{"id":20762,"date":"2024-04-24T14:23:40","date_gmt":"2024-04-24T12:23:40","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1997-98\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:40","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:40","slug":"1997-98","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1997-98\/","title":{"rendered":"1997\/98"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98<\/strong><\/p>\n<p>Indhold: <\/p>\n<ul>\n<li>Parti fra den r\u00f8de stue<\/li>\n<li>Beretning fra familiearkivet<\/li>\n<ul>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Werner Hemmingsen<\/li>\n<\/ul>\n<li>C.F. Tietgen og familien Suhr<\/li>\n<li>Mine Hemmingsen fort\u00e6ller<\/li>\n<li>Register<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1998<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"699\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2277\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P2Fig1-215x300.jpg 215w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Den gamle Sal i Hjemmet paa Gammel Torv<\/center><\/span><\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98<\/strong><\/p>\n<p>Som b\u00e5de jubil\u00e6umsskrift og mindeskrift udsendtes i 1899 det fornemme bogv\u00e6rk &#8220;Det Suhrske Hus i Kj\u00f8benhavn 1749-1899 \u2014 Historiske Meddelelser ved C. Nyrop&#8221;. Den smukt indbundne bog indeholdt 185 sider samt portr\u00e6tter i fotogravure og 3 oversigtstavler, nemlig: &#8220;sl\u00e6gten Suhr som pr\u00e6stesl\u00e6gt&#8221; \u2014 &#8220;sl\u00e6gten Suhr&#8221; og &#8220;sl\u00e6gterne Aagaard. Suhr, Falck og Ko\u00ebs&#8221;. Bogens dekorationer var tegnede af professor Hans Tegner og illustrationerne udf\u00f8rt af bogkunstnerne Karl Jensen og Tom Petersen og tr\u00e6snit og \u00e6tsninger udf\u00f8rt af F. Hendriksens reproduktions-atelier. Som omtalt i 1991\/92 aflagde Hans Christensen fra sidstn\u00e6vnte firma i 1991 Stiftelsen et bes\u00f8g og sk\u00e6nkede Stiftelsen en lille samling originale raderinger fremstillet til dette v\u00e6rk. Fra denne samling er i \u00e5r valgt raderinger af den &#8220;r\u00f8de stue&#8221; og Petersgaard, se side 2 og 31.<\/p>\n<p>Hvad ang\u00e5r erhvervelser til arkivet, som nu g\u00e5r ind i sit 21 \u00e5r, har disse i \u00e5r v\u00e6ret beskedne. N\u00e6vnes skal blot et par fornemme kabinetfotoalbum fra Christian Suhr Cederqvist (M 187), hvorfra portr\u00e6ttet af Herman Erichsen og hans familie stammer, se side 29. Arkivet rummer imidlertid stadig meget uordnet materiale og emner at tage fat p\u00e5, men det vil snart kr\u00e6ve nye kr\u00e6fter. Redaktionen ser gerne forslag til emner, ligesom bidrag til kommende h\u00e6fter gerne modtages.<\/p>\n<p>Udover de s\u00e6dvanlige og faste meddelelser om begivenheder i legatfamilien er i dette nummer valgt et indl\u00e6g om relationerne mellem familien Suhr og igangs\u00e6tteren og finansmanden G.F. Tietgen, ligesom h\u00e6ftet i anledning af Werner Hemmingsens d\u00f8d vil besk\u00e6ftige sig en del med de to generationer Hemmingsen, som har tjent familien og ikke mindst fr\u00f8ken Ida Suhr (K 33) i henved 100 \u00e5r.<\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder \u00e5rets gule h\u00e6fte de \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1996\/97 beretningen. Der er i perioden modtaget fem meddelelser om d\u00f8dsfald blandt repr\u00e6sentanterne p\u00e5 Stiftelsens generalforsamlinger. Af disse, hvoraf tre tilh\u00f8rer legatsl\u00e6gtens yngre linie, er:<\/p>\n<p>Clara Graver, f\u00f8dt Iuel (K 178), der d\u00f8de 16 marts 1998 76 \u00e5r gammel. Hun var f\u00f8dt p\u00e5 \u00d8stergaard, Gl\u00e6sborg sogn i Jylland, sorn hendes