1978/79
Beretning fra familiearkivet 1978/79
Den Suhrske Stiftelses direktion udsendte i oktober 1978 sin første beretning om familiearkivet, hvis arbejde blev påbegyndt i 1977. Hensigten med beretningen var ikke kun at skabe interesse for dette arbejde og pege på de muligheder der lå i arkivet, men også at beretningerne kunne anvendes til at fortælle lidt om arkivets indhold og uddybe og behandle stoffet i det omfang det skønnes at være af generel interesse og “fælleseje” for hele familien.
Det var samtidig direktionens håb, at en sådan årlig beretning kunne indgå i det materiale, der udsendes med indkaldelsen til generalforsamlingen, og at familiearkivets materiale som nævnt kunne danne basis for mere dybtgående behandlinger om enkelte emner i relation til slægten og Det Suhrske Handelshus.
I årets indkomne materiale har direktionen fundet en artikel om slægtens ældste historie egnet til udsendelse med beretningen. Artiklen “Lidt om den Lollandske Del af Slægten Suhr” er skrevet af grosserer Alfred Larsen og oprindelig offentliggjort i årbog XXXII, 1944, for Lolland-Falsters Historiske Samfund. Årbogen er skænket familiearkivet af tidligere familiedirektør, civilingeniør Edward Suhr (M. 104). Det er hensigten at offentliggøre indlæg af lignende karakter i forbindelse med kommende beretninger og at den linie, som blev begyndt ved udsendelse af særtrykket x)
om Ugerløse Kirke i 1977, således kan fortsætte.
x) Marie-Louise Jørgensen (K. 129): Ugerløse Kirke, Særtryk, Fra Holbæk Amt 1977
Beretningen for arkivets arbejde i 1979 kan i år gøres ganske kort, idet materialeindgangen har været yderst beskeden. Det sidste år og i år modtagne materiale er registreret og arkiveret i følgende hovedgrupper:
| I. afd. | Familiens forhistorie herunder arkivalier vedrørende etatsråd, borgmester J.P. Suhr, (d. 1785), hans børn og svigerbørn. Familien Schou (etatsråd Jacob Henric Schou (d. 1840). |
| II. afd. | Legatfamilien Suhr (med reference til den “røde” stamtavles M og K numre.)
Til hvert nummer i den nævnte stamtavle, udgivet af Stiftelsen i 1959, vil der i det omfang materiale forefindes vedrørende de enkelte slægtsmedlemmer blive oprettet “personsager”, hvorpå breve, arkivalier, billeder etc. med relation til det pågældende slægtsmedlem henlægges. Der er bl.a. oprettet sager på M 1, M 2, M 4, M 6, M 9, M 18, K 33, M 36, M 104, M 110. |
| III. afd. | Handelshusets historie omfatter almindelig omtale af slægten og husets historie, jfr. bl.a. beretningen 1977/78 indleveret som pkt. 18 og 22. |
Stiftelsens inspektør Werner Hemmingsen har gjort arkivet opmærksom på en serie på fire større illustrerede artikler bragt i “Tidens Kvinder”, august-september 1956, under titlen “Dansk Herregaardsliv”. Artiklerne (Huset med det grønne træ, Godsejer af gammeldags støbning, Sensommervisit på Petersgaard, Vi bagte fem-seks gange om dagen) handler om kredsen omkring frøken Ida Suhr (d. 1938) K. 33 og bygger primært på erindringsstof fra Werner Hemmingsens mor, fru Mine Hemmingsen, som i lighed med sin mand Carl Hemmingsen en menneskealder var tilknyttet den Suhrske slægt. Artiklerne, der indeholder et bredt kulturhistorisk stof, er fotograferet og indlemmet i arkivet.
I modsætning til sidste år, hvor der til mindestuerne på Gl. Torv bl.a. blev modtaget de store portrætter af handelshusets 4. mandlige indehaver og dennes hustru Ida Marie f. Bech, er der ikke i år sket tilgang til samlingerne.
Fra bogverdenen
Af udgiven litteratur i 1979, som kan være af speciel interesse for slægten har slægtsarkivet været opmærksom på Allan Tønnesens bog “233 danske borgerhuse” (Gyldendal 1979, 218 s.). I denne bog er foruden Gl. Torv 22 i København behandlet Rasmus Møllers købmandsgård i Nyborg, som fra 1813 blev overtaget af svigersønnen grosserer Ole Bernt Suhr, stamfader til legatfamiliens såkaldte yngre linie.
| Nørregade 1. Ingen skulle være i tvivl om, at her boede Nyborgs rigeste købmand. Rasmus Møller vidste, hvilken rolle den ydre ramme spiller og genopbyggede sin gård som et både imponerende og stilfuldt hus, præget af de nyeste arkitektoniske idealer. Tegnet af Jens Chr. Varming, Karsten Rennows tegnestue 1971 |
Bogens illustration af købmandsgården, der i en længere årrække var i slægtens besiddelse, ses ovenfor. Der henvises løvrigt til Tønnesens tekst i bogens p. 145-146.
Den Suhrske Stiftelses direktion
Oktober 1979
Redaktion og registrering ved Nils Teisen
Beretning fra familiearkivet 1978/79 (fortsat)
Lidt om den lollandske Del af Slægten Suhr
Af Alfred Larsen.
Et af de Slægtsnavne, der hyppigst træffes her paa Lolland-Falster, er Navnet Suhr. I vor Tid er Navnet Suhr. I vor Tid er Navnet vel nok trængt en Del tilbage, selv om der stadig lever en Mængde Mennesker af dette Navn her paa øerne; men gaar man tilbage til det 18. Aarliundrede, viser Slægten en ganske overordentlig Udbredelse hernede, særlig i Embedsstanden.
Det kan som Eksempel nævnes, at i Tidsrummet fra ca. 1700 til ca. 1800, altsaa ca. tre Menneskealdre, var Slægten Indehaver af ikke mindre end 16 Præstekald paa Lolland-Falster, nemlig Landet-Ryde Capellani, Nr. Vedby og Nr. Alslev, Væggerløse, Slemminge, Købelev (i 3 Generationer), Sandby, Nakskov (Sognepræst og Capellan), Herredskirke, Vestenskov, Halsted (i 2 Generationer), Bogø, Hunseby, Utterslev, Nykøbing F., Dannemarre og Taagerup. Altsaa ikke de ringeste Kald.
Endvidere var Slægten „besvogret” med følgende Kald: Kettinge, Rødby, Taars, V. Ulslev, Skovlænge-Søllested, Nebbelunde, Gloslunde og Errindlev.
Ganske vist var det paa den Tid meget almindeligt, at Præsteslægterne var indgiftede i hverandre, men det maa vel betegnes som ret usædvanligt, at en enkelt Slægt af øernes ialt 99 Præstekald selv besætter de 16, og be-svogres med yderligere 8, altsaa ialt ca. den ene Fjerdedel.
Paa Grund af den ovenfor nævnte store Udbredelse, Slægten har haft og stadig har hernede, har jeg ment det Bernt Suhr (Saner).
I gamle Domssamlinger fra Midten af det 16. Aarliundrede træffes en enkelt Gang Navnet Sur, men Forbindelsen — hvis den findes — derfra og til den nulevende Slægt Suhr kendes ikke.
