{"id":20766,"date":"2024-04-24T14:23:49","date_gmt":"2024-04-24T12:23:49","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1999-00\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:49","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:49","slug":"1999-00","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1999-00\/","title":{"rendered":"1999\/00"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000<\/strong><\/p>\n<p>Indhold: <\/p>\n<ul>\n<li>Portr\u00e6t af et taffelur<\/li>\n<li>Beretning fra familiearkivet<\/li>\n<ul>\n<li>Familieskovturen<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<\/ul>\n<li>Van Selows borde<\/li>\n<li>Ida Suhr og Skagen<\/li>\n<ul>\n<li>Udstilling hos Agerholm<\/li>\n<li>Galleri og skulpturpark. Petersgaard<\/li>\n<li>Et Aluminia thestel<\/li>\n<\/ul>\n<li>Tale ved Dansk Litteraturforenings<br \/> bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 10. juni 2000<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 2000<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"420\" height=\"540\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2339\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P2Fig1.jpg 420w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P2Fig1-233x300.jpg 233w\" sizes=\"(max-width: 420px) 100vw, 420px\" \/><\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000<\/strong><\/p>\n<p>Det er familiearkivets opgave med hj\u00e6lp fra familierepr\u00e6sentanterne at registrere og holde \u00f8je med arkivmateriale, malerier, fotografier m.v. som kan supplere Stiftelsens ikke ubetydelige samling af samme. Til dette knytter sig ogs\u00e5 omtale af m\u00f8bler og indboeffekter af Suhrsk proveniens. Eksempelvis har Stiftelsens sorte lakskab med kinesisk intarsia v\u00e6ret omtalt p\u00e5 side 21 i beretningen fra 1994\/95, og i forbindelse med omtalen af Stiftelsens taffelure i 1992\/93 og 1993\/94 det forgyldte og patinerede bronzeur i fransk Louis Seize stil med en siddende negerpige med bue og pilekogger. Den i dette gule h\u00e6fte ovenfor bragte illustration fra Kunsthallens auktion nr. 447 viser urets hvidemaljerede skive med arabertal mens Stiftelsens ur, fotograferet af Flemming Birger Moltke Dam (M 195) for Stiftelsen, b\u00e6rer romertal. N\u00e6vnes i denne forbindelse m\u00e5 ogs\u00e5 Stiftelsens to van Selow borde.<\/p>\n<p>P\u00e5 billeder taget fra Stiftelsens r\u00f8de stue (&#8220;mindestuen&#8221;), og bragt bl.a. i beretningen 1994\/95 og i den bl\u00e5 stamtavle 1984, skimtes under vinduerne to borde med perlebel\u00e6gning.<\/p>\n<p>P\u00e5 Bruun Rasmussens auktion solgtes for nogle \u00e5r siden en stor sj\u00e6ldenhed af denne art, nemlig et Braunschweig-rokoko bord udf\u00f8rt af Michael van Selow. Den turkis gr\u00f8nne bordplade er indlagt med farvede glasperler med en s\u00e6rlig teknik som er van Selows helt egen. Det restaurerede bord blev vurderet til 55.000 kr. i 1996. Et bord med lignende udsmykning findes p\u00e5 herreg\u00e5rden Pederstrup p\u00e5 Lolland. Se &#8230;<\/p>\n<p>\u00c5rets h\u00f8jdepunkt var familieudflugten til Bonderup 27. maj hvortil var tilmeldt 285 deltagere og hvor bl.a. Stiftelsens nye forpagter Carl Boisen Th\u00f8gersen og godsforvalter Bo Jung ved frokosten redegjorde for arbejdet henholdsvis landbrug og skov. Efter frokosten havde Jung tilrettelagt en dejlig bustur gennem den friske for\u00e5rsskov. Ad sn\u00e6vre skovveje f\u00f8rte busserne til slut selskabet til den tilk\u00f8bte Jonstrupg\u00e5rds jorder, hvor der blev gjort holdt s\u00e5 deltagerne kunne f\u00e5 et indtryk af det her igangv\u00e6rende skovrejsnings projekt.<\/p>\n<p>At deltagerne i udflugten har sat pris p\u00e5, at Stiftelsen har fortsat traditionen med disse bes\u00f8g p\u00e5 godserne, fremg\u00e5r af de mange modtagne takkebreve. &#8220;Dessa utflykter st\u00e4rka sl\u00e4ktbandet och uppskattes mycket av os svenskar&#8221; skriver bl.a. Inga og Karl-Erik Suhr (M 170) og Eva og Urban Suhr (M 186) og fra s\u00f8strene Ingegerd Ekh\u00e5ll Suhr Carlsson (K 163) og Margareta Ekh\u00e4l I Suhr Christophersen (K 180) har arkivet sammen med en tak for den dejlige udflugt modtaget to fotografier fra Stiftelsens udflugt 1949 &#8220;vel den f\u00f8rste efter krigen og fundet hos vores mor Ingrid Ekh\u00e5ll f. Suhr (K 105) som deltog i udflugten&#8221;.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 10. juni havde Bondenip stort bes\u00f8g. Denne gang af Dansk Litteraturforening Bakkehuset under ledelse af formanden, forfatteren dr. phil. Mette Winge og museumsleder Inge N\u00f8rballe. Selskabet blev modtaget af Stiftelsens \u00e6ldste direkt\u00f8r der her talte om Suhr familiens relationer til familien Heiberg. Talen er bragt som sidste indslag i n\u00e6rv\u00e6rende \u00e5rsberetning.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P4Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"309\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2341\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P4Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P4Fig1-300x185.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P5Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"332\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2343\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P5Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P5Fig1-300x199.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Merl\u00f8segaard<\/center><\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P5Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"333\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2345\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P5Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P5Fig2-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Bonderup<\/center><\/span><\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder \u00e5rets gule h\u00e6fte de \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1998\/99 beretningen. Der er i perioden modtaget tre meddelelser om d\u00f8dsfald blandt repr\u00e6sentanterne p\u00e5 Stiftelsens generalforsamling.