![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P0Fig1.jpg\")
<\/p>\nDEN SUHRSKE STIFTELSE
\nGl. Torv 22
\n1457 K\u00f8benhavn K<\/p>\n
<\/p>\n
Indhold:<\/p>\n
Oktober 2005
\nRedaktion
\nPeter Suhr-Jessen<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0001_P2Fig1-2.jpg\")
<\/p>\n
Stiftelsens forhenv\u00e6rende familiedirekt\u00f8r Nils Teisen er d\u00f8d 24. marts 2005 kort efter sin 80 \u00e5rs f\u00f8dselsdag.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0102_P3Fig1-1.jpg\")
<\/p>\n
Nils Teisen var f\u00f8dt 27. februar 1925 i K\u00f8benhavn som s\u00f8n af Tofa Alvilda Suhr (K84) og kammerjunker Christian Henrik Teisen. Efter cand. jur. eksamen i 1953 blev Nils Teisen ansat i Det Danske Selskab for Kulturelt Samvirke med andre nationer, fra 1956 i Industrir\u00e5det og i 1975 blev Nils Teisen Adm. direkt\u00f8r for Erhvervenes Eksportfremme Sekretariat, hvorfra han blev pensioneret i 1990. I 1991 modtog Nils Teisen ridderkorset for sin mange\u00e5rige og samfundsgavnlige indsats.<\/p>\n
Nils Teisen var uhyre pligtopfyldende, flittig, hj\u00e6lpsom og beskeden med mange forskelligartede interesser. Da Nils var 16 \u00e5r, mistede han sin far. Dette kom til at pr\u00e6ge ham livet igennem, hvor han indtil for f\u00e5 \u00e5r siden boede sammen med og tog sig af sin mor, der d\u00f8de 99 \u00e5r gammel i 1998.<\/p>\n
I en \u00e5rr\u00e6kke var Nils Teisen i repr\u00e6sentantskabet for Foreningen Dansk Kunsth\u00e5ndv\u00e6rk og Industriel Design. Nils Teisen er ogs\u00e5 forfatter til l\u00e6rebogen “Eksportens juridiske problemer”, som udkom i 4 udgaver, og i en \u00e5rr\u00e6kke var Nils underviser og censor i juridiske fag. Nils samlede p\u00e5 b\u00f8ger og \u00e6ldre grafisk kunst, og var ejer af Truelskovg\u00e5rd i Ringsted, hvor han fik afl\u00f8b for sin interesse for landbrug og tilbragte sommerferien.<\/p>\n
Nils viste ogs\u00e5 gl\u00f8dende interesse for den Suhrske sl\u00e6gt, hvor han var familievalgt direkt\u00f8r fra 1973 til 2002. I denne periode tilbragte Nils, uden forventning om stor opm\u00e6rksomhed eller tak, en stadig st\u00f8rre del af sin fritid i Stiftelsens tjeneste med at sikre, udbygge og vedligeholde Stiftelsens ejendele og besiddelser, med at vedligeholde Stiftelsens arkiver, og med at opdatere sl\u00e6gten. Nils var s\u00e5ledes idemager og forfatter til den \u00e5rlige “Beretning fra Familiearkivet” fra 1978 til og med 2001, og forfatter til “Den Suhrske Stiftelse 1859-1984” med en opdatering af sl\u00e6gtsstamtavlen fra 1959. Det er vel overfl\u00f8digt at bem\u00e6rke, at disse opgaver hver for sig var s\u00e5 store, at de fleste ville have opgivet p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n
Nils havde en enest\u00e5ende indsigt i Den Suhrske sl\u00e6gt, som han kunne udenad helt tilbage til testators for\u00e6ldre. Spurgte man ind til sl\u00e6gtsforhold var Nils utrolig beredvillig til omg\u00e5ende at svare pr\u00e6cist og korrekt og hj\u00e6lpsom til at skabe kontakter og forbindelser.<\/p>\n
Nils kom ofte forbi Bonderup – is\u00e6r om sommeren n\u00e5r der var kirseb\u00e6r i parken. Nils n\u00f8d meget at vise Bonderup frem, og talrige g\u00e6ster har gennem \u00e5rene nydt godt af hans store viden om stedet og historien herfra. I de seneste \u00e5r fik Nils stigende besv\u00e6r med Parkinsons sygdom og med h\u00f8relsen, hvorfor han m\u00e5tte tilbringe sit sidste \u00e5r p\u00e5 plejehjem.<\/p>\n
Nils vil blive husket og savnet af os, som l\u00e6rte ham n\u00e6rmere at kende.<\/p>\n
\u00c6re v\u00e6re hans minde.<\/strong><\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Heibergs Bes\u00f8g paa Bonderup<\/strong><\/p>\n I 1977 oprettede Direktionen et familiearkiv, som den opfordrede sl\u00e6gtsmedlemmerne til at bidrage til. Det er der heldigvis mange sl\u00e6gtsmedlemmer, som har gjort, Tak!<\/p>\n Bidrag til belysning af Testators- og Sl\u00e6gtens historie – ogs\u00e5 gerne af nyere dato – modtages fortsat gerne!<\/p>\n Det var – man kan n\u00e6sten sige – “naturligvis” Nils Teisen, som var ophavsmand til ideen om familiearkivet og ogs\u00e5 Nils, som registrerede og arkiverede. For at kunne opfylde Ombudsmandens \u00f8nske om at udvide sit lejem\u00e5l m\u00e5tte Stiftelsens Hushovmester, Verner Hemmingsen, flytte fra \u00f8verste sal til lejligheden i den bageste del af repr\u00e6sentationsetagen. Dette var dog f\u00f8rst muligt efter Stiftelsens Administrerende Direkt\u00f8r, J\u00f8rgen N\u00f8rgaard, og Nils Teisen i f\u00e6llesskab havde gennemg\u00e5et arkivalierne, bragt noget til landsarkivet, noget andet til Bonderup, kasseret en del og beholdt resten her i GL. Torv 22. Senest har Stiftelsens Administrerende Direkt\u00f8r, Peter M\u00f8gelvang-Hansen, ogs\u00e5 af pladshensyn endnu engang m\u00e5ttet “rydde op”, sortere, kassere og\/eller arkivere yderligere v\u00e6rdifuldt sl\u00e6gtsmateriale til Bonderup.