2000/2001

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Indhold:

Gl. Torv
Beretning fra familiearkivet

Efterslægtstavlen
Tilgang og afgang

Ida Suhrs privatarkiv
Oberstløjtnant L.A. Madsens erindringer

Oktober 2001
Redaktion
Nils Teisen

Gl. Torv

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

I oktober 1978 modtog legatslægtens medlemmer sammen med indkaldelsen til årets generalforsamling en såkaldt “Beretning fra familiearkivet”, hvis etablering var blevet drøftet på generalforsamlingen 27. november 1976. Forud for arbejdet med arkivet og mindestuerne på GI. Torv og Bonderup var der udsendt et spørgeskema, hvormed direktionen bad repræsentanterne overveje, hvorvidt de i deres besiddelse måtte have effekter af en sådan art, som skønnedes egnet til registrering i et sådan arkiv og hvorvidt man i det hele taget var positiv overfor de fremsendte tanker. 40 af de forespurgte repræsentanter gik ind for de foreslåede ideer, som betegnedes som gode eller endog meget gode og kun 1 meddelte, at sagen ikke var af interesse.

Siden 1978 har legatslægtens medlemmer modtaget de såkaldte gule hæfter, hvis primære opgave har været at holde repræsentantskabet orienteret om slægtens tilgang og afgang og arbejdet med Stiftelsens anliggender, herunder tilgangen af materiale og effekter til arkivet og mindestuerne på GI. Torv og Bonderup. For at give slægten et indtryk af det registrerede materiale har redaktionen eksempelvis valgt til dette hæfte at bringe den foreløbige registratur af indholdet af en kunstfærdig dokumentmappe i pergament med 20 lommer, hvor frøken Ida Suhr (1853-1936 – stamtavlens nr. K 33) har samlet udvalgte breve. Udover breve ordnet alfabetisk efter afsender indeholder samlingen en liste over familie og bekendtes mærkedage, en fortegnelse over 278 personer, formentlig opstillet i forbindelse med frøken Suhrs fars begravelse, samt et notatudkast vedrørende lærerindeuddannelse, forslag til juridisk lærestol i nordisk ret for kvinder. På samme baggrund er bragt nogle uddrag af oberstløjtnant L.A. Madsens håndskrevne erindringer. L.A. Madsen var gift med Dorothea Elisabeth Sophie Suhr Schouboe (K 39) og direktør i Stiftelsen 1891-1939.

Efterslægtstavlen

I lighed med tidligere år indeholder årets gule hæfte de ændringer og tilføjelser til Den Blå Slægtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet på grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1999/2000 beretningen.

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Fortegnelse over breve i frøken Ida Suhrs personlige arkiv

Indholdet af en kunstfærdig dokumentmappe i pergament med 20 lommer, hvor frøken Ida Suhr (1853-1936) har samlet udvalgte breve. Udover breve ordnet alfabetisk efter afsender indeholder samlingen en liste over familie og bekendtes mærkedage, en fortegnelse over 278 personer, formentlig opstillet i forbindelse med frøken Suhrs fars begravelse, samt et notat udkast vedrørende lærerindeuddannelse, forslag til juridisk lærestol i nordisk ret for kvinder.

Frk. Ida Suhr

Alexandra, dronning af Storbritannien. Skrevet på Marlborough House 4. december 1914(1 stk.)
Alexandrine, dronning af Danmark. Diverse små breve og billeder, f. eks. 1920 8/7 _1 morgen rejser vi til Sønderjylland … det bliver vist nogle meget smukke dage”. 3 stk.
Ancher. Samlingen af breve fra familien Ancher på Skagen er stor og omfatter ca. 75 stykker fra henholdsvis Michael A. (52), Anna A. (21) og Helga A (1). De er skrevet over en længere årrække og vidner om et tæt venskab med kunstner- familien. Betegnelsen “tante Ida” bruges i flere breve bl.a. fra Anna A., der hilser fra Mikkel, Degn, Marie og Hulda. Brevene giver et indtryk af kunstnerlivet på Skagen og har almen interesse for studiet af perioden.

