Familietræf for G-linien

Lørdag d. 15 juni 2003 havde Karl-Erik Suhr, M170, og Sven-Erik Sundgren, M211, inviteret efterkommere af G-liniens stamfar Theodor Diderik Suhr, M22, til familie træf i Boarps Hembygdsgård i den vestlige udkant af Båstad. Vi var 47 deltagere heraf 13 fra Danmark, og 1 fra Schweiz. Vejret var typisk Dansk/Svensk sommervejr med skiftevis sol og støvregn, afløst af skybrud under frokosten, som heldigvis var indendørs.

Theodor Diderik Suhr var født på Rosenlund ved Sakskøbing 9 maj 1847. Theodor Diderik var landbrugsuddannet og blev 18 juli 1873 gift med Henriette Christine Petterson i Hjärnarp, mellem Ängelholm og Båstad, hvor hendes far, Nils-Peter Pettersson var Hovpredikant. I perioden 1876 til 1917 var Theodor Diderik forpagter i Västre Karup, mellem Hjärnarp og Båstad. Theodor Diderik og Henriette Christine flyttede sidenhen til Østergatan 12 i Ängelholm hvor de døde 88 og 83 år gamle henholdsvis 9. august og 22. december 1935. Theodor Diderik og Henriette Christine fik i perioden 1874-1897 i alt fik 5 drenge og 5 piger hvoraf nogle flyttede til Danmark, mens andre forblev i Skåne. Børnene opnåede en alder på mellem 52 og 91 år. To af drengene og 3 af pigerne stiftede ikke selv familie.

Vi mødtes til formiddagskaffe i Boarps Hembygdsgård. Stedet var valgt fordi tre af Theodor Diderik Suhrs døtre, Fanny Elisabeth, K60, Henriette Ida, K68, og Ellen Sophie, K76, som overtog deres forældres hus i Ängelholm, lige siden Hembygdsforeningens oprettelse i 1930 havde vist meget stor interesse for foreningen og siden testamenterede deres formue til denne.

Hembygdsgården består af en række smukke og velrestaurerede ejendomme, som er flyttet hertil. En af disse er Hjärnarp Præstegård, hvor Henriette Christine Petterson’s forældre boede. Derudover findes Kalmargården, som nu er krobygning, Ljunbyholm Smedje, Hjarnarp’s Skårstensgård og et bronzealderhus. Hembygdsforeningen er startet af Ludvig Nobel og har nu 1500 medlemmer og den modtager årligt 25-30.000 besøgende. Sangerinden Birgit Nilsson er født lige i nærheden af Hembygdsgården, og hun har ligeledes bidraget væsentligt til dens eksistens.

Vi besøgte i dejligt solskin familiegravstederne i Västre Karup og lagde krans og blomster på gravene.

Efter frokost fortalte Karl-Erik om sit arbejde med at finde efterkommere til Testator, Johannes Theodorus Suhr’s oldefar, Bernt Frederik Suhr. Testators bedstefar, Johan Peter Suhr, havde en bror, Joachim Brockdorff Suhr (1715-1767), som var præst og fik 2 børn. Efterkommere af Joachim Brockdorff er naturligvis ikke berettigede til at modtage legat fra den Suhrske Stiftelse, men det var interessant at følge denne hidtil ukendte gren af slægten og at erfare hvordan slægten gennem århundreder har flyttet ikke kun mellem Danmark og Sverige men også til og fra så langt væk som Canada, Argentina og Australien. Karl-Erik viste bl.a. at Joachim Brockdorff’s familievåben indeholdt uglen, så dette slægtslogo går ganske langt tilbage i tiden.
Karl-Erik viste også en række slægtsbilleder bl.a. et fra Theodor Dideriks og HenrietteChristine’s guldbryllup i 1923. Det var sjov at overvære den interesse hvormed de deltagende ældre slægtsmedlemmer udpegede deres nærmeste, forældre og bedsteforældre. Dette gav kort efter anledning til at der blev taget en stribe billeder af den nuværende slægt.

Det var spændende at få mulighed for at møde så stor en del af slægten og at få lejlighed til at udveksle slægtshistorier og minder. Jeg er sikker på, at G-liniens sommermøde vil styrke sammenholdet og øge gensynsglæden når vi mødes til Generalforsamlingen i Den Suhrske Stiftelse, “den sidste lørdag i November”.

På vejen hjem kørte vi gennem Storgatan i Torekov, hvor Emilie Louise Suhr, K52, havde sit sommerhus, hvis karnap gav et enestående overblik over hvad der foregik på hovedgaden. Vi kørte også forbi Østergatan 12, hvor jeg med mine forældre for ca. 40 år siden besøgte “Fastrene i Ängelholm”,  hvor vi fik te ved hængesofaen i baghavens skygge.