{"id":20764,"date":"2024-04-24T14:23:44","date_gmt":"2024-04-24T12:23:44","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1998-99\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:44","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:44","slug":"1998-99","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1998-99\/","title":{"rendered":"1998\/99"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1998\/99<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>Beretning fra familiearkivet\n<ul>\n<li>Oberstl\u00f8jtnant L.A. Madsen<\/li>\n<li>Suhr-navnets udbredelse<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Biskop Suhrs ungdomserindringer<\/li>\n<li>Register<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1999<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2307\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"626\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P2Fig1-240x300.jpg 240w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Forpagter Poul Thygesen<\/center><strong>Beretning fra familiearkivet 1998\/99<\/strong><\/p>\n<p>Som det fremg\u00e5r af den administrerende direkt\u00f8rs skriftlige redeg\u00f8relse, fremsendt til repr\u00e6sentanterne med indkaldelse til generalforsamlingen l\u00f8rdag 27. november 1999, har Stiftelsens samlede aktiviteter i den forl\u00f8bne periode v\u00e6ret mangeartede og s\u00e6rdeles arbejdskr\u00e6vende. Dette g\u00e6lder i f\u00f8rste r\u00e6kke forholdene p\u00e5 godserne, hvor Stiftelsens h\u00f8jt anerkendte og mange\u00e5rige forpagter Poul Thygesen 1. marts 1999 er blevet afl\u00f8st af den 39-\u00e5rige forpagter Carl Boisen Th\u00f8gersen. Den ny forpagter har taget bolig p\u00e5 Bonderup, hvis gamle forpagterbolig har v\u00e6ret underkastet en gennemgribende istands\u00e6ttelse. Forpagterboligen p\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd, der i 41 \u00e5r har v\u00e6ret hjem for familien Thygesen, er samtidig sammen med jagten p\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd med skov udlejet til assurand\u00f8r Peter Skov Christensen. Det dyrkbare landbrugsareal under de to forpagtninger udg\u00f8r 629 ha, der afgiftsberegnes.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2310\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P3Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"361\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P3Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P3Fig1-300x217.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Forpagterboligen p\u00e5 Bonderup<\/center>I perioden er lejem\u00e5let i baghuset GI. Torv 22 blevet overtaget af Folketingets Ombudsmand, der i forvejen disponerer over st\u00f8rstedelen af forhuset. Ogs\u00e5 dette har medf\u00f8rt betydelige bygningsm\u00e6ssige \u00e6ndringer. Foranlediget af oml\u00e6gning og for\u00f8gelse af Stiftelsens administrative opgaver, herunder drift og tilsyn med skovejendomme, der ikke ejes af Stiftelsen, er Stiftelsens hidtidige skovfoged Bo Jung udn\u00e6vnt til godsforvalter.<\/p>\n<table style=\"border: none; text-align: center;\">\n<tbody>\n<tr>\n<td align=\"left\" width=\"50%\"><img decoding=\"async\" src=\"..\/..\/images\/GH9899_P4Fig1.jpg\" width=\"200\" \/><\/p>\n<p><center>Bo Jung<\/center><\/td>\n<td align=\"right\" width=\"50%\"><img decoding=\"async\" src=\"..\/..\/images\/GH9899_P4Fig2.jpg\" width=\"200\" \/><\/p>\n<p><center>Carl Th\u00f8gersen<\/center><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Arbejdet med familiearkivet har derimod, hvad der s\u00e6tter sig spor i denne beretning, v\u00e6ret mere beskedent. Mens dette skrives ligger hele materialet s\u00e5ledes nedpakket og venter p\u00e5 ny opstilling. \u00c5rsagen er, at bygningsarbejderne p\u00e5 GI. Torv ogs\u00e5 omfatter et par af Stiftelsens bagved liggende lokaler ud mod g\u00e5rden. Arbejdet skulle give bedre udnyttelsesmuligheder, bl.a. for arkivet, og ogs\u00e5 give mulighed for indretning af et l\u00e6nge savnet thek\u00f8kken.