for\u00e6ldre, hofj\u00e6germester Christian Frederik luel og Kate Treschow, ejede sammen med det store Meilgaard gods, og blev 9 november 1945 gift med modstandsmanden, hj\u00e6lpepr\u00e6st i Fjellerup-Gl\u00e6sborg Johannes Graver. Han var, efter 1943 at have modtaget Universitetets Guldmedaille, blevet cand theol ved K\u00f8benhavns Universitet og derefter indkaldt til Livgarden og nogle m\u00e5neder senere interneret. Resten af bes\u00e6ttelsen var Johs. Graver hj\u00e6lpepr\u00e6st i Fjellerup-Gl\u00e6sborg og i denne periode med til at organisere modstandsbev\u00e6gelsen p\u00e5 Djursland. I for\u00e5ret 1945 blev Clara Gravers mand arresteret af tyskerne, men det lykkedes ham at flygte. Da krigen sluttede vendte han tilbage til Livgarden og gjorde tjeneste her indtil han igen i 1950 optog pr\u00e6stegerningen. Han sluttede sin milit\u00e6re karriere som major. Clara Graver, der var uddannet gymnastik- og sv\u00f8mmel\u00e6rer, fulgte sin rnand sidst som mange\u00e5rig pr\u00e6stekone til Tolstrup og Stenum. Som reserveofficer gjorde han gentagne gange tjeneste som FN-observat\u00f8r og feltpr\u00e6st i Kashmir, Pal\u00e6stina, \u00c6gypten samt p\u00e5 Cypern. Parret havde tre b\u00f8rn.<\/p>\n<p>Den 22 april sov sl\u00e6gtens \u00e6ldste medlem, den 99-\u00e5rige kammerjunkerinde Tofa Teisen (K 84) stille hen p\u00e5 Nyboderg\u00e5rdens Plejehjem i K\u00f8benhavn og blev bisat fra Holmens Kirke den 28 april. Tofa Alvilde Teisen voksede op med fem br\u00f8dre i et lykkeligt landbohjem p\u00e5 sl\u00e6gtsg\u00e5rden Rosengaard ved Ringsted (se 1982\/83, p. 11 ff.). Gennem sit \u00e6gteskab kom hun til K\u00f8benhavn og blev i 1924 gift med Livgardens adjudant, dav\u00e6rende pr\u00e6mierl\u00f8jtnant Christian Henrik Teisen, der d\u00f8de allerede i 1941 som direkt\u00f8r i Pensionsforsikringsanstalten 48 \u00e5r gammel. Tofa Teisen havde et meget indg\u00e5ende kendskab til og interesse for Stiftelsens forhold. S\u00e5vel hendes far og bedstefar som hendes n\u00e6st\u00e6ldste bror, Edward Suhr (M 104) samt fra 1973 hendes s\u00f8n havde v\u00e6ret medlemmer af direktionen. Hertil kom hendes n\u00e6re tilknytning til farbroderen Henrik G. Suhr (M 76), der var direkt\u00f8r i Stiftelsen i \u00e5rene 1932-55 og boede hos fru Teisen i de vanskelige krigs\u00e5r 1943-45. I sin barndom og ungdom kom Tofa Teisen ofte p\u00e5 Bonderup, hvor hun bes\u00f8gte sin \u00e6ldste veninde forpagterdatteren Else Kipp, der i 1921 blev gift med hendes \u00e6ldste bror. Tofa Teisen var et naturligt midtpunkt i sin del af familien som hun ofte og gerne samlede i sit smukke hjem bl.a. fast i forbindelse med Stiftelsens generalforsamlinger.<\/p>\n<p>Anna Else Beck, f. Pontoppidan (K 88) , d\u00f8de 1 juli 95 \u00e5r gammel. Beretning fra familiearkivet 1993\/94 bragte p\u00e5 side 4 et gruppebillede af oberst Jens Kraft Peter Ludvig Pontoppidan og hans n\u00e6rmeste familie samlet den 22 november 1911 p\u00e5 Valdbygaard. P\u00e5 gulvet ses barnebarnet Anna Else Beck, som blev den sidste overlevende af selskabet. Anna Else Beck (Bella) var datter af chefen for Garderhusarregimentet, oberst, kammerherre Rasmus Oluf Pontoppidan (M 50) og Elna Leschly og s\u00f8ster til viceadmiral, chef for S\u00f8v\u00e6\u00e6rnet, Svend Erik Pontoppidan (M 105). Anna Else Pontoppidan var oprindelig ansat ved Rigshospitalets r\u00f8ntgenafdeling og blev herefter hofdame hos Hendes Majest\u00e6t Dronning Alexandrine 1930-42, hvor hun blev gift med direkt\u00f8r Kai Beck, der d\u00f8de 1973 p\u00e5 sin 82-\u00e5rige f\u00f8dselsdag.