Bang, Niels. Dr. phil. Skolemand og filosof (1857-1934) 3 stk.Se også Otto Liebes brev 1910.
Bech, Jørgen Peter (1782-1846). 1 brev skrevet til frk. Suhrs mor, Ida Marie Suhr, f. Bech 1841.
Bech, August Villads (1873-1940). Brev 22/1 1911 om Petersgaards forpagtning.
Bergsøe, Clara (1837-1905) forfatterinde. 3 breve (1897, 1905) (Damgaard)
Bergsøe, Vilhelm (1835-1911) forfatter. “Et digt til Ida 27. okt. 1907 fra din fætter”.
Bindesbøll, Thorvald (1846-1908), arkitekt. 3 små breve.
Brandes, Georg (1842-1925) litteraturkritiker. Takkebrev 25/11 1915.
Brøndum, Ane (1826-1916). Anna Anchers mor. Gift med kromanden Erik
Brøndum, Skagen. Et godt eksempel på den gamle dames stilistiske kunst, jfr. Alba Schwartz: Malere ved staffeliet, 1931 (p. 29-30).

Carøe, Kristian (1851-1921), læge, medicinsk historisk forfatter. 1 brev.
Christian X, konge. Kongeparrets lykønskningstelegram 12/5 1923 til frk. Suhrs 70 års fødselsdag.

Erichsen, Dorothea f. Suhr (1827-1908) fra Upper-Too 1872.
Erichsen, Nelly, ovennævntes datter. Engelsk kunstnerinde og bogillustrator. Omfattende korrespondance fra årene 1906-18, der supplerer 94 breve i Den Suhrske Stiftelse, som N.E. i årene 1880-98 har skrevet til sin mor fra
Danmark (se årsberetning 1984-85 fra Stiftelsen). Brevpakken indeholder 14 ret lange breve fra N.E. stort set alle skrevet fra Italien. Til denne korrespondance knytter sig ca. 25 breve fra kredsen omkring N.E. bl.a. fra forfatterinden Janet Ross skrevet i årene 1911 til 1923 fortrinsvis fra Firenze, to af brevene er udateret, samt en udførlig beskrivelse af Rose E. Cleveland 29. januar 1919, der handler om N.E.s sidste dage og begravelse. En af brevskriverne er svigerdatter af videnskabsmanden Louis Pasteur.

Falbe, Hannina. 1 brev.
Falck, Gustav (1874-1955) museumsdirektør, kunsthistoriker. 2 breve. Vedrørende besøg 1907 af Gustav og Karen F. 1914 vedrørende maleri Constantin Hansen og Rembrandt tegning.
Frølich, Lorentz (1820-1908) maler og grafiker. 2 breve u.år. Benedicte f. Treschouw, hans hustru: 3 breve.

Gyldenfeldt, Carlo (1803-1928) politiinspektør, cand. jur. 1 brev.
Gad, Emma (1852-1921) forfatterinde, journalist “Takt og Tone”. Opfordring til at skrive en artikel om kvindens stilling i landbruget eller give et interview. 2 breve 1910.

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Fortegnelse over breve i frøken Ida Suhrs personlige arkiv (fortat)

Hagemann, G.A. (1842-1916) polytekniker, filantrop. Om besøg på Gl. Torv. 1 brev.
Hagerup, F. Norsk minister i København til 1916.
Hall, Augusta Marie f. Brøndsted (1816-1891) gift med konseilspræsident C.C. Hall. 11 breve 1877-82. Skriver en del om gamle minder om livet på Sølyst med “gamle fru Suhr” (testators mor eller hustru, d. henholdsvis 1842 og 1856, fru Schou (d. 1843) “med moder Aagaard (?), Rikke Dorph og Rikke Treschow”.
Hannover, Emil (1864-1923) kunsthistoriker. Takkebrev.
Hans, prins af Glücksborg (1825-1911) 2 breve 1888 om besøg på GI. Torv. Broder til Christian IX.
Hegermann-Lindencrone, Lillie f. Greenough (1844-1928). Diplomatfrue, forfatterinden. 1 brev fra Beldringe.
Heiberg, Johanne Louise (1812-1890), skuespillerinde. 1871 tak til etatsråd O.B. Suhr for hjælp til søsterdatter. 1882 og 1887 november tak for blomster. Herudover 9 breve, der har været udlånt til Heiberg forskere: 1859 (læseværdigt), 1869, 1871, 1872, 1872, 1872, 1873 og u. år.
Henriques, Martin (1825-1912) vekselmægler (se bl.a. H.C. Andersen og det Melchiorske hjem) Lykønskningstelegram 20/9 1872.
Hiller, Anna. Necharstrasse 29. Stuttgart. 24. august 1914/18 ? ukendt.
Holmblad, Andreas ? (1852-1896) græsk generalkonsul. Brev 19/8 1873 med og vedrørende kontroversiel sølvbryllupssang.