<\/p>\n<p>Med hensyn til tilgangen af materiale kommer \u00e5rets st\u00f8rste tilgang fra ingeni\u00f8r Lauritz Schouboe Madsen (M 159), der har deponeret to store ringbind, hvori der i det ene findes en af Lauritz Madsen foretaget udskrift p\u00e5 90 sider af oberstl\u00f8jtnant, overvej- inspekt\u00f8r Lauritz Adolph Madsens erindringer. Lauritz Madsen (1864-1939) var ingeni\u00f8r Madsens farfar, direkt\u00f8r i Den Suhrske Stiftelse og gift med Dorothea Suhr Schouboe (K 39). Uddrag af hans erindringer har flere gange v\u00e6ret behandlet i de gule h\u00e6fter, f\u00f8rste gang i 1985-86, p. 11-18, der fortalte om &#8220;Direktionsvalget i 1891&#8221;, &#8220;Byggeplaner p\u00e5 GammeltorV&#8217; og &#8220;H\u00f8jesteretsjustiarius P.C.N. Buch&#8221;. Senere har ingeni\u00f8r Madsen i beretning 1990\/91, p. 13-18 under overskriften &#8220;En 100 \u00e5rs dag&#8221; skrevet om sin farfar, den gamle oberstl\u00f8jtnant, og sin farbror dr.techn. Thorkild Madsen (M 86), der i 1939 efterfulgte sin far i Stiftelsens direktion. Lauritz Schouboe Madsen har forsynet ringbindet med sin afskrift med titlen &#8220;Soldaterliv 1883-1910&#8221;. Indholdet af det andet ringbind, der blev afleveret til arkivet, har en anden karakter og handler om Schouboe Madsen familiens sommerliv i V\u00e4rmland og giver ligesom oberstl\u00f8jtnantens erindringer et detailleret billede af dagliglivet hos Lauritz Schouboe Madsens for\u00e6ldre, her bilagt et righoldigt billedmateriale. Det er den &#8220;lille historie&#8221; der oprulles for os. Historien om hvorledes en dansk familie har indrettet sig p\u00e5 en svensk \u00f8deg\u00e5rd. Om livet i og med naturen. Om hverdag og fest. Husets indretning og sommerlige milj\u00f8 vises bl.a. i elleve akvareltegninger af Axel Schouboe Madsen (M 93) og leder tanken hen p\u00e5 den svenske maler Carl Larssons idylskildringer, s\u00e5ledes som de ikke mindst findes i akvarelbogen &#8220;Huset i solen&#8221;.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1998\/99 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Ligesom efterkommere efter Diderich Suhrs s\u00f8n Oluf Bernt Suhr (M 10) gennem den gamle oberstl\u00f8jtnants erindringer og bindet om familiens ferieliv p\u00e5 Sorgenfri &#8220;Minder om mennesker, der boede og kom i Ved\u00e5sa, samlet og beskrevet af Lauritz Schouboe Madsen&#8221; kan hente detailviden om livet hos deres forf\u00e6dre, skyldes st\u00f8rstedelen af vor viden om Stiftelsens historie siden 1891 oberstl\u00f8jtnant Madsens erindringer. Men disse erindringer d\u00e6kker et langt videre spektrum end den n\u00e6re familiehistorie og arbejdet med Stiftelsens forhold, nemlig bl.a. om den milit\u00e6re bygningstjeneste og forholdet til officerskollegaen den senere Kong Christian X. Hans barnebarn, vor nuv\u00e6rende dronning, har modtaget et eksemplar af erindringernes afsnit om et soldaterliv 18831910. Lauritz Schouboe Madsen fortjener en stor tak fordi han ved at ordne sin gren af legatsl\u00e6gtens papirer har stillet dette materiale til r\u00e5dighed for en st\u00f8rre kreds, og arvingerne efter dr. Madsen fordi de i 1985 har deponeret originalen af det samlede erindringsv\u00e6rk i Stiftelsen.<\/p>\n<p><strong>Suhr-navnets udbredelse<\/strong><\/p>\n<p>Allerede Lauritz Julian Suhr (M 98) arbejdede som n\u00e6vnt i 1979\/80 og 1995\/96 med en kortl\u00e6gning af alle efterkommere efter Bernt Suhr, d. 1685, der kom til Danmark i Frederik Ill&#8217;s tjeneste. Han var som bekendt tip-tipoldefar til testator, der til gl\u00e6de for efterkommere efter hans br\u00f8dre Diderich Suhr (M 3) og Ole Bernt Suhr (M 4) oprettede Den Suhrske Stiftelse. Det er disse to personkredse, der udg\u00f8r den Suhrske legatfamilie, uanset om de b\u00e6rer navnet Suhr. Og det er disse personer, der er legatberettigede, stambogsf\u00f8rte og hvis liv og virke omtales i de gule h\u00e6fter.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2312\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"353\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P6Fig1.jpg 600w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P6Fig1-300x177.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/p>\n<p>Suhr-navnet er imidlertid benyttet af en stor kreds uden for legatfamilien b\u00e5de herhjemme og ikke mindst i udlandet. I 1978\/79 er en del af disse personer omtalt. Det drejer sig om den &#8220;lollandske&#8221; del af sl\u00e6gten Suhr, nemlig om de f\u00f8rste generationer efter den fra det tyske indvandrede Bernt Suhr. Her holder vi os inden for den Suhrske sl\u00e6gt, men uden for legatfamilien, og arkivet har med Julian Suhrs optegnelser en del oplysninger om disse personer. Uden for Danmark er der ogs\u00e5 forsket i Suhr-navnet, bl.a. af Karl-Erik Suhr (M 170), se bl.a. 1995\/96, og fra amerikansk side er der ved hj\u00e6lp af moderne teknik opstillet adresselister over personer rundt om i verden, der b\u00e6rer navnet Suhr. Det drejer sig i Tyskland om 8750 personer eller husstande og i USA om 3441. Det er Jytte Suhr (K 121), der har gjort familiearkivet opm\u00e6rksom p\u00e5 publikationen &#8220;The New World Book of Suhrs&#8221; , published by Halbert&#8217;s Family Heritage 1999, hvorfra ovenst\u00e5ende oplysninger er hentet, se den statistiske oversigt hentet fra bogen og bragt p\u00e5 side 6. Selv om bogen har adresser p\u00e5 ganske enkelte personer af legatfamilien bosat i USA, har bogens t\u00e6ttrykte 64 siders &#8220;International Registry&#8221; ingen Suhr-adresser fra Sverige og kun en fra Danmark og har f\u00f8lgelig ingen st\u00f8rre interesse for den danske legatfamilie. Bogen med sit store generelle afsnit om indvandringens historie, ca. 120 sider, henvender sig ikke mindst til de mange amerikanere, der \u00f8nsker at finde deres r\u00f8dder i Europa.