1979/80
Beretning fra familiearkivet 1979/80
Indhold:
- Lauritz Julian Suhr (portræt)
- Arkivets arbejde
- Skovturen
- H.C. Andersens Vifte
- I.P. Suhrs Geheim Bog
- Den Suhrske Punchebolle
Oktober 1980
Redaktion
Nils Teisen
21.1.1896 – 12.2.1963
Beretning fra familiearkivet 1979/80
Med nærværende beretning, der er den tredie af sin art, kan Den Suhrske Stiftelses direktion glæde sig over det righoldige materiale, der i beretningsperioden er indgået til arkivet. Hensigten med de udsendte beretninger har jo været dels at skabe interesse for familiearkivet, dels gennem beretningerne at kunne bringe noget af indholdet af det modtagne materiale ud til de enkelte familiemedlemmer, hvis “fælleseje” man må betragte stoffet at være.
Det må for beretningsperioden med tilfredshed konstateres, at materialeindgangen har været særdeles rig og at der i det indkomne er stof, som det vil tage adskillige år at uddybe og behandle til brug bl.a. for kommende beretninger.
En særlig stor glæde har det været gennem Kai Bernt Suhr (M. 178) at have modtaget et righoldigt materiale, som gennem et livs flittigt arbejde er samlet af hans fader Lauritz Julian Suhr (M. 98). Dette materiale er nu af arvingerne deponeret i Den Suhrske Stiftelse og består af et hovedværk “Den Suhrske Slægt” på ca. 400 nummererede sider excl. registre, hvortil knytter sig fire protokoller med forarbejder, kildeskrifter m.v. samt en kartotekskasse med specialakter, billeder, håndskriftsprøver, udklip om en lang række personer, der i ældre eller nyere tid har ført navnet Suhr såvel indenfor legatslægten som udenfor denne. Et par eksempler fra sidstnævnte samling har været anvendt som illustrationer til beretningens afsnit om I.P. Suhrs “Geheim Bog”. Der er ingen tvivl om, at Julian Suhr i levende live gerne havde set Stiftelsen bekoste udgivelsen af hans store livsværk, som han aldrig fik helt afsluttet, og at han nok har følt en vis bitterhed ved, at Stiftelsen aldrig i tide nåede at vise interesse for hans arbejde og samlinger, hvis indhold han havde påbegyndt at udmønte ved en planlagt udsendelse af genealogiske halvårsbreve til interesserede.
Der vil for fremtidige beretninger fra familiearkivet være rig lejlighed til at komme tilbage til Lauritz Julian Suhrrs samlinger, ligesom hans værk vil få afgørende betydning for dem, der i årene fremover ønsker at forske i danske familier Suhr.
Fra Helle Vibeke Jessen, gift med disponent Bent Jessen (M. 153), er afleveret meteriale til arkivets afd. I, “Familiens forhistorie”. Det drejer sig om udførlige optegnelser til anetavlen for Dorothea Beckman, gift med legatfamiliens stamfader Ole Bern(d)t Suhr (M. 1), nemlig Dorothea Beckmans forældre rådmand og brygger i København Didrik Barthold Beckman (1721-1790) og hustru Ellen Pauli (1728-1802) samt disses forældre og bedsteforældre. Optegnelserne er delvis baseret på Louis Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen. Se f.eks. p. 415, Personalhistorisk Tidsskrift, 4. Rk, 5. bind p. 169 m.fl.
Fra civilingeniør Edward Suhr (M. 104) er indleveret “Frøken Ida Suhrs dødsbo, fortegnelse over effekter, der skal fordeles i h.t. testamentets § 7, 7. stk.”
På basis bl.a. af Julian Suhrs samlinger er der til arkivets II. afd. oprettet eller indlagt materiale som “personsager” på følgende stamtavlenumre: K. 33, K. 36, K. 90, K. 147, M. 4, M. 17, M. 18, M. 21, M. 27, M. 37, M. 45, M. 74, M. 75, M. 96, M. 98, M. 193.
Der vil på basis af Julian Suhrs samlinger kunne oprettes et betydeligt antal personsager i afd. II. Dette arbejde pågår.
Familieskovturen
Den 31. maj 1980 afholdt Stiftelsen skovtur til Bonderup og Merløsegaard. I skovturen deltog 240 slægtsmedlemmer samt personalet tilknyttet Stiftelsens kontor i København og godserne. Under frokosten talte arkitekt Olaf Dam Sørensen, gift med Jytte Marie Suhr (K. 121), og fortalte om H.C. Andersens relationer til familien Suhr. Talen byggede på en udførlig gennemgang af H.C. Andersens Dagbøger 1825-1875, udg. under ledelse af Kåre Olsen og H. Topsøe Jensen I – XII 1971-77. Ved udarbejdelsen var der fundet ialt 53 kildesteder, hvor medlemmer af den Suhrske slægt var nævnt (M. 4, M. 9, K. 29, K. 30, K. 33, M. 33).
H.C. Andersens Vifte
Olaf Dam Sørensen citerede bl.a. H.C. Andersens optegnelser 1. maj 1869: “Koldt Vejr……..” Fra Frøknerne Suhr kom to Vifter jeg skrev paa ene Vers samlede fra mine æld(r)e Digte, og paa den anden følgende nye Vers:
| Over Emilie-Kilde to Roser groe, Skovens Sangfugl synger i Glæde om do to. Det suser og synger fra Viftens Blad, Du er altid ung er Du hjerteglad. Pram gav et digt om Emilie Kilde, Om to Roser der jeg fortælle vilde. I Alt I Verden er Omskiften, Også i Versene her paa Viften. Paa “gammel Torv” er ikke ilde, Me(n) Roser groe bedst ved Emilie Kilde Jeg kysser en Sandhed paa Viftens Blad, Deiligt er det at være ung og glad Versene leve, her bliver Skriften, Til Viften gaaer af Stiften. |
Hvem kender iøvrigt vifternes skæbne. Måske findes de stadig i familiens eje? Det kan måske oplyses i næste års beretning.
Som egnet til at indgå som hovedbidrag i dette års beretning har direktionen valgt at gengive den afskrift, som tidligere er foretaget af den såkaldte Geheim Bog, som tilhører Stiftelsen.
Ældre slægtsmedlemmer vil muligvis disponere over et eksemplar, idet Stiftelsen i 1951 lod foretage en maskinskrevet gengivelse, som ligger til grund for dette nye optryk. Geheimbogen er ført af handelshusets to første indehavere Johan Peter Suhr og Ole Bernt Suhr og giver en god indføring i handelshusets og slægtens ældre historie og danner en naturlig fortsættelse af indlægget i sidste års beretning om den lollandske del af slægten Suhr, som vi slap med præsten Bernt Frederik Suhr, d. 1745, I.P. Suhrs fader.
I.P. Suhrs Geheim Bog 1749-1765
| GEHEIM BOG SOM UNDER MIT EGET GIEME STEDSE BEFINDES, VOR UDJ KAN SEES VOR- LEDES DEN NAADEFULDE GUD AAR EFTER ANDET HAVER VELSIGNET MIN HANDEL OG FORMERET MIN FORMUE |
A:o 1749 den 22. Nov. antog jeg Handelen efter min sal. Svigerfader Hr. Oluf Hansen Aagaard, da den alviise Gud ved Døden hannem bortkalde; som melt tiltraade jeg Handelen, og da var i alt min Formue, som jeg hafte anlagt i Handelen – 3200 Rd.
Til Aarets Udgang 1750 befanttis at vere Eyer af = 7200 Rd. NB. Herunder er begrebedt de = 543 Rd.21, som jeg arvede efter Mad. Tvede min Kiærestes Moders Moder*).
Til Aarets Udgang 1751 var min Formue som jeg hafte i min Handel = 17000 Rd., derunder var beregnet de 6045 Rd., som jeg arvede efter min Kiærristes salige Forældre.
Udgang Aaret 1752 befanttis min Formue at vers 20300 Rd.
Til Udgang Aaret 1753 var min Formue efter at Uhvis Gield var fradraget = 24800 Rd,, som jeg haver udj min Handel. *) jvfr. side 32.
1754. Til Aarets Udgang 1754 befanttis min Formue at vere = 28800 Rd.
Til Udgang Aaret 1755 var min Formue som jeg udj min Handel hafte = 32000 Hd. NB. 1755 d. 7.Martij behagede det den allerhøjeste at bortkalde ved døden min salige Svoger Hr. Iust Michael Aagaard, som var Capellan pro Persona hos Hr. Ørsted i Slagelse; Efter hannem arvede jeg 1524 Rd. d.C.*) 9ß (sk.). NB. af disse Arvemidler betalte jeg paa en Capital i min iboende Gaard = 1000 Rd. og altsaa haver nu 8000 Rd. Priorit: af Wemeltoft Klosters Midler pr 4 pc.