Jerndorff, Peter (1842-926) kgl. skuespiller. Brev 30/6 1915 efter besøg på Petersgaard.
Johansen, Martha (1861-1929) og Viggo (1851-1935) professor og kunstmaler. Tak for fotografi 13/1 1917 “Det bedste billede af min mand som findes”.

b>Kallehave Sogneråd, 26/3 1908 Valg af formand til sognets hjælpekasse.
Knudsen, Thora (Bredgade 40), 3 breve og 1 digt.
Knuth, Agnes grevinde, f. Dinesen (f. 1871), niece. 1 brev vedrørende Katholm som hun solgte 1916 efter sin far. Vosnæs.
Krog, Arnold (1856-1931) arkitekt, maler, professor. 1 brev skrevet 1907 fra Den Kgl. Porcelænsfabrik bl.a. vedrørende “Jægergruppen” af dansk porcelæn (Caroline Mathilde gruppen).
Kryger O.C., direktør. Brev 18/12 1914 vedrørende Kryolitselskabets udsigter.

b>Larsen, L.P., professor. dr.theol. missionær i Indien, d. 1940. 2 breve 1906 efter besøg på Petersgaard, 11 tæt beskrevne sider.
Liebe, Otto (1860-1929) højesteretssagfører. 8 breve om forskellige emner 1910-17. 19/6 1916 henvisning til Nelly Erichsens “sympatiske” brev om krigen og om Georg Brandes.
Locher, Carl (1851-1915) kunstmaler. Brev 24/10.1913 efter forgæves visit på Skagen.
Louise, enkedronning af Danmark (1851-1926). Takkebrev 1919.
Lucas , Alice, f. Erichsen (1855-1944). Nelly Erichsens søster. Om Nelly Erichsen ca. 1919.

Maule R. Fox, østerlandsmissionær. 2 breve.

Oxholm, Sophie Marguerite, f. Bech (1848- ), kammerherreinde, Rosenfeldt, Marienborg m.v., gift med Carl O’Neill (1843-1914).

Prip, Einar (1869-1939), østerlandsmissionær. Brev 7/8 1907 p.t. Vejlefjord professorbolig.

b>Raben-Levetzau, Frederik (1850-1933) lensgreve, udenrigsminister. Aalholm. Raben-Levetzau, Nina. 7 breve “… Jeg kommer så for at medbringe mine 10 stive fingre for at accompaniere Schmedes …”
Reetz-Thott, Elisabeth (1841-1909) baronesse. Gaunø. Anmodning om støtte til udlands-arbejde.
Reetz-Thott, Gudrun (1888-1947). 1909 eller 1904 fra Feddet.
Ross, Janet, engelsk forfatterinde, vinavler. 1911 fra Firenze, 1912, 1914 m.fl. Veninde med Nelly Erichsen.

Sarauw, Georg (1862-1928) arkæolog, botaniker, f. på Petersværft, Kallehave. Korrespondance om oldsager til tysk museum i Stuttgart (S.E. Herrn Dr. Carl Graf von Linden), hvortil Ida Suhr donerede 1000 M. 20/4 1912. Vedlagt tysk brev 23/7 1910.
Schandorph, Sophus (1836-1901) dansk forfatter. 29/6 1897 digt til frk. Ida “Jeg så en Ida, der fik glød på kinden (1896 i Menton) 22/8 1897, 98 og 99. Varmt bekendtskab også fra Skagen.
Skagens Byråd. 5/10 1913 lykønskning til fødselsdagen “med en varm tak fra hele byen for den velvilje De altid har udvist mod Skagen”.
Søiberg, Harry (1880-1954) forfatter. Digt “En hilsen fra Skagen til frøken Ida Suhr” 4/10 1930 Gl. Skagen.
Suhr, O.B. (1813-75) etatsråd. Brev 20/4 1872 til datteren Ida.