<\/p>\n<p>Anna Lisa Suhr Johansson (K 108), der var f\u00f8dt 8 marts 1914 i L\u00e4nghem i Sverige d\u00f8de 25 juli. Hun var datter af stationsforstander i Horda Josef Leonard Sundgren og hustru Anna Dorothea Elisabeth Suhr (K 48) og blev i 1939 gift med Oscar Ernfrid Johansson, f. 1910, med hvem hun havde to b\u00f8rn. Anna Lisa Suhr Johansson var barnebarn af Theodor Diderik Suhr (M 22), der blev svensk statsborger 1882, se 1986\/87.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"636\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2279\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P6Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P6Fig1-189x300.jpg 189w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Tofa Teisen<br \/>1899 &mdash; 1998<br \/>Fotograferet 1964 sammen med sin \u00e6ldste bror,<br \/>godsejer Th. Suhr, Bedstedgaard<\/center><\/span><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"846\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2281\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P7Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P7Fig1-177x300.jpg 177w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"548\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2283\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P8Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P8Fig1-274x300.jpg 274w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Werner Hemmingsen<\/strong><\/p>\n<p>Ved Karl Werner Hemmingsens bortgang den 5 april er Stiftelsen og det indre K\u00f8benhavn blevet en farverig personlighed fattigere. Hele sit liv var Werner Hemmingsen knyttet til den Suhrske familie, hvis g\u00f8rem\u00e5l optog ham levende, og hvis traditioner i det gamle hus p\u00e5 GI. Torv han ikke mindst i sine bedste \u00e5r vogtede med stor nidk\u00e6rhed. Ingen vidste som han at fort\u00e6lle om livet i gamle dage hos fr\u00f8ken Ida Suhr p\u00e5 herreg\u00e5rden Petersgaard og om vinteren i den gamle k\u00f8bmandsg\u00e5rd, der i dag rummer den Suhrske Stiftelse. Her voksede han op og her levede han hele sit liv indtil han i april 1997 nok meget mod sin vilje m\u00e5tte flytte til plejehjemmet S\u00f8lund, hvor han i \u00f8vrigt trivedes over al forventning og fik afl\u00f8b for sine mange selskabelige talenter.<\/p>\n<p>Af \u00e6ldre medlemmer af sl\u00e6gten huskes Werner som den stilige hushovmester, opl\u00e6rt som han var af sin far, den legendariske Carl Hemmingsen, der i 1897 som 14-\u00e5rig kom i familiens tjeneste som ungtjener. Niels Helweg-Larsen har i sin erindringsbog &#8220;Nillikum \u2014 borgerlige bekendelser&#8221;, hvoraf uddrag er bragt i 1981\/82, givet et indtryk af det milj\u00f8 som Hemmingsen voksede op i. Det samme har Else Moltke og Svend Erik Pontoppidan (M 162) i 1989\/90. Bedst dog de erindringsartikler, der bygger p\u00e5 samtaler med Hemmingsens mor, fru Mine Hemmingsen, der er bragt sidst i denne beretning. Med den barnl\u00f8se tante Ida som en elsket og h\u00f8jt respekteret &#8220;tante&#8221; modtog Werner i sine drenge\u00e5r p\u00e5 Petersgaard k\u00e6rlig omsorg og opdragelse b\u00e5de fra &#8220;upstairs&#8221; og &#8220;downstairs&#8221;, hvor han f\u00e6rdedes lige frit, og hvor han knyttede mange venskabelige b\u00e5nd med de mange unge i sl\u00e6gten, der sommer og vinter g\u00e6stede Petersgaard og gennem \u00e5rene l\u00e6rte at s\u00e6tte pris p\u00e5 den forn\u00f8jelige og musikalske mand. Et indtryk af denne side hos Werner Hemmingsen kom frem i et lille stykke &#8220;Farvel fra vennerne&#8221;, som blev bragt i lokalavisen &#8220;Str\u00e6derne&#8221; og som bringes p\u00e5 side 10. (nedenfor &#8211; reds anm)<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"910\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2285\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P10Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P10Fig1-132x300.jpg 