<\/p>\n<p>Den 7. januar 2000 d\u00f8de Kate Hvalkof (K 179) kun 54 \u00e5r gammel. Kate Hvalkof var barnebarn af hofj\u00e6germester Christian Frederik Iuel til Meilgaard gift 1920 p\u00e5 Torbenfelds med Kate Harriet Ryan Treschow. Datteren Clara luel blev gift med pastor Johannes Graver (se p. 4 1997\/98) og var mor til afd\u00f8de. Kate Graver var gift med skoleinspekt\u00f8r, major Per Beyer Hvalkof.<\/p>\n<p>Holger Dam (M 130), der ved sin d\u00f8d 13. januar 2000 var sl\u00e6gtens \u00e6ldste mand, var f\u00f8dt i \u00c5lborg i december 1906 som s\u00f8n af overretssagf\u00f8rer Holger Dam og hustru Astrid Signe Dorothea Brammer.<\/p>\n<p>Holger Dam var bankmand og tilknyttet Danmarks Nationalbank til 1970, hvor han p\u00e5 grund af sygdom fik sin afsked med pension. Som gammel garder deltog han under krigen i modstandsbev\u00e6gelsen og blev interneret af tyskerne f\u00f8rst i Fr\u00f8slevlejren og siden i Neuengamme, hvorfra han vendte hjem med Bernadottes hvide busser. Om sin tid i tysk koncentrationslejr har han til familien nedskrevet sine erindringer. Efter krigen gjorde b\u00e5de Holger Dam og hans hustru Agnete f\u00f8dt Erichsen tjeneste i Hjemmev\u00e6rnet. Dams store interesse var sl\u00e6gtsforskning som han bl.a. dyrkede ved mange sm\u00e5 rejser ikke mindst i det jydske, som ved hyppige bes\u00f8g p\u00e5. Rigsarkivet og offentlige samlinger. Holger Dam deltog med stor interesse i Stiftelsens generalforsamlinger og fulgte aktivt arbejdet i familiearkivet. Hans ranke personlighed og store viden om sl\u00e6gten vil blive savnet.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"337\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2347\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P7Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P7Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Holger Dam fotograferet ved Stiftelsens jubil\u00e6umsmiddag 23.<br \/>\nnovember 1984.<br \/>Damen til venstre er fru Ellen Suhr f. von Voss<br \/>\ngift med propriet\u00e6r Erik Suhr, Rosengaard (M 125).<\/center><\/span><\/p>\n<p>Una le Boutillier f Lucas (K 104) var ved sin d\u00f8d 19. maj 2000 legatsl\u00e6gtens \u00e6ldste medlem p\u00e5 kvindesiden og var f\u00f8dt 1904 i London. Hun tilh\u00f8rte den del af sl\u00e6gten som slog sig ned i England, hvor hun blev gift med etatsr\u00e5d Ole Bernt Suhrs (M 9) svoger Hermann Gustav Erichsen (1828-1890). Familien Erichsen spillede en stor rolle i handelshusets historie se bl.a. 1997\/98 i afsnittet C.F. Tietgen og familien Suhr.<\/p>\n<p>Una le Boutillier var f\u00f8dt 14. marts 1904 i London, men hun levede det meste af sit liv i USA, hvor hun blev gift med boghandler Edward le Boutillier, med hvem hun havde to s\u00f8nner. Una le Boutillier bevarede hele sit liv en god kontakt med familien Lucas og det akademiske milj\u00f8 som kendetegnede bl.a. kredsen omkring hendes to s\u00f8stre og broderen Nigel (M 137), der d\u00f8de 1983 i Auckland, New Zealand. Ogs\u00e5 med familierne Rootham og Zvegintzow opretholdt hun forbindelse og hendes viden om disse personer og deres families baggrund er kommet redaktionen af s\u00e5 vel den bl\u00e5 sl\u00e6gtsbog 1984 som de gule h\u00e6fter til gode. Se bl.a. 1986\/87 p. 23 (bes\u00f8g hos bankmanden og forfatteren Jasper Rootham).<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000<\/strong><\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"849\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2349\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P9Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P9Fig1-194x300.jpg 194w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"478\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2351\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P10Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P10Fig1-300x261.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P10Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"324\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2353\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P10Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P10Fig2-300x194.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>\u00c6gteskab er indg\u00e5et 2. september i Frihavns Kirke mellem<br \/>\narkitekt Heidi Louise Wang (K 372) og arkitekt Jeppe<br \/>\nKildegaard. \u00c6gteskabet er endnu ikke indf\u00f8rt i sl\u00e6gtsarkivet,<br \/>\nmen billede er modtaget.<br \/>\n<\/center><\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"562\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2355\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P11Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P11Fig1-294x300.jpg 294w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P11Fig1-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000<\/strong><\/p>\n<p><strong>Lidt om van Selows perleindlagte borde.<\/strong><\/p>\n<p>Udskrift af V. Thorlacius-Ussing: Reventlow-Museet, Pederstrup 1971 p. 138 f.