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2314\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"573\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P7Fig1.jpg 600w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P7Fig1-300x287.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Biskop Suhrs ungdomserindringer<\/strong><\/p>\n<p>Christian Suhr Cederqvist (M 187) har henledt redaktionens opm\u00e6rksomhed p\u00e5 nedenst\u00e5ende optegnelser, som biskop Theodor Suhr (M 102) har gjort i sin h\u00f8je alder og som desv\u00e6rre kun g\u00e5r til biskoppen i 1935 udn\u00e6vntes til prior ved benediktinerklostret San Girolamo i Rom. Her virkede han til han d. 14. december 1938 blev udn\u00e6vnt til apostolisk vikar for Danmark og titul\u00e6r biskop af Balecio. I 1953, da Danmark blev et selvst\u00e6ndigt katolsk bisped\u00f8mme, udn\u00e6vntes Theodor Suhr til &#8220;biskop af K\u00f8benhavn&#8221;. Christian Cederqvist spurgte engang sin onkel, om han ikke ville skrive sine erindringer. Svaret var kort: &#8220;Man skal efterlade sig mindst muligt&#8217;. Ikke desto mindre har Suhr, f\u00f8r han helt mistede sit syn, gjort nogle korte optegnelser om sit ungdomsliv og sin overgang til katolicismen. Selv om det er en meget gammel mand der skriver &#8211; med store printede bogstaver og passager, der kan v\u00e6re sv\u00e6re at l\u00e6se &#8211; er indholdet klart nok og stilen i sin kortfattethed typisk for Suhr. Manuskriptets 39 brevark er fulgt n\u00f8je uden egentlige rettelser, heller ikke med hensyn til den mangelfulde tegns\u00e6tning.<\/p>\n<p>Om manuskriptet skriver Christian Cederqvist: &#8220;Onkel Theodor skrev disse linier da han var n\u00e6sten blind. Indholdet havde vi undertiden dr\u00f8ftet, ikke som et led i at f\u00e6ste disse erindringer til papiret, men mere som et led i samtale om dette livs ofte forunderlige og overraskende vendinger og forl\u00f8b. Ordvalget var i samtalerne ofte i stor overensstemmelse med manuskriptets. Jeg kan s\u00e5ledes genkende hele s\u00e6tninger. Samtalerne fandt sted mens onkel Theodor boede i klosteret p\u00e5 Jagtvej, men jeg mener at det m\u00e5 v\u00e6re skrevet i \u00c5benr\u00e5.&#8221;<\/p>\n<p>Biskop Suhr har tidligere v\u00e6ret genstand for omtale i de gule h\u00e6fter bl.a. i forbindelse med sin 100 \u00e5rs f\u00f8dselsdag i 1996 og sin d\u00f8d 10. marts 1997, men hans omskiftelige og interessante liv sk\u00f8nnes at v\u00e6re af almindelig interesse for sl\u00e6gten, hvorfor hans ungdomserindringer bringes sidst i dette h\u00e6fte. Ved fremskaffelse af egnet billedmateriale har Erik Suhr (M 167) v\u00e6ret behj\u00e6lpelig.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2316\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"946\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P9Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P9Fig1-174x300.jpg 174w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2318\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"472\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P10Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P10Fig1-300x257.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2320\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"448\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P11Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P11Fig1-201x300.jpg 201w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2322\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P11Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"88\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P11Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P11Fig2-300x53.