132w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hvad sl\u00e6gtsarkivet gemte<\/strong><\/p>\n<p><strong>C.F. Tietgen og familien Suhr<\/strong><\/p>\n<p>Allerede i den f\u00f8rste beretning fra familiearkivet 1977\/78 n\u00e6vnes en lille brevsamling fra diplomaten, senere general Waldemar Rudolf Raasl\u00f8ff (1815-83) indg\u00e5et som registernummer 22. Han havde i \u00e5rene 1861-63, som s\u00e6rlig overordentlig gesandt, afsluttet en gunstig handelstraktat med Kina. De ret lange fort\u00e6llende breve er skrevet til etatsr\u00e5d O.B. Suhr (M 9) 1863 fra henholdsvis Shanghai og Peking. Til samlingen knytter sig yderligere nogle breve skrevet i Washington 1865 og 1869 og i Rom 1878, et udklip af don engelsksprogede avis &#8220;Friends of China&#8221; i 1863 samt den p\u00e5 side 13 viste liste over kinesiske ord til brug for pr\u00e6sentationen af Raasl\u00f8ff og hans mission overfor kineserne.<\/p>\n<p>Historien om hvorfor disse breve er havnet i det Suhrske familiearkiv er lang og sp\u00e6ndende. Den vil imidlertid p\u00e5 de f\u00f8lgende sider mindre dreje sig om Raasl\u00f8ff og hans mission, men om datidens store navn i finansverdenen, C.F. Tietgen og hans relation til O.B. Suhr og hans familie.<\/p>\n<p>Det materiale der findes i familiearkivet om forbindelserne mellem Suhr og Tietgen og hans kreds er naturligvis beskedent i forhold til det store materiale der findes andetsteds. Et indtryk heraf f\u00e5s ved l\u00e6sningen af Ole Langes doktordisputats: &#8220;Finansm\u00e6nd, str\u00e5m\u00e6nd og mandariner&#8221; om C.F. Tietgen, Privatbanken, Store Nordiske (1968) og forts\u00e6ttelsen. &#8220;Partnere og rivaler&#8221; (1980). Men ogs\u00e5 Suhr-familiens gode ven diplomaten, kammerherre J.F. Sick (1815-84), der ligesom Suhr tidlig var blevet fascineret af den internationale telegraf, som fra midten af \u00e5rhundredet udviklede sig med stormskridt, har efterladt sig en stor samling af rejseminder og dokumenter, der kaster lys over sider af s\u00e5vel Det Store Nordiske Telegraf-Selskab som Danmarks historie. Dette materiale er bl.a. omtalt i en to-siders artikel af Kurt Jacobsen offentliggjort i Berlingske Tidende 29. maj 1994 under titlen &#8220;Mesteren i marken&#8221;. B\u00e5de denne artikel og Ole Langes arbejder har v\u00e6ret anvendt ved udarbejdelsen af n\u00e6rv\u00e6rende artikel, mens J.P. Suhr og S\u00f8ns forretningsarkiv, der er afleveret til Erhvervsarkivet i \u00c5rhus, ikke har v\u00e6ret inddraget.<\/p>\n<p>I \u00e5rsberetningen 1983\/84 er der i afsnittet &#8220;B\u00f8rsen og den Suhrske sl\u00e6gt&#8221; kort fortalt om, hvorledes Suhr til sin d\u00f8d fulgte op p\u00e5 og st\u00f8ttede de fleste af Tietgens store sager ikke mindst realisationen af de store visioner, der f\u00f8rte til etableringen af telegrafiske forbindelser mellem Europa og \u00d8stasien og sikrede Det Store Nordiske Telegraf- Selskab de n\u00f8dvendige aftaler med Rusland og Japan. Her skal blot berettes om, hvorledes bekendtskabet startede og ud fra arkivets materiale fort\u00e6lles lidt om familiernes f\u00e6lles omgang og venskab.