Den ældste kendte Mand af Slægten er Bernt Suhr. Han blev født ca. 1615 i Tyskland, men Fødestedet kendes ikke, og i det hele vides der intet om ham, før han i 1635 kommer til Bremen og faar Plads som Livkarl hos Chr. IV’ Søn, Hertug Frederik, som i 1634 var blevet „Ærkebiskop”, d. v. s. Herre, i Bremen.
Efter hvad der berettes, var han Hertug Frederik en tro Tjener, som denne ogsaa satte Pris paa, og da den udvalgte Prins Christian syntes dømt til en tidlig Død, og Hertug Frederik derfor blev kaldt hjem til Danmark, fulgte Bernt Suhr med Hertugen.
Nogen misundelsesværdig Lod har det nu næppe været at være ansat ved Fr. III’s Hof. Gaar man de gamle Regnskaber igennem, viser det sig, at Lønforholdene var de slettest mulige. Den nominelle Løn kunde nok gaa an, men desværre blev Lønnen kun udbetalt med lange Mellemrum, og selv da aldrig fuldt ud. Bernt Suhr blev ansat i Bremen med en aarlig Gage af 50 Rdlr., men da han endelig den 5. Juli 1656, elleve Aar efter at han sammen.
Da Bernt Suhrs hele Løn for Tiden i Bremen vilde udgøre 500 Rdlr. (Tiaaret 1636-45), var altsaa kun godt Halvdelen af Lønnen blevet udbetalt til ham.
Efter at Hertug Frederik i 1648 var blevet Konge, blev Bernt Suhr udnævnt til Hoffur&. Da denne Stilling kun var aflønnet med 34 Rdlr. aarlig, var det jo en Tilbagegang i Løn, som forekommer mærkværdig overfor en Mand, der har været saa mange Aar i Tjenesten. Suhr har sikkert gjort opmærksom paa dette, for ved et Kongebrev i 1651 blev der bevilget ham samme Løn som i Bremen — 50 Rdlr. — og det endda med tilbagevirkende Kraft fra 1648.
Imidlertid blev denne forhøjede Løn lige saa lidt udbetalt som den tidligere, og det har sikkert været for at hjælpe ham, at Fr. III i 1666 gav ham „Forvaltningen og Inspektionen paa voris Gaard i Gjentofte”.
Efter at Chr. V var blevet Konge, blev Suhr i 1673 optaget i Hofrullen som „Fodermarskal” med en Løn af 300 Rdlr. aarlig. Dette vilde have været en Forfremmelse i Løn, der betød noget for ham, hvis han blot havde faaet Lønnen udbetalt, hvad han imidlertid man fristes næsten til at sige selvfølgelig — ikke fik.
Derfor ansøgte han i Slutningen af 1675, om han „udi min høje Trang” og for at kunne „contendere” sine Creditorer, som Betaling for, hvad der skyldtes ham i Løn, maatte faa Dronning-møllen mellem Hornbæk og Gilleleje i Forpagtning. Ansøgningen blev ikke bevilget, men kort efter blev Bernt Suhr udnævnt til Brygliusskriver „ved Bryggerset” i København med en aarlig Løn af 360 Rdlr. for sig, en Kældersvend og en Dreng.
Imidlertid varede det ikke længe, før Bernt Suhr opdagede, at en Del Sportler, som hans Forgængere havde haft, var unddraget ham, hvorfor han allerede i juni 1676 indsender en ny Ansøgning med Ledemotivet „den mig tillagte Løns Ringhed”. Hvilke Sportler det er, som han har maattet give Afkald paa, antydes maaske af Ansøgningens Bøn om at maatte faa „samme Udgjær eller Overmaal af Malten som og Masken”. Ansøgningen blev vistnok ikke bevilget.
Som Bryghusskriver tjente Suhr i 10 Aar, indtil han blev afskediget i 1685, da han var ca. 70 Aar gammel. Hvordan han har passet denne Stilling, vides ikke, men Chr. V’s Skrivelse angaaende Suhrs Afsked, ved hvilken Suhr fik 200 Rdlr. i aarlig Pension, anføres det, at Pensionen skyldes .,sær kongelig Naade”, og at det kun var, fordi Suhr havde været saa længe i kongelig Tjeneste, at Kongen tilgav ham „hvis Forseelse han nylig udi hans Bryg gertjeneste kan have begaaet”. Det antydes ikke, hvori Forseelsen bestaar, men muligvis har han af sig selv sørget for at faa de Sportler, som hans Forgængere havde.
I sine sidste Aar boede han i sit eget Hus „ligefor Holmens Post i Skipperboderne” (nu Holmens Kanal), men lang Tid til at nyde sit Otium i var ham ikke beskaaret. han blev afskediget i April 1685, og han døde allerede i Slutningen af Oktober samme Aar. Begravelsen fandt Sted d. 3. November 1685, efter at der den 1. November var opnaaet Bevilling til, at Begravelsen maatte foregaa om Aftenen.
Af Bo-Registreringen frerngaar det, at hans Hus var velforsynet med Sølv, Tin, Kobber, Lintøj og Gangklæder. Endvidere var der nogle faa Bøger, alle paa Tysk, samt Billeder af Bernt Suhr, Hustruen og Børnene. Ialt var Boets Aktiver paa 3747 Sltdlr. 2 Mk. og 6 Sk. Til Betaling af Gæld og forskellige Udgifter medgik 3340 Sltdlr. 1 Mk. 13 Sk., hvorefter der blev en Beholdning paa Talt 407 Sltdlr. 9 Mk.
Heri var dog ikke medregnet den Løn, som Bernt Suhr havde til Gode hos Kongen. Dette Løntilgodehavende var ikke mindre end 7094 Sltdlr. 1 Mk. 3 Sk., hvilket jo er et overmaade stort Beløb. Ikke desto mindre fraskrev Børnene sig Arv og Gæld. Sagen er den, at Kongen i sin ovennævnte Skrivelse angaaende Afskedigelsen skriver : „at hvad hannem hos os af resterende Løn og Besoldning allerunderdanigst kan tilkomme, maa hannem godtgøres og betales udi hvis han for Mask allerunderdanigst kan skyldig blive”, og Arvingerne var selvfølgelig fuldt ud klar over, at Løntilgodehavendet aldrig vilde blive betalt, medens Kongen paa den anden Side vilde kræve et eventuelt Tilgodehavende i Boet udbetalt til den sidste Skilling; og for ikke at risikere at komme til at betale Kongen en Del Penge, gav de hellere Afkald paa Arven. Paa Grund af Arveafkaldet fremkom Kronen ikke med sit Krav paa Bernt Suhr, saa hvor stor hans „Forseelse” har været, lader sig ikke opklare nu.
Vil man sammenfatte ovenstaaende Enkeltheder, saa tegner der sig for os Billedet af Slægtens Stamfader som en hæderlig, uden Tvivl dygtig og pligtopfyldende Mand, der disse Egenskaber til Trods dog hele sit Liv maatte leve under trykkende økonomiske Omstændigheder, og som først paa sine gamle Dage, da han saa, at alle Forsøg paa at faa sit Tilgodehavende mislykkedes, selv „hjalp lidt til”. Naar man ved, at Bernt Suhrs Skæbne saa langt fra at være enestaaende tværtimod var den for Embedsmændene almindelige, saa fatter man i vore Dage egentlig ikke, hvordan disse i Grunden bar sig ad med at bjærge Føden.