<\/p>\n<p>&#8220;S\u00e5danne perleindlagte M\u00f8bler forekommer nu og da herhjemme og er bestemt som Arbejder fra Brunsvig. Efter Syvaarskrigen fik mange Invalider i Brunsvig Privilegium af Hertugen paa at maatte arbejde som en Slags Frimestre udenom Laugene, der selvf\u00f8lgelig forfulgte og forklagede dem i enhver Henseende. Blandt disse var en Snedker Thiele Heinrich Eggeling, der i 1758 fik Privilegium, og som if\u00f8lge en Klage fra 1766 udelukkende arbejdede for Koralfabrikant Johan Michael van Selow, en Udl\u00e6nding; rimeligvis var han Holl\u00e6nder. Van Selow n\u00e6vnes 1755 i en Fortegnelse over Brunsvigs Kunstnere og Haandv\u00e6rdere, faar i Juli 1757 et Laan af Hertugen, og hans Koralarbejder omtales i &#8220;Braunschweiger Anzeiger&#8221; i Anledning af Foraarsmessen. I 1765 faar han Bevilling paa et Lotteri under Laurentiusmessen og skal tage Maleren Conrad Ludolph Pfeifer som L\u00e6rling i &#8220;Koralkunsten&#8221;. Men daarligt gik Forretningen. Fabrikken blev overtaget af Eggeling og Pfeifer og omtales i 1772 som nedlagt.<\/p>\n<p>Direkt\u00f8ren for St\u00e4dtisches Museum i Brunsvig, Professor Jesse, har venligst meddelt mig, at paa de Borde, Museet i Brunsvig ejer, er Perlerne nedlagt i en Kitmasse uden forbindende Traad Snedkerarbejdet er sandsynligvis udf\u00f8rt af Th. H. Eggeling.<\/p>\n<p>Det samme maa v\u00e6re Tilf\u00e6ldet med Thebordet, hvis Plade er belagt med Glasperler i et M\u00f8nster som en stor Rokoko-Kartouche med Blade og Frugter. Bunden er lilla udenom Kartouchen, graa i Midten; Bladene i Kartouchen m\u00f8rkere og lysere blaa, Frugterne gule og r\u00f8de, mens Bladene omkring dem og Frugtgrenenes Blade er m\u00f8rkegr\u00f8nne. Saadanne Borde er ikke ualmindelige i Danmark og Nordtyskland. Nationalmuseet ejer en Bordplade, hvor der er anbragt en farvestraalende Papeg\u00f8je inde i Kartouchen ligesom paa et Bord i -Museum fik Kunst und Gewerbe&#8221; i Hamburg. Herhjemme findes yderligere to smaa Borde med Dekoration af gr\u00f8nne Bladranker i &#8220;Den Suhrske Stiftelse&#8221;, i 1956 var der et Perlebord i Antikvitetshandelen, i \u00d8jeblikket flere, og paa en mindre fynsk Herregaard og i Privateje findes yderligere et Par.&#8221;<\/p>\n<p><strong>Skagen og Ida Marie Suhr<\/strong><\/p>\n<p>I beretning 1994\/95 under titlen &#8220;En brevkiste fra Petersgaard&#8221; fort\u00e6lles om de brevsamlinger af Suhrsk interesse, der findes hos hofj\u00e6germester og hofj\u00e6germesterinde luel p\u00e5 Petersgaard (M 247). Af disse breve er ikke mindre end 74 breve skrevet af vennerne, kunstnerparret Anna og Michael Ancher, til fr\u00f8ken Suhr p\u00e5 Petersgaard. Men brevene stammer ogs\u00e5 fra en r\u00e6kke andre kunstnere og kultur personligheder, hvoraf mange er bekendtskaber fra Skagen.<\/p>\n<p>Materialet har i sommer dannet grundlag for en lille udstilling: &#8220;Skagens trofaste veninde. Breve fra 30 \u00e5rs venskab mellem Anna og Michael Ancher og godsejer Frk. Ida Marie Suhr&#8221;. Udstillingen fandt sted i initiativtagerne Pernille og Jens Agerholms smukke kunstgalleri i forpagterboligen p\u00e5 Petersgaard. Der var til udstillingen udarbejdet en smukt illustreret 48 sider publikation forfattet af Vibeke Sandby. 1 forordet skriver \u00e6gteparret Agerholm:<\/p>\n<p>&#8220;&#8230;. Vi overlod brevsamlingen til Vibeke Sandby (kunsthistorie-studerende) uden de store forventninger til brevenes indhold \u2014 for dette var jo nok bare et h\u00f8fligt kunstner\/m\u00e6cen-bekendtskab. Men \u2014 efter genneml\u00e6sning meldte Vibeke Sandby tilbage, at brevsamlingen b\u00e5de var historisk interessant og menneskeligt indholdsrige. Historisk interessant, fordi den fort\u00e6ller om andre Skagensmalerne, som ogs\u00e5 er g\u00e5et over i dansk kunsthistorie. Menneskeligt indholdsrig, fordi den \u00e5benbarer noget s\u00e5 sj\u00e6ldent som et mange\u00e5rigt og n\u00e6rt venskab mellem Michael Ancher \u2014 og en kvinde.<\/p>\n<p>De fleste af brevene til Ida Marie Suhr er skrevet af Michael Ancher, men venskabet g\u00e6lder tydeligvis hele den Ancherske familie, ligesom det forgrener sig til andre i den Suhrske og Ancherske sl\u00e6gt- og vennekreds&#8230;&#8221;.<\/p>\n<p>Vibeke Sandby, som har skabt bogens struktur ud fra brevene, har udarbejdet sm\u00e5 biografier (s. 45-49) af de personer, der n\u00e6vnes i brevsamlingen, s\u00e5ledes at fort\u00e6llingen \u2014 ud over at berette om et hidtil ukendt venskab \u2014 kan s\u00e6ttes ind i en bredere, historisk sammenh\u00e6ng og dermed l\u00e6ses med st\u00f8rre udbytte.<\/p>\n<p>Stiftelsen disponerer over et mindre oplag af publicationen.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"513\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2357\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P14Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P14Fig1-292x300.jpg 292w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P14Fig1-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>Minderne om Acherfamilien og dennes kreds er i dag samlet i Anna og Michael Anchers hus p\u00e5 Skagen, der tilh\u00f8rer Helga Anchers Fond, hvis formand er tidligere museumsinspekt\u00f8r ved Nationalmuseets 3. Afd. Mag. Art. Inge Mejer Antonsen. Inge Mejer Antonsen har gennem \u00e5rene som ekspert i h\u00f8jrestandskultur flere gange bes\u00f8gt Stiftelsens lokaler p\u00e5 Gl. Torv og givet gode r\u00e5d med hensyn til bevaring af disse lokaliteter. Under disse samtaler har Inge Mejer Antonsen berettet om Ida Suhrs thestel som beroede p\u00e5 museet p\u00e5 Markvej og lovet ved lejlighed at skrive lidt heroin i Stiftelsens \u00e5rsberetning. Det er dette l\u00f8fte som er indfriet med nedenst\u00e5ende artikel:<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>IDA MARIE SUHR I SKAGEN<\/strong><\/p>\n<p><strong>Et Aluminia thestel<\/strong><\/p>\n<p>Af Inge Mejer Antonsen<\/p>\n<p>Skagen har en dragende virkning p\u00e5 mange mennesker. Ikke kun for de kunstnere, der i slutningen af 19. \u00e5rhundrede slog sig ned p\u00e5 stedet p\u00e5 grund af de enest\u00e5ende lysforhold, men ogs\u00e5 p\u00e5 mennesker, der ikke havde kunstneriske ambitioner, men elskede naturen og de oplevelser, den kunne byde p\u00e5.