens anliggender. Fra sin far, hærarkivar, kaptajn i Livgarden Axel Pontoppidan (M 79) havde Ove Pontoppidan blandt sine mange interesser arvet interessen for sin slægts historie, og han bidrog ofte med afleveringer til arkivet, sidst jfr. årsberetning 1993/94.

Nedenfor:

Ove Pontoppidan fotograferet på sin sølvbryllupsdag 18.06.1980 med sin familie.

Ændringer og tilføjelser til Den Blå Slægtsbog

(Udarbejdet på grundlag af indberetninger til Stiftelsen)

Beretning fra Familiearkivet (fortsat)

26 SEPT. 1995
DEN SUHRSKE STIFTELSE GAMELTORV 22
1457 KOBENHAVN K
DANMARK

DET BREV ER FOR AT LAD JER VID AT JOHN FRANCIS LUCKEY
{3-21-60} BLEV GIFT DEN 9 SEPTEMBER, 1995, MED TRACY LEIGH JANES
{11-22-72} I TOLLAND, CONNECTICUT.

HERMED SENDES OGSA NOGLE BILLEDER FRA BRYLLUPEN, SOM VAR
UDENDORS, OG MED MAEDEIVAL THEMA. DER VAR OMK. 150 GAESTER, OG
DER VAR SERVERET EN BARBECUE GRIS PAA 30 KILO, 180 KOLLINGER,
HVIDLOJ SUPPE, BL.A., OG SELVFOLIGE, BRYLLUPSKAGE.

SOM I KAN SE PAA BILLEDEN, VAR DER FLERE ‘BANNERS’ HAENGENDE, OG
EN AF DE FLOTESTE VAR DEN FRA SUHR FAMILIEN. DEM HAVET JOHN
SELV LAVET. JEG TAENKTE AT I KUNDE NYD AT SE DET.

MANGE TAK IGEN FOR DE FARVED BILLEDER I SENDTE AF UGLEN – MEN VI
VIL GERNE VID HVAD ER DET HAN SIDDER PAA? DET ER VIST BESKRIVET I
FN AF BOGERNE, MEN JEG VID ENDNU IKKE HVAD DET ER.

BILL {WILLIAM SCOTT, 5-29-63} ER FORLOVET, OG BLIVER NOK GIFT NESTE JULI I SAMME STED.

MED VENLIG HILSEN,
(sign.) DOROTHY LUCKEY (DATTER AF EBBA SUHR PETERSEN)

Stiftelsen modtog flere fotografier fra brylluppet, der foregik på særlig amerikansk facon i middelalderdragter og under et blåt banner med det Suhrske uglevåben. Et fotografi er bragt på side 11 [her: ovenfor] (red. anm.)

Beretning fra Familiearkivet (fortsat)

Beretningerne fra familiearkivet har siden de udsendtes første gang i 1978 normalt hentet en del af sit stof direkte fra artikler og bøger, der har behandlet sådanne forhold, hændelser og genstande, som kunne tænkes særlig at have interesse for de gule hæfters læserkreds. I år er hæftets to “boghjørne” bidrag hentet fra ikke-offentliggjort materiale. Redaktionen har nemlig som det første bidrag fundet det aktuelt at give en orientering om de bevaringsforanstaltninger, som direktionen påtænker med hensyn til lokalerne på GI. Torv. Dette er gjort ved at optrykke den bevaringsplan, som Nationalmuseets bevaringsafdeling har sendt Stiftelsen 9. maj 1995.

Som det andet bidrag har redaktionen fundet det af interesse netop i dette år at genopfriske højesteretsdommer Louis le Maire’s redegørelse om godsernes forhold, bl.a. set i relation til etatsråd Suhr’s testamente og Stiftelsens fundats, som i sin ny skikkelse som bekendt blev vedtaget på generalforsamlingen 26. november 1994 og senere er godkendt af Civildirektoratet. Redegørelsen var dengang fremkaldt af et på flere generalforsamlinger fremsat forslag om helt eller delvist salg af Stiftelsens landejendomme og indeholder dels interessante historiske bidrag til Stiftelsens historie dels – selvom redegørelsen er skrevet for 23 år siden – betragtninger, der fortsat er aktuelle den dag Stiftelsen står over for en mulig salgs- eller købssituation.

Bevaringsplan for den røde mindestue