<\/p>\n<p>Den unge Tietgen havde efter sin hjemkomst fra England i 1855 l\u00f8st borgerbrev som k\u00f8benhavnsk grosserer og fik kontor p\u00e5 Gammeltorv i det dav\u00e6rende nr. 37, det vil sige i huset ved siden af Suhrs. Noget det ny firma fik h\u00e5nd i var udviklingen af kryolitbrydningen i Gr\u00f8nland for dansk regning. Det var af videnskabsmanden Julius Thomsen i 1853 p\u00e5vist, at rent soda med fordel kunne fremstilles af kryolit ligesom letmetallet aluminium, som i disse \u00e5r vakte stor opm\u00e6rksomhed p\u00e5 verdensudstillingen i Paris. Tietgens interesse for kryolitten bevirkede, at han selv med forskellige participanter i 1856 sendte skonnerten S\u00f8nderjylland og i 1857 skibet Christian til Gr\u00f8nland efter det dyre mineral, der bragtes til Kristianstad ved Haderslev, hvor huset Theob. Weber &#038; Co. havde en fabrik, der snart blev afl\u00f8st af kryolitfabrikken \u00d8resund ved K\u00f8benhavn. Bag Weber &#038; Co. stod J.P. Suhr &#038; S\u00f8n, og da der senere blev givet Julius Thomsen og G. Howitz eneret til at bryde kryolit ved Ivigtut, dannedes Kryolit- Mine- og Handels- Selskabet med en aktiekapital p\u00e5 500.000 rd, hvoraf de 400.000 rd tilh\u00f8rte det Suhrske hus. Som Jens Vestberg skriver i Dansk Biografisk Leksikon 1943 &#8220;at det var p\u00e5 dette felt, at Tietgen kom i forbindelse med det store Suhrske Handelshus, hvis juniorchef O.B. Suhr siden skulle komme til at betyde s\u00e5 meget for hans karriere.&#8221;<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P13Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"916\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2289\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P13Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P13Fig1-131x300.jpg 131w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p>Det skete allerede en sensommerdag i 1856, da syv stork\u00f8bm\u00e6nd samledes p\u00e5 landstedet Bonne Esperance for at dr\u00f8fte oprettelse af en privat bank i K\u00f8benhavn. Baggrunden var, at Nationalbanken ikke evnede at opfylde kravene om hurtighed, nemme l\u00e5n og kreditter, som den nye udvikling inden for handel og produktion havde skabt. Om disse syv m\u00e6nd, hvortil yderligere fem tilsluttede sig, skriver Jul. Schovelin i 1907 i sin store bog om Privatbankens f\u00f8rste 25 \u00e5r bl.a. f\u00f8lgende:<\/p>\n<p>&#8220;Som den sjette og sidste af forretningsm\u00e6ndene, men sikkerlig ej den mindste, skal endelig n\u00e6vnes O.B. Suhr, der netop den 1. januar s.\u00e5. var indtr\u00e5dt som chef i firmaet J.P. Suhr &#038; S\u00f8n. Alene dette gav ham baggrund og relief. Samtiden kendte intet dansk handelshus, som stod over J.P. Suhr &#038; S\u00f8n i magt og ry, en mere samfundstryg position kunne derfor en k\u00f8bmand dengang ikke have. Men den da 43-\u00e5rige mand havde ogs\u00e5 eget v\u00e6rd, var ej blot sin onkels broders\u00f8n, den rige arving efter den bekendte Johannes Theodor, firmaets genoprejser&#8230;. ; Ole Bernt var selv en \u00e6gte Suhr med k\u00f8bmandsblod i \u00e5rerne og medf\u00f8dt myndighed i holdning og f\u00e6rd. Han havde f\u00f8rst taget theologisk examen; sk\u00f8nt det tidlig var blevet aftalt, at han skulle ind i farbroderens forretning ville han f\u00f8rst fuldende de studier han nu en gang, om end under en anden foruds\u00e6tning, var kommet ind p\u00e5, thi hvad man havde begyndt p\u00e5, skulle man altid fuldende. I virkeligheden et h\u00f8jst betegnende karaktertr\u00e6k, der noksom viste hans st\u00f8rre sindelag og faste, klare t\u00e6nkem\u00e5de. Hans v\u00e6sens kerne var overhovedet hele hans liv igennem grundighed og trofasthed, en bred tilforladelighed, som ogs\u00e5 skabte ro og tillidsf\u00f8lelse hos omgivelserne &#8230;.&#8221; S\u00e5ledes var denne mand som ikke mindst i disse \u00e5r skulle f\u00e5 en afg\u00f8rende betydning for Tietgens videre karriere.