<\/p>\n<p>\u00c5r efter \u00e5r vendte de samme mennesker tilbage. Efter nogle \u00e5rs forl\u00f8b byggede mange sommerhuse, mens andre tog fast ophold p\u00e5 Br\u00f8ndums Hotel \u2014 eller da Grenens Badehotel blev bygget i 1898 \u2014 l\u00e6ngere mod nord-\u00f8st. Det blev fashionabelt at feriere i Skagen.<\/p>\n<p>En af de trofaste g\u00e6ster p\u00e5 Br\u00f8ndums Hotel gennem mange \u00e5r var Ida Marie Suhr, ejer af Petersgaard p\u00e5 Sydsj\u00e6lland. Utvivlsomt \u00f8nskede hun ikke kun at give sine ansatte en ferie fra de daglige pligter, men ogs\u00e5 at rekreere sit eget sind ved en omplantning til en natur, der var s\u00e5 helt anderledes end det smilende Sydsj\u00e6lland. Hun drog mod nord, n\u00e5r h\u00f8sten var i hus, sommerens g\u00e6ster rejst og ro faldet over den smukke g\u00e5rd ved Vordingborg. I 1904 finder vi for f\u00f8rste gang Ida Suhr indf\u00f8rt i Br\u00f8ndums Hotels g\u00e6stebog fra 10. til 28. september. Der er ikke hidtil fundet oplysninger om tidligere bes\u00f8g.<\/p>\n<p>Af og til var Ida Suhr ledsaget af venner, der havde tilknytning til kunstens verden. Det var f.eks. violinisten Karen Falck, f\u00f8dt Bramsen, datter af kunstsamleren Alfred Bramsen, der havde en stor samling af skagensmalere, is\u00e6r af Michael og Anna Ancher, som senere blev kendt ved p\u00e5 et tidligt tidspunkt at samle billeder af Vilhelm Hammersh\u00f8j. Karen Falck var gift med kunsthistorikeren og museumsdirekt\u00f8ren Gustav Falck. Jenny Falck var s\u00f8ster til Gustav Falck. Deres far, G.A. Falck, var direkt\u00f8r og ejer af den kgl. Procelainsfabrik fra 1868 til &#8217;82 og efter at denne var overtaget af &#8220;Fajancefabriken Aluminia&#8221;, livsvarigt medlem af virksomhedernes kontrolkomite. Hun blev i 1906 gift med skoledirekt\u00f8ren og filosoffen Niels Bang. De to damer var s\u00e5ledes svigerinder. De figurerer begge i g\u00e6stebogen sammen med Ida Suhr i 1907 og &#8217;09, mens Jenny Falck allerede ledsagede hende ved det f\u00f8rste registrerede bes\u00f8g i 1904, da anf\u00f8rt som kommende fra Langeb\u00e6kgaard, der ligger i n\u00e6rheden af Petersgaard Ogs\u00e5 Ida Suhrs selskabsdame, Ellen B\u00f8rgesen, er n\u00e6vnt i g\u00e6stebogen.<\/p>\n<p>Traditionen vil vide, at Ida Suhr hvert \u00e5r tilbragte september m\u00e5ned i Skagen. If\u00f8lge g\u00e6stebogen var dette imidlertid ikke tilf\u00e6ldet. I den ubrudte r\u00e6kke af g\u00e6steb\u00f8ger fra 1875 til 1929 figurerer hun kun, foruden de allerede n\u00e6vnte \u00e5r, i 1908, -12, -13, -19, -26 og \u201428 og da for flere \u00e5rs vedkommende kun for f\u00e5 dage. Imidlertid har vi gennem breve kendskab til en gang, hvor hun notorisk opholdt sig der uden at v\u00e6re anf\u00f8rt i g\u00e6stebogen. Dette beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re det eneste tilf\u00e6lde, men man m\u00e5 nok revidere den opfattelse, at opholdet i Skagen var en \u00e5rligt tilbagevendende begivenhed.<\/p>\n<p>Igennem \u00e5rene satte Ida Marie Suhr ved sin blotte n\u00e6rv\u00e6relse pr\u00e6g p\u00e5 selskabet omkring det lange bord i Br\u00f8ndums spisestue, fra hvis panelede v\u00e6gge, indrettet og dekoreret af Thorvald Bindesb\u00f8ll portr\u00e6tter af de mange kunstnere og andre notabiliteter skuede ned over g\u00e6sterne. Flere gange sendte hun et dyr, nedlagt i skovene omkring Petersgaard til Skagen, hvor det blev tilberedt med omhu i Br\u00f8ndums ber\u00f8mte k\u00f8kken. Glade taksigelser str\u00f8mmede til hende, lejlighedsvis ledsaget af en skitse af deltagerne i m\u00e5ltidet.<\/p>\n<p>Hendes gl\u00e6de og taknemmelighed mod Skagen ytrede sig ogs\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der. S\u00e5ledes sk\u00e6nkede hun i 1909 en altertavle til Skagens kirke, malet af Joachim Skovgaard. Det skete i forbindelse med den renovering af kirken, der fandt sted p\u00e5 dette tidspunkt ved Ulrik Plesner og Thorvald Bindesb\u00f8ll begge personer, der har sat varigt pr\u00e6g p\u00e5 Skagens kunstneriske kultur.<\/p>\n<p>Familien Br\u00f8ndum blev igennem \u00e5rene hendes n\u00e6re venner og mange breve \u2014 is\u00e6r til Anna Ancher, f\u00f8dt Br\u00f8ndum, og Michael Ancher \u2014 er bevaret, s\u00e5vel som deres breve til hende. De sidste beror stadig p\u00e5 Petersgaard.<\/p>\n<p>Ida Suhr bes\u00f8gte Michael og Anna Ancher i deres hjem p\u00e5 Markvej, det, der i dag er museum, og man kan der i den vestre stue genkende hendes ranke skikkelse i et fotografi fra hendes sene \u00e5r, der st\u00e5r p\u00e5 det halvrunde spillebord foran et af vinduerne. Men ogs\u00e5 andre minder om Ida Suhr er, foruden hendes mange breve, at finde i Anchers hus. I spisekammeret, hvor man ogs\u00e5 opbevarede procelain, st\u00e5r det thestel, som Ida Suhr anskaffede til sine sm\u00e5 selskaber i Skagen. Det ville vi ikke have vidst, hvis ikke Helga Anchers veninde fra barne\u00e5rene, pianistinden Lizzy Hohlenberg havde berettet om det. Stellet er til 12 personer med alt tilbeh\u00f8r i form af to thekander, ted\u00e5se, fl\u00f8depotte, fl\u00f8dekande, sukkersk\u00e5l, to m\u00e6lkekander af forskellig st\u00f8rrelse, kageopsats, sk\u00e6rebr\u00e6dt, bordsk\u00e5ner, marmeladekrukke, cigaretb\u00e6ger og blomsterkumme, i alt 15 stykker korpusarbejder, hvortil kommer de 12 par kopper med sidetallerkener. Alts\u00e5 et ret anseeligt stel.<\/p>\n<p>Fajancefabrikken Aluminia, hvor stellet er fremstillet, havde i begyndelsen af 1900-\u00e5rene specialiseret sig i kunstnerfajance og maleren Harald Slott-M\u00f8ller og maleren og keramikeren Christian Joachim blev ansat til at lede fabrikationen. De skabte hver p\u00e5 deres maner de dels forfinede, dels svulstige, farverige dekorationer med blomster og fugle, som gjorde Aluminia-fajancen ber\u00f8mt b\u00e5de herhjemme og i udlandet.