Tegner, Hans (1853-1932) professor, kunstmaler, illustrator og bogkunstner. (12 breve) Bl.a. vedrørende besøg på Petersgaard. Udkast til jerngitterporten s.st. “Pindsvinevasen sat i ovnen hos Bing & Grøndahl … Jeg skal nok tage mig af en pæn dekoration på vasen. På den ene side Emiliekilde efter Juel, på den anden: den skiønne indskrift fra monumentet…” Ved Petersgaards mange byggearbejder var kunstnere som arkitekt Viggo Dahl, Hans Tegner og Joachim Skovgaard involveret.
Tegner, Helga, gift med Hans Tegner. Brev til julen 1921. Skriver om Christiansborg Slot og problemerne der. Besøg af den lille forældreløse Ove Høegh Guldberg “min søsterdatters søn”. 1917 julebrev. August 1917 udateret fra Lundeborg pr. Gudme, hvor også digteren Carl Ewald havde boet. Udateret nytårsbrev samt yderligere 2 breve.
Thomsen, Julius (1826-1909), professor, kemiker, direktør for Polyteknisk Læreanstalt. Takkeskrivelse 1899 vedrørende gaven til Det Kgl. danske Videnskabernes Selskab “hvormed firmaet J.P. Suhr så at sige sluttede sin 150 årige hæderfulde virksomhed”.
Thymann, Helene, gift med skovrider Thymann, Petersværft (3 breve).
Trap de Thygesen, Charlotte (datter af geheimekonferensråd J.P. Trap) Brev 1905 fra Damgaard.
Thiersen, J.M. Brev 1917 fra Valdbygaard.

Ulrich… Brev 2/6 1916 i anledning af ægtefælles død efter 37 års samliv.

Vilumsen, Inger Marie, Skudelev. Formentlig gammel hushjælp. Wederkinck, Holger (1886-1959), billedhugger. Breve 18/7 1916 og 28/12 1917.

b>Zahle, Natalie (1827-1913), pædagog, overbestyrerinde. 3 små breve 1905, 1907 og 1908.
Zahrtmann, Kristian (1843-1917). Brev 18/6 1916: Længere havesnak og “tak for hilsen gennem den pæne unge maler Wederkinck … for tiden studerer jeg grevinde Danners liv … Gerntner som maler 8/3 18..
Zahrtmann, Sophie, søster. “En tak til Dem kære frøken Suhr, som repræsenterer en slægt, hvem diakonissestiftelsen skylder så meget også i de svundne tider”.

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Oberstløjtnant L.A. Madsens erindringer

Den 2. marts 1939 afgik overvejinspektør, oberstløjtnant Lauritz Adolph Madsen ved døden.

Oberstløjtnant Madsen havde været familiedirektør i Den Suhrske Stiftelse i 47 år og afløstes ved valg på den ordinære generalforsamling i november samme år af sin søn laboratorie-forstander, dr.techn. Lauritz Thorkild Schouboe Madsen. Oberstløjtnant Madsen efterlod sig et håndskrevet manuskript til sine erindringer, der er samlet i 6 kollegiehæfter, der omfatter 674 beskrevne sider. De opbevares i familiearkivet sammen med 5 små breve fra “officers-kammeraten” Christian X og giver et fyldigt indtryk af Madsens virke og liv begyndende med barndommens 5 første år i fødebyen Odense. Størst interesse for det gule hæftes læsere er selvsagt oplysningerne om familiens forhold og arbejdet som direktør i Stiftelsen.