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>C.F. Tietgen og familien Suhr (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>I oktober 1856 var A.F. Krieger, fru Heibergs trofaste ven, blevet indenrigsminister, og dermed kom der en mand til roret som stod midt i tidens r\u00f8relser og vidste, fra hvilken kant vinden bl\u00e6ste indenfor hovedstadens liberale bourgeoisi. Den 23. december 1856 kunne han give stiftergruppen gr\u00f8nt lys for det nye koncept. Blot var der den alvorlige hage ved de givne tilladelser, at de kun var givet indtil videre, hvilket gruppen fandt var et s\u00e5 usikkert grundlag, at det hele m\u00e5tte falde. F\u00f8rst i l\u00f8bet af februar 1857 lykkedes det en af 12 m\u00e6nd i stifterkredsen, h\u00f8jesteretsadvokat, gehejmekonferensr\u00e5d C. Liebe, for \u00f8vrigt Suhrs sagf\u00f8rer, at forhandle sagen f\u00e6rdig og finde en ordning, som regeringen kunne acceptere og samtidig stifterne sl\u00e5 sig til t\u00e5ls med. Nu stod blot tilbage at finde en egnet mand til direkt\u00f8rposten. Her bragte Suhr og M.G. Melchior, en af m\u00e6ndene fra m\u00f8det p\u00e5 Bonne Esperance og chef for det gamle h\u00f8jt ansete handelshus Moses &#038; S\u00f8n, den kun 28 \u00e5rige Tietgen ind i billedet, idet de bl.a. fremh\u00e6vede hans gode kendskab til og tanker om moderne bankv\u00e6sen. C.A. Broberg fra Grosserer- Societetet, eneindehaver af firmaet C. Broberg \u2014 i sin tid Nordens st\u00f8rste kaffeimport\u00f8r \u2014 der havde tilsluttet sig den oprindelige syvmandsgruppe, var ligesom kollegerne D.B. Adler og E. le Maire s\u00e5 godt inde i udenlandsk bankv\u00e6sen, at de ikke \u00f8nskede bel\u00e6ring af den unge &#8220;manufakturist&#8221;. P\u00e5 tryk af Suhr og Melchior indvilligede Broberg dog til sidst i at unders\u00f8ge, hvor stiv i papirerne den unge Tietgen var, og en dag i april blev han kaldt op hos Broberg og af denne examineret p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. Schovelin skriver:<\/p>\n<p>Det er bekendt nok, at Tietgen ved denne lejlighed ej alene bestod pr\u00f8ven vel, men s\u00e5 fuldst\u00e6ndig indtog Broberg for sig, at denne derp\u00e5 med begejstringens styrke f\u00f8rte hans valg igennem.&#8221;<\/p>\n<p>Det er herefter som Nyrop skriver i 1899 i bogen om J.P. Suhr og S\u00f8n &#8220;forst\u00e5eligt at da Tietgen senere begyndte den store virksomhed, der ligesom bragte nyt liv til det i 1864 mishandlede danske rige, stod Suhr ofte ved hans side. Da &#8220;The North Atlantic Telegraph Company&#8221; en af forl\u00f8berne for &#8220;Det store nordiske Telegraf-Selskab&#8221; stiftedes i 1866 fik Suhr s\u00e6de i dets bestyrelse; han var i 1868 medstifter af &#8220;Det dansk-norsk-engelske Telegraf-Selskab&#8221; og endelig i 1869 af &#8220;Det store nordiske Telegraf-Selskab, i hvis bestyrelse han sad til sin d\u00f8d. I december 1866 var han med til at konstituere &#8220;Det Forenede Dampskibsselskab&#8221; og i april 1872 &#8220;De danske Sukkerfabrikker&#8221;. De Suhrske kapitaler deltog villigt i Tietgens foretagender, og der var samarbejde ogs\u00e5 p\u00e5 andre punkter. Da Kongeriget Norges Hypotekbank i 1860 og 1862 afsluttede et l\u00e5n p\u00e5 1 million specier, afsluttedes det med Privatbanken, J.P. Suhr &#038; S\u00f8n og Salomon Heine i I Hamburg&#8230;&#8221;<\/p>\n<p>Theodor Suhr, O.B.s farbroder og tredje generation i handelshuset, oparbejdede ikke kun en str\u00e5lende forretning indenfor kul og jern, men besk\u00e6ftigede sig ogs\u00e5 med industriel virksomhed og pengeforretninger, som rakte udover landets gr\u00e6nser. O.B. Suhr videref\u00f8rte og etablerede selv kontakter med en r\u00e6kke f\u00f8rende udenlandske huse. Det var bl. a. til Aall&#8217;erne og Treschow i Norge, Pontoppidan og Salomon Heine i Hamburg, Hambroes og Erichsen i England og Edward Bech i USA. Det var forbindelser Tietgen ogs\u00e5 kunne bruge. Is\u00e6r er der grund til at fremh\u00e6ve Herman Gustav Erichsen (1827-90) i Newcastle og London, som kom til at h\u00f8re til den Tietgenske inderkreds. If\u00f8lge Ole Lange &#8220;Tietgens t\u00e6tteste og mest fortrolige samarbejdspartner i 1860&#8217;erne og 1870&#8217;erne i telegrafkoncessionssagerne.