Beretning fra familiearkivet 1978/79
Lidt om den lollandske Del af Slægten Suhr (fortsat)
Formentlig blev Bernt Suhr gift ca. 1641 hans ældste Søn fødtes i 1642 — men hvad hans Hustru hed, hvornaar hun fødtes eller døde, vides ikke nu; det vides kun, at hun er død før 1685.
Bernt Suhr efterlod sig Børnene Elisabeth, Caspar, Joliaii„lohan Christopher og Frederik, og det er sidstnævnte, der blev Stamfader til den lollandske Gren af Slægten. Frederik Suhr.
Frederik Suhr blev født i Bremen 25. Oktober 1644, og hvis man skal dømme efter hans Gravskrift, hvori det hedder: „I Krigen udenlands han otte Aar omsvefde”, maa han allerede 15 Aar gammel være blevet Soldat; thi disse otte Aar maa nødvendigvis være Aarene fra 1659 til 1667 — uden at der dog vides noget som helst om, hvor og hvorledes han tilbragte disse Aar — for i Aaret 1667 kom han i Tjeneste hos Rigsmarskal Johan Christopher von Kørbitz, hvem han tjente i tre Aar til 1670.
Det maa være lykkedes ham at komme i Yndest hos denne mægtige Mand, for da hans Fader i 1681 vilde købe eget I lus — se ovenfor —, men manglede Penge, laante Frederik Suhr de fornødne Penge hos Rigsmarskallen, og udelukket er det jo ikke, at det ogsaa var von Kørbitz, der 1670 skaffede ham Plads hos Enkedronningen som Amtsskriver paa Aalholm. Paa den Tid var Aalholm Amt, ligesom Nykøbing Amt og Halsted Kloster Amt, udlagt til Livgeding for Enkedronning Sophie Amalie, og den 23. Marts 1671 foreligger hendes Bestalling for Fr. Suhr. Som Løn faar han fri Bolig paa Aalholm Slot, det fornødne Brænde samt 140 Rdlr. aarlig for sig, en Skriver, en Kornmaaler o. s. v., og nu begynder der en travl Tid for Fr. Suhr.
Kammerraad Frederik Suhr.
Hans Hovedarbejde var Opkrævningen af Skatter og Afgifter, men han havde tillige mangfoldige andre Hverv, som det vil ses af det følgende. Ved Udførelsen af disse Hverv kom han snart i Samarbejde med de øvrige Amtsskrivere paa Lolland-Falster.
Saaledes foreligger der et Brev fra Fr. Suhr paa Aalholm Amts, Amtsskriver Claus Hartvigsen l) og Ridefog- den Ivar Rasmussen Bruun paa Halsted Kloster Amts Vegne om, at de for bedre at kunne udføre deres Gerning hver maatte rande over to I leste. Ganske vist skulde Bønderne sørge for deres Befordring, men denne Befordring var daarlig og langsom, og de vilde kunne komme meget hurtigere omkring, naar de havde deres egen Befordring.
Ogsaa sammen med Amtsskriveren i Nykøbing Amt Hans Rosenfeldt 2) havde Suhr Forretninger. Saaledes „annamme” de Maribo Kloster paa Enkedronningens Vegne og havde ogsaa med Salget af hendes Korn — Skattekornet — at gøre. Iler synes det for løvrigt, at de hyppigt har købt Kornet for deres egen Regning. I et udateret Brev er de saaledes i Affekt over, at de fra Stiftamtmanden har fanet Besked om, at de skulde betale forrige Aars Korn til Mikkelsdag (29/9), og overtage det nye Korn til sidste Junis Kapitelstakst. Dette vilde være umuligt, erklærer de. Kornet var daarligt og Tiderne slette, saa det var umuligt at skaffe Købere til den forlangte Pris.
I et Brev fra 168- beder de om at faa overdraget Kornet til en billig Pris samt om at faa Henstand med Betalingen. „Det er vanskeligt at skaffe Skibe til det og i det hele at faa det solgt. Det laa i Nykøbing og blev varmt”.
Det er muligt, at de har tjent paa disse Kornhandler, men for hans Rosenfeldts Vedkommende endte det trist; i en Kontrakt af 20. Marts 1681 i Nykøbing Amts Regnskab ses det nemlig, at Enkedronningen eftergav Rosenfeldts Enke en Del af, hvad han skulde have betalt for Kornet.
Efter at have tjent Enkedronningen i smaa ti Aar fik Fr. Suhr den 2. November 168- Bestalling som kongelig Amtsskriver over Aalholm Amt med „den sædvanlige Løn”. Hvad denne var kan ses i Kammerregnskabet for 1688, hvor Suhr staar opført med en Løn af 200 Rdlr. for Kontributionsregnskabet, 180 Rdlr. for Jordebogsregnskabet og 8- Rdlr. for Papir. Hertil maa dog bemærkes, at han paa denne Tid ogsaa var Amtsskriver over Maribo Amt — fra I. Maj 1686 —, og da hans Svigersøn Jokum Boldt døde, fik han 19. August 1696 ogsaa Halsted Kloster Amt under sig med en Gageforhøjelse paa 100 Rdlr. og var saaledes nu Amtsforvalter — hans Titel var nemlig 10. September 16S9 blevet ændret til Amtsforvalter over hele Lolland. At Suhr fik sig underlagt Halsted Kloster Amt maa være et Bevis paa hans dygtige Arbejde; dette Amt blev nemlig igen selvstændigt, da Fr. Suhr døde. Et andet Bevis paa, at højere Steder paaskønnede hans Arbejde, er det, at han d. 27. Oktober 1703 blev udnævnt til Kammerraad.
Som ovenfor nævnt var Fr. Suhrs Hovedarbejde Opkrævningen af Skatter og Afgifter, men talrige andre Opgaver blev betroet ham. Som Eksempler skal her nævnes nogle af Rentekammerets Skrivelser til Suhr:
Han faar Ordre til at sørge for, at tre Bønder gør fuldt Hoveri til Forpagteren paa Højbygaard. — Han skal sørge for Reparationen af Aalholm Slots Vandmølle og af Nysted Skibsbro. — Han skal gennemgaa Præsternes Opgivelser angaaende deres Bidrag til Militsens Mundering. — Han skal forsyne kgl. Majestæts Bønder med Laanekorn til Vaarsæden. — Han skal lade Søllestedgaard besigtige, da dens Forpagter har klaget over, at den er bygfældig. — Han skal yde den, der vil overtage øde Gaarde, den i Lovgivningen bestemte Hjælp. — Han skal sørge for, at Nykøbing Skole straks faar udbetalt Renter af de 3400 Rdlr., som staar i Fuglsang „fremfor nogen anden”, o. s. v.