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Biskop Suhrs ungdomserindringer<\/p>\n<p><strong>Biskop Suhrs ungdomserindringer (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>I N\u00f8rregade i Nyborg ligger der en gammel k\u00f8bmandsg\u00e5rd, som fornylig er blevet restaureret ved hj\u00e6lp af Nationalmuseet og hedder Rasmus M\u00f8llers G\u00e5rd (1). Der blev min fader f\u00f8dt i 1861 (2). Han blev i 1884 gift med Laura Marie M\u00f8ller, hvis fader ejede en g\u00e5rd, Strandskov, beliggende ud til Storeb\u00e6lt, mellem Nyborg og Kerteminde. Det unge par flyttede ind p\u00e5 Hedeng\u00e5rd i Sydfyn og der voksede mine tre s\u00f8dskende op og de to drenge og en pige gik i en kostskole i Hesselager. Jeg blev f\u00f8dt i Nyborg kort tid efter at min fader havde afh\u00e6ndet g\u00e5rden, og jeg blev sat i Nyborg Realskole og derefter i Odense Katedral skole. Jeg havde en lykkelig barndom hvorfra jeg kun har gode minder. Jeg husker min gamle bedstemor Hanne M\u00f8ller, som fra Strandskov var flyttet ind hos os, hun d\u00f8de i 1915 ? 96 \u00e5r gammel. Jeg undrer mig over at have kendt et menneske som var f\u00f8dt p\u00e5 et tidspunkt hvor Napoleon den Store levede men det var hun vistnok aldrig imponeret af.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2324\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P12Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"738\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P12Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P12Fig1-203x300.jpg 203w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Ungdomsbillede af Theodor Suhr, der efter sin studentereksamen startede sin livsbane som elev i Nyborg Bano.<br \/>\nFotografiet stammer fra 18. november 1920.<\/center>Da jeg blev student i 1913 begyndte en vanskelig tid for mig, jeg kunne nemlig ikke bestemme mig for hvad jeg ville. Kun en ting havde jeg lyst til, jeg ville ud i den vide verden, v\u00e6k fra mit sm\u00e5borgerlige milieux. Jeg kom ind i et forsikringsfirma i Kbhvn og derfra ind som soldat i sikringstjenesten fra 1916 til 1918. S\u00e5 traf jeg et valg, som mine n\u00e6rmeste frar\u00e5dede mig. Jeg ville l\u00e6re landv\u00e6sen og kom derfor til nogle g\u00e5rde p\u00e5 Assens egnen, hvor jeg havde en god og lykkelig tid. Men jeg havde stadig dr\u00f8mme om at se mig om i verden, og da en god ven af mig havde besluttet sig til at rejse til Argentina tog jeg mod til mig og drog afsted til Buenos Aires hvor min fader havde en fjern sl\u00e6gtning (3). Mit \u00f8nske var ellers at komme til Californien, som jeg kendte gennem Jack London&#8217;s b\u00f8ger. Men p\u00e5 det tidspunkt var det meget vanskeligt at komme til U.S.A. og i B.A. havde jeg alts\u00e5 en vis tilknytning. Vi drog s\u00e5 afsted med Royal Mail fra Southhampton og rejsen til det ukendte varede et par uger. Gennem forbindelser fik vi arbejde p\u00e5 forskellige steder og ikke altid sammen. S\u00e5 kom der et tilbud fra et selskab som havde store endnu uopdyrkede arealer i provinsen Neuquen (4), hvor man for bilig penge kunne erhverve et stykke jord. Vi var nogle stykker som sluttede kontrakt og en sk\u00f8nne dag stod vi, ikke p\u00e5 den bare mark, men p\u00e5 et fladt terr\u00e6n bevokset med buskads. F\u00f8rst skulle det ryddes s\u00e5 skulle der bygges gr\u00f8fter til vanding fra en n\u00e6rliggende flod, dern\u00e6st skulle der bygges hus efter at vi havde boet i Telt. S\u00e5 skulle jorden planeres med henblik p\u00e5 kunstig vanding, der faldt nemlig n\u00e6sten aldrig regn.<\/p>\n<p>Det blev alt sammen gjort planm\u00e6ssigt og vi begyndte at dyrke Lucernefr\u00f8, det var s\u00e5 meningen at g\u00e5 over til vinavl. Men vi l\u00e5 100 km fra jernbanen, og en af foruds\u00e6tningerne for vort arbejde var at jernbanen skulle komme ud i n\u00e6rheden af os men den samme jernbane besluttede sig til at g\u00e5 i en helt anden retning, og udsigterne for os til at komme i betragtning var kun sm\u00e5 det vil sige vi kunne vente i \u00e5revis med usikkert resultat. Jeg for mit vedkommende gav op, hvad jeg m\u00e5ske ikke skulle have gjort, for idag ligger der en by p\u00e5 60.000 i n\u00e6rheden af det sted, hvor vi byggede det f\u00f8rste hus. Men det havde nu ikke v\u00e6ret den Verden jeg havde dr\u00f8mt om. Den var meget sn\u00e6vrere end min provinsielle og landlige borgerlighed i Danmark, der var ingen b\u00f8ger ingen mennesker at omg\u00e5s, ingen aviser, radio havde vi heller ikke. Den stedlige befolkning bestod af Indianere som var meget primitive, de fleste var analfabeter og egnen var for \u00f8vrigt meget tyndt befolket. Fremtidsudsigterne var alts\u00e5 ikke s\u00e6rligt lyse, og s\u00e5 var der sket det, at jeg var begyndt at interessere mig for at finde en mening med