&#8221; Medstifter af Store Nordiske og parthaver i den russiske koncession 1869. Selskabets repr\u00e6sentant i London. Han var svoger til O.B. Suhr, idet hans hustru Anna Dorothea Suhr fra k\u00f8bmandsg\u00e5rden i Nyborg (K 12) vor O.B. Suhrs s\u00f8ster. Men ogs\u00e5 en anden svoger b\u00f8r n\u00e6vnes. Det er Ida Marie Suhrs broder k\u00f8bmand Edward Bech, f. 1812, dansk konsul i New York. Ejer af de store jern- og malmminer ved Poughkeepsie ved Hudson floden, som Theodor Suhr havde sat penge i. Bech kom ret ofte til Danmark, hvor bl.a. Tietgen og for \u00f8vrigt ogs\u00e5 H.C. Andersen har m\u00f8dt ham og Erichsen ved O.B. Suhrs g\u00e6stfrie middagsbord. Ingen tvivl om, at man s\u00e5 har dr\u00f8ftet det internationale marked for metalprodukter.<\/p>\n<p>Til Tietgens kreds h\u00f8rer ogs\u00e5 navne som Holmblad, Isberg, Raasl\u00f8ff og diplomaten Frederik Sick. Sidstn\u00e6vnte formentlig en ungdomsven af O.B. Suhr, da han udover familien er den eneste, der i arkivets mange breve anvender tiltaleformen du. Tietgens n\u00e6re officielle b\u00e5nd til Suhr manifesterer sig ikke mindst i \u00e5rene forud og under arbejdet med telegrafkoncessionerne, hvilket giver sig udtryk i korrespondancen med Raasl\u00f8ff, der fra 1856 er i t\u00e6t forretningssamarbejde med Tietgen og i sin ministertid 1866-70 \u00e5rligt modtog 6000 rdl hemmeligt og diskret fra Tietgen mod at give ham og inderkredsen oplysninger om regeringens intentioner og planer. 1874-76 bes\u00f8gte Raasl\u00f8ff atter Kina p\u00e5 officiel mission for den danske regering og Store Nordiske. Suhr mobiliserede i disse \u00e5r sine mange forbindelser i den engelsk- og russisktalende verden i den r\u00e6kke af eksperimenter og projekter som til sidst f\u00f8rer til, at Danmark opn\u00e5r de \u00f8nskede koncessioner, der er grundlaget for Store Nordiskes mange\u00e5rige arbejde bl.a. i det fjerne \u00d8sten. Men da har Tietgen personligt og ved sin intime forretningspartner Herman Erichsen gentagne gange f\u00f8rt forhandlinger i Sct. Petersborg, ligesom Kongehuset har v\u00e6ret indblandet. L\u00f8rdag 25. september 1869 skrev Christian IX s\u00e5ledes et brev til sin datter Dagmar, gift med den senere russiske czar Alexander Ill. Heri fortalte han, at han atter af etatsr\u00e5derne O.B. Suhr og Tietgen indst\u00e6ndigt var blevet anmodet om at henvende sig til czaren for at Tietgen kunne f\u00e5 den koncession han havde s\u00f8gt. Kongen beretter videre, at nogle h\u00f8jtst\u00e5ende russiske herrer har s\u00f8gt at f\u00e5 czaren til at give sig koncessionen, og at disse i s\u00e5 fald blot ville s\u00e6lge den videre, hvorved Danmark ville lide tab. Kongen beskriver Tietgen og Suhr som &#8220;2 meget h\u00e6derlige og vederh\u00e6ftige m\u00e6nd, der sikkert i alle m\u00e5der ville opfylde de til dem stillede vilk\u00e5r i tilf\u00e6lde af, at Telegrafen af Kaiseren blev dem tilst\u00e5et.&#8221;<\/p>\n<p>I denne fase spiller familien Suhrs n\u00e6re omgangsf\u00e6lle kammerherre J.F. Sick en central rolle. Han var karrierediplomat inden han 1857 trak sin tilbage. Af Tietgen og udenrigsministeriet blev han herefter benyttet til delikate halvofficielle Store Nordiske sendelser til Sct. Petersborg 1869, til Holland, Frankrig, Kina og Japan 1870-71. Han var parthaver i Tietgens russiske koncession 1869, hvis erhvervelse han havde stor andel i. I sine ovenfor flere gange citerede b\u00f8ger skriver Ole Lange &#8220;Var Tietgen hjernen i analysen, generalen i udformningen af