1756. Til dette Aars Udgang var jeg Eyer af = 33000 Rd.
Til Aarets Udgang 1757 befanttis min Formue at vere, som jeg haver udj min Handel = 36000 Rd.
Til Udgang Aaret 1758 befanttis min Formue at vere, som er udj min Handel, = 42000 Rd. Den allerhøjeste gode Gud skal have Ære af mig for hands utallige aandelige og legemlige Velgierninger, som hand haver bevist og daglig beviiser imod mig (den alleruverdigste) *)d,C. = dansk Courant.
Til Udgang Aaret 1759 befanttis min Formue at vere, nemlig hvad som i min Handel roullerer & hvad jeg haver, Skibsparter & Compag: = 46000 Rd. NB. Aparte Sølv & Meubler & Linnet & Uldet, som og hvad min Gaard er mer af Verdi end jeg haver i Prioritet i den, nemlig 8000 Rd.
Ved mine Bøgers Slutning 60 ultimo Febr. 1760 Aars Udgang da jeg nu her efter agter at slutte saa lenge jeg agter at blive ved at hanle, og da befanttis min Formue i alt at vere = 51000 Rd. NB. foruden Meubler etc, som oven er melt, vorfor den allerhøyeste vere velsignet for alle sine utallige Velgierninger baade i det aandelige og timelige.
Til Udgang Aaret 1761 befanttis min Formue at vere ved den allerhøyestes Beskiermelse = 55000 Rd. NB. Aparte mit Sølf, Linnet etc. etc. som og hvad mere min jboende Gaard er mer af Verdii end hvad Prioritet jeg haver j den, nemlig 8000 Rd, Den allerhøyeste gode Gud vere lovet for sine utallige Velgierninger.
Til Udgang Aaret A:o 1762 befanttis at vere min Formue = 62000 Rd. Den allerhøyeste gode Gud haver overflødig velsignet mig, vorfor Herren min Gud vere lovet, Gud forlene mig sin Aands Bistand, at skiøne med Alvorlighed paa det meget gode hand beviser mod mig baade j det tiimelige og aandelige, NB. Om endskiøndt ovenmelte Aar blef tabt noget considerabelt paa Vexsel-Courser formedelst Cours, løb op 10 – 12 Rd.*) , saa føyede Guds Forsiun saa vel, at jeg hefte 3 rusische Orlog Skibe at fournere med Penge, de 2.de var i Bergen & Stavanger og det ene her ved Staden belegende, som og blef assisterit med Proviant, vorved jeg nu formodentlig profiterede Endeel, saa og blef nu sædvanlig anseelig fortient ovenmelte Aar ved Saltnegotien. Gud ske Tak som forunderlig velsigner alt mit Foretagende.
Den allerhøyeste trofaste gode Gud haver lagt sin Velsignelse til al min Handel og i dette Aar saa vel som de forbigangne Aaringer, da veed Aaretz Udgang A:o 1763 befanttis min Formue at vere 67000 Rd, foruden der overskydende i min Gaard efter at min Prioritet er fradraget, som jeg haver i min Gaard af Wimmeltofte Kloster som er = 8000 Rd., og kan jeg med god Føye skattere min Gaard for 12000 Rd. og altsaa det overskydende er af Verdi 4000 Rd. foruden Sølf, Ullet, Lin, Boehave etc. etc. Den allerhøyeste Gud vere velsignet i Tiid og Evighed for alt det ubegriblige meget gode hand haver beviist og daglig beviiser mod mig, Støf og Aske.
Til Udgang Aaret 1764 var min Formue efter nøye gjorde Extract af mine Bøger og en Deel insuffisante eller rettere dubieuse Debiterer udela[n]ds og var jeg da Eyere af veed den allerhøyestes Bistand = 74000 Rd. NB. Og kommer dertil mit Sølf, Linnet, Uldet etc. etc, saa og Overskudet hvad som jeg haver i Prioritet udj min Gaard af Wimelteft Kloster hvorfra jeg haver 8000 Rd. siger Aatte Tusinder Rd. Gud alleene vere æret. *) muligvis 1012
Efter at jeg hafte fradraget uvisse Debitorer, som og hvad jeg var borteskyldig, befanttis at jeg var Eyere som udj min Negotie rullerer 828000 Rd., men vil fradrage 1800 Rd., og haaber ved den allerhøyestes Bistand at vere Eyere af 81000 Rd, til Udgang Aaret 1765, foruden Sølf, Linnet & Ulden, Kaabber, Tin etc. etc. som og overskydende i min Gaard, og haver dette Aar gjordt anselig Udleg til Linnet imod 1500 Rd. og derover og desuden bedraget af 4 Debitorer omtrendt 7500 Rd. til 8000 Rd. Saa dog er det ovenmelte i Behold, hvorfore den trofaste gode Gud vere lovet, og naar nu var mentionerit min Husholdnings Bekostning & Børns Klæder etc. etc. da haver jeg tient considerabel dette Aar der imod 20000 Rd. Den gode Gud forlene mig sin Aands Bistand at skiøne med Taksigelse til den naadefulde Gud for hands store Godhed.
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1766-1776
Til Udgang Aaret 1766 var jeg ved Herrens Bistand Eyere af = 84000 Rd. siger 84000 Rd. som rullerer udj min Negotie, som bestaar udj Debitorer, som ved Guds Bistand er visse, samt Beholdning af Vahrer, efter at jeg hafte først fradraget alle dubieuse Debitorer, saa og nedsatte en Deel Vahrer under deres virkelig Verdii, saa og afdrog jeg enda = 5000 Rd. Capital for ikke at flatere mig selv i Fald noget Bedrag skulde inløbe under de som jeg haver anseet for visse Debitorer, saa var jeg Eyere af ovenstaaende Summa foruden mit indehavende Boe, Sølf etc. etc. saa og foruden hvad min iboende Gaard er af meer Verdii end de 8000 Rd. som jeg haver udj Prioritet af Wimeltoft Klosters Midler. Saa haver den allerhøyeste gode Gud forunderlig velsignet mig i det afvigte Aar i det tiimelige saa og i det aandelige, vorfore jeg vil priise hannem i Tilden og omsiider udj den salige Evighed. Amen.
Om endskiøndt jeg er blevet af adskillige bleven bedraget i det Aar, dog i Besynderlighed af N: G:, veed ham jeg kommer over 3000 Rd. til kort, saa dog aligevel haver den naadefulde Gud lagt sin store Velsignelse udj min Handel, saa at jeg efter at have fradraget ovenmelte & adskillige andre dubieuse Debitorer, var jeg Eyere af til Udgang Aaret 1767 = 90000 Rd. foruden det overskyldende i min Gaard, Gul, Sølf, Linnet etc. etc., vor for den allerhøyeste vere lovet og priiset i Tilden og Evigheden for dette meget beviiste tiimelige Goder, saavelsom i utallige Barmhiertigheder i det aandelige.
Til Udgang Aaret 1768 var jeg Eyere af, ved den allerhøyestes Velsignelse og Bistand, 100000 Rd. foruden hvad som min iboende Gaard er af mer Verdie end som de 8000 Rd, som jeg haver i Prioritet udj den af Wimeltofte Kloster, saa og af Sølf, Gul & Uldet og Lindet samt Hæst og Vogne etc., saa den trofaste naadefulde og Gud haver lagt sin store Velsignelse til og udj mit alt, vorfore hands allerhelligste Nafn vere lovet i Tiid og Evighed.
Om endskiønt jeg i dette Aar haver bekostedt min ældste Datters Brøllup og givet hende Brudeudstyr og deraf flydende Udgifter, saa og haver haft mange Bedragere, som og nedsat mine Actier i Handels Comp: & Skibsparter etc. og efter at alt det fra Gevinsten er fradraget, saa er dog ved den allerhøyestes store og runde Velsignelse enda til Overskud og Forbedring i mine Vilkaar eller Formue = 9000 Rd., saa jeg til Udgang Aaret var Eyere af = 100 og 900 Rd.*), siger et Hundrede og ni Tusinde, foruden hvad meer min Gaard er af Verd: end som de 8000 Rd., som jeg haver i Prioritet i samme af Wimeltofte Klosters Midler, samt mine Mobilier, Hæste og Vogne,Sølf, Tin, Kaaber etc., vorfore den naadefulde Gud vere lovet og priiset for al sin store Barmhjertighed imod mig baade i det aandelige og tiimelige, og den allerhøyeste skal vere lovet af mig her og i den tilkomende Evighed. Kiøbenhafn d: 31. Dec. 1769. NB. NB. Efter afgangne Mad: Kirstine el. Myndrichs gode Testamente som ved Døden blev bortkaldet 1770 d. 1. Julij, haver jeg arvet = Rd. 15.800 = siger femten Tuusind og aatte Hundrede Rigsd.