<\/p>\n<p>Ida Suhrs stel er sammensat af stykker fra forskellige stelformer, men b\u00e6rer alle samme dekoration, der i fabrikkens b\u00f8ger betegnes som nr. 491: &#8220;Fr\u00f8ken Heibergs r\u00f8de Blomst&#8221;. Johanne Margrethe Heiberg var en af fabrikkens dygtige malere, der gennem \u00e5rene leverede en r\u00e6kke fine forl\u00e6g til dekorationer. &#8220;Den r\u00f8de Blomst&#8221; med de fire saftige r\u00f8de kronblade, omgivet af let bladv\u00e6rk optr\u00e6der fra 1913 ,men blev ikke meget anvendt.<\/p>\n<p>De muntre og farverige Aluminia-fajancer var um\u00e5delig popul\u00e6re i 1. halvdel af de 20. \u00e5rhundrede, ikke mindst til datidens sommerhuse og det er derfor ikke m\u00e6rkeligt, at Ida Suhrs valg er faldet p\u00e5 et stel fra denne fabrik. At hun gennem sit bekendtskab med familien Falck havde t\u00e6tte relationer til Aluminiafabrikken, kan naturligvis heller ikke have v\u00e6ret uden betydning.<\/p>\n<p>Hvorn\u00e5r Ida Suhr har erhvervet det fornemme stel, vides ikke. Nok er det, at det m\u00e5 have beroet i Skagen fra \u00e5r til \u00e5r og efter Ida Suhrs d\u00f8d i 1938 g\u00e5et i arv til Helga Ancher. Se det i museet Michael og Anna Anchers Hus.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Tak til museumsleder Steen Nottelmann, Royal Scandinavia, for oplysninger fra fabrikkens arkiv. Benyttet litteratur: Bredo L. Grandjean: Kongelig, dansk Porcelain 1884-1980. Kbh. 1983. Samme: Aluminia Fajancer gennem hundrede \u00e5r. Kbh. 1981. Leif Bering Mikkelsen: Aluminia Fajance 1862-1969. Kbh. 2000. \u2014 I forbindelse med udstillingen &#8220;Skagen i sydsj\u00e6llandsk lys&#8221; i Agerholm Galleri og Skulpturpark, Petersgaards Forpagterbolig, sommeren 2000, er udkommet bogen: Skagens trofaste veninde Breve fra 30 \u00e5rs venskab mellem Anna og Michael Ancher og godsejer frk. Ida Marie Suhr af Vibeke Sandby, Pernille og Jens Agerholm<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P18Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"360\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2359\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P18Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P18Fig1-300x216.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Tale holdt ved Dansk Litteraturforenings bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 10. juni 2000<\/strong><\/p>\n<p>P\u00e5 vegne af bestyrelsen for Den Suhrske Stiftelse vil jeg gerne byde medlemmerne i Bakkehuset Dansk Litteraturforening hjertelig velkommen her til Bonderup, som jo var det sted, hvor Johanne Louise Heiberg tilbragte somrene 1860 og 61, og hvor Johan Ludvig Heiberg d\u00f8de den 25. august 1860.<\/p>\n<p>Fru Heibergs ganske omfattende beskrivelse af disse somre (forberedelserne til udflytningen og indretningen \u2014 i erindringsbogen, is\u00e6r kapitlerne Bonderup, Marie Stuart og Heibergs d\u00f8d) har gjort, at g\u00e5rden ikke sj\u00e6ldent modtager bes\u00f8g som i dag; tiltrukket af ganske vist ret f\u00e5 synlige Heiberg-minder.<\/p>\n<p>Men ogs\u00e5 godsets park og h\u00f8jt mekaniserede landbrug tr\u00e6kker \u2014 vi dyrker ca. 1200 td. I ager &#8211; ligesom arkitekten Meldahl&#8217;s ungdomsarbejder p\u00e5 godset interesserer bygningsinteresserede. Han ombyggede i 1859 huset vi er i, til bolig for Heiberg-familien og gjorde det p\u00e5 samme m\u00e5de som med herreg\u00e5rden Pederstrup p\u00e5 Lolland. Hans fingeraftryk p\u00e5 hovedbygningen som et fransk chateau har vi i 1951, ligesom p\u00e5 Pederstrup, fjernet, hvilket gik ud over de to sidepavillioner, hvor Heiberg havde f\u00e5et indrettet sit lille observatorium i det ene.<\/p>\n<p>Gennem \u00e5rene har Bonderup s\u00e5ledes haft bes\u00f8g fra mange sider, ikke kun af Heiberg-Selskabet men bl.a. ogs\u00e5 af Dansk Litteraturselskab og af Holberg- Selskabet. Holberg havde kig p\u00e5 Bonderup, da han i sin tid skulle samle gods til sit baroni i Sor\u00f8, og p\u00e5 denne trappe \u2014 eller i disse stuer \u2014 har derfor professionelle folk som Robert Neiiendam, Elisabeth von Hude, professor Billeskov Jansen, fru N\u00f8rballe fra Bakkehuset, Uffe Andreasen og andre haft den samme opgave som jeg; nemlig at skulle fort\u00e6lle lidt om Heiberg&#8217;erne og deres relationer til dette sted og til g\u00e5rdens i 1858 afd\u00f8de ejer, den tavse finansmand Theodor Suhr og hans, i sine unge dage, s\u00e5 livlige hustru Caroline Falch, som i Bakkehus-kredsen gik under navnet Dejligheden, og var introduceret hertil af Christian Winther i hvis fars pr\u00e6stegaard i Fensmark hun boede som ganske ung og var konfirmeret fra.<\/p>\n<p>I en kronik i Berlingske Tidende for en del \u00e5r siden, jeg tror af skuespillerinden Annie Birgit Garde, betegnes det sted vi i dag befinder os p\u00e5 som Heiberg&#8217;ernes ferieparadis. Det er nok en udtalelse, som tr\u00e6nger til en kraftig korrektion. N\u00e5r man har l\u00e6st Bodil Wambergs fortr\u00e6ffelige bog om Johanne Louise Heiberg fra 1987, kan det m\u00e5ske v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, at s\u00e5 mange af bogens l\u00e6sere og Heiberg-Selskabets medlemmer har \u00f8nsket at se dette sted, hvorfra fru Heiberg havde s\u00e5 mange triste og tunge minder.<\/p>\n<p>Bodil Wamberg giver nemlig i sin bog \u2014 og kilden er jo fru Heiberg selv \u2014 et meget dystert og makabert billede ikke kun af Heibergs d\u00f8dsnat, men ogs\u00e5 af g\u00e5rden og dens folk, som i og for sig ikke opfordrer s\u00e6rlig meget til at bese stedet.<\/p>\n<p>Jeg synes nok, n\u00e5r man som vi kommer hertil p\u00e5 en frisk dansk for\u00e5rs- eller sommerdag, at dette billede st\u00e5r grelt i mods\u00e6tning til det venlige Bonderup der i dag pr\u00e6senterer sig \u2014 jeg havde n\u00e6r sagt ret ukompliceret og uden dramatik \u2014 og hvor man, n\u00e5r man passerer forbi i bil ude p\u00e5 landevejen blot i et kort \u00f8jeblik fanger de relativt lave bygninger mellem tr\u00e6erne uden s\u00e6rlig at imponeres eller s\u00e6ttes p\u00e5 sporet af, at dette sted p\u00e5 mange m\u00e5der, siden det i 1321 dukkede op i historien, har v\u00e6ret skueplads ogs\u00e5 for h\u00e6ndelser, der endnu kan have nutidens interesse.