<\/p>\n Under et fors\u00f8g p\u00e5 at etablere et overblik over familiearkivet fandt jeg en konvolut med en “noget m\u00f8rk” og ikke l\u00e6ngere let l\u00e6selig \u201esammenklippe-klistret” kopi af en avisside. Det var en artikel fra Holb\u00e6k Folkeblad, 24. December 1938, “En historisk Episode fra den poetiske Tid: Heibergs Bes\u00f8g paa Bonderup” af Adolph Rasten. Artiklen giver et interessant indblik i en svunden tidsalder, -kultur, -sprogbrug og -stavem\u00e5de. Den gengives her i sin fulde ordlyd beklageligvis uden billeder:<\/p>\n Stilf\u00e6rdigt indtager Bonderup sin Plads blandt denne Egns talrige store og i historien anderledes kendte Herregaarde og Godser. N\u00e6sten ydmygt tilbagetrukket ligger Godsets Hovedbygninger bag en sk\u00e6rmende vold af aarhundredgamle tr\u00e6er. Naar Bonderup n\u00e6vnes blandt Landevejens Bilister, er det f\u00f8rst og fremmest, fordi Hoved- og Avlsbygningerne st\u00f8der umiddelbart op til det ber\u00f8mte Kn\u00e6k paa Holb\u00e6k-Ringstedvejen et Stykke Syd for Ugerl\u00f8se. “Der er Bonderup” siger den vejfarende, naar han n\u00f8dtvungent sagtner Farten og lister gennem den dobbelte Vinkel. Men alligevel maa han lynsnart vende sig i F\u00f8rers\u00e6det, hvis han vil fange et blik af de lave Bygninger mellem Tr\u00e6erne. Og opdager han dem, vil han n\u00e6ppe imponeres. Bonderup er ikke i\u00f8jnefaldende. Dets beskedne Linier f\u00f8jer sig blidt og uh\u00f8jtideligt ind i Landskabets j\u00e6vne Natur.<\/p>\n Men Bonderup skal ses og opleves… Selv da t\u00f8r vi ikke love den, der her f\u00f8lger os paa Vandring, Oplevelser, der udm\u00e6rker sig ved drastisk Sp\u00e6nding i almindelig Forstand. Men under Bes\u00f8get st\u00f8der vi paa Navne og Mindelser om Personer, der i forrige Aarhundrede var Samlingsm\u00e6rke for deres Samtid, Mennesker, der udm\u00e6rkede sig ved Position paa vidt forskellige Omr\u00e5der, Navne, der tilh\u00f8rer dansk Handels Historie, og som altid vil straale i vor Litteratur- og Teaterhistorie. F\u00f8rst og fremmest m\u00f8der vi Navnet J. T. Suhr, den geniale Handelsfyrste, der oprettede den Suhr’ske Stiftelse, hvorunder bl.a. Bonderup og Merl\u00f8segaarden nu h\u00f8rer. Men st\u00f8rst Indtryk vil maaske g\u00f8re paa os Skikkelserne Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg, Skuespillerinden, der i et halvt Aarhundrede var den danske Nationalscenes fejrede Primadonna, Digteren og Kritikeren, der gav Navnet til den 40-aarige Epoke, der i Litteraturhistorien betegnes Heibergianismen.<\/p>\n Disse to store og sj\u00e6lfulde Personligheder er det, der har f\u00e6stnet Bonderups Navn i den almene Bevidsthed. Her boede de som deres Ven og Velynder Etatsraad J. T. Suhrs G\u00e6ster i Sommeren 1860. Fru Heiberg gentog Aaret efter sit Bes\u00f8g, men for Heiberg selv blev det den f\u00f8rste og eneste Sommer p\u00e5 Bonderup. Det er s\u00e6rligt om disse Bes\u00f8g, vi skal h\u00f8re – og om Heibergs dramatiske D\u00f8d p\u00e5 Bonderup.<\/p>\n Da Corfits Ulfeld residerede paa Bonderup.<\/p>\n Fortegnelsen over Bonderups skiftende Ejere er lang og ikke sp\u00e6ndende. Trap ofrer den 30 Kompreslinier. Men lad os fastholde Hovedtr\u00e6kkene.<\/p>\n Bonderup n\u00e6vnes f\u00f8rste Gang i 1321. I det 16. Aarhundrede ejedes Godset bl.a. af Christoffer Pax – af den kendte Pax’ske Sl\u00e6gt, der ejede saa mange Herregaarde her p\u00e5 Holb\u00e6kegnen, og hvis Karaktertr\u00e6k ikke stod saa harmonisk til Sl\u00e6gtsnavnets Fredelighed. Ogsaa den navnkundige Corfitz Ulfeld har en Overgang resideret p\u00e5 Bonderup og senere paany en Pax, hin Holger, der d\u00f8de som sidste Mand af Sl\u00e6gten.<\/p>\n I 1754 k\u00f8btes Godset paa en Auktion af Grev Chr. Holstein-Ledreborg, der i 1766 solgte det for 36,000 Rigsdaler. i 1806 k\u00f8btes Bonderup af Kammerherre, Grev Fr. Knuth for 100,000 Rdlr. Landsbyen Bonderup, efter hvilken Godset havde Navn, var efterhaanden blevet helt opslugt af Herregaarden. Grev Frederik Knuth overtog Godset efter Faderen, og i 1853 solgte Arvingerne Godset til Etatsraad Johannes Theodorus Suhr, blandt hvis Efterkommere f. Eks. Er den ny katolske Biskop i Danmark, Johannes Theodor Suhr, der om kort Tid bispevies i Peterskirken i Rom.<\/p>\n Med Etatsraad J. T. Suhrs overtagelse af Bonderup er vi naaet frem til den Tid, der betegner kulminationen i Godsets Historie. De f\u00f8lgende aar skulle blive saa interessante og begivenhedsrige som ingen Sinde f\u00f8r. En kort Opblomstring, en pludselig Forskydning af Datidens aandelige Centrum fra K\u00f8benhavns Volde til Bonderups Stuer – om alt dette fort\u00e6ller vort Bes\u00f8g paa Bonderup.<\/p>\n Et moderne Eventyr<\/p>\n Manden, der reddede et vaklende Handelshus og efterlod sig 10 Millioner kr<\/p>\n Det er i vore Dage M\u00e6nd som Ford, Rockefeller og Vanderbilt, Handelsverdenens store, der i Kraft af deres eventyrlige Livsbane g\u00f8r Indtryk paa os. Med Sp\u00e6nding l\u00e6ser og h\u00f8rer man om deres Karri\u00e9re fra fattige Avisdrenge til Pengefyrster, der regerer Verden, og man beundrer den Kl\u00f8gt, Snarraadighed og Udholdenhed, der bragte dem op i Tinderne.<\/p>\n Etatsraad Suhrs Livsbane var paa sin vis ikke mindre eventyrlig. Ganske vist fik han en bedre Start i Livet end flere af dem, der i Dag staar i Spidsen for verdensomsp\u00e6ndende Foretagender. Han var S\u00f8n af K\u00f8bmand Ole Bernt Suhr, der igen havde arvet det Suhr’ske Handelshus efter sin Fader Johan Peter Suhr, der begyndte som H\u00f8rkr\u00e6mmerl\u00e6rling. Men Etatsraad Suhr slog Handelshuset, der efter faderens d\u00f8d viste sig at staa paa vaklende F\u00f8dder, op til at blive et af de solideste og allerst\u00f8rste Handelsforetagender i Danmark, ja i hele Norden. Kul og Jern var hovedsagelig Firmaets Grundpiller, og p\u00e5 Kulhandelens Omraade blev det Suhr’ske Handelshus praktisk taget eneraadende i Danmark. Dets V\u00e6rdier androg ved Suhrs D\u00f8d godt 5 Mill. Kr., og han efterlod sig en Formue paa ca. 4 Mill kr., eventyrlige Summer efter Datidens Forhold \u2014 og maaske ikke mindre overraskende paa Baggrund af vore Dages!