Som det vil ses, er det alt i alt et meget omfattende Arbejde, men desforuden bliver Fr. Suhr indvalgt i mange Kommissioner. Som Eksempler kan nævnes, at han i 1682 er med i Kommissionen for de lolland-falsterske Købstæder, der skulde iværksætte Købstadsforordningen af 28. januar 1682, med Hensyn til Indretning af Grundtaksten, Undersøgelse af Byernes Forhold, Gennemgang af deres Regnskaber for Tiden fra 1670 til 1682 m. m. — Den 8. November 1690 bliver han indvalgt i den Kommission, der skulde undersøge Nykøbing Hospitals Forhold og afgive Beretning om, hvorledes dette kunde ophjælpes. — I .Juni 1695 var han Medlem af den Kommission, der skulde taksere Maribo Kloster og saa fremdeles. Man kan rolig sige, at hans Tid har været godt besat.
Efter hvad der vides, fandt Frederik Suhr sig godt tilpas i sit Arbejde her paa Lolland, og ogsaa i sit Privatliv blev han en lykkelig Mand.
I 1671 giftede han sig med Cathrine Pedersdatter, der var født i Svendborg 1639 og altsaa var fem Aar ældre end han, og hermed begyndte et lykkeligt Samliv først paa Aalholm Slot senere i deres eget Hus i Nysted, og som de holdt sammen i Livet, saaledes fulgtes de ogsaa ad i Døden, idet de døde med et halvt Aars Mellemrum.
Til Befolkningen stod han i det bedste Forhold. Dette gav sig blandt andet Udslag i, at talrige Bøndersønner blev opkaldt efter ham, og da de i mange Tilfælde senere beholdt Navnet Suhr som Slægtsnavn, har det medført, at der i Dag paa Lolland lever adskillige Slægter Suhr, som ingen Forbindelse har med den Slægt, der her berettes om. Et Forhold som nok kan volde Personalhistorikeren nogle Vanskeligheder.
Beretning fra familiearkivet 1978/79
Lidt om den lollandske Del af Slægten Suhr (fortsat)
Men ogsaa med de saakaldte højere Lag af Befolkningen kom han i nær Forbindelse. I Nysted Kirkebog ses det, at han i Aarene 1671 og 1672 er Fadder i mindst tre forskellige Familier, og som Faddere for hans egne Børn er blandt andre opført Byfogden Mikael Troelsen, Tolderen Henrik Skullermand, Ridefogden paa Aalholm Gynter Gyntersen, Amtsskriveren i Nykøbing, Hans Rosenfeldt, Amtsskriveren over Antvorskov og Korsør Len, Peter Bruun 3), Præsten i Herridslev, Christen Mortensen 4), Præsten i Hillested Chr. Herfort 5), Præsten i Taars Claus Danchel 6) — som var hans Svoger —, og dennes Brødre Præsterne Poul Poulsen Danchel i Købelev 7) og Zaeharias Danchel i Œster Ulslev 8). Endvidere var der forskellige Medlemmer af Præstefamilien i Nysted som Faddere, og det var en Familie, der paa den Tid havde stor Indflydelse. Præsten Oluf Lerche 9) var nemlig Brodersøn af Stiftamtmanden Cornelius Lerche 10), og denne og hans Hustru findes da ogsaa mellem Fadderne.
Det maa da antages, at Fr. Suhr kom godt ud af det med sin Overordnede, og ogsaa til Amtmanden over Aalholm og Maribo Amter, Jørgen Ernst von Reichow 11) stod han i et godt Forhold. Suhrs Søn Bernt Frederik ledsagede saaledes Amtmandens Søn paa en Udenlandsrejse.
Ogsaa af deres Børn fik Ægteparret sikkert Glæde. De kom i hvert Fald alle i gode Kaar. Datteren Margrethe blev gift med den rige Købmand Hornemann i Næstved. Datteren Anne blev gift med Sognepræsten i Nykøbing F. Gregers Zimmer. Den tredje Datter Christine blev gift med Amtsskriveren over Halsted Kloster Amt Jokum Boldt. — Fra dette Bryllup, som blev holdt i Nysted d. 17. Oktober 1688, er der bevaret et Bryllupsdigt, som hendes Brødre Johan Christopher og Bernt havde skrevet. (Digtet er trykt i Kbhvn. i Fol. og opbevares i Universitetsbiblioteket i Oslo). — En Søn, Claus, blev „kgl. Pensionarius”, d. v. s. Forpagter paa Fuglsang og Priorskov, og de sidste tre Sønner blev alle Præster; Johan Christopher i Nr. Vedby-Nr. Alslev, Bernt Frederik i Købelev og Vindeby og Peder i Utterslev. En enkelt Sorg havde de dog, idet deres Søn Johan Christopher født i 1675 døde sone spæd, men at kunne nøjes med at miste et enkelt Barn i en Flok paa otte, er i den Tid med dens store Børnedødelighed næsten enestaaende.
Den 23. Juli 1704 har sikkert været en stor Dag for Fr. Suhr og hans Hustru, for paa denne Dag blev deres to Sønner Bernt Frederik og Peder i Nysted Kirke indviede til Præstegerningen af Biskoppen for Fyens Stift Dr. theol. Christian Rud. Muller. Dagen har sikkert ogsaa været en Festdag for hele Nysted Menighed, for ifølge Jens Bircherods Dagbøger blev hele seks Præster indviet af Biskoppen denne Dag.
Det kan ogsaa noteres, at Brylluppet mellem den residerende Capellan i Nysted Jesper Jensen Odsted”) og Jomfru Grete Hansdtr. Lind blev holdt i Fr. Suhrs Hus. Odsted var forøvrigt den første, der fik Vinjorderne i Forpagtning (se nedenfor).
Med Aarene blev Fr. Suhr uden Tvivl en velstaaende Mand. Allerede i 1676 gav han 20 Rdlr. til de fattige i Nysted, og af Nysteds Tingbog fremgaar det, at han havde Penge staaende i en Gaard der i Byen, der ved Ejerens Død i 1685 udlægges ham. 1690 faar han Adkomst paa nogle Jordstykker — maaske de nedenfor nævnte Vinjorder — og 1693 sætter han Penge i en nedbrændt Gaard, der skal opføres paa ny. 1694 faar han et kgl. Gældsbrev paa, at han havde „udlagt og forstrakt i voris Zahlkammer, til voris Udgifter” 300 Rdlr., hvad der senere førte til, at han i 1699 fik Skøde paa fire Gaarde i Egholm i Herridslev Sogn. Af Tingbogen for Lolland-Falster Landsting ses det, at Suhr d. 19. Juli 1699 havde købt Vester Ulslev Konge-Tiende af Margrethe Gedde, salig Holger Winds. Lutter Tegn paa Velstand.
Omkring 1690 begynder han saa smaat at tænke paa Døden, og da han jo har Raad dertil, vil han gerne ofre noget paa sin Begravelse. I 1691 bliver han derfor enig nied Nysted Kirke om, at han maa opmure en Begravelse under Kirkens Kor mod at betale Kirken 50 Rdlr. og give den en ny Altertavle. 1693 betaler han Pengene, og i 1694 lader han Tavlen, der er et stærkt forgyldt Billedskærer- arbejde i Maribomesteren Henrik Werners Stil, opsætte: men først i 1697 faar han Skøde paa Gravstedet.