*) fejlskr. for 109.000
Til Udgang Aaret 1770, efter at jeg hefte udsat adskillige Debitorer, som kunde vere minste Tvifl om deres Suffisance, vare jeg dog, ved den allerhøyestes Bistand Eyere af = 129 000 Rdr., da jeg end og for at vere sikker, efter at jeg hafte udsat adskillige Debitorer, hvilket oven er melt, (som jeg dog haaber ikke at vore usikkere) som dubieus, endvidere udsatte af de Debitorer, som jeg haaber ved Guds Bistand at vere sikker = 1600 Rd, og blev da tilbage ovenmelte Summa Rd. 129 000, foruden Gul, Sølf, Tin, Kaabber, Uldet og Linnet, Heste og Vogne etc. etc., samt det overskydende hvad mere min Gaard er værd end som jeg haver i Prioritet udj samme, saa den naadefulde gode Gud haver lagt sin store Velsignelse til alt mit Foretagende, vorefore hands aller hælligste Nafn vere lovet i Tiid og Evigheden for al sin Barmhiertighed, som hand haver beviist og daglig beviiser mod mig baade i det tiimelige og aandelige, jeg som er ikke verdig det aller minste af Guds store Barmhiertigheder.
Den naadefulde og gode Gud haver overflødig velsignet mig afvigte Aar 1771, saa at efter jeg hafte fraregnet en stor Deel uvisse Debitorer, og nedsat under Priis, Actier & Skibsparter, saa var jeg dog Eyere af, veed Guds Forsiun, som hos ligende Notice fra 1771 passerende, Rd. 144.550, men for ikke at flatere mig selv, da der kand inløbe Bedragerier, som ej formodedes, fradrages de 4550 Rd., bliver saa igien Rd. 140 000, som jeg veed den aller høyestes Bistand er Eyere af til Udgang Aaret 1771, vorfor den naadefulde Gud vere lovet og priiset i Tiid og Ævighed, for al sin megen Barmhjertighed hand beteer mod mig baade til Sjæl og Liv. Foruden ovenmelte Summa, er da Gul og Sølf, Tin, Kaabber, Linnet etc. etc.., samt Hæste og Vogne etc. etc., saa Guds Godhed mod mig er ubegribelig og uudsigelig, ja hver Morgen seer over mig.
Kiøbenhafn d. 16. Martij 1772.
Om endskiøndt jeg afvigte Aar 1772 er bleven meget bedraget, og i Besynderlighed af Frue Sverdrop og hendes Svoger Hans Moe, hun hafte caverit for, som var med nogle Aars Intresse over 8000 Rd., og denne Capital ansees som forloren og tabt og foruden ommelte 8000 Rd. blef jeg samme Aar bedraget af trende udj Callumborg, nesten 1700 Rd., og andre i dette Aar inløbende Bedragerier noget anseelig, saa haver dog den aller høyeste gode Gud saa forunderlig velsignet min Handel, da jeg end og aparte endnu aftog, for ved Herrens Naade at vere vis paa hvad herudj meldes, en Summa af 4600 Rd., om viidere Bedrag skulde inløbe, saa blef dog i Behold = 147 000 Rd.; saa forunderlig haver Herren min Gud lagt sin store og runde Velsignelse til alt mit Foretagende, baade i det tiimelige og aandelige, vorfor jeg vil love og priise Herren min Gud i Tiiden og Ævigheden for alle hands mod mig beviiste Godheder baade til Siæl og Lægeme.
Kiøbenhafn d. 31. Dec. 1772.
Til Udgang Aaret 1773 var jeg ved den aller høyestes Velsignelse Eyere af = 150 000 Rd. Ære være Herren min Gud, som og saa naadelig velsignet mig dette Aar med sin store Velsignelse.
Ved den naadefulde Guds overflødige Velsignelse var jeg Eyere af til Udgang Aaret 1774 = capital Rd. 157 000 = vorfore den allerhøyeste være æret og priiset for al Barmhiertighed, som hand beviiser mod mig.
Kiøbenhafn. d. 31. Dec. 1774.
Vod Aarets Udgang A:o 1775, efter at jeg hefte fradraget min Skyld, befanttis at jeg ved den naadefulde Guds etord Velsignelse og bandet forunderlige Forsium var Eyere af til Aarets Udgang = 167 000 Rd. siger 167 000 Rd. og haver jeg udsat 5000 Rd. om Tab skulde skee. Den allerhøyeste haver i dette Aar givet mig megen Lykke i alt mit Foretagende, saa jeg aldrig nok som kand udgrunde Herrens skiulte Velsignelser, thj foruden den oven ommelte Summa haver jeg aparte endda fradragedt = 5-6000 Rd. om Bedragerie eller sligt skulde indløbe.
Kiøbenhafn den 30. Dec. 1775.
NB. Til Udgang Aaret var jeg, som oven er melt, ved Guds Bistand Eyere af 172 000 Rd., men udsetter 5000 Rd., om uformodende Bedrag skulde intreffe, som Gud naadelig afverge; den ommelte Summa er da foruden Gul, Sølf, Linnet og Uldet, Heste og Vogn etc. etc., saa dend naadefulde Gud haver og rundelig velsignet mig i det afvigte Aar 1775.
Til Aarets Udgang 1776 var jeg ved dend allerhøyestes Velsignelse [Eyere af] = 180 000 Rd., da jeg haver udsat = 6300 Rd. om noget Bedrag skulde inløbe, som Gud naadelig afvende; dersom nu den naadefulde Gud bevarer mig for Bedrag, saa er min Formue saa meget mere, men som meldt, giør jeg ikke Beregning paa mere end de 180 000 Rd. foruden mit Sølf, Linnedt, Ulder, Kaabber, Tin, Heste og Vogne etc. etc. Ære være den allerhøyeste for alle sine store Barmhiertigheder mod mig, baade til Sjæl og Liv.
Kiøbenhafn d, 31. Dec. 1776.
J. P. Suhr.
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1777-1782
Punchebolle dekoreret i tusch og guld. Udført på bestilling for J.P. Suhr. Før 1785. Diam. 40,7.
Dekoreret i tusch og guld, udvendig med prospekter af Københavns børs og de europæiske faktorier i Kanton samt to rocaillecartoucher hvori indskrifterne: Ærlig i Handel: Oprigtig i Vandel samt monogram D.S.H. (Det Suhr’ske Hus). Ved foden en bort i guld med variation af å la grecque ornament. Indvendig indskrifter:
VELKOMMEN ÆDLE VENNER HER
DET MIG MIT HUUS EN ÆRE ER
KOM DRICK ENGANG MIN VEN
FOR BOLLEN AT UDTØMME
TAK VENNER OG KOM SNART IGIEN
DET MAAE DE EI FORSØMME
Desuden indvendig à la grecque kantbort og putti med vinglas. Diam. 52.
Børsprospektet kopieret efter Johan Haas’s stik i Den Danske Atlas Bd. II (1764). Den udvendige dekoration svarer i alle detailler til kat. 107, dog er børsprospektet retvendt med undtagelse af selve børsbygningen.
Bollen har tilhørt etatsraad Ole Berndt Suhr (1762-1815) men er efter ornamentikken at dømme sikkert bestilt af hans fader, grundlæggeren af Det Suhr’ske Hus, Johan Peter Suhr (1712-85). Privateje.
Til Udgang Aaret 1777 var jeg Eyere af, ved den naadefulde Guds overflødige Velsignelser= Rd. 195 000 = foruden Sølftøy, Mobilier, Hoste og Vogne etc, etc. Lovet være Herren min Gud for alle hands overflødige Barmhiertigheder hand beviiser mod mig, baade i det timelige og aandelige; den naadefulde Gud forlene mig sin Aan og Naadis Bistand, at jeg maa vandre rætsindelig for hands aller helligste Aasiun og udrette hands Villies Vælbehag, den Stund jeg haver endnu at vandre i dette dødelige; Dend gode Gud skal have Aren af mig i Tiiden og Evigheden.