<\/p>\n Den Suhr’ske Sl\u00e6gt stammer fra Bremen. Dens f\u00f8rste mandlige Medlemmer stod gennem mange Aar i de danske Kongers Tjeneste, senere blev flere af dem Pr\u00e6ster, indtil Handelstalentet med J. P. Suhr slog igennem. Men Etatsraad Suhr blev den ypperste. Han var en af Staden K\u00f8benhavns 32 m\u00e6nd, Datidens Borgerrepr\u00e6sentanter, han finansierede en M\u00e6ngde nye Handelsforetagender, f. Eks. Kobbervalsev\u00e6rket i Frederiksv\u00e6rk, til hvilket Suhr anskaffede den f\u00f8rste st\u00f8rre Dampmaskine i Landet, han blev i 1822 af Finansminister M\u00f8nsting sendt i diplomatisk og finansiel Mission til England, han blev Medlem af Nationalbankens Repr\u00e6sentantskab, han blev Etatsraad og dekoreret med talrige Ordner…<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Heibergs Bes\u00f8g paa Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n Han sad i Bj\u00e6rget og spandt Guld<\/p>\n Og dog naaede han aldrig den lykke her i Livet, som man skulde mene, Pengene kunde give ham Adkomst til. Her bekr\u00e6ftede det gamle Ord sig, at ikke alt kan k\u00f8bes.<\/p>\n Statens Fallit i 1813 havde ogsaa rystet det Suhr’ske Handelshus i dets Grundvold. J. T. Suhr havde efter Faderens D\u00f8d sammen med sine to Br\u00f8dre Valget mellem at faa udbetalt deres Part af Formuen og begynde for sig selv eller f\u00f8re Handelshuset videre. Han og den \u00e6ldre Broder, Didrik, valgte det sidste, men Johannes Theodorus blev snart den ledende.<\/p>\n Han vidste, at kun en overmenneskelig Anstrengelse kunde redde Handelshuset. Og i den unge Alder af 23 Aar, han var f\u00f8dt i 1792, besluttede han at vie sit Liv til Handelshuset. F\u00f8r sit \u00e6gteskab med sin Kusine Caroline Andrea Falch havde Suhr, efter hvad han engang har fortalt Fru Johanne Louise Heiberg, “v\u00e6ret et ungt lystigt Menneske, en ivrig Balkavaler, en lidenskabelig Kanekusk, is\u00e6r naar der inde i Kanen sad en smuk ung Pige”.<\/p>\n Brat blev Forandringen. Dag og Nat, i 30 Aar, arbejdede han kun med den Tanke at genrejse det gamle Handelshus. Det lykkedes ham til Overmaal, men mens han “sad i Bj\u00e6rget og spandt Guld”, gled Livet forbi ham. Han blev en stille Mand, og Forholdet til Hustruen blev stift og formelt. Dertil kom, at \u00c6gteskabet var barnl\u00f8st. Livsgl\u00e6den blev ham n\u00e6gtet. F\u00f8rst p\u00e5 sine gamle Dage kom han ud af Hulen, fast besluttet paa at indhente den tabte Lykke. Han k\u00f8bte den pr\u00e6gtige Villa S\u00f8lyst ved Holte, nu vilde han tillade sig lidt af den Luksus, han havde forn\u00e6gtet gennem hele sin Ungdom og Manddom. Men det var for sent, I de store Stuer p\u00e5 S\u00f8lyst var der Kulde og Tomhed…<\/p>\n M\u00f8det mellem Suhrs og Heibergs<\/p>\n Et M\u00f8de mellem to Verdener.<\/em><\/p>\n Indtil Heibergs kom og fyldte dem med Varme, Munterhed og Menneskelighed. Hvilket Interessef\u00e6llesskab kunde da knytte disse vidt forskellige Psyker til hinanden?<\/p>\n Paa den ene Side den t\u00f8rre, robuste Handelsmand, der t\u00e6nkte i Varer og Penge, og hans formelle, k\u00f8lige Hustru, hvem den tiltagende D\u00f8vhed gjorde Livet endnu mere trist.<\/p>\n Paa den anden Side den livfulde, urolige Skuespillerinde, der levede i en Sf\u00e6re af Sk\u00f8nhed og Tilbedelse, og hvis Vivacitet, det, hun selv kaldte “det Ustyrlige”, sikkert en Arv fra hendes Moders j\u00f8diske Oprindelse, ustandseligt bragte hende i Konflikt med Husets stive Tone \u2014 og hendes Mand, Digteren, \u00c6stetikeren, der f\u00f8rst og fremmest hentede Inspiration hos sin unge Hustru og hos Stjernerne p\u00e5 Nattehimlens Hv\u00e6lv.<\/p>\n En Verden laa mellem disse to \u00c6gtepar. Og alligevel udviklede sig mellem dem et Venskab saa fint og inderligt, at det blev ganske klassisk i sine Ytringsformer.<\/p>\n Heibergs og Suhrs havde truffet hinanden p\u00e5 en Baderejse i Ems, en Rejse, der for Heibergs var en Forn\u00f8jelses- og Adspredelsesrejse, men for Suhr en rejse han paa sin L\u00e6ges Raad havde begivet sig paa for at hente Styrke til sit Helbred, der var blevet undergravet under de mange Aars uafbrudt Slid.<\/p>\n Det var i 1839.<\/em><\/p>\n Efter Hjemkomsten genoptoges Bekendtskabet paa Suhrs Foranledning, og i 1844 modtog Heibergs en Indbydelse fra Suhr til at tilbringe Sommerferien paa S\u00f8lyst. Det blev indledningen til en R\u00e6kke Sommerbes\u00f8g derude p\u00e5 det store Landsted. Bes\u00f8g, som Johanne Louise Heiberg har skildret paa den smukkeste Maade i sit Memoirev\u00e6rk “Et Liv genoplevet i Erindringen”.<\/p>\n Heiberg bragte et Pust af Friskhed med sig, og S\u00f8lyst, hvor ellers kun den sn\u00e6vre Familiekreds holdt til, blev Stedet for en R\u00e6kke af Datidens aandelige Samtaler. Det blev et myldrende liv. Baade Suhr og hans Hustru t\u00f8ede efterhaanden op. Gladest var Suhr. Fru Heiberg gengiver i sine Erindringer f\u00f8lgende Udbrud af Suhr:”…det kan ikke interessere Dem at omgaas med mig, thi fraset fra, at jeg jo antager mig selv for en nogenlunde god Forretningsmand, ved jeg godt, at jeg i alt andet er en “Ignorant”, men saa meget er vist, at af alle de Bekendtskaber, som jeg i mit Liv har gjort, har intet gl\u00e6det og interesseret mig som Deres”.