Da Arbejdet med Gravkammeret var fuldført, viste det sig imidlertid, at det stadig løb fuldt af Vand, skønt Suhr havde ladet det opføre med dobbelte Mure. (Det blev for- øvrigt tilkastet i 1726, da det indtrængende Vand gjorde det farligt for Kirken). I Stedet for fik Suhr saa Lov til at lade en aaben Begravelse opmure paa Sydsiden af Kirken, og for at hans „døde Been ikke derfra nogen Tid skulde forrykkes”, testamenterede han Nysted Kirke tre Jorder – 27V? Td. Land – i Byens Marker, vistnok de senere saakaldte Vinjorder, som skulde forpagtes ud for en aarlig Afgift af 6 Td. Byg. Afgiften skulde gaa til Vedligeholdelse af hans Gravsted, og hvad der maatte blive tilovers til Vin og Brød i Kirken (heraf formentlig Navnet). Han havde dog betinget sig, at hans nærmeste Arvinger havde Ret til Jorderne paa Livstid. Det Suhrske Kapel blev nedbrudt i 1862, men hans Grav er endnu at finde paa samme Sted og forholdsvis velholdt. I det hele maa det siges, at Nysted Kirke i Modsætning til mangfoldige andre Kirker – har holdt Hævd over den indgaaede Forpligtelse. Af Kirkens Regnskaber fremgaar det, at der om Suhrs Begravelse i 1727 blev sat et Stakitværk af Egetræ, som maledes, og saa sent som i 1801 udtaler Kirken, at det er „udenfor al Dispyt, at Arvingerne af afgangne Kammerraad Suhr, saa længe nogen af dem boe i Nysted, have Fortrinsret til Fæstet af de Jorder,
Altertavle i Nysted Kirke, skænket 1694 af Frederik Suhr.
hvilke benævnte Kammerraad Suhr til hans murede Gravsteds Vedligeholdelse har i Aaret 1709 skænket Nysted Kirke”. Og i Aaret 1843 bifaldt Kancelliet et af Kirkens Bestyrelse fremsendt Udkast til en Fundats for de Suhrske Jorder, i Overensstemmelse med Indførslen i Kirkens Regnskabsbog i 1710. (En af Grundene til, at der blev lavet Fundats, var iøvrigt, at ikke mindre end fem af Suhrs Arvinger i 1843 gjorde Fordring paa Fæstet af Jorderne).
Beretning fra familiearkivet 1978/79
Lidt om den lollandske Del af Slægten Suhr (fortsat)
Aaret 1706 bragte Afslutningen paa Frederik Suhrs travle Virke. 3. Maj 1706 blev hans Hustru Cathrine Pedersdattr begravet, og kun et halvt Aar efter, 28. November, 1706, fulgte han hende i Døden.
Amtsforvalter Frederik Suhrs Familiebegravelse paa Nysted Kirkegaard.
Begravelsen fandt Sted 20. December 1706 i hans Kapel i Nysted Kirke – velsagtens om Aftenen, hvilket den Tids honnette Ambition krævede. Over Forældrene har Børnene ladet opsætte to Epitafier i Nysted Kirke med følgende Indskrift:
Vilst du O Læser see et Dødeligheds Minde,
Da er det Frederick Suhr, som lier nu sluttes inde
I dette enge Ram! Hand ærlig lefvet har;
Aar Tresindstyve Tre Hands gandske Alder var.
I Krigen Uden Lands .Hamid Otto Aar onisveide,
I Rigens Marschalhs (jaard Nand tro og flittig lejde
I trende Aar. Da hard her til befordret biet,
Mand Sexten Hundred og Halfjerdsindstyfve skref.
Hand kom i Ægteskab, og otte Poder talte:
Med Fliid Hand Ampterne har kundet saa forvalte,
At Kongen Cammer-Raads Bestalling hannem gaf
i fjerde Aar tilforn, for han korn i sin Grav.
Det Aar ham døde fra hans ægte Ven og Mage,
Har Hjerte Suk og Sorg forkortet ham hans Dage;
I Guds Haand Sjælen er; Hans Been her Huile tar,
Vist er Hand salig der, som her saa ærlig var.
Født Anno 1644 den 20. October.
Død Anno 1706 den 28. November Kl. 10½ om Aftenen.
Agt Læser, som her staaer, hvo her sig monne hvile!
Det er Frue Cammer-Raads, derpaa du ei maa tvile,
Som udi Svendborgs Bye er født, til Daabs henbaaren!
Hvor det Cathrinæ Nafn til hende blef udkaaren,
Der vi Et Tusind skref Sex hundrede nie og tredive.
Har siden i Guds-Frygt sit Lif her altid øfvet,
Hr. Cammer-Raad Friderich Suhr af Gud til Mand beschæret!
Saa kiærlig og fornøjet det Ægteskab har været,
Med otte yndig Børn Velsignet er af Gud!
Hand være Deris Trøst, Hun bæris fra dem ud,
Da Hendes Leive Krafft i Døden Synder frys!
Kom Gud til Hende strax med Himmel, Lif og Lys.
Anno 1706: den 3. May.
Endnu langt senere viste Slægten, at den ikke havde glemt sin Stamfader i Nysted, idet der 1780 blev opsat en Tavle i Nysted Kirke med følgende Indskrift:
| “Anno 1780 er denne Tavle opsadt af Forrige Provst i Nørre Herred og Præst til Kjøbelev Meenighed Hands 2de Sønner, nemlig af S. T. Hr. Etats-Raad og Borgemester i Kjøbenhavn Johan Peter Suhr 13) og af Herreds Provsten i Thusse Herred Johannes Hornemann Suhr, Sognepræst i Hundsebye, hvilke paa felles Bekostning lod deres afdøde Farfaders liigkister istandsette, da Begravelsen skal vedligeholdes af Kirken, hvortil er givet af vores Farfader Sl. Hr. Cammerraad Friderich Bernth Suhr, Kongelig Amtsforvalter over Lolland, 3de eiendoms jorder i alle Nyesteds Marker til hans Begravelses Vedligeholdelse, der udgjør til Kirken Aarlig 6 Tønder Bygs Afgift, og paa det at denne vores Fædrene Begravelse ey for eftertiden og af efterslægten skulde forrykkes for dens bestemte Brug: Saa er denne Tavle forfærdiget til en bestandig afmindelse med venligst Anmodning til Byens gode Præster og Magistrat, at de redelig sindede Mænd vilde have indseende med Begravelsens Vedligeholdelse, at de afdødes rordiske levninger maatte hvile med Fred til Opstandelsens herlige Dag: apoc. 14 Cap. 13 v.”. |
Frederik Suhrs Eftermæle var i alle Kredse det bedste, og Epitafiets Ord : „som her saa ærlig var”, faar en dybere Baggrund, naar man ved, at saavel hans Forgænger i Embedet John Rahder 14) som hans Efterfølger Alexander Gorm 15), begge blev afskediget paa (rund af Uorden i deres Pengesager.
Hele Suhrs Børneflok blev boende på Lolland-Falster, men det vil føre for vidt at følge hver enkelt her. Som fuldgod Repræsentant for denne (eneration kan nævnes:
Bernt Frederik Suhr.