<\/p>\n<p>Heibergs mor Thomasine Gyllenbourg forlod ved sin d\u00f8d if\u00f8lge fru Heibergs Erindringer, og jeg citerer efter fru Wamberg:&#8221; et paradisisk sted, verden opfattet i solskin, som en blomstrende have. Johan Ludvig Heiberg forlod et helvede, helvedet Bonderup, dette helt fremmede sted som de i dette \u00e5r 1860 endelig var flyttet ud til for at holde ferie. Suhrs venlige hensigt forvandlede sig til et mareridt. Heibergs ti \u00e5rs nederlag kulminerede i smerte og d\u00f8d p\u00e5 Bonderup. D\u00f8dshelvedet Bonderup&#8221;. Citat slut.<\/p>\n<p>Det er dette sted vi i formiddag skal se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 \u2014 ogs\u00e5 indefra \u2014 belyst af udsagn fra g\u00e5rdens egne folk, og den righoldige memoire litteratur Johannes Fibiger, fru S\u00f8dring, biskop Martensen, og selvsagt fru Heiberg selv, men ikke mindst af den skat af breve, som \u00e6gteparret har sendt og modtaget under deres tid p\u00e5 Bonderup. Herigennem kan man fra dag til dag l\u00e6se om familiens sommerliv, deres g\u00e6ster og hvad der optager dem. Og hvorledes de fra deres landlige domicil n\u00f8je f\u00f8lger med i hovedstadens og teaterlivets forhold, som de nok f\u00f8ler sig meget langt fra.<\/p>\n<p>For Bonderup l\u00e5 jo den gang meget langt ude p\u00e5 landet. Johan Ludvig Heiberg skrev s\u00e5ledes en m\u00e5ned f\u00f8r han d\u00f8de et langt brev til juristen og politikeren A.F. Krieger i Schweiz:<\/p>\n<p>&#8220;Vel sandt jeg glemmer, at brevet ikke kommer Dem i h\u00e6nde i samme \u00f8jeblik som det er afsendt, men at der tv\u00e6rtimod vil heng\u00e5 en noget utilb\u00f8rlig tid med dets befordring, thi ligesom Niebuhr p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorledes vejen var fra K\u00f8benhavn til Arabien, svarede: &#8220;Meget god n\u00e5r man f\u00f8rst er kommet forbi Roskilde Kro&#8221;. S\u00e5ledes kan jeg sige, at befordringen af et brev herfra til Schweiz vist er ret hurtig, n\u00e5r det f\u00f8rst har tilbagelagt vejen mellem Bonderup og Ringsted&#8221;.<\/p>\n<p>Brevene i 1861 fra fru Heiberg d\u00e6kker tiden fra 22. juni til 19. september og fort\u00e6ller om stort og sm\u00e5t. Om fru Heibergs l\u00e6sning, hvordan hun falder i s\u00f8vn i en h\u00f8stak ved l\u00e6sningen af Eckermanns: Gespr\u00e4che mit Goethe. S\u00e5 g\u00e5r det bedre med Goethe&#8217;s Italienske Rejse, selvom der er for meget naturbeskrivelse og for lidt om mennesker. Indstuderingen af Shakespeare&#8217;s Lady Macbeth, om hendes kirkegang \u2014 n\u00e6vn det ikke for Andr\u00e6, si&#8217;r hun. Om g\u00e5rdens folk, bes\u00f8g af vennerne Krieger, Vedel og biskop Martensen og hans familie. Svanerne i s\u00f8en derovre og de fire sm\u00e5 lindelysthuse, som hun besk\u00e6rer og som i dag er de store tr\u00e6er vi ser p\u00e5 pl\u00e6nen.<\/p>\n<p>Selv om fru Heibergs 3 adoptivd\u00f8tre: Sara, Lilia og Anne Louise er jublende og lykkelige ved markerne, blomsterne, k\u00f8er, heste, far og kyllinger, befinder fru Heiberg sig ikke rigtig vel. Hun er bymenneske og minderne fra den forrige sommer er for smertelige. Sommeren 1861 blev da ogs\u00e5 fru Heibergs sidste bes\u00f8g p\u00e5 Bondenip \u2014 og boligretten blev ombyttet med en \u00e5rlig pengeydelse, som hun oppebar til sin d\u00f8d i 1890.<\/p>\n<p>Men hvordan startede det, og hvorfor kom Heiberg til at tilbringe sine sidste dage p\u00e5 Bonderup?<\/p>\n<p>Vi begyndte jo vor tur i dag i den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd p\u00e5 Gl. Torv 22, hvortil pr\u00e6stes\u00f8nnen, etatsr\u00e5d og grosserer Johan Peter Suhr kom i 1728 og lagde grunden til det blomstrende handelshus I.P. Suhr og S\u00f8n, hvis aktiviteter f\u00f8rst blev lukket i 1899, da huset var p\u00e5 sit h\u00f8jeste og bl.a. kunne videref\u00f8res af Det danske Kulkompagni og Kryolit-Mine og handelsselskabet.<\/p>\n<p>Johannes Theodor Suhr var den tredje mandlige indehaver af dette handelshus og ikke alt stod godt til, da han p\u00e5 sin mors vegne overtog husets styring. Statens fallit i 1813 havde ogs\u00e5 rystet det Suhrske handelshus i dets grundvold og det lykkedes kun ved en overmenneskelig anstrengelse den 23-\u00e5rige Suhr at redde huset, s\u00e5ledes at det overlevede, som vel det eneste af de store fra den florisante periode.<\/p>\n<p>I erindringens kapitel om den Suhrske familie lader fru Heiberg Suhr selv tale: &#8220;Fra dette \u00f8jeblik tog jeg afsked med verden. Jeg indesluttede mig p\u00e5 mit kontor og blev handelsmand med liv og sj\u00e6l, idet jeg n\u00e6gtede mig alt, hvad der tidligere havde fristet mig. Det var forf\u00e6rdelige \u00e5r, is\u00e6r de f\u00f8rste! Dag og nat i sp\u00e6nding. Dag og nat i \u00e6ngstelse for, hvad der kunne komme, undte jeg mig n\u00e6ppe s\u00f8vn og hvile. Enhver postdag satte mig i sp\u00e6nding og skr\u00e6k og mit legeme havde ondt ved at holde denne anstrengelse ud. Et s\u00e5dant liv f\u00f8rte jeg i 20 \u00e5r. Men lykken var mig efterh\u00e5nden god og mod slutningen af disse \u00e5r var huset sikret og rejst af sit fald, men jeg var svag, og l\u00e6gerne r\u00e5dede mig til en baderejse. Det var p\u00e5 denne jeg gjorde Deres og Heibergs bekendtskab&#8221;. Og erindringerne fort\u00e6ller om, hvordan dette m\u00f8de i 1839 i Ems \u00e6ndrede Suhr&#8217;s liv. Hun fort\u00e6ller om, hvorledes han nu var i stand til at ombytte sit strenge arbejdsliv med nogen nydelse og luksus og k\u00f8be Schimmelm\u00e4nnernes smukke landsted S\u00f8lyst ved Klampenborg og hvorledes han \u00f8nskede at samle