<\/p>\n At vi blev r\u00f8rte over saadan Tale af ham, ofte fremsat med Taarer i \u00d8jnene, var da ganske naturligt, tilf\u00f8jer Fru Heiberg, saavelsom at disse Udtalelser bandt os alle mere og mere til ham.<\/p>\n En, der ikke var bange for Suhr. Og en robust Mand, der hjalp alle andre<\/p>\n Livsgl\u00e6den var n\u00e6gtet Suhr. Men hvad han ikke selv havde naaet, fors\u00f8gte han i sit Hjertes Godhed at sk\u00e6nke andre. Han \u00f8vede i det stille en meget udstrakt Godg\u00f8renhed. Det bedste, han vidste, var at bruge af sine store Pengemidler til at hj\u00e6lpe fattige og n\u00f8dlidende. Derom er den Suhr’ske Stiftelse vel det smukkeste Bevis. Dels administrerer den store Legater til Fordel for Medlemmer af Sl\u00e6gten, dels anvendes indt\u00e6gterne fra Bonderup og Merl\u00f8segaarden til Etableringslaan for Handlende og til anden Godg\u00f8renhed.<\/p>\n Heibergs havde en velg\u00f8rende Indflydelse p\u00e5 Suhr. Fru Heiberg navnlig fik den strenge, tavse Mand til at tale. Han udl\u00f8ste sit Hjerte for hende, og hun opdagede, at der bag den strenge Maske skjulte sig et fint og f\u00f8lsomt Sind. Fru Heiberg havde Suhrs ubegr\u00e6nsede Tillid og Fortrolighed. Og som det f\u00f8rste Menneske i mange Aar kom hun ham i M\u00f8de med Aabenhed og uden frygt. Hun aabnede hans \u00d8jne for Kunstens Gl\u00e6der og inden l\u00e6nge var S\u00f8lyst en Grube af Kunstskatte: Malerier, B\u00f8ger og Sj\u00e6ldne Kunstgenstande.<\/p>\n I 1853 k\u00f8bte Suhr Godset Bonderup, og det forfaldne Gods blev nu istandsat fra Ende til anden. Professor Meldahl fik overdraget Arkitektopgaven, og Suhr indb\u00f8d Heibergs til hver Sommer at tage Ophold p\u00e5 Bonderup. De n\u00e5ede ikke at komme derud, medens Suhr var i Live. I 1858 d\u00f8de han, men i hans Testamente var indf\u00f8jet ikke alene en Bestemmelse om, at Bonderup skulle staa til Heibergs Raadighed hver Sommer, saa l\u00e6nge de levede, men ogsaa afsat en sum p\u00e5 200 Rigsdaler aarlig til baade Heiberg og hans Hustru indtil deres D\u00f8d.<\/p>\n Heibergs paa Bonderup. Johanne Louise Heibergs dramatiske Skildring<\/strong><\/p>\n – Den store Skuffelse ved Ankomsten<\/em><\/p>\n Fru Heiberg fort\u00e6ller i sine Erindringer om hendes og Heibergs Gl\u00e6de over Suhrs Tilbud. “Jeg faldt formelig i Sv\u00e6rmeri ved Tanken om Heibergs og mit Samliv derude og lagde hundrede sm\u00e5 Planer om Livet paa Bonderup”, skriver hun.<\/p>\n V\u00e6relserne paa Bonderup blev indrettet efter Heibergs \u00d8nske. Heiberg var dengang ivrigt optaget af Astronomien, og derfor blev bl.a. et V\u00e6relse omdannet til Studerev\u00e6relse og dekoreret med astronomiske Attributter. Udenfor, paa Muren, blev indhugget en Stjerne. Den eksisterer endnu, ligesom de s\u00e6rligt konstruerede Vinduesrammer, der kan skydes helt til Side, bringer deres tavse Vidnesbyrd om Heibergs Studier af Himmelrummet i m\u00f8rke, ensomme N\u00e6tter. Fru Heiberg havde dengang taget sin Afsked med Teatret, til hvilket hun jo senere vendte fejret tilbage. Hun var ivrigt besk\u00e6ftiget med at “brodere og filere kvindelige Arbejder”, som skulle smykke V\u00e6relserne paa Bonderup.<\/p>\n Men Heibergs kom ikke til Bonderup den Sommer, 1859. Heiberg blev syg, og Afrejsen maatte uds\u00e6ttes. Og nu er det, som Fru Heibergs Gl\u00e6de og Forventninger til Sommeropholdet paa Bonderup forvandles til bange Forudanelser. “Vort, som det lod til, skuffede Haab om i Aar at komme til Bonderup, var nu ingen Sorg for mig. Hvorfor ikke? Ja, vidste jeg det selv?! Men i den sidste Tid havde min ulykkelige Evne til Forudanelser om noget, der varslede ilde, netop paa Bonderup, opfyldt mig med en Angst, en Tyngende i Sindet, som jeg ikke kunne g\u00f8re mig Rede for. Med uvilkaarlig Skr\u00e6k t\u00e6nkte jeg paa Opholdet paa dette Bonderup, hvilket jeg tidligere havde im\u00f8deset med saa megen Gl\u00e6de. Jeg anede, at noget s\u00f8rgeligt vilde h\u00e6nde mig der, og jeg f\u00f8lte en Lettelse over, at dette s\u00f8rgelige i alt fald ikke vilde h\u00e6nde mig i Sommer, hvis jeg blev hjemme”.<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Heibergs Bes\u00f8g paa Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n Aarsagen til denne uhyggelige Forudanelse<\/em><\/p>\n F\u00f8rst i Sommeren 1860 kom Heibergs til Bonderup. Allerede Aaret f\u00f8r havde Heibergs gjort Forberedelser ved at pakke deres M\u00f8bler og andre Sager ned i Kasser, som var sendt i Forvejen. Paa Vejen til Bonderup gl\u00e6dede Fru Heiberg sig til at skulle ordne det nye Hjem og gense alle de Haandarbejder, hun tidligere havde udf\u00f8rt til Pryd for V\u00e6relserne. Men hvilken Skuffelse, da de ankom!<\/p>\n “Beskrivelsen af min f\u00f8rste Overraskelse ved at indtr\u00e6de i denne vor nye Bolig skal v\u00e6re helliget Eder, I Husm\u00f8dre, idet jeg er vis paa Eders Sympati. Saa h\u00f8rer da nu denne min sanddru Beretning”:<\/p>\n Og nu fort\u00e6ller Johanne Louise Heiberg, hvorledes “den forf\u00e6rdelige Ole”, en Tjenestedreng paa Gaarden, paa egen Haand havde aabnet alle Kasser og kastet alt hulter til bulter ind i et stort fadebur. Gardiner, B\u00f8ger, Lamper, Spejle, Borde, Servanter etc. laa hensl\u00e6ngt midt p\u00e5 Gulvet som et stort Bjerg og indfiltret mellem hverandre som Glasstumperne i et Kaleidoskop. De nymalede Gulve og V\u00e6gge, alt var i den Grad overplettet af Fluesnavs, “at jeg aldrig havde troet, at der kunde findes en saadan M\u00e6ngde P\u00f8bel blandt Insekter. Sagen var, at den dj\u00e6velske Ole hele forrige Sommer, hvor vi jo ved Heibergs Sygdom var blevet forhindrede i at flytte derud, Dag og Nat havde ladet alle Vinduer staa aabne for, som han sagde, “at lufte ud””.