Bernt Frederik Suhr blev født 15. August 1677 paa Aalholm Slot. Der er intet overleveret til Os om hans første Barndom, men muligvis har den senere Capellan i Nysted Jesper Jensen Odsted været hans Huslærer denne var nemlig Medforfatter til ovennævnte Bryllupsdigt i 1688 (Aaret før han blev Capellan) og havde altsaa paa dette Tidspunkt Forbindelse med den Suhrske Familie. Knap 14 Aar gammel blev han sammen med Broderen Johan Christopher sendt til Herlufsholm lærde Skole og indskrevet der den 18. April 1691.
Fra Herlufsholm Skole blev han efter fem Aars Skolegang dimitteret som Student i 1696 nitten Aar gammel, og kort efter kom han – formentlig grundet på Forældrenes Venskab – som Ledsager for den unge Christian Frederik von Reichow (født 1686 som Søn af Amtmanden over Aalholm, Maribo og Halsted Kloster Amter, Jørgen Ernst v. Reichow) på en Rejse til Udlandet, der varede fra 1696 til 1702.
Det vides ikke, men det maa antages, at de to unge Mænd – som Skik var – har studeret ved de forskellige Universiteter undervejs, for kort efter Hjemkomsten i 171)2 tager Bernt Suhr Magistergraden ved Universitetet i København under Dr. Thom. Bartholin.
Hvor han færdedes de følgende to Aar er ubekendt, men formentlig har han i dette Tidsrum tjent som Huslærer forskellige nævnt – præsteviet i Nysted Kirke.
Den 2. Februar 1706 tiltraadte han Stillingen som Sognepræst for Købelev og Vindeby Menigheder, en Stilling, som Ejerinden af Grimsted (det nuværende Frederiksdal) Lutemelle Peters 16), Enke efter Justitsraad Hoffmann, der havde Patronatsretten til Købelev Kirke, havde kaldet ham til.
Dette Kald hørte til de bedre på Lolland. En Kommissionsbetænkning af 1687 angaaende „Gejstlighedens Indkomsters Forandring udi Laaland og Falster”, bemærker, at naar Vindeby bliver lagt til Købelev – hvad det også blev – vilde Købelev Kald „være ringere end de bedste og bedre end de middelmådige”. Det kan også anføres, at Kaldet var bedre lønnet end Nakskovs Kald.
Bernt Suhr slog sig til Ro i Købelev, hvor han hurtig blev en anset Mand. Allerede 1713 efter kun syv Ars Præstegerning blev han således valgt til Provst for Lollands Nørre Herred, en Stilling som han beholdt i 32 Aar lige til sin Død 1745, og som Rode skriver „blev (han) endda ikke ked af denne Ære”.
Beretning fra familiearkivet 1978/79
Lidt om den lollandske Del af Slægten Suhr (fortsat)
Som ovenfor nævnt var hans ældre Søster Margrethe i 1696 blevet gift med Købmand Hans Hornemann i Næstved, og mulig under Besøg hos hende, men muligvis allerede under sit Ophold på Herlufsholm, lærte han Hans Hornemanns Datter med Christine Dideriksdatter Braes, Christence Hornemann 17) at kende. Dette Bekendtskab udviklede sig til Trolovelse, men kort Tid før Brylluppet skulde finde Sted, døde Christence pludselig, kun 19 Aar gammel.
Om det nu er Tidens praktiske Aand i slige Forhold, der spiller ind, eller om Sorgen hurtig er blevet slukket af en ny Kærlighed, kan man jo nu kun gætte på, men Aaret efter Christences Død holder han 16. August 1707 Bryllup i Næstved med Christences yngre Søster Christine Hornemann, der var født 28. Maj 1690 i Næstved og saaledes kun godt 17 Aar gammel.
I de følgende Aar vokser der nu i Købelev Præstegård en betydelig Børneflok op i hurtig Rækkefølge. lait fødtes der Suhr fjorten Børn, men seks af dem døde som spæde, så kun otte overlevede Forældrene.
Som et Træk, der viser, at Bernt Suhr var en stor Børneven og en godgørende Mand, fortjener det at bemærkes, at han, hvis han traf dygtige Børn i sine Sogne, tog dem hjem til sig i Præstegården og sørgede for deres Uddannelse. Blandt sådanne kan nævnes Rasmus Wind 18), hvis Fader var en fattig Skræder i Vindeby, og Mogens Minerth 19), som senere blev Præst i Arninge.
Der har nok ikke været helt stille i den Præstegaard, og til at hjælpe med ved Undervisningen holdt Bernt Suhr da ogsaa „Informatorer”. En saadan Huslærer var Hans Mejer 20), og at han muligvis ikke har været en helt almindelig Huslærer, antyder Rhode, der fortæller følgende Historie om ham: „Medens han var her, skød engang Skytten på Pederstrup en Jagthund for Hr. Mejer, og da samme Skytte nogen Tid efter skød Fuglevildt på det Sted, hvor han havde skudt hin Hund, dræbte han først begge sine egne Jagthunde i eet Skud, og skød i det næste Skud sin Hest således mellem ørerne, at den ikke mere blev til Nytte. Flere troede, at Hr. Mejer havde haft en Finger med i dette Spil, og navnlig Skytten blev saa bange for ham, at han aldrig mere lod sig se paa den Egn, saalænge Hr. Mejer opholdt sig i Købelev.” Men Rhode fortæller nu så meget.
I 1730erne begyndte Bernt Suhr at føle sig træt og søgte derfor Hjælp til Præstegerningen. 1733 fik han Hans Chr. Schjern til person. Capellan, og at dette har været til gensidig Glæde, kan vel sluttes af, at Schjern senere giftede sig med Suhrs Datter Cathrine Marie. Da Schjern i 1735 blev Capellan i Nakskov, fik Suhr sin Søn Frederik til Capellan, og denne var så hos Faderen til dennes Død.
Med Befolkningen stod Bernt Suhr på den bedste Fod, og særlig med Ejeren af Grimsted, Joachim Brockdorff 21) plejede han et meget fortroligt Venskab. De var meget tit sammen, og som en i den Tid meget sjælden Gunst havde Suhr fri Jagtret på hele Grimsted Gods. Suhr opkaldte da også en af sine Sønner efter Brockdorff.
16. Marts 1745 døde Suhr i Købelev 68 Aar gammel. Hans Hustru Christine Hornemann døde 4 Aar før ham i Aaret 1741 (jvf. Blochs Manuskript til „Den fyenske Gejstligheds Historie”).
Alt i alt tegner sig da for os af de faa Træk, der er bevaret, Billedet af Bernt Frederik Suhr som en dygtig Præst, en venlig og godgørende Mand, og skal man dømme efter hans Mundheld, der var „O, forfængelige Rigdom”, tillige en klog Mand, der har hygget sig i en Landsby- præsts fredelige Kald.
Paa denne Tid har Slægten allerede bredt sig vidt ud paa Lolland, men som Repræsentant for det følgende Slægtled – det sidste, vi her beskæftiger os med — vælger vi Sønnen Frederik Bernt, som efterfulgte Faderen som Præst i Købelev og Vindeby.