tilv\u00e6relsen. I Danmark havde jeg som de fleste andre aldrig v\u00e6ret kirkeg\u00e6nger, og jeg havde aldrig haft kontakt med mennesker for hvem troen p\u00e5 Gud virkelig bet\u00f8d noget. Heller ikke med min l\u00e6sning var jeg kommet ind p\u00e5 det omr\u00e5de. Jeg traf nu den beslutning, at rejse hjem p\u00e5 bes\u00f8g med den bagtanke at komme tilbage til det land som jeg var kommet til at holde af, og hvis sprog jeg talte. Jeg drog alts\u00e5 afsted, ledsaget af en halvf\u00e6tter Carlos Suhr (5), argentiner, han skulle bes\u00f8ge sin mor som var bosat i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>Men jeg f\u00f8lte stadig uroen i mig, var det &#8220;die Unruhe zu Gott&#8221; . Jeg var ved et tilf\u00e6lde kommet til at l\u00e6se nogle katolske b\u00f8ger som optog mig meget st\u00e6rkt med det resultat at jeg m\u00e5tte s\u00e6tte mig i forbindelse med den katolske kirke p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Jeg rejste til Rom p\u00e5 et kort bes\u00f8g, men det blev l\u00e6ngere end jeg havde t\u00e6nkt mig. Tilf\u00e6ldet kom mig til hj\u00e6lp. Jeg boede p\u00e5 pension Dinesen som dengang l\u00e5 i n\u00e6rheden af Piazza Barberini. F\u00e5 dage efter min ankomst i Oktober 1925 s\u00e5 jeg et opslag i receptionen, som var en indbydelse fra de svenske Birgitta S\u00f8stre til i deres kloster at overv\u00e6re en sakramental velsignelse med pr\u00e6diken af Monsignore Olrik (6) fra Danmark. Det var lige hvad jeg s\u00f8gte, nemlig et m\u00f8de med en katolsk pr\u00e6st. Det med sakramen- tal velsignelse var mere indviklet, men jeg gik derud. Birgitta S\u00f8strene boede dengang i Via de le (sole de havde endnu ikke f\u00e5et den hellige B&#8217;s hus p\u00e5 Piazza Farnese, hvor de nu bor. Selve Gudstjenesten forstod jeg ikke meget af, til geng\u00e6ld holdt M. Olrik en udm\u00e6rket pr\u00e6diken om et emne, som optog mig meget, og jeg var glad da jeg blev inviteret ind i Klostret for at hilse p\u00e5 M. 0. og S\u00f8strene, hvis priorinde Moder Elisabeth var en svensk konvertit og en stor personlighed, som har genoplivet den gamle Birgitta Orden i moderne udgave. Foruden mig selv var der andre Skandinaver og en gruppe unge pr\u00e6stestuderende, hvis \u00e6rb\u00f8dige holdning foran altret havde gjort stort indtryk p\u00e5 mig. Det var faktisk en stort \u00f8jeblik i min tilv\u00e6relse da M.O. kom og hilste p\u00e5 mig og h\u00f8rte hvad jeg havde p\u00e5 hjerte. Han indb\u00f8d mig til et bes\u00f8g n\u00e6ste dag, og det blev til et n\u00e6sten dagligt bes\u00f8g i de 14 dage han blev i Rom. Det var min f\u00f8rste undervisning i katolsk trosl\u00e6re, og den blev fortsat af Hubert Messerschmidt (7), en h\u00f8jt begavet dansker som studerede teologi ved Gregoriana Universitetet i Rom. Det var hans sidste studie\u00e5r og han forberedte sig til sin pr\u00e6stevielse som skulle finde sted i januar m\u00e5ned. Jeg var hurtigt overtydet om at jeg skulle blive katolik og H.B. gav mig en grundig undervisning. 1925 var et helligt \u00e5r, og jeg tog ivrigt del i hvad der skete i Rom. Den gang var der ikke s\u00e5 mange pilgrimme som nuomstunder, og byen var fredelig og uden st\u00f8rre larm. Jeg besluttede at blive i Rom til efter H.M.s pr\u00e6stevielse, og flyttede fra pensionen til Via Plenio hvor jeg fik et v\u00e6relse hos et gammelt romersk \u00e6gtepar som var meget venlige imod mig. Husets herre var pensioneret professor fra Roms Universitet og han var mig meget behj\u00e6lpelig med mit italienske. Trods den korte, men intense undervisning var H.M. villig til at optage mig i den katolske kirke. Han blev viet til pr\u00e6st den 17 jan. I S. Maria Traspontina hvor der er et alter til \u00e6re for Sankt Knud. Samme eftermiddag optog den nyviede pr\u00e6st mig i kirken. Ceremonien fandt sted i det tysk ungarske kollegiums kapel og fik et s\u00e6rligt h\u00f8jtideligt pr\u00e6g ved studenternes sang. Ved en s\u00e5dan begivenhed skal der v\u00e6re to vidner. En af dem var J.J. (8) som var en god ven af H.M. og som ogs\u00e5 jeg havde l\u00e6rt at kende. Han for\u00e6rede mig sin bog &#8220;Ved den sk\u00f8nne tempeld\u00f8r&#8221; hvori han p\u00e5 titelbladet skrev: &#8220;Til en ung landsmand som er draget op til Jerusalem for at blive kendt med Kefas &#8230; og blive hos ham.&#8221; Det foregik p\u00e5 S. Antonius fest, han der i almindelighed opfattes som den der i \u00c6gypten indledede Munkev\u00e6senet ?