mennesker omkring sig p\u00e5 det smukke sted. &#8220;Mit bekendtskab med Heiberg og Dem Hjalp mig&#8221;, siger han &#8220;til at s\u00e6tte dette \u00f8nske igennem. Og snart samledes hele Heibergs kreds om sommeren p\u00e5 Solyst, hvor Heiberg&#8217;erne i lange perioder gennem n\u00e6sten 15 \u00e5r g\u00e6stede den Suhrske familie. Og her kom ogs\u00e5 en r\u00e6kke af landets ledende politikere, Suhr&#8217;s ungdomsven og politiske antipode Anthon Frederik Tcherning, konsejlpr\u00e6sidenterne, matematikeren Andr\u00e6, juristen P.G. Bang, der blev den Suhrske Stiftelses f\u00f8rste administrerende direkt\u00f8r, C.C. Hall og ogs\u00e5 den indflydelsesrige advokat og godssamler W.F. Treschow og mange andre, ogs\u00e5 fra kunstens og kirkens verden. Her kan man med rette tale om, at S\u00f8lyst blev Heiberg&#8217;ernes sommerparadis. Alt drejede sig p\u00e5 S\u00f8lyst om dem og som Johannes Fibiger skriver: &#8220;Heiberg den l\u00e6rde digter, fandt det st\u00f8rste behag i det rige og veludstyrede hus; var i sit bedste hum\u00f8r, og opmuntrede selskabet med sit fine v\u00e6sen og muntrede sig selv ved evige l\u00f8jer med de unge piger, der var g\u00e6ster p\u00e5 S\u00f8lyst.<\/p>\n<p>Det var et s\u00e5dant sommerhjem etatsr\u00e5d Suhr p\u00e5 sine gamle dage \u00f8nskede at sikre fru Heiberg og hendes digtermand. Suhr havde i \u00e5rene 1853-57 k\u00f8bt godserne hernede, som Stiftelsen fortsat ejer, nemlig hovedg\u00e5rdene Bonderup og Merl\u00f8segaard med tilh\u00f8rende skovdistrikter. Det var p\u00e5 en tid, hvor handelshuset opgav sine kobberv\u00e6rker i Frederiksv\u00e6rk og Brede og fandt, at k\u00f8b af jord var en god kapitalanbringelse, hvad den familiestiftelse, som Suhr i disse \u00e5r oprettede, har nydt megen gl\u00e6de af.<\/p>\n<p>Suhr og hans familie har aldrig selv boet p\u00e5 Bonderup, hvad der m\u00e5ske forklarer, at der her p\u00e5 stedet ikke kan forevises s\u00e5danne fornemme herreg\u00e5rdsinteri\u00f8rer, som ofte findes p\u00e5 andre store sl\u00e6gtsg\u00e5rde. Der blev imidlertid truffet store forberedelser med at ombygge og indrette Bonderup som en standsm\u00e6ssig sommerbolig for professorparret Heiberg. Arkitekten Meldahl blev n\u00e6vnt i indledningen og i erindringerne skriver Johanne Louise Heiberg om sine forberedelser og om hendes og Heibergs gl\u00e6de over Suhrs tilbud: &#8220;Jeg faldt formelig i sv\u00e6rmeri ved tanken om Heibergs og mit samliv derude og lagde hundredevis sm\u00e5 planer om livet p\u00e5 Bonderup.&#8221;<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Tale holdt ved Dansk Litteraturforenings bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 10. juni 2000 (fortssat)<\/strong><\/p>\n<p>V\u00e6relserne blev indrettet efter Heibergs \u00f8nske. Heiberg var jo i \u00f8vrigt optaget af astronomien og derfor blev bl.a. et v\u00e6relse omdannet til studerev\u00e6relse og dekoreret med astronomiske attributter. Udenfor p\u00e5 muren blev indhugget en stjerne. Den eksisterer endnu, ligesom de s\u00e6rligt konstruerede vinduesrammer, der muliggjorde Heibergs studier af himmelrummet i m\u00f8rke ensomme n\u00e6tter. Fru Heiberg skriver, hvordan hun denne vinter syede og broderede utallige &#8220;kvindelige&#8221; arbejder, der alle ved for\u00e5rets komme skulle smykke v\u00e6relserne p\u00e5 Bonderup &#8220;vort andet hjem&#8221;. Men Heiberg kom ikke til Bonderup den sommer 1859. Heiberg blev syg og afrejsen m\u00e5tte uds\u00e6ttes. Og nu er det som fru Heibergs gl\u00e6de og forventninger til sommeropholdet forvandles til bange forudanelser. &#8220;Vort, som det lod til , skuffede h\u00e5b om i \u00e5r at kunne komme til Bonderup, var nu ingen sorg for mig. Hvorfor ikke. Ja, vidste jeg det selv. Men: den sidste tid havde min ulykkelige evne til forudanelser om noget, der varslede ilde, opfyldt mig med en angst, en tyngde i sindet, som jeg ikke kunne g\u00f8re mig rede for. Jeg anede, at noget s\u00f8rgeligt ville h\u00e6nde mig d.&#038;, og f\u00f8lte en lettelse over, at dette s\u00f8rgelige i alt fald ikke ville h\u00e6nde mig i sommer, hvis jeg blev hjemme&#8221;, skriver hun.<\/p>\n<p>F\u00f8rst i sommeren 1860 kom Heibergs til Bonderup. Allerede \u00e5ret f\u00f8r havde Heibergs gjort forberedelser ved at pakke deres m\u00f8bler og andre sager ned i kasser, som var sendt i forvejen. P\u00e5 vejen til Bonderup gl\u00e6dede fru Heiberg sig til at skulle ordne det nye hjem og gense alle de h\u00e5ndarbejder, hun tidligere havde udf\u00f8rt til pryd for v\u00e6relserne. Men hvilken skuffelse, da de ankom!<\/p>\n<p>H\u00f8r hvad hun skriver:<\/p>\n<p>&#8220;Beskrivelsen af min f\u00f8rste overraskelse ved at indtr\u00e6de i denne vor nye bolig skal v\u00e6re helliget Eder, i Husm\u00f8dre, idet jeg er vis p\u00e5 Eders Sympati. Saa h\u00f8rer da denne min sandru Beretning&#8221;.<\/p>\n<p>Og nu fort\u00e6ller Johanne Louise Heiberg, hvorledes &#8221; &#8216;den forf\u00e6rdelige Ole&#8217;, en Tjenestedreng paa Gaarden, paa egen Haand havde aabnet alle Kasser og kastet alt hulter til bulter ind i et stort Fadebur. Gardiner, B\u00f8ger, Lamper, Spejle, Borde, Servanter etc. l\u00e5 hensl\u00e6ngt midt paa Gulvet som et stort Bjerg og indfiltret mellem hverandre som Glasstumperne i et Kaleidoskop. De nymalede Gulve og V\u00e6gge, alt var i den Grad overplettet af Fluesnavs, at jeg aldrig havde troet, at der kunde findes en saadan M\u00e6ngde P\u00f8bel blandt Insekter. Sagen var, at &#8216;den dj\u00e6velske Ole&#8217; hele forrige Sommer, hvor vi jo ved Heibergs Sygdom var blevet forhindrede i at flytte derud, Dag og Nat havde ladet alle Vinduer staa aabne for, som han sagde, &#8220;at lufte ud&#8221;.