Ved Udgang Aaret 1778 var jeg, ved den allerhøyestes Velsignelse Eyere af Rd. 202 000 foruden Sølf, Gul & indehavende Boe, Hæste og Vogne, saa haver Herren min Gud lagt sin overflødige Godhed til mig i dette Aar, saa vel som alle mine forbigangne. Gud give mig Viisdom og Forstand at vandre efter Herrens Villies Velbehag den øfrige korte Tiid jeg haver at vandre udj dette dødelige.
NB. Jeg haver udeladt 6500 Rd, af ovenmelte Summa om nogedt Bedrag, uformodentlig, skulde indløbe, saa jeg ved Herrens Beskiermelse kand vere sikker paa ovenbenefnte to Hundrede og toe Tusinde Rd.
Efter den General-Extract, som jeg haver forfatted over min Formue, saa var jeg Eyere af til Udgang Aaret 1779, ved den aller høyestes Velsignelse og Beskiermelse 200 1200 [o:212 000] siger toe Hundrede og tolf Tusinde Rixdl. efter at først var afdragedt Rd. 5490, om Bedragerie skulde inløbe, som den aller høyeste naadelig afvende.
NB. Foruden mit Sølf, Meubler etc. Ære være den gode Gud for alle sine uberiibelige Barmhiertigheder imod mig til Siæl og Liv.
J. P. Suhr.
Siger 200 1200 siger To Hundrede og tolf Tusinder Rixdl.
J. P. Suhr.
Ved Aarets Udgang, Aaret 1780, befanttis min Formue ved den aller høyestes Velsignelse og Beskiermelse, er jeg Eyere af foruden Sølf, Meubler etc.etc. 200 1400 (o: 214 000) siger toe Hundrede og fiorten Tusinder Rd,, vorfore den naadefulde Gud vere velsignet, baade i Tiid og Evighed for sine Barmhiertigheder mod mig til Siæl og Liv
Da min Søn haver reyst udenlands dette Aar og kaastede en Deel Penge og besynderlig store Bedragerier j Trundhiem NB. Tronwig og Ines *) Nilsen j Neskild og en anden j Tronhiem & Christiansand, som løber min Søns Bekostning ak saa høyt som Bedrageriet. Desto høyere haver jeg Aarsag at priise Guds Godhed, som saa overflødig haver velsignet mig, at dette Tab ikke haver foraarsaget mig Skaar i min tiimelig Velfært.
Kiøbenhafn d. 26. Jan. 1781
J. P. Suhr.
*) Jens?
Til Udgang Aaret 1781 befanttis min Formue efter nøye Eftersiun, ved den naadefulde Guds ubegribelige store Velsignelse = 232 000 siger 232 000 Rd., foruden Sølf etc. etc., og derforuden haver jeg udsat nogle Tusind Rixdl. i u-lykkelige Fald om nogedt bedre skulde uformodentlig inløbe. Ak kiære Herre, min Saligheds Gud, hvad er jeg Støv og Aske, at Du min naadefulde gode Gud beviiser mig saa ubegribelige Barmhiertigheder til Sjæl og Liv, Gud forlene mig sin Aan og Naade, at jeg med Herrens Ydmyghed maa med Hiertens Taknemlighed erkiende Herrens Godhed i Tiiden og i den salige Evighed maa love og priise den aller høyeste, Herren hielpe mig at vandre den korte Tiid, som jeg haver endnu, at jeg derj maatte udrette noget til Guds Nafns irre. Jeg skal prise Herren i Tid og Evighed.
Til Udgang Aaret 1782 befanttis at vere Eyere af, veed den aller høyestes Velsignelse, uagtedt det store Tab som i dette Aar er inløbedt, med stor Tab paa Vexselcursen og Dyrheden paa alt det nødvendige, og efter at jeg haver afdragen nogle Tuusinder Rd. om noget Bedragerie skulde inløbe (som Gud i Naade afvende) saa bliver dog i Behold = 240.000 Rd. siger toe Hundrede og førgetiuge Tusinder Rd. foruden mit Sølftøy & Meubler. Ære være den aller høyeste som af sin store Barmhiertighed haver ført og ledsaget mig fra min Moders Liv og til deve Stund. Den gode Gud føre mig disse sidste Alderdomsdage og korne mig til Hielp og giøre en salig og god Ende paa dette ufuldkommende, og at jeg maatte naa og faae en gledelig og salig Ende.
Kiøbenhafn den 5, Feb. 1783.
Johan Peter Suhr.
FREMLAGT I SKIFTE-COMMISSIONEN EFTER AFG. HR. ETATZ-RAAD SUHR DEN 30te MAIJ 1785.
Johan Peter Suhr
(efter en Rødkridtstegning)
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1785-1802
A:o 1785 den første Junij tiltraadte ieg i Jesu Navn Handelen for min egen Regning efter min afdøde salig Fader Etatzraad Johan Peter Suhr, efter hvem ieg arvede en anseelig Capital Rd. 76619 5 sk. med Sølv, Linnet, Gaard, Meubler, Heste og Vogne inclusive, hvorfore den allerhøyestes Navn være lovet og priset for sin Naade, Miskundhed, Godhed og Barmhjertighed imod mig uværdige, og min salig Faders Støv æret og takket derfor i sin Grav.
Til Udgang Aaret 1785 var ieg ved Guds Velsignelse Eyere af Rd. 90 700, med Gaard, Sølf, Linnet, Meubler, Skibspart, Actier, Heste og Vogne iberegnet. Ære være Gud for al sin Godhed, han give fremdeeles sin Velsignelse til min Handel og bevare mig fra Bedrag.
Til Udgang Aaret 1786 befandtes min Formue ved den allerhøyestes Velsignelse at være Rdr. 96 200 med Gaard, Sølv, Linnet, Meubler etc. alt iberegnet, Gud lære mig retteligen at skiønne paa hands Godhed imod mig, og at takke og love ham for al sin Miskundhed imod mig.
Til Udgang Aaret 1787 befandtes min Formue at være, naar min Gaard, Meubler, Actier, Obligationer, Skibspart, Sølv, Linnet, Heste og Vogne er iberegnet Rdr. 104 700, Gud alleene være æret og priset af mig for al sin Naade imod mig.
Til Udgang Aaret 1788, var jeg ved Guds Velsignelse Eyere af Rdr. 110 500, Gaard, Meubler, Sølv, Linnet, Actier, Obligationer, Skibspart, Heste og Vogne iberegnet. Ære være den allerhøyeste for alle sine store Barmhiertigheder imod mig, baade til Siæl og Legeme.
Til Udgang Aaret 1789 var ieg ved nøye Eftersyn efter at have fradraget alt hvorfra i mindste Maade kunde bæres Tvivl ved Guds ubegribelige store Velsignelse Eyere af Rdr. 114.800, Gaard, Meubler, Sølv, Linnet, Actier, Obligationer, Skibspart, Heste og Vogne iberegnet.
Herrens Navn være storladen lovet og priset for al sin Miskundhed, Naade og Godhed imod mig.
Til Udgang Aaret 1790 var ieg ved den allerhøyestes Bistand Eyere af 136 000 Rdr., Sølv, Linnet, Gaard, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. Herre du almægtige Gud hvorledes kan ieg ret paaskiønne alle dine Velgierninger, ieg er langt ringere end al den Miskundhed og Barmhiertighed som du beviser imod mig, din Tiener.
Til Udgang Aaret 1791 giorde jeg den nøyagtigste Eftersyn over hvad den allerhøyeste haver betroet mig, og nedsadte baade mit Vahrelager og min Skibspart, og befandt at være Eyere af Rdr. 132.000, Sølv, Linnet, Gaard, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. Ære være Gud for al sin Naade, Miskundhed og Godhed imod mig, han ville herefter være hos mig med sin Naade, Lykke og Velsignelse og styre alting med mig og for mig til det bedste.
Til Udgang Aaret 1792 var ieg ved den allerhøyestes Velsignelse Eyere af 140.000 Rdr., Sølv, Linnet, Gaard, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. Den store Gud min himmelske Fader være evig lovet, priset, takket, æred og tilbedet af mig for al sin Naadefuld og Velsignelse, som han af uforskyldt Faderkierlighed og Godhed haver beviist imod mig uværdige, Herrens Beskiermelse, Naade, Lykke og Velsignelse være med mig fremdeeles, han lede mig at vandre paa den rette Veij, ham til Ære og Velbehag, hands Visdom styre alle Ting for mig baade til Siæl og Legeme til det bedste, af Naade for Jesu Christi Skyld.