<\/p>\n Da hun opdager, at Armen er br\u00e6kket af Thorvaldsens store siddende Amor med Lyren, brister hun i graad. Yderligere viste det sig, at en hel M\u00e6ngde Porcell\u00e6nsgenstande var ovre hos Forpagterens, da de for et Par Dage siden havde haft et st\u00f8rre Selskab og v\u00e6ret i Forlegenhed for saadanne Genstande. Fru Heiberg maatte ligefrem gaa paa Opdagelse for at skaffe alle Sager til veje. I alt dette ser hun, betror hun Heiberg, Beviset for, at der virkelig var en Aarsag til hendes uhyggelige Forudanelser”…<\/p>\n Fru Heiberg i Konflikt<\/em><\/p>\n Hverken “den forf\u00e6rdelige” Ole eller Forpagteren er i Stand til at modbevise hendes Ord. De er begge d\u00f8de. Ole, der til Efternavn hed Larsen, er for faa Aar siden d\u00f8d som Skovfoged i Tadre Skov under Aastrup. Foruden han var Propr. Engberg, Jonstrup, den eneste, der har kunnet fort\u00e6lle om Heibergs Tid paa Bonderup. Propr. Engberg var Nabo til Bonderup. Men ogsaa han er d\u00f8d.<\/p>\n Havde de levet, kunde de have givet Professor Heiberg et interessant Efterm\u00e6gle. Om det havde v\u00e6ret enslydende med andre mennesker. Overleverede erindringer er genfortalt os af Bonderups nuv\u00e6rende Godsforvalter La Cour, beretter, at mens Professor Heiberg n\u00f8d alles Agtelse og Hengivenhed i Kraft af sin stilf\u00e6rdige, ligev\u00e6gtige F\u00e6rd, var Fru Heiberg knap saa popul\u00e6r. Hendes Optr\u00e6den havde over sig noget egocentrisk og nedladende, som virkede ud\u00e6skende paa den j\u00e6vne Landbefolkning.<\/p>\n Forklaringen er vel den, at hun aldrig f\u00f8lte sig vel til mode paa Bonderup. Hendes Sind knugedes stadig af m\u00f8rke Forudanelser, som da ogsaa snart skulle gaa i Opfyldelse, paa en meget s\u00f8rgelig Maade. Og naar i hendes Erindringer Omtalen af Egnens Befolkning, derunder den hengivne Ole og de fortr\u00e6ffelige Forpagterfolk, har en Undertone af Bitterhed, ja Forurettelse, skyldes det hendes ejendommelige Sind, i hvilket Erindringerne om Mennesker og Begivenheder altid havde noget overeksponeret over sig.<\/p>\n Robert Neiiendam fort\u00e6ller i sin Bog om Johanne Louise Heiberg, hvorledes hendes Livserindringer ved Udgivelsen rejste en Storm af Harme og Protester. Mange af hendes Domme over Datidens Mennesker er beviseligt forkerte, og “Erindringsforskydningernes Tendens gaar i Retning af at bringe Forfatterinden og hendes Venner et flatterende Lys og Modstanderne i tilsvarende Skygge”. Fru Heibergs Selvbiografi maa som Kildeskrift benyttes med stor Varsomhed. “Jeg taaler ikke at l\u00e6se Historie; jeg taaler ikke at se Menneskene i dette Sandhedslys”, skriver hun i et Brev.<\/p>\n Nu er Passagerne om Ole og Forpagteren ikke af omv\u00e6ltende Betydning. Men de giver os i et Glimt hendes Sind. “Min Datter Hanne er ingen Mensch, hun er et F\u00e6sen”, sagde hendes tyskf\u00f8dte, j\u00f8diske Moder, Teltholdersken P\u00e4tges, og Heibergs Moder, Fru Gyllembourg, udtrykte det saaledes: For det overordentlige g\u00e6lder ingen Regler…<\/p>\n En Vandring gennem Mindestuerne<\/em><\/p>\n Dagligstuem\u00f8blementet \u00f8g Fru Heibergs Servantestel<\/p>\n Johanne Louise Heiberg var i alle Henseender overordentlig. Det g\u00e6lder ogsaa den s\u00e6rlige Diktion, hun gav Sproget ikke alene paa Teatret, men i daglig Tale. Trotz sagde hun i Stedet for Trods, hun gav y’et i Smykke samme Lyd som i Ordet Hygge, og Hauge sagde hun i Stedet for Have. Intet Under, at Egnens Befolkning fandt hende en Kende s\u00e6rpr\u00e6get og f\u00f8lte sig paa usikker Grund over for hende…<\/p>\n Men lad os engang vandre gennem disse Stuer, der engang var Rammen om en sj\u00e6lden Kunstnerinde og en lige saa sj\u00e6lden digterisk Begavelse. Godsforvalter La Cour er vor F\u00f8rer, og naar han med sin dybe, varme Stemme fort\u00e6ller om Fortiden, genlyder hans Ord i de store tomme V\u00e6relser. For her er ikke meget tilbage af fordums Herlighed. “Mindestuerne” kaldes nogle af Rummene, til hvilken Heibergs Livsf\u00f8relse paa Bonderup var s\u00e6rligt knyttet. Men Minderne er ret sparsomme. I Observatoriet paa f\u00f8rste Sal er kun en gammel norsk Bil\u00e6ggerovn tilbage. Og saa de m\u00e6rkelige Vinduer, der kunde slaas helt til Side, saa Heibergs astronomiske Kikkert kunde naa ud i det fri og rettes mod de tre Verdenshj\u00f8rner, \u00d8st, Syd og Vest. Nu bruges Observatoriet som et Oplagsrum, hvor Rejsekufferter og overfl\u00f8dige Skabe staar Side om Side med Kurve og Kasser, der bugner af N\u00f8dder og Frugt fra Bonderups Skove.<\/p>\n De andre Heiberg’ske Stuer er ogsaa paa forskellig Maade taget i Brug af Godsforvalterens. En Del af Professorens M\u00f8bler er i Tidens L\u00f8b gaaet alt timeligs Gang, en Del er bevaret og flyttet ind i den Suhr’ske Stiftelses Ejendom paa Gammeltorv i K\u00f8benhavn, kun et eneste M\u00f8blement er blevet tilbage paa Bonderup. Det er Dagligstuen. En prunkl\u00f8s, lidt medtaget Mahognidagligstue med blaat Betr\u00e6k: Bord, Sofa og nogle Stole; over Bordet h\u00e6nger J. T. Suhrs Portr\u00e6t.