<\/p>\n<p>N\u00e6ste morgen l\u00e6ste H.M. sin f\u00f8rste messe ved Peters grav, og f\u00f8lgende dag i Katakomberne. Samme dag blev H.M., hans mor, hans 2 s\u00f8stre og jeg selv modtaget i privat audiens af Pave Pius XI (9), som modtog mig meget hjerteligt. Lidet anede jeg at den samme pave 13 \u00e5r senere skulle udn\u00e6vne mig til biskop. Mine f\u00f8rste dage som katolik forl\u00f8b alts\u00e5 mere h\u00f8jtideligt end s\u00e6dvanligt, og nu skulle jeg t\u00e6nke p\u00e5 fremtiden og p\u00e5 at forlade Rom.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Biskop Suhrs ungdomserindringer<\/p>\n<p><strong>Biskop Suhrs ungdomserindringer (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Jeg var klar over at jeg burde uddybe mit studie af Kirkens l\u00e6re og man havde foresl\u00e5et mig at tage til et fransk benediktiner kloster beliggende i Clervaux, en lille by i Luxembourg. Dets navn var Abb. Saint Maurice og det havde p\u00e5 den tid en vis forbindelse med Skandinavien. Jeg skrev s\u00e5 dertil og fik et venligt svar med indbydelse til at v\u00e6re klostrets g\u00e6st. Jeg begav mig afsted, p\u00e5 vejen standsede jeg for at bes\u00f8ge Johs. J\u00f8rgensen i Assisi og jeg bevarer i min erindring mange smukke minder fra de dage i den hellige Frans&#8217; by som jeg ofte skulle komme tilbage til.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2326\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"391\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P16Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P16Fig1-300x235.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>1. Fra bispeinds\u00e6ttelsen 15. januar 1939 i San Girolamo<br \/>\n1939 i San Girolamo<\/center>Jeg ankom til Clervaux en sen aften i vinterm\u00f8rket og blev modtaget p\u00e5 baneg\u00e5rden af en munk som viste sig at v\u00e6re spansk, og det var et sprog som jeg kunne, men mit fransk var temmelig ubehj\u00e6lpsomt. Benediktinerne er kendt for deres g\u00e6stfrihed, det slog ogs\u00e5 til for mit vedkommende. Blandt g\u00e6sterne var flere skandinaver, bl.a. H. Laxness (10). Vi blev meget gode venner, og n\u00e5r vi nu i vor h\u00f8je alder m\u00f8des, taler vi om de gode gamle dage i 1926.<\/p>\n<p><center>2. Den 100-\u00e5rige biskop gratuleres p\u00e5 dagen af Bente og Erik Suhr<\/center>P\u00e5 klostrets kirkeg\u00e5rd ligger en ung dansk munk begravet, Bengt Ballin, en s\u00f8n af Mogens Ballin, som konverterede til den kat. Kirke nogenlunde samtidig med J. J\u00f8rg. Og er kendt fra flere af dennes b\u00f8ger. (11)<\/p>\n<p>Det var igen en ny verden som \u00e5bnede sig for mig. Jeg tog del i de daglige liturgi, l\u00e6rte den gregorianske sang at kende, fik en \u00e6ldre munk til at vejlede mig i mit studium. Der var altid mange g\u00e6ster, de fleste kom for at holde retr\u00e6te og jeg m\u00f8dte mange interessante mennesker. Klostret selv var i en blomstrende udvikling, i noviciatet (de f\u00f8rste 3 \u00e5r) var der p\u00e5 den tid omkring 25 fremtidige munke, de fleste var franske, der var ogs\u00e5 mange fra Belgien og Lux. Dem s\u00e5 man ikke meget til, de havde ingen forbindelse med g\u00e6sterne. Jeg f\u00f8lte mig helt hjemme i de uvante omgivelser og levede mig mere ind i katolsk tankes\u00e6t og langsomt modnede i mig tanken om at blive munk men jeg regnede med at det havde lange udsigter. Nu kom det p\u00e5 bane at jeg skulle firmes, og det viste sig at kunne ske i Katedralen i Luxembourg pinsedag. Efter beh\u00f8rig undervisning satte jeg mig i toget til Luxembourg by, fandt kirken og indtog min plads blandt de 400 mindre b\u00f8rn som skulle firmes. Biskoppen fejrede mesen og f\u00f8r firmelsen begyndte han sin pr\u00e6diken med ordene: Junger Herr, meine liebe kinder ! og jeg f\u00f8lte at alles \u00f8jne hvilede p\u00e5 mig. En konvertit p\u00e5 de egne var en sj\u00e6ldenhed. Da jeg sad i toget p\u00e5 hjemvejen til Klostret efter at have modtaget Hellig\u00e5ndens gaver var jeg klar over at jeg virkelig var p\u00e5 vejen hjem. Jeg havde jo kun v\u00e6ret katolik i s\u00e5 kort tid, turde jeg virkelig melde mig hos abbeden og sp\u00f8rge om hans syn p\u00e5 sagen. Min skriftefader, den gamle P. Beda, mente at det kunne jeg godt.<\/p>\n<p>Dalum 11 Oct.<\/p>\n<p>Jeg var nogenlunde sikker p\u00e5 at f\u00e5 den besked at vente et \u00e5rs tid. Men til min store forbavselse og gl\u00e6de sagde Abbeden at min anmodning slet ikke overraskede ham og at han var villig til at modtage mig.<\/p>\n<p>Abbeden havde hvad man nuomstunder kalder en udstr\u00e5ling, en egenskab eller hvad man nu skal kalde det som tiltrak mange unge mennesker. Godheden lyste ud af hans ansigt, han var som man ofte sagde om ham un homme de Dieu.