Til Udgang Aaret 1793 var ieg ved den allerhøyestes Miskundhed og Velsignelse Eyere af 146 000 Rdr., Sølv, Linnet, Gaard, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet; Ære, Friis, Tak og Tilbedelse være den store Gud og min himmelske Fader for al sin Naade. Miskundhed, og Godhed, som han haver beviist imod mig uværdige, Herrens Velsignelse og Beskiermelse være med mig, han give mig Lykken og bevare mig fra Bedrag, han lede mig ved sin høyre Haand igiennem en ond og syndefuld Verden og antage mig og os alle (ved vor Udgang af Verden) omsider til Ære og Naade for Jesu Christi Skyld.
Til Udgang Aaret 1794 var ieg, ved den naadefulde Guds store og uforskyldte Godhed og Velsignelse, Eyere af 160.000 Rdr. Sølv, Linnet, Gaard, Meubler, Heste og Vogne, Actier, min Skibspart alt iberegnet; Ære, Low Priis, Tak og Tilbedelse være dig min Gud, for al din store Naade, Velsignelse, Miskundhed og Godhed, som du beviser imod mig og hidindtil haver beviist imod mig, din Godhed, Velsignelse og Miskundhed være og forblive stedse med og over mig her i Tiden, og hisset lyksaliggiøre du mig i Evigheden. Udi dette Aar blev ieg nødsaget at iage af min Tieneste en tyvagtig Handelsbetient, Johan Mylius, som ved at hæve Penge for Regninger, havde bestiaalet mig for 2700 Rdr., den allerhøyeste bevare mig herefter for saadanne eller andre lignende Tilfælde.
Til Udgang Aaret 1795 var ieg ved den gode Guds runde Godhed og Velsignelse Eyere af 175 000 Rdr. Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne, Actier, min 2/3 Part i Skibet Dorothea, mit Tilgodekommende i Brand-Cassen alt iberegnet. Ære være min Gud for al sin Godhed imod mig, at han haver velsignet mit Arbeyde, uagtet ieg haver misted mit Skib, og den ulykkelige Jldebrand den 5 og 6te Junij berøvede mig min Gaard.
Til Udgang Aaret 1796 var ieg, ved den naadefulde Guds Godhed og rige faderlige Velsignelse, Eyere af 193.000 Rdr. alt iberegnet. 0 Gud evig Ære Lovpriis og Tak være din uendelige Godhed, Miskundhed og Velsignelse imod mig; Herre bliv ved at giøre vel imod mig, baade i det aandelige og legemlige og drag mig meere og meere til dig ved din faderlige Godhed.
Til Udgang Aaret 1797 var ieg, ved den naadefulde Guds store Godhed og rige faderlige Velsignelse Eyere af Rdr. 200.000 d.Ct. alt iberegnet. Ære være dig min Gud for al din faderlige Godhed imod mig, lær mig ret at skiønne derpaa og være dig taknemmelig derfor og bliv stedse ved at giøre vel imod mig for Jesu Christi Skyld. I indeværende Aar arvede ieg efter salig Etatsraad Johan Christopher Weyse 6620 Rdr. 12 sk. i Penge og Sølvtøy. Den Iste May flyttede ieg inn i min nye byggen Gaard. Ære være Gud for alt.
Til Udgang Aar 1798 var ieg, ved den allerhøyeetes store Miskundhed og faderlige Godhed og Velsignelse, Eyere af Rdr, 230.000 d.Ct, alt iberegnet; min Herre og min Gud, hvorledes kan ieg noksom takke, prise og ophøye dit allerhelligste Navn for al din Godhed imod mig, Herre oplys min Forstand, bøy mit Hierte til at vandre værdeligen for dit allerhelligste Aasyn, og lad det gaa mig og mine vel, baade her i Tiden og hisset i en salig Evighed. I indeværende Aar arvede ieg efter salig Michael Swede i Schive Rdr.1581 ” (mark) 10i (skilling).
Til Udgang Aaret 1799 var ieg, ved den allerhøyestes naadefulde Velsignelse og faderlige uforskyldte Godhed, Eyere af Rdr. 243.000 d.0,, min Gaard, Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. Min Herre og min Guds du være evindelig lovet og priset af mig, fog alle dine store og uforskyldte Velgierninger, som du af faderlig Godhed beviser mig. Ach Herre dan mig efter din Villies Velbehag, at ieg og mine maae vandre fra den rette Vey i denne farlige Tid og giør os alle for Jesu Christi vor Frelsers Skyld, lykkelige her i Tiden og salige i Evigheden.
Til Udgang Aaret 1800 var ieg, ved den gode Guds rige Velsignelse, Eyere af Rdr. 270.000 d.C., min Gaard, Meubler, Sølv, Linnet, Skibsparter, Actier, Heste og Vogne alt iberegnet. Din faderlige Godhed o treenige Gud være lovet, priset, takket, æret og tilbedet af mig for al din Velsignelse, du uforskyldt beviser imod mig. Herre ieg beder dig,i Jesu Christi Navn,bliv ved at giøre vel imod mig,for Jesu Christi Skyld, og velsigne alle mine Foretagender, dan mig og mine efter din Villies Velbehagelighed, at det maae, for din Søns Skyld, gaae os vel her i Tiden og hisset i en salig Evighed.
Til Udgang Aaret 1801 var ieg, ved den naadefulde Guds Godhed og rige faderlige Velsignelse, Eyere af, over to Hundrede og halvfemsindstiuge Tusinde Rigsdaler, siger 290.000 Rdr. d.C., min Gaard, Meubler, Vogne, Heste, Sølv, Linnet alt iberegnet. Ære være Gud for al sin Godhed han haver beviist og daglig beviser imod mig. Herre bliv ved at giøre vel imod mig og velsigne mig, baade til Siæl og Legeme, for Jesu Christi min Frelsers Skyld.
Til Udgang Aaret 1802 var ieg, ved den naadefulde Guds faderlige Godhed og rundelige Velsignelse, eyere af tre Hundrede og atten Tusinde Rigsdaler, men da Tiderne ere saa vanskelige, og man hos een eller anden let kunde befrygte at lide Tab, saa vil ieg ikkuns ansætte min Formue til 300.000 Rdr. d.C., min Gaard, Meubler, Linned, Vogne, Heste, Sølv alt iberegnet. Min Gud ieg er ringere end al den Miskundhed og Barmhjertighed, som du haver beviist imod mig, din Tienere, giør vel imod mig baade til Siel og Legeme, efter din Miskundhed, for Jesu Christi min Frelsers Skyld. Saa tag dog in hvad ieg kan bringe, af Lov og Tak fra Jorderig, i Himlen skal det bedre klinge, naar ieg er vorden engleliig, i hellig Chor ieg sjunger da, dig Evigheds Halleluja.
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1803-1813
Til Udgang Aaret 1803 var ieg, ved den gode Guds rige og overflødige Velsignelse, yere af Rdr, 330.000 d.C., siger tre Hundrede og tredive Tusinde Rigsdaler, min Gaard, Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne samt Lyststed i Ordrup med dertil hørende Meubler, alt iberegnet, hvilket alt er andsadt ringere end det virkelig er værd. 0, gode Gud, dit allerhelligste Navn være af mig evindelig lovet, priset, takket, æret og tilbedet for alle de Velsignelser, og al den faderlige Godhed hvormed han saa rigelig velsigner mig. Ach Herres bliv ved at giøre vel imod mig og mine, baade til Siel og Legeme, efter din Miskundhed for din Søns Jesu Christi Skyld, i hende velsignede Navn anraaber ieg, und os Helbred og giv Naade, Lykke, Held og Velsignelse til alle mine Foretagender, da skal ieg love og prise dig her i Tiden og hisset i en salig Evighed.
Til Udgang Aaret 1804 var ieg, ved den naadefulde Guds rige Velsignelse, Eyere af Rdr. 358.000 d.Court. siger tre Hundrede halvtredsindstiuge og aatte Tusinde Rigsdaler d.Ct., min Gaard, Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne samt Lyststed i Ordrup med alt Tilbehør iberegnet, hvilket alt er andsadt ringere end dets virkelige Værd. fire og Friis og Tak være du min Gud for alle dine Velgierninger, som du haver beviist imod mig, din Naade, Velsignelse, Miskundhed og Barmhiertighed være med mig paa alle mine Veye for Jesu Christi min Frelseres Skyld.