<\/p>\n Her i Dagligstuen og i den store Havestue med den brede Veranda har Heibergs siddet og f\u00f8rt deres aandrige Samtaler med de G\u00e6ster, der kom den lange Vej fra Hovedstaden. Det var s\u00e6rligt Biskop Martensen og Frue, der i 1860 bes\u00f8gte Heibergs paa Bonderup. Og hvad Samtalerne drejede sig om, ved man fra Fru Heibergs erindringer. Hun var kort forinden gaaet til Teatret igen, og stadig sendte man tillige tilbage til Bed\u00f8mmelsen Shillers Digterv\u00e6rk “Maria Stuart”, der n\u00e6ste S\u00e6son skulde opf\u00f8res paa Det Kgl. Teater med Fru Heiberg i Titelrollen.<\/p>\n Men ofte sad de to Kvinder, Fru Heiberg og Fru Martensen, og lyttede med Gl\u00e6de til de Samtaler, som de to M\u00e6nd f\u00f8rte om alt, hvad der bev\u00e6gede sig i Tiden. “Mellem disse M\u00e6nd, fort\u00e6ller Fru Heiberg, “saa forskellige meget, havde der aldrig i de 24 Aar, de var bundne til hinanden i Venskab, fundet nogen Dissonans eller Uenighed sted, saa man med Rette kunde kalde deres Forhold et pr\u00f8vet Venskab”…<\/p>\n De Ber\u00f8mte tre Storke<\/em><\/p>\n Endnu \u00e9n Erindring er der tilbage fra Heibergs Tid. Et Servantestel af Engelsk Fajance. Det staar nu paa en Kommode i et tomt V\u00e6relse, og den erb\u00f8dige Beskuer kan ikke lade v\u00e6re med at f\u00f8re haanden hen over Stellets brogede M\u00f8nster. Det var det stel, Johanne Louise Heiberg benyttede. Fantasien faar en til at synes, at det endnu dufter af parfumerede S\u00e6ber…<\/p>\n – Hver Eftermiddag, naar “Vejret tillod det, blev Teen indtaget i Haven, fort\u00e6ller Godsforvalter la Cour, og Fru Heiberg udp\u00e8gede selv den Lindegruppe, hvorunder Selskabet skulle sidde. Der var fire smaa Grupper, som aldrig blev st\u00f8rre, fordi Fru Heiberg omhyggeligt s\u00f8rgede for, at de blev klippet t\u00e6t og fint. De tre stod i umiddelbar N\u00e6rhed af Huset, den fjerde l\u00e6ngere nede i Parken, men den sidste blev sj\u00e6ldent benyttet. Her sv\u00e6rmede for mange Myg… Naar Fru Heiberg havde taget sin Bestemmelse, d\u00e6kkede Tjenerskabet op, og i Spidsen for sine G\u00e6ster spadserede Fru Heiberg saa ud i Haugen.<\/p>\n Efter Heibergs D\u00f8d fik Lindetr\u00e6erne Lov til at vokse frit. Nu rager de h\u00f8jt op over Huset. Naturen faar Vilje til sidst.<\/p>\n Storkereden paa Gavlen af Mejeribygningen – jo, ogsaa den er der endnu.<\/p>\n Den er ul\u00f8seligt knyttet til Beretningen om Heibergs Bes\u00f8g paa Bonderup, den spiller en dominerende Rolle i Fru Heibergs Skildring af hendes Mands d\u00f8d. Fra D\u00f8dsv\u00e6relset, et n\u00e6sten tomt Rum i den ene Gavl af Huset, kan man se lige over til Taget af Mejeribygningen og til den runde Rede.<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Heibergs Bes\u00f8g paa Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n Heibergs D\u00f8d…<\/em><\/p>\n Den 10. August 1860 rejste Martensen og Heiberg, som i lang Tid havde f\u00f8lt sig daarlig, men ikke ytret det mindste derom, maatte gaa til Sengs. En Underlivslidelse havde allerede angrebet ham st\u00e6rkt. Egnens L\u00e6ge betog Fru Heiberg ethvert Haab om Helbredelse for hendes Mand.<\/p>\n “Vores Sovekammervinduer vendte ud mod den store, firkantede Gaard, fort\u00e6ller hun. Lige over for Vinduerne, paa Tagryggen af en af Gaardens L\u00e6nger, var en pr\u00e6gtig stor Storkerede, beboet af en hel Storkefamilie. Med disse m\u00e6rkelige Dyr havde min Fantasi hele Sommeren v\u00e6ret besk\u00e6ftiget. Nu stod jeg ofte her med Panden paa Ruden, i Angst for, at disse “Lykkefugle” snart vilde flyve bort fra Gaarden; mig syntes, at der var Haab, saal\u00e6nge de holdt sig til Huset, og derfor var min f\u00f8rste Gang hver Morgen hen til Vinduet for at se, om de var bortfl\u00f8jne eller ikke”.<\/p>\n Den 23. August var Heibergs Tilstand meget foruroligende, Fru Heiberg skrev efter sin Broder – og n\u00e6ste Morgen, en S\u00f8ndag, da hun stod op og gik hen til Vinduet, var Storkene fl\u00f8jet. Krisen i Heibergs Tilstand begyndte Kl. 12 Middag og varede til Midnat, da D\u00f8den indtraf.<\/p>\n Sildig, mod Midnat, da D\u00f8dskampen var st\u00e6rk, og den d\u00f8ende vaandede sig i Kampen, havde L\u00e6gen, der stod ved Sengen, den Uforsigtighed at ytre til den Syge: “Ved Midnat bliver det bedre”. Jeg kan aldrig glemme det Blik, hvormed Heiberg besvarede denne Tr\u00f8st. Havde han villet tale, da havde han sagt: “Jeg forstaar Dem, thi saa indtr\u00e6ffer D\u00f8den”. L\u00e6gen gik nu med min Broder ind i de andre V\u00e6relser, og jeg lagde mig kn\u00e6lende ned ved Lejet og bad til den Eneste, vi havde at ty til i en saadan Smerte, medens Heiberg beholdt min Haand fast i sin, bad, at hans sidste \u00d8jeblikke maatte lettes for ham.<\/p>\n Lidt efter Kl. 11 rejste han sig med Anstrengelse halvt op, rakte sin Mund mod mig og gav mig det sidste Afskedskys, sank saa udmattet tilbage paa Puden, og min B\u00f8n var h\u00f8rt; thi han laa nu stille og som det syntes mig uden Smerter, og Kl. 12 slog hans Hjerte sit sidste Slag”.