Manuskriptets første 220 sider drejer sig mest om skoleoplevelser fra Odense Katedralskole og dets 66 sider om hans tidlige militære erindringer, ikke mindst forholdene på officers-skolens næstældste klasse 1883-85, kolleger og lærere og de første løjtnantsår 1885-87. Om disse skriver Madsen i hæfte III, side 27:

“Efter at jeg nu har omtalt de tjenstlige forhold og begivenheder i det første år af min officers-tid, vender jeg mig til forholdene i det hjem, i hvilket jeg var flyttet ind. Oprindelig havde jeg kun tænkt mig denne indflytning som et pensionat- skifte, men forholdene forandredes helt, thi nu blev jeg snarere medlem af en familiekreds. Dels var jeg jo den eneste pensionær, dels var jeg forud ven med Oluf Schouboe (Oluf Bernt Schouboe, M 38, oberst (1864-1941) Bornholms kommandant, direktør i Den Schou-Beckmanske Stiftelse, søn af Julie Olivia Frederikke Christine Suhr (K 24) og proprietær, smørhandler Rasmus Schouboe, d. 1883), der i det første halvår i hvert fald hver søndag kom hjem fra søforterne og som i vinterhalvåret som før nævnt boede hjemme. Når jeg nu tænker mig til- bage i forholdene, som de var dengang, må jeg udtrykke mig således, at familien foruden af fru Schouboe bestod af Oluf Schouboe og frk. Schouboe samt de to unge sønner Jens S (M 42), der var handelslærling hos Baadh & Winther på Købmagergade, og Carl S. (M 47), der gik i Efterslægtselskabets Skole og endnu ikke var konfirmeret. Hjemmets økonomiske forhold måtte forekomme den fremmede tålelige om end små. Om en omgangskreds var der ikke tale, men fru Schouboe, der var født Suhr, stod dog i forbindelse med nogle af denne families medlemmer, særlig naturligvis med sin søster fru Westi (K 32), der var gift med grosserer Westi, firma Simonsen & Weels efterfølger på Købmagergade, og i nogen grad også med sin stedmoder fru Suhr, der var meget yngre end hende og nu sad enke med 3 børn. Desuden havde hun forbindelse med sin onkel, fhv, godsejer nu direktør i Den Suhrske Stiftelse, Frederik Suhr (1818-91) M 14. Med de øvrige af den allerede da ret store Suhrske familie i København boende medlemmer havdes ingen forbindelse, selv om man godt kendte dem, bl.a. gennem den trykte stamtavle over slægten Schou, af hvilken den Suhrske familie er en gren. Til gengæld kom der nu i huset forskellige af Oluf Schouboes og mine venner og kammerater……”

“Gaden, i hvilken vi boede, Holsteinsgade nr. 9, var let at kende. Fru Schouboes lejlighed i stueetagen lå til højre for porten. Se hosstående skitse……

Møbleringen var, da fru Schouboe kom fra en mindre lejlighed, noget sparsom, men det var forbavsende, hvorledes navnlig frk. Suhr forstod at gøre det hyggeligt med små midler f.eks. de den gang meget yndede “markbuketter” af tørrede blomster, siv, dunhammere el.lign. Hun havde en kort tid fået undervisning i maling hos landskabsmaleren Kühn, og havde udført forskellige billeder, der dekorerede væggene. Fru Schouboe havde selv givet hende nogen undervisning i musik, og det førte til, at hun og jeg begyndte at spille noget firhændig Som ven af Oluf Schouboe og som boende hos hans familie blev jeg i løbet af vinteren 1885-86 indbudt hos hans tante fru Westi, og gennem fru Westi, der i sine unge år havde været i huset hos etatsråd Isberg, der var medindehaver af firmaet J.P. Suhr & Søn, blev jeg også indført i dette hus.

Grosserer Westi var som nævnt indehaver af firmaet Simonsen & Weel, der på den tid var en af Kjøbenhavns fornemste forretninger i manufaktur og kjole- branchen, og i de år, jeg her betragter, udvidedes med en afdeling af hospitals- udstyr. Han ejede den gård på Kjøbmager-gade, det indre hjørne på Silkegade, hvor hans efterfølger endnu driver forretninger, men nu udelukkende med hospitalsudstyr. Han ansås for en meget velstående mand, og førte også et temmelig stort hus i sin lejlighed på Nørrevoldgade nr. 48 … Han var allerede 43 år gammel, da han i 1872 blev gift med den 20 årige Dorothea Suhr, fru Schouboes yngste søster, og det menes, at det væsentligst var ved etatsråd Isbergs indflydelse, at dette ægteskab kom i stand.

