Trangslegat

Om legatet

Du har mulighed for at søge Stiftelsen om trangslegat. Bestyrelsen er frit stillet med hensyn til tildelinger, og kan således vælge at der ikke uddeles legat, eller at der uddeles et eller flere og fastsætter størrelsen på det enkelte legat. Uddelinger vil typisk ske under hensyn til Stiftelsens driftsresultat.

Ansøgningsfristen er den 15. april hvert år.  Ansøgninger modtages fra 1. januar og senest 15. april. Bestyrelsen træffer så vidt muligt beslutning om tildeling af legater inden udgangen af juni, og udbetaling sker umiddelbart herefter.

Det er vigtigt, at du fremsender de oplysninger, der efterspørges i skemaet. Når du indsender ansøgningen, accepterer du, at Stiftelsen kan opbevare oplysningerne i 1 år, jf. Persondataforordningen.

Uddelingspolitik

Fonden støtter ifølge fundatsen efterkommere af stifter Johannes Theodorus Suhrs forældre, grosserer Ole Bernt Suhr og hustru Dorothea Beckman, og som bestyrelsen finder værdige dertil under hensyntagen til den konkrete ansøgers behov og fortjeneste mv.

Du kan søge legatet, hvis du er efterkommer af stifter Johannes Theodorus Suhrs forældre, grosserer Ole Bernt Suhr og hustru Dorothea Beckman, og er opført i Den Suhrske Stiftelses slægtsregister.

Hvis du ikke allerede fremgår af slægtsregisteret, skal du sende dokumentation for dit slægtsforhold.

Du skal logge ind med dit familienummer for at komme til ansøgningsskema.