Frederik Bernt Suhr.
Han blev født i Købelev 13. September 1709 eller muligvis 26. April 1708, hvilken Dato Ordinationsprotokollen anfører. Da Kirkebøgerne ikke går længere tilbage end til 1750, kan den rigtige Dato ikke afgøres nu, men i hvert Fald var han Ægteparrets ældste levende Søn.
Efter at have faaet Undervisning hjemme i Præstegaarden blev han sat i Nakskov Latinskole. En enkelt Begivenhed fra denne Tid kan noteres. Det var Fastelavns Søndag den 27. Februar 1724. Da var der sikkert Fest i den gode Stad Nakskov, for denne Dag opførte Latinskolens Elever „Comedien om Dronning Ester” på Raadhuset i Nakskov, og mellem de medvirkende træffer vi Frederik Suhr. Endelig i 1727 blev han Student, næsten 22 Aar gammel, og immatriculeret ved Universitetet i København den 19. Juli samme Aar.
I København valgte han Etatsråd Frederik Carl v. Gram til Privatpræceptor, og da han udviste megen Flid ved Studeringerne, kom denne til at synes så godt om Suhr, at han skaffede ham Plads paa Regensen. Her boede han, til Regensen brændte under Københavns Brand i 1728, hvad der medførte, at han maatte drage hjem til Købelev.
I 1729 træffer vi ham som første Lektiehører i Nakskov Latinskole, hvilken Stilling han beklædte, til han i 1731 atter drog til København, hvor han var så heldig at faa Plads på Regensen igen. Under dette sit andet Ophold i København var han foruden at passe sine Studier — tillige Huslærer los Etatsraadinde Weyse. Efter fire Aars Studier blev han den 15. September 1735 cand. theol. med Hovedkarakteren Laudabilis.
Den 14. April 1736 blev han personel Capellan hos sin Fader, og han blev ordineret den 15. August samme Aar. Selvfølgelig vilde såvel hans Fader som han selv meget gerne være sikker paa, at han kom til at efterfølge Faderen i Købelev Kald, og den 6. December 1737 blev han da ogsaa af Schack Brockdorff til Grimsted forsynet med Ventebrev på Embedet, og efter Faderens Død i Marts 1745 blev han Sognepræst i Købelev og Vindeby. Senere blev han ligesom Faderen Provst i Nørre Herred, hvilken Stilling han beklædte til sin Død i 1767.
Under sit Ophold som Hører i Nakskov lærte han Rådmand og Købmand Hans Bennike at kende, og efter dennes Død ægtede han Enken Abigael Maria Dorothea Midler. Brylluppet stod i Vindeby 7. November 1740, og de nygifte tog Bolig i Vindeby Præstegård, hvor de blev boende indtil Faderens Død i 1745.
Det var en anset Slægt, Fr. Suhr giftede sig ind i ved dette Ægteskab. Hustruens Fader var Georg Rudolph Müller, Kancelliråd og Ejer af Œllingsø. Farfaderen var den bekendte Rentemester Heinrich Müller. Hendes Moder var Edle Urne Mund, Enke efter Erik Vind til Øllingsø.
Abigael Maria Dorothea Müller kan tidligst være født i 1716 – hendes Forældre blev gift 4. September 1715 – saa hun har ikke været ret gammel, da hun blev Enke første Gang, og det var kun en kort Levetid, der var hende beskåret; hun døde allerede i Januar 1752 fra syv smaa Børn.
Nogen lang Tid sad Frederik Suhr ikke hen som Enkemand, allerede 20. Juni 1752 blev han i Maribo viet til Anna Elisabeth Wichmand. Denne var født i 1732 i Nykøbing F. som det tyvende Barn af Købmand i Nykøbing F., Ejer af Engestofte, Bertel Wichmand og Bodil Cathrine From.
Nogen lys Barndom har hun næppe haft. Claus Seidelin skriver i sine Memoirer, at „hun blev født, mens hendes Faders Ligkiste blev pikket til”; og Barndommen tilbragte hun hos Moderen paa Engestofte, hvor Forholdene i disse Aar – der var dårlige for Landbruget – var meget fattige, men sikkert gode i alle andre Henseender, da Moderen af Samtiden stadig skildres som en ualmindelig god og from Kvinde.
Hørte Købelev Præstegaard ikke til de stille i Landet i Faderens Tid, så blev den ikke mere stille i Fr. Suhrs Tid. Ialt fik han i begge Ægteskaber 16 Børn, hvoraf 7 overlevede Forældrene.
Beretning fra familiearkivet 1978/79
Lidt om den lollandske Del af Slægten Suhr (fortsat)
I en anden Henseende fulgte Fr. Suhr også i sin Faders Fodspor nemlig med Hensyn til at tage fattige, men dygtige Børn til sig og sørge for deres Uddannelse. Af sådanne, som kan takke Fr. Suhr for deres Fremgang, skal kun nævnes Poul Heye 22) og Michael Rasmussen, som begge først var Hørere ved Nakskov Latinskole og siden begge fik Præstekald. Sidstnævnte blev indgiftet i Slægten.
En Dag, som Frederik Suhr sikkert huskede til sin Død, var den 25. April 1759. På denne Dag brændte nemlig Præstegården. I gamle Dage var dette jo ikke mindre end katastrofalt for Præsten; det var nemlig denne selv, der skulde sørge for Genopbygningen, ligesom alle Avlsredskaber var Præstens Ejendom. Held i Uheld var det nu for Suhr, at Præstegaarden ikke var brændt tidligere. 1747 havde Præsterne på Lolland-Falster nemlig oprettet en Brandkasse for Fyens Stift. Hver Præst gav 3 Rdlr., hvilket gav den brandlidte en Sum af ca. 600 Rdlr., og yderligere fik Præsten som Regel kgl. Bevilling til at faa een Rdlr. af hver Kirke i Fyens Stift (Suhrs Bevilling er dateret 6. Juli 1759), så at der ialt blev ca. 900 Rdlr. til Rådighed for Genopbygningen.
Fr. Suhr byggede nu en ny trelænget Gaard, hvoraf Stuehuset endnu er i Brug. De to Sidelænger, der for Enderne af Stuehuset gik vinkelret på dette, er derimod nedrevet først i dette Aarhundrede.
I Aarenes Løb havde Præsterne i Købelev opsparet en Kapital på 172 Rdlr., hvis Renter uddeltes til de fattige i Købelev og Vindeby Sogne. For at sikre denne Kapital i Fremtiden lod Fr. Suhr den 2. Januar 1754 oprette et Legat af denne Sum, og dette Legat eksisterer endnu.
Købelev Præstegaard, opført 1759 af Frederik Bernth Suhr.
Frederik Suhr døde 23. Marts 1767 i Købelev, og samme Aar døde hans Hustru Anna Elisabeth Wichmand, en tragisk Skæbne for Børnene af sidste Ægteskab, hvoraf den ældste på dette Tidspunkt var 9 Aar og den yngste kun 5 Aar.
De få Enkeltheder, der er bevaret, tegner Billedet af Frederik Suhr som en Mand, der i alle gode Egenskaber var sin Faders gode Søn.