<\/p>\n Paa Bonderup for sidste Gang…<\/em><\/p>\n M\u00e6rkeligt nok havde Professor Heiberg haft samme Frygt for Skind\u00f8d som Hans Ven og Velg\u00f8rer, Etatsraad Suhr. Da Heibergs Moder d\u00f8de, gik han i flere Dage hver Morgen ind paa hendes V\u00e6relse for at forvisse sig om, at D\u00f8dstegnene ikke bedrog. I Suhrs Testamente fandtes en Anmodning om, at man ikke fastsatte hans Begravelse, f\u00f8r aldeles sikre D\u00f8dstegn havde ytret sig. Og af Pietet mod afd\u00f8des \u00d8nsker lod Fru Heiberg hengaa en Uge, f\u00f8r Heiberg blev bragt til K\u00f8benhavn og jordef\u00e6stedes.<\/p>\n Der blev stille paa Bonderup efter Heibergs D\u00f8d. Men igen viste Storkene sig for hende som i en Vision. Mens hun en Eftermiddag kom gaaende over Gaardspladsen saa hun tre Storke komme flyvende gennem Luften, kredse over Reden paa Taget og forsvinde igen. Der vaktes et Haab hos hende. Hun kunde ikke komme bort fra den Tanke, at disse tre Lykkefugle var sendt for at sige hende, at Forsynet ofte bringer Tr\u00f8st ad s\u00e6lsomme Veje. Og Tr\u00f8sten kom paa en m\u00e6rkelig Maade.<\/p>\n Aaret efter, 1861, i Mellemtiden havde Fru Heiberg ogsaa mistet sin Moder, besluttede hun i sin Ensomhed at tage tre moderl\u00f8se Smaapiger til sig. De boede paa St. Croix hos deres Fader, der ikke kunde klare Fors\u00f8rgerpligterne.<\/p>\n Men til dette Bonderup, der rummede saa smertelige Minder for hende, vilde hun ikke tilbage. Alligevel lod hun sig overtale, for B\u00f8rnenes Skyld, og den f\u00f8rste Dag, hun igen sad i Spisestuen med de tre smaa Piger, dukkede de tre Storke op i hendes Erindring. Det havde dog v\u00e6ret en Bebudelse om, at nogen Lykke endnu var hende forundt.<\/p>\n —<\/p>\n Det blev alligevel sidste Sommer, hun bes\u00f8gte Bonderup. Mange Storke er gennem Aarene kommet flyvende til Reden paa Taget. Men l\u00e6nge var Godset ubeboet. Og det forfaldt. Ofte har Nedbrydning truet det. En Overgang, – efter Ugerl\u00f8se Pr\u00e6stegaards Brand – boede Pr\u00e6stefamilien paa Godset. F\u00f8rst omkring Aarhundredskiftet blev det atter beboet, nemlig af Godsforvalter Spleth; der for 25 Aar siden afl\u00f8stes af Godsforvalter la Cour, som altsaa har kunnet holde Jubil\u00e6um paa Godset. I Forvejen havde han i 13 Aar v\u00e6ret Skovrider. En Tid ejedes Mejeribygningen af Oste-Kongen Trock, til hvem alle Egnens Landm\u00e6nd leverede M\u00e6lk til Osteproduktion. Men ogsaa det h\u00f8rte op. I mange Aar har Avlsgaarden med de 700 Tdr. Land Jord og ca. 350 Tdr. Land Skov v\u00e6ret drevet af Forpagter Kipp.<\/p>\n Men Godsforvalter la Cour og hans Frue v\u00e6rner om de faatallige Minder, der er tilbage fra Bonderups Storhedstid, med Pietet. Dog, de er praktiske Folk. Der er ingen Sentimentalitet i deres naturlige \u00c6rb\u00f8dighed for Minderne. De ved, at “Mindestuerne” kun er en sp\u00e6d Afglans fra Heibergs glorv\u00e6rdige Tid. Men hvad der er tilbage, det er der. Naar la Cour fort\u00e6ller mens hans ledsager den Bes\u00f8gende gennem de gamle Stuer, fornemmer man den fine, \u00e6gte Tone, der er egen for Stedet. Og g\u00e6sten kan ikke undgaa at bev\u00e6ges af Beretningerne om dengang, da Heiberg boede p\u00e5 Bonderup…<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Den Suhrske Stiftelses Sl\u00e6gtsdatabase<\/strong><\/p>\n Den elektroniske Sl\u00e6gtsdatabase<\/em><\/p>\n Det fremg\u00e5r af Stiftelsens g\u00e6ldende Fundats fra 1995 \u00a73, at “Stiftelsens kontor f\u00f8rer en n\u00f8jagtig stamtavle og et register i f\u00f8dselsdatoorden over medlemmer af den legatberettigede familie. Optagelse heri sker ved indsendelse af en anmodning herom, ledsaget af en kopi af f\u00f8dselsattesten for den, der \u00f8nskes optaget. N\u00e5r anmeldelse er sket, b\u00f8r indg\u00e5else og opl\u00f8sning af \u00e6gteskab samt d\u00f8dsfald ligeledes indberettes med forn\u00f8den dokumentation.<\/p>\n Familiemedlemmer, som ikke er anmeldt til registret, kan ikke komme i betragtning ved uddeling af legater”<\/em><\/p>\n Ved 50-, 100- og 125 \u00e5rs jubil\u00e6et – i henholdsvis 1899, 1959 og 1984 – udgav Stiftelsen “Den Brune”, “Den R\u00f8de” og “Den Bl\u00e5” bog. Disse Sl\u00e6gtsb\u00f8ger indeholder ogs\u00e5 en stamtavle og et personregister. Det fremg\u00e5r af “Beretning fra Familiearkivet” (“Det gule h\u00e6fte”), som siden 1978 \u00e5rligt er fulgt med generalforsamlingsindkaldelsen, at sl\u00e6gten vokser med \u00f8get hastighed. Arbejdet med at vedligeholde stamtavle og personregister er derfor blevet stadigt mere omfattende.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt blev det klart, at vedligeholdelse af stamtavlen kunne lettes ved at udnytte informationsteknologi. Direktionen fandt, at kommercielt tilg\u00e6ngelige sl\u00e6gtsdatabaser ikke d\u00e6kkede Stiftelsens behov, men at den database, som var under udvikling til Den Schou-Beckmanske Stiftelse kunne tilpasses og videreudvikles til Den Suhrske Stiftelse. Dette arbejde er netop afsluttet med hj\u00e6lp fra ekstern konsulent, og databasen indeholder p.t. oplysninger om i alt 1617 sl\u00e6gtsmedlemmer og \u00e6gtef\u00e6ller.<\/p>\n Sl\u00e6gtsdatabasen indeholder de oplysninger og billeder, som findes i “Den R\u00f8de” og “Den Bl\u00e5” bog, samt de, der siden er indsendt til Stiftelsen og efterf\u00f8lgende trykt i “Det gule h\u00e6fte”.<\/p>\n Sl\u00e6gtsdatabasen tjener adskillige form\u00e5l:<\/p>\n Kun sl\u00e6gtsmedlemmer med adgangskode f\u00e5r adgang til hjemmesidens stamtavleoplysninger.