Herpå kunne tyde, at den første søn af ægteskabet blev opkaldt med etatsråd Isbergs fornavne. Denne søn døde som barn. De to andre sønner, Oluf og Carl Johan var i 1885 henholdsvis 10 og 8 år gamle. Ægteskabet var ikke lykkeligt. Hertil bidrog ikke alene den store aldersforskel, men også en betydelig forskellighed i karakter, da fru Westi var stærkt nervøs og påvirket af stort forbrug af sovemidler. I vinteren 85-86 rejste hun på et længere rekreationsophold i Norge, og i den tid blev de to drenge anbragt hos fru Schouboe. Deres opdragelse var meget mangelfuld. De syntes i hjemmet at have været underkastet modstridende indflydelser. Nu blev det forsøgt at råde bod derpå, og frk. Schouboe tog sig på at læse lektier med dem, et arbejde i hvilket jeg for nogle fags vedkommende hjalp med. Samarbejdet fik sin betydning for os, men kunne, allerede på grund af den korte tid det stod på, ikke få megen betydning for drengene. For mit vedkommende har det måske bidraget til, at etatsråd Isberg fattede nogen velvilje for mig. Jeg blev i hvert fald også indbudt til at komme til hans faste sammenkomster om torsdage, hvor der holdtes åbent hus om aftenen. Herved kom jeg så i berøring med ham, der faktisk på det tidspunkt var den mest betydende mand i familien Suhrs kreds.

Når jeg her nævner “Familien Suhr” forstår jeg herved ikke de vistnok ret talrige efterkommere af den med Frederik den 3. indvandrede Bernt Suhr, men alene den del af disse, der nu er sammenknyttede ved Den Suhrske Stiftelse, der oprettedes af slægtens betydeligste mand, etatsråd J. Th. Suhr, til bedste for hans forældres efterkommere.”

På de næste 20 sider redegør oberstløjtnant Madsen for kilderne til testators og hans forfædres historie og peger specielt på de publikationer, som Stiftelsen har udgivet første gang i anledning af Stiftelsens 50 års jubilæum i 1909. Oberstløjtnant Madsen benytter også lejligheden til at citere nedenstående fra kontorchef W. Kornerups artikel i bind XLII i Memoirer og Breve, udgivet af Jul. Clausen og P.F. Rist.

“På 2. sal boede grosserer Dideric Suhr. Fader til Ole og Frederik Suhr, som også var mine skolekammerater og som han bankede tyrannisk. Bemeldte grosserer D. Suhr var foruden en soldebroder og en rå karl. Han havde nogle venner, som kom til ham og åd og drak med ham, deriblandt major Poulsen, en rigtig støvlet officer, geheimelegationsråd Ponsaign o.fl. Selv sad han i stueetagen i familie- gården på Gl. Torv og solgte kobber fra Frederiksværk, da broder Theodor, der styrede handelshuset, ikke ville have ham i comptoiret på 1. sal.”

Oberstløjtnant Madsen fortæller videre:

“J.Th. Suhrs moder, f. Beckman, overtog ved sin mands død 1815 firmaet J.P. Suhr og Søn med sine sønner Didrik og Johannes Th. Suhr som prokurister. Didrik Suhr døde 1836, hans moder først i 1842, og Johs. Th. Suhr blev derefter eneindehaver af firmaet. At sidstnævnte lige fra faderens død var den ledende ånd i firmaet, og at det navnlig var ham, der i de svære år efter 1814 reddede det fra undergang, er uomtvisteligt. Om Didrik Suhr og hans virksomhed i firmaet vides ikke meget. Grosserer Fogh (Stiftelsens kasserer 1895-1908) har fortalt mig, at Didrik Suhr, efter traditionen, i sine unge år har været en munter ung mand, der nok kunne lide at gøre gale streger med vægterne o.l., men om han har haft så ringe interesse for forretningen, som enkelte ytringer i de nævnte skrifter synes at tyde på, er dog tvivlsom.”

L.A. Madsen
1891 -1939

Beretning fra familiearkivet 2000/2001

Register over tidligere udgaver af familiearkivets årsberetninger

Tidligere registre se 1999/2000