Det var en livskraftig og dygtig Slægt, der med Bernt Suhr kom til Danmark i 1645, og den lollandske Gren af Slægten blev ikke den ringeste. Her paa Lollands fede Jord trivedes den og fandt sig hjemme, og herfra har den igen bredt sig over snart sagt den halve Jord.
Af trykte Kilder til denne Artikel kan nævnes:
C. Nyrop: „Det suhrske Hus i København”. 1899. — P. Rhode: „Saml. til Laaland og Falsters Historie 1776″. — P. Rhode: „Saml. til LLaalands og Falsters ‘Historie ved J. J. F. Friis. 1859″. — Trap: Danmark IV. Bind. — Holger Hjelholt: „Falsters Historie”. 1934. — Hofmanns Fundationer Bind VI. 1761. Schacks Fundatssamling Bind VI. 1833-44. — Wibergs Præstehistorie. — G. Wad: Meddelelser om dimitterede fra Herlufsholm. — Jens Worm: Lexicon over lærde Mænd 1771-84. — Hundrup: Lærerstanden ved de lærde Skoler i Nakskov, Nysted og Rønne. 1866. — Claus Seidelin: Memoirer 1712-82. (Memoirer XXII). — H. F. Rørdam: Efterretninger fra Lolland. — C. C. Haugner: Nørre Herreds Historie 1922. — Personalhistorisk Tidsskrift 5. Række VI; 7. R. 11, IV, V; 8. R. II, IV, V; 9. R. IV, V; — Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbøger I, III, X, XV, XVI, XX.
Noter:
1) Claus Hartvigsen var Amtsskriver paa Halsted Kloster fra 1/5 1670 til 1/7 1688. Døde som Slotsfoged paa Kbhvn.s Slot. —
2) Hans Rosenfeldt var Amtsskriver i ‘Nykøbing Amt 1/5 1663-1681. Døde 1681 i Nyk. F., g. ni. Bodil Iversdtr. (F.: Iver Nielsen i Nysted). —
3) Peter Bruun var først Dronning Charlotte Amalies Livkarl; var fra 1670-77 Amtsskriver over Antvorskov og Korsør Amter. Begravet 25/5 1677. —
4) Christen Mortensen, Sg.-Præst i Herridslev; f. 1634 i Nakskov — t 1679. —
5) Christian Christoffersen Herfort. Sg.-Præst i Hillested; f. 1637 i Nyk. F. — bgr. 11/3 1678 Hillested. (F.: Hofapoteker i Nyk. F., Christoffer Herfort). —
6) Claus Poulsen Danchel. Sg.-Præst i Taars; f. i Købelev — t 7/3 1716 i Taars: (F.: Sg.-Præst i Købelev Povl Povlsen Danchel — M.: Kirsten Zachariasdtr.) g. m. 1) 30/9 1678, Ane Pedersdatter, f. i Svendborg, t 1684 i Taars; g. m. 2) 29/12 1684, Birthe Stolhof; f. 1648 — t 1695; g. ni. 3) 10/8 1695, Abele Dorthea Berg, f. 1671 — t 1721. –
7) Poul Povlsen Danchel. Sg.-Præst i Købelev; (F.: se Note 6) f. 3/1 1638 i Købelev, t 28/4 1681 i Købelev; g. m. 1) Elisabeth Madsdtr.; g. ni. 2) Anna Cathrine Folkmarsdatter von Støcken; m. 3) 24/9 1679 Else Jensdtr. Fers. –
8) Zacharias Povlsen Danchel, Sg.-Præst i Œ. Ulslev; F.: (se Note 6) f. i Købelev — t 1715 i Œ. Ulslev; g. m. 15/1 1671, Margrete Rud, f. 1648 — t 1693. —
9) Oluf Knudsen Lerche, Sg.-Præst i Nysted; f. 1622 — t 19/4 1782; (F.: Sg.-Præst i Nysted, Knud Madsen Lerche — M.: Sophia Bathe); g. m. 29/1 1654 i Nakskov, Karen Pedersdtr. —
10) Cornelius Lerche, Stiftamtmand over Lolland-Falster; f. 1615 i Nyborg — t 1681 paa Nielstrup (F.: Borgmester i Nyborg Peder Nielsen, M.: Zidsele Knudsdtr.); g. ni. 1) Sø- ster Fiuren; g. m. 2) Anna Christine Friis; g, m. 3) Zidsel Grubbe. —
11) Jørgen Ernst v. Reichow, Amtmand over Lolland; i. 7/5 1658 i Durlach — t 21/4 1735 i Nyk. F.; g. m. 1) Sophia Amalia Holck; g. m. 2) 1699, Anna Margrethe v. Knuth f. 1678 — t 5/12 1712. —
12) Jesper Jensen Odsted, resid. Capel. i Nysted; f. i Odsted, t 12/4 1716 i Nysted; g. m. Margrethe Henriette Hansdtr. Lind, t 1737 (hun g. In. 2) Niels Andersen Schytte, resid. Capel. i Nysted). —
13) Johan Peter Suhr, Borgmester i København; f. 1712 i Købelev — t 28/5 1785 i Kbhvn.; g. m. 22/11 1748, Anna Dorthea Aagaard, f. 1730 i Kbhvn. — t 27/8 1766 i Kbhvn. —
14) Johan Rahder, Amtsskriver i Aalholm Amt 1664-1671. —
15) Alexander Gorm, Amtsforvalter i Aalholm og Maribo Amter 8/1 1707-9/8 1712. —
16) Lutemelle Peters, død 1708; g. m. Justitsraad, Overkrigskommissær, Ejer af Grimsted, Johan Jeronymus Hoffmann, død 11/6 1696. —
17) Christen Hornemann, dbt. 10/4 1687 i Næstved — bgr. 16/6 1706 i Næstved. —
18) Rasmus Nielsen Wind, resid. Capellan i Søllested; f. 7/2 1702 i Vindeby — t 1777 i Søllested (F.: Skræder i Vindeby Niels Rasmussen — M.: Anna Jacobsdtr.) g. m. 1) Formandens Enke; g. m. 2) Cathrina Sibylla Hørup. —
19) Mogens Madsen Minerth, Sg.-Præst i Arninge; f. 2/8 1714 i Købelev — t 12/11 1781 i Arninge. (F.: Bonde i Købelev, Mads Minerth; M.: Kirstine Sørensdtr.) g. m. 1) Edle Kirstine Winkel; g. ni. 2) 1756, Anna Lundgaard, f. 1730 i Nakskov — t 1782. —
20) Hans Mejer, Sg.-Præst paa Fejø; f. /5 1695 i Trondhjem, begr. 23/11 1735 paa Fejø; g. m. Mette Johanne Ludvigsdtr. Munthe. —
21) Joachim Brockdorff, Ejer af Grimsted; død 1714 paa Grimsted; g. ni. Sophia Amalie Brockdorff. —
22) Poul Petersen Heye, Sg.-Præst i Sjelle; f. 6/2 1730 1 Købelev — t 8/5 1810 i Sjelle; (F.: Degn i Købelev Peder Heye M.: Marie Elisabeth); g. m. ca. 1798 Christine Sophie Harlev, dbt. 18/9 1754 i Aarhus — t 25/3 1810 i Sjelle.