<\/p>\n Stamtavlen<\/strong><\/p>\n Stamtavledelen vil v\u00e6re at finde p\u00e5 Stiftelsens hjemmeside (www.suhrske.dk) n\u00e5r du l\u00e6ser disse linier. For at opn\u00e5 adgang til stamtavlen skal man v\u00e6re registreret Sl\u00e6gtsmedlem. Derudover skal man selv pr. mail eller brev anmode Stiftelsens sekret\u00e6r om personlig (og fortrolig) adgangskode. Denne skal benyttes for at \u00e5bne stamtavlen. De f\u00f8lgende billeder er ment som en kort introduktion til hvad der venter, n\u00e5r du fors\u00f8ger at finde oplysninger om dig selv og din n\u00e6rmeste sl\u00e6gt.<\/p>\n Du har herfra adgang til alle de oplysninger stamtavlen har om dig. Skulle der v\u00e6re fejl og\/eller mangler kan du ikke selv rette i stamtavlen. Du skal derimod via stamtavlen’s “al information” sende dine \u00f8nsker om \u00e6ndring til Stiftelsens sekret\u00e6r (suhrske@suhrske.dk).<\/p>\n Afh\u00e6ngig af antal og omfang af opdaterings\u00f8nsker vil en ny og revideret version af stamtavlen formentlig afl\u00f8se den g\u00e6ldende ca. hver 3. m\u00e5ned. Da de fleste oplysninger som p.t. ligger i Sl\u00e6gtsdatabasen er 20 \u00e5r gamle eller mere, er det forventeligt, at mange sl\u00e6gtsmedlemmer p\u00e5 ovenn\u00e6vnte m\u00e5de \u00f8nsker deres data opdateret.<\/p>\n Det enkelte sl\u00e6gtsmedlem har begr\u00e6nset adgang til andre sl\u00e6gtsmedlemmers data. S\u00e5ledes kan man ikke se andres personnummer, legat- eller bankoplysninger.<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Den Suhrske Stiftelses Sl\u00e6gtsdatabase (fortsat)<\/strong><\/p>\n Arbejdet med at etablere Sl\u00e6gtsdatabasen har v\u00e6ret storre og mere omfangsrigt end Direktionen oprindeligt forventede. Vi tror Sl\u00e6gtsdatabasen bliver til gavn og gl\u00e6de ikke blot for Stiftelsens sekretariat, men ogs\u00e5 for dig, som med Sl\u00e6gtsdatabasen har mulighed for at holde dig orienteret om sl\u00e6gtsforhold og derigennem lettere kan (gen)etablere kontakt til sl\u00e6gtninge end via det hidtidige “Gule h\u00e6fte”.<\/p>\n Stamtavlen er kun tilg\u00e6ngelig for registrerede sl\u00e6gtsmedlemmer. Indledningsvis, dvs. i de f\u00f8rste ca. 3 m\u00e5neder, er nogle faneblade blokeret s\u00e5dan, at du har mulighed for dels at opdatere din information, og dels at meddele Stiftelsen at den skal forblive utilg\u00e6ngelig for andre sl\u00e6gtsmedlemmer.<\/p>\n S\u00e5fremt Stiftelsen ikke senest 1. Februar 2006 har h\u00f8rt fra dig, vil alle oplysninger om dig bortset fra personnummer, bankkonto og udbetalt legater blive tilg\u00e6ngelige for andre registrerede sl\u00e6gtsmedlemmer.<\/p>\n I en overgangsperiode, der formentlig kommer til at str\u00e6kke sig til udgangen af februar 2006, har andre sl\u00e6gtsmedlemmer (med adgangskode) kun adgang til de oplysninger, der kan ses under fanerne: “Dato”, “For\u00e6ldre B\u00f8rn”, Stamtr\u00e6 op” og “Stamtr\u00e6 ned”.<\/p>\n Oplysningerne under fanerne “\u00c6gteskaber” og “Artikel” bliver f\u00f8rst tilg\u00e6ngelige for andre sl\u00e6gtsmedlemmer (med adgangskode) efter overgangsperiodens udl\u00f8b. Personnummer, legatoplysninger og bankoplysninger bliver p\u00e5 intet tidspunkt tilg\u00e6ngelige for andre end en selv.<\/p>\n Sl\u00e6gtsdatabasen bliver ikke bedre end kvalitet og aktualitet af de data og personbilleder, den indeholder. Vi h\u00e5ber, du vil indberette og opdatere de oplysninger og portr\u00e6tter til stiftelsen@suhrske.dk, som du \u00f8nsker Stiftelsen m\u00e5 v\u00e6re i besiddelse af. Samtidigt bedes du give besked om i hvilket omfang du vil tillade at andre sl\u00e6gtsmedlemmer f\u00e5r adgang til disse oplysninger.<\/p>\n Stiftelsen forbeholder sig dog ret til at redigere i det indleverede materiale s\u00e5dan, at Sl\u00e6gtsdatabasen kan opretholde den valgte linie for indhold og layout.<\/p>\n God forn\u00f8jelse!<\/em><\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n Beretning fra familiearkivet 2004\/2005<\/strong><\/p>\n DEN SUHRSKE STIFTELSE Gl. Torv 22 1457 K\u00f8benhavn K Da dette er det sidste gule h\u00e6fte, der konverteres til Internettet, bringes her et billede, der viser, hvorfor h\u00e6fterne kaldes Gule H\u00e6fterBeretning fra familiearkivet 2004\/2005 Indhold: Nils Teisen in memoriam Heibergs bes\u00f8g paa Bonderup Den Suhrske Stiftelses sl\u00e6gtsdatabase Eftersl\u00e6gtstavlen Register Oktober 2005 Redaktion Peter Suhr-Jessen Gl. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20776","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20776"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20777,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20776\/revisions\/20777"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P5Fig1.jpg\")
<\/p>\n
\n
\n
\n
\n\n
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P20Fig1.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P21Fig1.jpg\")
\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P22Fig1.jpg\")
\n
\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P22Fig2.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P23Fig1.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P25Fig1.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P27Fig2.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P26Fig1.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH0405_P28Fig1.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"