<\/p>\n<p>Ja, s\u00e5 blev min beskedne bagage b\u00e5ret fra g\u00e6stefl\u00f8jen over i Noviciatet, som dengang talte 20-25 personer alle iberegnet: postulanter, novicer, de der efter de f\u00f8rste l\u00f8fter forblev endnu et \u00e5r i noviciatet under novicemesterens omsorg og hans n\u00e6stkommanderende. Ugens program var n\u00f8je fastlagt, man begyndte med korb\u00f8nnen kl. 4.15 og imellem de forskellige tideb\u00f8nner var forel\u00e6sninger og legemligt arbejde. Efter dagens to m\u00e5ltider var der rekreation, om middagen en time efter aftensm\u00e5ltid en halv time. Dette korte samv\u00e6r var s\u00e6dvanligvis meget gemytligt, i dagens l\u00f8b herskede der mest tavshed. Man skulle tro at det hele var meget monotont, men s\u00e5ledes f\u00f8lte jeg det ikke. Kirkens levende liturgi bringer meget st\u00f8rre afveksling end man skulle tro. Dertil kom s\u00e5 arbejde i mark og skov, klostret havde et velorganiseret landbrug, og hver gang der var brug for ekstra hj\u00e6lp for eks. i h\u00f8bjergning og kartoffelh\u00f8st var munke og novicer glade for at yde en indsats.<\/p>\n<p>En postulant f\u00e5r ikke munkekutten f\u00f8r efter nogle m\u00e5neders forl\u00f8b og det sker ved den s\u00e5kaldte i kl\u00e6dningsceremoni. Det er en stor dag, for nu skal man jo for alvor str\u00e6be efter at leve op til det monastiske ideal. Det kanoniske &#8220;noviciat varer et \u00e5r, hvorefter novicen, hvis han har best\u00e5et pr\u00f8vetiden og er blevet accepteret moden afl\u00e6gger l\u00f8fte for tre \u00e5r. Efter endnu et \u00e5r begynder studiet af filosofi der dengang varede to \u00e5r, der efterf\u00f8lges af 3 \u00e5rs teologi. Jeg fulgte det s\u00e6dvanlige m\u00f8nster og havde 7 gode \u00e5r i Clervaux og jeg regnede bestemt med at blive der resten af mit liv, og jeg var glad og tilfreds. Klostret har en g\u00e6stefl\u00f8j, hvor der kommer mange mennesker og jeg var i nogle \u00e5r g\u00e6stepaterens medhj\u00e6lper og jeg fik s\u00e5ledes lejlighed til at tr\u00e6ffe mange v\u00e6rdifulde mennesker. Men det hele kom til at g\u00e5 anderledes. Pave Pius XI havde i sin tid udn\u00e6vnt en kommission af benediktiner munke til at foretage en kritisk revision af den officielle latinske text af biblen kaldet la Vulgata. Den havde til huse i mange \u00e5r i Palazzo San Calliste i Trastevere i Rom. Pave Pius XI besluttede i begyndelse af 30rne at omdanne kommissionen til et regul\u00e6rt kloster, og han anmodede Clervaux om at p\u00e5tage sig denne opgave. Imod alle forventninger blev jeg udset til med nogle og tredive medbr\u00f8dre at drage til Rom. Det var en stor \u00e6ndring i min tilv\u00e6relse, jeg var fornylig blevet viet til pr\u00e6st i Domkirken i Luxembourg hvor jeg var blevet firmet nogle \u00e5r forud. Det var i 1933, og jeg manglede endnu et \u00e5rs teologistudium som skulle forg\u00e5 i Dominikaneruniversitetet.<\/p>\n<p>Paven havde ladet opf\u00f8re et nyt kloster i n\u00e6rheden af Via Aurelia og det fik ganske naturligt navn efter Vulgatas overs\u00e6tter den hellige Hieronimus, p\u00e5 italiensk San Girolamo. Der var store arbejder i forbindelse med starten af det nye kloster, jeg blev mere og mere inddraget deri og efter nogle \u00e5r blev jeg af Abbeden udn\u00e6vnt til prior.<\/p>\n<p><strong>Biskop Suhrs ungdomserindringer (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Noter<\/p>\n<ol>\n<li>G\u00e5rden beliggende i N\u00f8rregade 1 er omtalt og afbilledet i Allan T\u00f8nnesens bog<br \/>\n&#8220;233 danske borgerhuse&#8221;, Gyldendal 1979, jfr. omtalen i det gule h\u00e6fte 1978\/79, P. 3.<\/li>\n<li>Propriet\u00e6r Carl Emil Suhr (M 35), f. 1861 i Nyborg, d. samme sted 1928, g. 1884<br \/>\nmed Laura Marie M\u00f8ller, f. 1859 p\u00e5 Strandskov, d. 1919 i K\u00f8benhavn. Datter af propriet\u00e6r Lars Vilhelm M\u00f8ller og Johanne f. Kann.<\/li>\n<li>Formentlig Oluf Bernt August Suhr (M 68), f. 1880 p\u00e5 Storgaard, d. 1970 i<br \/>\nK\u00f8benhavn. Rejste 1902 til Argentina. Havde i sit f\u00f8rste \u00e6gteskab s\u00f8nnen Carlos Juan Suhr (M 121), jfr. note 5.<\/li>\n<li>Provins i Argentina beliggende ca. 1000 km vest for Buenos Aires<\/li>\n<li>Carlos Suhr (1904-1969), s\u00f8n af ovenn\u00e6vnte Oluf Bernt August Suhr og Anne<br \/>\nChristiane Nielsen. \u00c6gteskabet opl\u00f8st 1912.<\/li>\n<li>Jacob Baden Olrik (1881-1959) katolsk pr\u00e6st 1915. Delegeret ved det danske<br \/>\ngesandtskab i Petrograd og stedfortr\u00e6der for den \u00f8strig-ungarske arm\u00e9biskop 1917-18. Sognepr\u00e6st i Horsens 1935-54, udn\u00e6vnt monsignore 1923, rektor ved Skt. Ursulas Stiftelse i Farum fra 1954 til sin d\u00f8d i 1959.