<\/p>\n<p>Da hun opdager, at armen er br\u00e6kket af Thorvaldsens store siddende Amor med Lyren, brister hun i gr\u00e5d. Yderligere viste det sig, at en hel m\u00e6ngde procel\u00e6nsgenstande var ovre hos forpagterens, da de for et par dage siden havde haft et st\u00f8rre selskab og v\u00e6ret i forlegenhed for s\u00e5danne genstande. Fru Heiberg m\u00e5tte ligefrem g\u00e5 p\u00e5 opdagelse for at skaffe alle sager tilveje.<\/p>\n<p>I alt dette ser hun, betror hun Heiberg, beviset for at der virkelig var en \u00e5rsag til hendes uhyggelige forudanelser.<\/p>\n<p>Hverken &#8216;den forf\u00e6rdelige Ole&#8217; eller forpagteren er i stand til at modbevise hendes ord. De er selvsagt d\u00f8de. Ole, der til efternavn hed Larsen, og var Skovfoged i Tadre Skov under Aastrup. Foruden ham var Propriet\u00e6r Engberg, Jonstrup, den eneste der har kunnet fort\u00e6lle om Heibergs tid p\u00e5 Bonderup. Propriet\u00e6r Engberg var nabo til Bonderup. Men ogs\u00e5 han er for l\u00e6ngst d\u00f8d og hans g\u00e5rd overtaget af Stiftelsen.<\/p>\n<p>Havde de levet, kunne de have givet professor Heiberg og hans frue et interessant efterm\u00e6lde, der dog n\u00e6ppe havde v\u00e6ret enslydende for de to mennesker. Overleveringen p\u00e5 egnen beretter, at mens professor Heiberg n\u00f8d alles agtelse og hengivenhed i kraft af Sin stilf\u00e6rdige, ligev\u00e6gtige f\u00e6rd, var fru Heiberg knap s\u00e5 popul\u00e6r. Hendes optr\u00e6den havde over sig noget egocentrisk og nedladende, som virkede ud\u00e6skede p\u00e5 landbefolkningen.<\/p>\n<p>Forklaringen er vel den, at hun aldrig f\u00f8lte sig veltilmode p\u00e5 Bonderup. Hendes sind knugedes stadig af m\u00f8rke forudanelser, som da ogs\u00e5 snart skulle g\u00e5 i opfyldelse p\u00e5 en meget s\u00f8rgelig m\u00e5de. Og n\u00e5r i hendes erindringer omtalen af egnens befolkning, derunder den hengivne Ole og de fortr\u00e6ffelige forpagterfolk, har en undertone af bitterhed, ja forurettelse, skyldes det hendes ejendommelige sind, i hvilket erindringerne om mennesker og begivenheder altid havde noget overeksponeret over sig.<\/p>\n<p>Robert Neiiendam fort\u00e6ller i sin bog om Johanne Louise Heiberg, hvorledes hendes livserindringer ved udgivelsen rejste en storm af harme og protester. Mange af hendes domme over datidens mennesker er bevisligt forkerte og &#8220;Erindringsforskydningernes Tendens gaar i Retning af at bringe Forfatterinden og hendes Venner i et flatterende Lys og Modstanderne i tilsvarende Skygge&#8221;. Fru Heibergs selvbiografi m\u00e5 som bekendt som Kildeskrift benyttes med stor varsomhed. &#8220;Jeg taaler ikke at l\u00e6se Historie; jeg taaler ikke at se Menneskene i dette Sandhedslys&#8221;, skriver hun i et brev.<\/p>\n<p>Nu er passagerne om Ole og forpagteren ikke af omv\u00e6ltende betydning. Men de giver os i et glimt hendes sind. &#8220;Min Datter Hanne er ingen Mensch, hun er et F\u00e6sen&#8221;, sagde hendes tyskf\u00f8dte, j\u00f8diske Moder, teltholdersken P\u00e4tges, og Heibergs Moder, Fru Gyllembourg, udtrykte det saaledes: &#8220;For det overordentlige g\u00e6lder ingen Regler &#8230;&#8221;<\/p>\n<p>Theodor Suhrs storsl\u00e5ede gave og \u00f8nske om for livstid at give Heiberg&#8217;erne et godt sommerhjem p\u00e5 Bonderup, blev ikke til det han havde \u00f8nsket. Nok er der is\u00e6r i fru Heibergs mange breve fra Bonderup i 1861 lyse vidnesbyrd om landlivets fredelige gl\u00e6der, som is\u00e6r fru Heibergs tre adoptivb\u00f8rn trivedes med. For fru Heiberg var minderne for st\u00e6rke og stedet for langt v\u00e6k fra hendes K\u00f8benhavnske verden.<\/p>\n<p>Lad mig slutte med Johanne Louise Heibergs egne ord: &#8220;Glade drog vi derud, fulde af h\u00e5b om, hvad der ventede os der. Ak, vi stakkels mennesker! Hvor lidt vide vi om, hvad fremtiden b\u00e6rer i sit skj\u00f8d.&#8221;<\/p>\n<p>Ja, det var lidt, hvad der en sommerdag kunne fort\u00e6lles om stedet her; der kunne fort\u00e6lles meget mere, specielt om det uharmoniske forhold mellem testators kone Caroline Falck og Johanne Louise Heiberg. Det kan fru N\u00f8rballe m\u00e5ske fort\u00e6lle lidt mere om, men nu venter en tur i haven, ned til det monument der er sat for legatstifteren Theodor Suhr.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P26Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"285\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2361\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P26Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P26Fig1-300x171.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"><center>Parti fra Bonderups have med mindest\u00f8tten i baggrunden<\/center><\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P27Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"775\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2363\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P27Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9900_P27Fig1-194x300.jpg 194w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1999\/2000 Indhold: Portr\u00e6t af et taffelur Beretning fra familiearkivet Familieskovturen Eftersl\u00e6gtstavlen Van Selows borde Ida Suhr og Skagen Udstilling hos Agerholm Galleri og skulpturpark. Petersgaard Et Aluminia thestel Tale ved Dansk Litteraturforenings bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 10. juni 2000 Oktober 2000 Redaktion Nils Teisen Beretning fra familiearkivet 1999\/2000 Det er familiearkivets opgave med [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20766","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20766","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20766"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20766\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20767,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20766\/revisions\/20767"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20766"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}