Til Udgang Aaret 1805 var ieg, ved min naadefulde Guds rige Velsignelse, .Eyere af Rdr. 400.000 siger fire Hundrede Tusinde Rigsdaler d.Ct., min Gaard, Sølv, Linnet, Heste, Vogne, meubler, Pakhuus. Skibe, Lyststed i Ordrup alt iberegnet, og da mine Eyendomme ere andsadte ringere end deres virkelige Værdie, saa kan ieg gierne nest Guds Blestand, antage denne Summa som fuldkommen rigtig, men for ey at flattere mig selv, vil ieg, for ifald, som Gud forbyde, at noget Tab skulde indløbe, ansette mig at være Eyere af Rdr. 380.000 d.Ct., siger tre Hundrede og firsindstiuge Tusinde Rigsdaler d.Ct. Ach Herre min Guds jeg er ringere end al den Miskundhed og Barmhiertighed som du beviser imod mig, din ringeste Tiener; Herre min Gud, bliv fremdeles ved at velsigne alle mine Foretagender, afvend naadeligen fra mig, for Jesu Christi Skyld, al Ondt, tilvend mig alt Godt, be- var min dyrebare Kone og mig ved god Helbred og lad vore Børn bevares fra Forførelse (?) i disse farlige og letsindige Tider, og lad dem og os holde fast ved dig, saa vil du ey forlade os eller slaae Haanden af os, indtil du hiemkalder os til dig i dit evige himmelske Rige, hvilket du af Naade vil skienke os for Jesu Christi vor Forsoneres og Talsmans Skyld. Amen.
Til Udgang Aaret 1806 var leg, ved den naadefulde Guds rige Velsignelse, Eyere af 400.000 Rdr. siger fiire Hundrede Tusinde Rigsdaler d.Ct., Guld, Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet, og haver ieg endda afslaaet over 20 000 Rdr. for om (som Gud forbyde) noget uventet Uheld skulde indtreffe, ieg haver og i dette Aar udstyret min ældste Datter, som den 21. May blev gift med min Søstersøn Kiøbmand Johan Peter Falch, deres Udstyr kostede mig over 1000 Rdr. Herred ieg er ringere end af den Miskundhed og Barmhiertighed som du beviser imod mig, Herre lær mig ret at paaskiønne al din Godhed og Miskundhed, som du beviser imod mig, og at være en god Huusholder med de mig af dig anortroede Gaver, at ieg paa Regnskabsdagen kan bestaae for dig, min Herre Dommer og min i Christi forsonede Fader, bliv stedse ved at giøre vel imod mig, baade til Siel og Legeme i Tid og Evighed for Jesu Christi min Frelseres Skyld.
Til Udgang Aaret 1807 var ieg, ved den naadefulde Guds rige Velsignelse, Eyere af Rdr. 425,000, siger fiire Hundrede fem og tiuge Tusinde Rigsdaler d.Ct., Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne, alt iberegnet. Herre min Gud, dig være Priis, Ære og Tak for din Velsignelse i min Handel og at du bevarede mig og mine i den skrækkelige Bombardement, samt alle mine Eyendomme, da mit heele Tab paa min Gaard ey var 200 Rdr. og saa mange af mine Medborgere mistede alt. 0 Gud: ieg beder dig i Jesu Navn bliv ved at velsigne og bevare mig, giv mig Lykke, Held og Velsignelse til alle mine Foretagender for Jesu Christi Skyld, og lad mig vel anvende de mig af dig betroede Gaver, lad mig stedse vandre med Tankerne henvendte til mit Regenskab som er i Himlene, Herre lær mig at tælle mine Dage, at ieg maae bekomme Visdom i Hiertet.
Til Udgang Aaret 1808 var ieg, ved den allerhøyestes rige Velsignelse Eyere af Rdr. 410.000 d.Ct. siger fiire Hundrede og tie Tusinde Rigsdaler d.Ct., Sølv, Linnet, Meubler Heste og Vogne alt iberegnet og haver ieg i Aar andsadt mine Skibe i Værdien samt adskillige Debitorer i Norge veret udeladt, som beløber til en Capital af over 10 000 Rdr., hvoraf ieg med Guds Biestand dog sikkert kan vente at faae over det halve ind, men da Tiderne ere vanskelige vil ieg ikke flatere mig selv og derfor hellere ansætte min Formue ringere end den Gud skee Lov virkelig er. Herre min Gud! jeg lover, priser, takker, ærer og tilbeder dig for al din store Miskundhed, Godhed og Velsignelse, som du fra min Fødsel af indtil denne Stund haver beviist og dagligen beviser mig. Ach, Herre min Gud, bliv stedse ved at giøre vel imod mig efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, og giv mig for Jesu Christi Skyld Lykke, Held og Velsignelse i alle mine Foretagender og skienke os snart den dyrebare Fred.
Til Udgang Aaret 1809 var ieg, ved den naade- fulde Guds rige Velsignelse, Eyere af 436 000 Rdr, d.Ct., siger fiire Hundrede sex og tredive Tusinde Rigsdaler d.Ct., Sølv, Linned, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. 0 store Gud; min i Christi forsorne Fader, evig åre, Lov, Friis, Tak og Tilbedelse være dig ror al din store Lykke, Naade, Held og Velsignelse hvormed du overøser mig, bliv Herrel stedse ved at giøre vel imod mig efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, og giv mig Lykke og Vel- signelse, for Jesu Christi Skyld, til alle mine Fore- tagender; 0, Gud: lær mig at tælle mine Dage, at ieg maae bekomme Visdom i Hiertet og føre min Vandel saa- ledes, at ieg stedse haver Himmelen for (lynene, hvis mit rette Fædreneland, mit sande Borgerskab er.
Til Udgang Aaret 1810 var ieg, ved den naadefulde Guds rige Velsignelse, Eyere af Rd. 5D0.000 d,Ct. Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. åre være dig min Gud for al din Naade og Velsignelse, hvormed du fra min Fødsel af indtil denne Stund, af uforskyldt Godhed haver skienket mig, jeg lover, priser, takker og tilbeder dig i dybeste Ydmyghed og erkiender 0 Herres at ieg er langt ringere, end al den Miskundhed og Barmhiertighed, som du indtil denne Dag haver beviist imod mig. 0 Gud bliv stedse ved at giøre vel imod mig, for Jesu Christi, min Frelseres Skyld, leed mig her ved dit viise Raad og annam mig omsider til Åre, af Naade for Jesu Christi Skyld.
Til Udgang Aaret 1811 var ieg, ved den naadefulde Guds rige Velsignelse, Eyere af 505 000 Rdr. d.Ct., Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet, og haver ieg nedsadt mine Eyendomme langt ringere end hvad de virkelig ere værd i disse Tider. Tak og Tilbedelse, Priis og Ære være dig barmhiertige Gud for alle de Velgierninger du beviser mig, og at du indtil denne Dag, stedse haver velsignet mine Foretagender og ladet dem lykkes vel for mig. Gode Gudl lad mig aldrig savne din Velsignelse saa lenge ieg skal vandre her i Verden, leed mig efter dit viise Read og antag mig omsider til Ære, af Naade for Jesu Christi Skyld.
Til Udgang Aaret 1812 var ieg, ved den allerhøyestes rige Velsignelse, syere af 550.000 Rdr. d.Ct., Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. /tre, Friis, Lov, og Tak være min gode Gud for al sin Miskundhed, forunderlige Godhed, Naade og Velsignelse, hvormed han indtil denne Dag haver velsignet mig. Gode Gud! lad din Naade, Miskundhed og Velsignelse være med mig paa alle mine Veye, beskierme mig, tilgiv mig for Jesu Christi Skyld, naar ieg feyler og forseer mig imod dig, og giv mig og alle mine Naade her og Salighed hisset for Jesu Christi, min Frelseres Skyld allene. Amen.
Til Udgang Aaret 1813 var ieg, ved den allerhøyestes rige Velsignelse, nyere af Rigsbankdaler 301.000 Navne Værdie, Sølv, Linnet, Meubler, Heste og Vogne alt iberegnet. Ære være Gud for al sin Naade, Miskundhed, Godhed og Velsignelse hvormed han hidindtil haver velsignet, 0 gode Gud lad din faderlige Kiærlighed, din Godhed og Velsignelse være med mig indtil Livets Ende for Jesu Christi Skyld, og skienke mig af Naade for Jesu Skyld, den evige Salighed hisset, naar min sidste Time kommer, at ieg skal forlade denne Verden, det høre og bønhøre du o Gud for Jesu Christi Skyld allene. Amen.