<\/li>\n<li>Hubert Axel Messerschmidt (1893-1979) studerede teologi ved<br \/>\nPropagandakollegiet, Rom, 1923-26, pr\u00e6steviet 17.1.1926 i Rom, herefter 192630 kapellan ved Rosenkrandskirken, sidst pr\u00e6st ved Niels Steensens hus i Helsing\u00f8r.<\/li>\n<li>Johannes J\u00f8rgensen, digter, f. 1866 i Svendborg, konverterede 1896 til<br \/>\nkatolicismen. I mange \u00e5r bosiddende i Assisi.<\/li>\n<li>Rus XI, f. 1857, blev som kardinal og \u00e6rkebiskop af Milano, Achille Ratti, i 1922<br \/>\nvalgt til Pave.<\/li>\n<li>Halldor Laxness, f. 1902, d. 1998, Islands store prosaskribent, der i 1955 modtog Nobelprisen, skriver i sin erindringsbog &#8220;En digters opg\u00f8r fra 1963 bl.a. om den unge landmand og student Suhr, der kommer til Clervaux for at tage imod troen:<br \/>\n&#8220;En h\u00f8jt kultiveret og anselig person b\u00e5de i v\u00e6sen og optr\u00e6den. Han tog siden kutten og blev munk. Nu har han l\u00e6nge v\u00e6ret katolsk biskop over Danmark og en meget anset mand der i landet &#8230;.&#8221;<\/li>\n<li>Bengt Ballin, f. 1902, d. 1923 som benediktiner-oblat i Clervaux. S\u00f8n af den katolske kunsth\u00e5ndv\u00e6rker Mogens Francesco Ballin (1871-1914), hvis sp\u00e6ndende personlighed bl.a. er behandlet af digteren Johannes J\u00f8rgensen og hvis biografi, skrevet af den kendte katolske pr\u00e6lat og forfatter Peter Schindler, udkom i 1936.<\/li>\n<\/ol>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2328\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P21Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"709\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P21Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P21Fig1-212x300.jpg 212w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Theodor Suhr i 1939, netop tiltr\u00e5dt som biskop. Han var under bes\u00e6ttelsen den danske katolske kirkes bestemte og myndige leder.<\/center>Med biskop Suhrs ungdomserindringer s\u00e6tter redaktionen forel\u00f8big punktum for omtalen af et fremst\u00e5ende familiemedlem, som har betydet um\u00e5delig meget for mange mennesker. Vi g\u00f8r det ved p\u00e5 side 22 at bringe den smukke hymne, der blev sunget da biskoppen blev b\u00e5ret ud p\u00e5 sin sidste rejse.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg gl\u00e6der mig til at se Guds sk\u00f8nhed&#8221; var biskoppens svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hans forhold til d\u00f8den. Lad disse ord blive de sidste.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2330\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P22Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"453\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P22Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P22Fig1-265x300.jpg 265w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>Overs\u00e6ttelse<\/strong><br \/>\nEnglene f\u00f8rer dig til Paradis<br \/>\nMartyrerne underst\u00f8tter dit komme<br \/>\nog f\u00f8rer dig til den hellige stad Jerusalem.<br \/>\nEt kor af engle modtager dig<br \/>\nog med Lazarus og de fattige<br \/>\nhar du evig hvile<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P23Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"529\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2332\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P23Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9899_P23Fig1-284x300.jpg 284w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1998\/99 Indhold: Beretning fra familiearkivet Oberstl\u00f8jtnant L.A. Madsen Suhr-navnets udbredelse Eftersl\u00e6gtstavlen Biskop Suhrs ungdomserindringer Register Oktober 1999 Redaktion Nils Teisen Forpagter Poul ThygesenBeretning fra familiearkivet 1998\/99 Som det fremg\u00e5r af den administrerende direkt\u00f8rs skriftlige redeg\u00f8relse, fremsendt til repr\u00e6sentanterne med indkaldelse til generalforsamlingen l\u00f8rdag 27. november 1999, har Stiftelsens samlede aktiviteter i den [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20764","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20764","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20764"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20764\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20765,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20764\/revisions\/20765"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20764"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}