J.P. Suhr engelske Karet.
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1748-1773
Anno 1748 d. 22. Nov. hafte jeg Brøllup med min Kiæriste Anna Dorthea Aagaard, som da var 18 Aar og 1 Dag gammel. Professor Bloch viede os.
1750 d. 13 Martij blev min Kiærreste forløst med en Søn, hun hafte store Liidelser. Drengen blev hiemedøbt og døde 24 Tiimer efter hand kom ind j denne Verden, hand kom i Verden Kl. 8½ slet om Aftenen ovenbenefnte Dato, blef døbt af Professor Søren Bloch og nafnet Olulf Bernt, NB efter min sal. Svigerfader og min sal. Fader.
1751 d. 5. Juli blef min Klærriste forløst med en Datter om Morgenen Kl. Slet, blef døbt af Pro- fessor Bloch. Mad. Aagaard bar Barnet til Daaben, Jomfrue Bloch stod Fader og mine Svogre Hr. Peder Andreas Aagaard, Studiosus Just Michael Aagaard samt S. Mathias Wassard Peder Borre. Min Datters Nafn blev Anna Elisabeth, NB. efter min salige Svigermoder.
1752 d. 25. Sep. (?) blev min Kiæerreste forløst med en Datter meget hastig og vel, d. 5. Dec. blev hun døbt og blev kaldet Christine, hun blef døbt af Professor Bloch, Fadderne vare Mad. Wassard, Jomfrue Borre, Etatzraad Lund, Magist: Olrog og min Broder Hans Horneman Suhr. NB. Efter min salige Moder.
1754 d. 18. Pebr. føde min Kiærriste en Datter som blef døbt d. 21. d. af Hr. Westendahl og nafnet Chatharina Marie. Fadderne vare Mad. Sophie Borre & Jomfrue Munch, Søecapt. Friderich Zimer, David Johan Berentzen & Friderich Horneman, NB. Efter min Kiærristes Mormoder Mad: F * ) (ulæseligt Navn).
jfr. side 3
1756 d. 11. Nov. Kl. 6½ Slet om Aftenen blef min Kiærreste forløst med en Datter og hafte en løckelig Forløsning. Blef døbt af Proust Bytzou, Barnets Nafn var Charlotte Sophie og Fadderne var Mad; Aagaard, Anna Olrog, Cammerraad Olrog, S. Peder Fenger,min Broder Hans Horneman Suhr. NB. Efter Mad. Borre & min Søster, som har Proust Dorph.
1759 d. 29. Aug. blef min Kiærriste forløst med en Datter, som blef døbt af Proust Bytzou; Barnets Nafn var Olevia Berndine. Fadderne vare min Søster Mad: Dorph & Jomfrue Reeling, Etatsraad Lund, Proust Wøldeche og Agent Niels Dyberg.
NB. 1761 den 31. Octb. behagede det den allerhøyeste ved Døden at bortkalde oven melte mit Barn fra Tiiden til den salige Evighed, og altsaa var her i dette forgengelige 2de Aar, 2de Maaneder og 2de Dage.
1762 d. 16. Janv. blef min Kiæriste forløst imellem aatte og 9 om Aftenen, og hafte en forønsket Forløsning med en Søn. D, 21. Jan. blef Drengen døbt og nafhet Oluf Bernt, Proust Bytzou døbte kanom. Mad. Borre & Frøchen Weyse, Etatzraad Friis og Justiszraad Weyse & Conferentzraad Løvenskiold & Justitzraad Kall & Hr. Peder Aagaard vare Fadere. NB. Drengen blef opnafnet efter min salig Svigerfader Oluff Aagaard & min salig Fader Proust Bernt Suhr.
1764 d. 25, Jan. blef min Kiærreste forløst med en Datter, og blev døbt af Proust Heggelund, Navnet Anna Dorthea. Fadderne vare Frue Borre, Jomfrue Pipper, Justs:-raad Weyse, Hr. Aagaard, Hans Dithløf Suhr. NB. Døde d. 23. April 1764. Var saa i dette ussle Liv 12 Uger og 4 Dage.
A:o 1766 d. 27. Aug. om Onsdag Formiddag Kl. 9 Slet behagede det den allerhøyeste ved Døden at bortkalde min elskverdige Hustrue, mig til stor Hiertesorrig, vii haver da levet udj et kiærligt Ægteskab tilsammen = 17 Aar 9 Maaneder og 5 Dage. Den al Naadsens Gud, hand af sin store Barmhiertighed lede mig, samles med min salige afdøde allerkiæreete Hustrue i den glædelige Evighed, at love og priise min Saligheds Gud tillige med mine salige afdøde, som er forhen udgaaet udj den salige Evighed: Gud lade mig og mine Børn, som endnu er j Verden føre vores Vandel saaledes, at vii formedelst vor Frelseres Jesu Christi Skyld maa verdiges at love og takke hanom for beviste Siæls og Legemes Goder.
A:o 1769 d. 22. Nov. hafte min ældste Datter Anna Elisabeth Brøllup med Hofskriver Hiorthhøy.
A:o 1771 d. 3. April blev ieg udnefnet af Kongen til virkelig Borgemæster. NB. Da ieg dog aldrig hafte tenkt derpaa og langt slutte, at den naadefulde Gud haver haft sin Haan[d] j dette saavelsom den allerhøyeste Forsiun haver styret mit alt, vorfore hands Navn vere lovet i Tiid og Evighed.
1773 d. 27. Januarij hafte min Datter Christine Suhr Brøllup med Høyesterætsassessor Lucas Debes.
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1774-1790
1774 d. … Oct. behagede det Kongen at kalde mig til virkelig Justitzraad. NB. NB. Da jeg aldrig derom hafte giort minste Ansøgning.
1774 d. 9. Nov. hafte min Datter Chatrine Marie Brøllup med Justitzraad Schou.
1778 d, 20. May hafte min yngste Datter Charlothe Sophie Brøllup med Andr. Falch, Kiøbmand, Etatsraad Falchs Søn.
1782 d. … Junij behagede det den allerhøye_ ste ved en salig Død at bortkalde min Datter Christine Suhr, som haver haft Høyesterætsassessor Debes til Ægte og i deres Ægteskab efterladt 2-c12′ Døttre, den enes Nafn er efter min salig Kone Anna Dorthea og den yngste Karine, den salige afdødes Siæl er udj Viile hos den salige Gud.
A:o 1783 den 18. Martz blev jeg forlovet med Jomfrue Dorothea Beckman, een Datter af Raadmand Diderich Beckman og Frue Ellen Beckman fød Pauli. Den 12. August samme Aar havde vi i Jesu Navn Bryllup, paa denne: Dag fyldte min værdige Fader sit 71. Aar. Provst Schiønheyder viede os.
A:o 1785 den 12. Februari om Morgenen Klokken 1 blev min Kone lykkelig forløst med een Datter, som blev hiemmedøbt af Provst Schiønheyder den 15. Februari og blev kaldet Ellen Pauline, ved Hiemmedøbningen vare Fadderne min Svigermoder Frue Ellen Beckman og min Søster Conferenceraadinde Anna Elisabeth Hiorthøy. Min. Fader Etatsraad Johan Peter Suhr, min Svigerfader Raadmand Diderich Beckman og min Svoger Conferenceraad Morten Hiorthøy. Den 4. Martz blev vores Datter henført i Kirken at læses over, Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman og min Søster Frue Conferenceraadinde Anna Elisabeth Hiorthøy. Min Svigerfader Raadmand Diederich Beckman, min Morbroder Etatzraad Peter Borre, min Svoger Conferenceraad Hiorthøy, Etatzraad Schow, Justitzraad Lange, Grosserer Kirketerp, Casserer Beckman og Asessor Beckman. Alle disse Navne blev i Frue Kirkebog indførte, undtagen den sidstes, men derimod blev min Faders Navn Etatzraad Johan Peter Suhr og min Kones Oncle Etatzraad Langes Navne indførte i Kirkebogen, da de begge formedelst Svagheds Skyld ey kunde være tilstede i Kirken.
A:o 1785 den 28. May om Eftermiddagen Klokken 2-i- Slet døde min værdige Fader Etatzraad og Borgemester Johan Peter Suhr, 72 Aar 9 Maaneder og 16 Dage gammel. A:o 1786 den 23. October om Morgenen Klokken 8 3/4 blev min Kone Gud være lovet lykkelig forløst med en Søn, som blev døbt i Frue Kirke af Provst Sohiønheider den 7. November og blev kaldet efter min salig Fader Johan Peter. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman og min Kones Søster Frue Justitzraadinde Ane Lange, min Svigerfader Raadmand Diederich Beckman, min Svoger Asessor og Kæmmererer Jacob Hendrich Schou, min Svoger Grosserer Andreas Falch, Etatzraad Johan Christoffer weyse, Justitzraad Hendrich Stampe, Agent Carl Selby, min Fætter Conditor Just Michael Aagaard, min Ven isenkræmmer Johan Christian Freese og min Kones Fætter Brygger Andreas Skibsted.
A:o 1787 den 27. December om Aftenen Klokken 9 1/4 blev min kiære Kone Gud skee lov lykkelig forløst ned en Søn, som blev døbt i Frue Kirke af Provst Schiønheyder den 16. Januari 1788 og blev kaldet Diederich efter min Svigerfader. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman og min Søster Etatzraadinde Cathrine Marie Schow, min Svigerfader Raadmand Diederich Beckman, min Søster-Søn Johan Peter Hiorthøy, Secretair Lange, Procurator Skibsted, Kammerjunker Kaalund, Præsten Hr. Hendrich Beckman, min Kones Fættere Justitzraad og Toldinspecteur Heineman og Leutenante Eberlin.
A:o 1789 Første Paaskedag den 12. April om Aftenen Klokken 9½ Slet blev min gode Kone Gud skee lov lykkelig forløst med en Søn, som blev hiemmedøbt af Provst Bast den 26. April og blev i Kirken læst over den 14. May og blev kaldet efter mig Ole Berendt. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman og min Kones Søster Madame Elisabeth Kirketerp, min Svigerfader Raadmand Diederich Beckman, Sognepræsten til Nicoley Kirke Hr. Peter Hersleb Abildgaard, Assessor Ole Thestrup, Generalauditeur Lars Nørregaard, General Skibs Maaler Joachim Ebbel, min Kones Fætter Johan Adolph Beckman og min Sødskende Barns Søn Student Peter Christian Bager. Natten til den 18. April blev min klare Kone meget heftig angrebet af en stærk Inflamation, men Ære være Gud som sparede hendes Liv og undte hende sin Helbred igien til Glæde for mig og mine.
A:o 1790 den 10. Junij om Aftenen Klokken 8 1/4 døde min værdige Svigerfader Raadmand Diederich Beckman 69 Aar gammel.
A:o 1790 den 23. September om Morgenen Klokken 8½ Slet blev min gode Kone, ære være Gud, atter forløst med en Søn, som den 18. October blev døbt i Frue Kirke af Provst Bast og kaldet Christen efter min Svoger Conferenceraad Christen Schow. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman, min Søster Frue Charlotte Sophie Falch, min Svoger Conferenceraad Christen Schow, Etatzraad Johan Christoffer Weyse, Justitzraad Zoëga, Assessor Christen Schifter, Controleur Niels Collin, Hr. Jonas Dønner, Bogholder, og Hr. Johan Jacob Krause, Fuldmægtig hos mig.
I.P. Suhrs Geheim Bog (fortsat) 1792-1811
Den 2.April 1792 blev min Kone Gud skee lov lykkelig forløst med en Søn, som blev døbt i Frue Kirke af Hr. Bentzen, Drengens Navn blev Johannes Theodorus. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman, Frue Assessorinde Ane Dorothea Beckman fød Debes, Etatzraad Johan Christoffer Weyse, min Svoger Banco Commissaire Andreas Falch, SukkerRaffinadeur Ernst, Sukker-Raffinadeur Rømert, Cancellie-Secretaire Jacob Hviding Heyberg, Høyeste- Rets Advocat Haagen, min Søstersøn Student Jens Diederich Lange.
Den 4. September 1793 blev min Kone Gud skee lov lykkelig forløst med en Datter, som blev døbt den 30. September (som er min Kones Fødselsdag) i Frue Kirke af Bast, og blev kaldet Ane Dorothea efter min salig Moder. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman, min Søsterdatter Jomfrue Kasino Lucie Debes, Etatzraad Weyse, Justitzraad Schavenius, Stadshauptmand Jens Mylius, Assessor Beckman, Grosserer Andreas Celletrop, Grosserer Rasmus Kirketerp, Sukker-Raffinadeur Henrich Ladeges og Jsenkræmmer Johan Christian Freese.
Den 15. October 1795 blev min Kone Gud skee lov lykkelig forløst med en Søn i Kiøbmand Staal Hagens Gaard paa Amalienborg No. 71 Littera K., hvor vi formedelst den Staden overgangne ulykkelige Jldebrand den 5 og 6te Junij dette Aar vare hen- flyttede. Drengen blev døbt den 9. November i Frue Kirke af Provst Bast og blev kaldet Carl Emil. Fadderne vare min Svigermoder Frue Ellen Beckman, min Svigerinde Frue Assessorinde Susanne Schow, Consul Saabye, Consul Gustmeyer, Etatzraad Weyse, Gouverneur Frise, Sukker-Raffinadeur Johan Købke, min Fætter Grosserer Hans Wassard, min Søstersøn Friderich Hiorthøy, mit Sødskendebarns Søn Charles Selby.
Den 3. Junij 1800 døde min værdige Svoger Assessor Beckman meget pludselig ude hos min Svoger Conferenceraad Schow paa Kirkerups Stæd i Friderichsberg Alleé, 49 Aar gammel. Den 21. Junij 1802 døde min værdige Svigermoder Frue Ellen Beckman, 72 Aar gammel.
A:o 1806 døde min værdige Svoger min Ven og Velgiører Conferenceraad Christen Schow, 68 Aar gammel.
A:o … den … døde min Kones Søster den retskaffne Justitzraadinde Ane Lange og fik dermed Ende paa hendes haarde Lidelser og det kummerfulde Liv hun i saa mange Aar havde ført med hendes uværdige Mand.
Anno 1810 den 3. Junij om Morgenen Klokken 1 behagede det Gud ved Døden at bortkalde fra dette jordiske til sin himmelske Herlighed min inderlig elskede og evig uforglemmelige ældste og bedste Søn Johan Peter, 23 Aar 7 Maaneder og 11 Dage gammel, han var opkaldet efter min vardige salig Fader, og ieg havde sadt mit Haab til, at han skulde blevet min Trøst og Støtte, om det behager Herren min Gud, at ieg skal leve og blive gammel, men han var moden for Evigheden og for god til at være længere i denne onde Verden paa denne syndefulde Jord, derfor kaldte Herren vor Gud ham til sig.
Fred være med hands Støv. Den salige Afdøde var forlovet med en overmaade fortreffelig og meget elskværdig Pige, Jomfrue Ane Sophie Severine Koefoed, en Datter af Møller Koefoed i Auerup Mølle, som tillige med mig, min Kone og alle hands Sødskende begræde Tabet af dette elskværdige sieldne haabefulde unge Menneske. Anno 1810 den 11. November blev min Søn Diederich gift med Jomfrue Frideriche Schalt, Provst Randrups adopterede Datter, Brylluppet var i Bregninge Præstegaard, hvor min Kone og jeg og vores Datter Ane Dorothea vare tilstede.
Anno 1810 den 24. December om Morgenen Klokken 6 døde den værdige Johan Jacob Krause, som havde conditioneret hos min salig Fader og siden hos mig fra Aaret 1765 den 25. Martz; han var et Exempel paa Redelighed, Accuratesse og utrættelig Fliid, hands Tab er uopretteligt for mig, da hands Lige ikke er at faae, især i vore paa al Ondskab særdeles oplyste Tider, Gud velsigne ham i hands Grav for hende Troeskab. Fred være med hands Støv.
Anno 1811 den 10. August om Eftermiddagen Klokken 3 3/4 behagede det Gud ved Døden at bortkalde, fra dette elendige Liv til sin evige himmelske Herlighed, min inderlig elskede Søn Christen Suhr, som var fød den 23. September 1790. Han havde conditioneret hos Sundorphs Enke & Søn i 8 Aar, han var et inderlig fromt og godt Menneske nu glæder hands Siæl hisset for Guds Throne. Fred være med hands Støv.
Foranstaaende er rigtig Afskrift af Geheim Bog tilhørende Den Suhrske Stiftelse. København den 18. Marts 1951. Vibeke Nystrøm. Registrator i Rigsarkivet.