strategi og taktik, s\u00e5 var kammerherre Sick i denne sag praktikeren og improvisatoren \u2014 mesteren i Marken. Man tror Erichsen, n\u00e5r han om Sicks indsats skrev: &#8220;He has done wonders&#8221;<\/p>\n<p>De fleste af de ovenn\u00e6vnte personer med Tietgen i spidsen overlever etatsr\u00e5d Suhr, der d\u00f8r i 1875. Men det f\u00e6lles slid og ofte nervepirrende arbejde i de mange bestyrelser i f\u00f8rste r\u00e6kke Privatbanken, men ogs\u00e5 i de velg\u00f8rende komiteer, hvor de samme personer g\u00e5r igen som Tordenskjolds soldater, har sat sig spor i familiens sociale liv og den vennekreds der samledes omkring O.B. Suhr og hans enke i hjemmet p\u00e5 Gl. Torv og p\u00e5 det historiske landsted &#8220;S\u00f8lyst&#8221; ved Klampenborg.<\/p>\n<p>Et indtryk heraf giver bl.a. de dagb\u00f8ger og breve fra Danmark, som Herman Erichsens begavede kunstnerinde Nelly Erichsen (K 38) har f\u00f8rt fra sine mange Danmarksbes\u00f8g (jfr. bl.a. 1984\/85, p. 13-16). I 1880 bes\u00f8ger den kun 18-\u00e5rige kunstnerinde for eksempel bl.a. O.B. Suhrs yngste bror, godsejer Johannes Theodor Suhr (M 18) p\u00e5 Rosengaard ved Ringsted, hvor hun opholder sig i tre uger for torsdag den 26. august at tage videre til S\u00f8lyst, hvor hun tager ophold hos sin tante Ida og dennes datter Ida, Nellys 27-\u00e5rige kusine. Her er liggende g\u00e6ster nemlig kammerherre Sick og hans engelske kone Alice. Allerede n\u00e6ste dag er de om aftenen hos familien Tietgen, hvis sommerhus l\u00e5 i det n\u00e6rliggende T\u00e5rb\u00e6k. De f\u00f8lgende dage byder p\u00e5 familiemiddag p\u00e5 S\u00f8lyst, bes\u00f8g af Johan Ludvig Heibergs ven, Sj\u00e6llands biskop Hans Martensen, og mandag var familien til bryllup i Ordrup katolske kirke, hvor en datter af Berlingske Tidende og trykkeris ejer kammerherre Carl Ernst Berlin blev viet til husarl\u00f8jtnanten William Rothe, hvis kontrafej ofte findes i familiens samling af kabinetoptagelser. Fredag 3. september skriver hun om en udflugt til Grib skov og Nakkehoved, hvor kammerherre Sick falder i vandet. N\u00e6ste dag spises med Tietgen og s\u00f8ndag 5. september er der udflugt til Sverige. &#8220;Started by stemmer (stopped by special request from etatsr\u00e5d Tietgen) from Bellevue to &#8220;Helsingfors&#8221;! in Sweden. There we got char-a-banc to H\u00f6gan\u00e4s where we were to have had fresh horses to go on to Kullen&#8230;&#8221; Den 7. rejser Sick, og n\u00e6ste dag bes\u00f8ges de i K\u00f8benhavn, hvor de bor i Stormgade i et dejligt og &#8220;kunstnerisk&#8221; hus &#8220;a mass of lovely things \u2014 armours, china, bronze, picturesw, carvings, venetian mirrors and silver &#8230;&#8221; Ved kammerherre Sicks d\u00f8d i 1884 realiseres hans omfattende samlinger ved en auktion i hjemmet det f\u00f8lgende \u00e5r. I f\u00f8rste \u00e5rgang af Tidsskrift for Kunstindustri fra 1885, side 124-27, beskrives hjemmet og auktionen indg\u00e5ende. Et af de dyreste k\u00f8b g\u00f8res af frk. Ida Suhr, der bl.a. k\u00f8ber en polykrom porcel\u00e6nsgruppe forestillende en j\u00e6ger, der viser en dame i jagtdragt sine skudte fugle (300 kr.!).<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>C.F. Tietgen og familien Suhr (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Efter en udflugt til Fyn er Nelly den 10. tilbage i K\u00f8benhavn og nu g\u00e5r det igen med bes\u00f8g i &#8220;Tietgenkredsen&#8221;, men ogs\u00e5 Johanne Louise Heiberg bes\u00f8ges. Den 22. september er der middagsselskab hos Sicks og den 24. hos Tietgens. Den 25. forskellige afskedsvisitter, bes\u00f8g i Tivoli, hvorefter turen g\u00e5r til Rosengaard, hvorfra det 1. oktober g\u00e5r tilbage til England. Dagbogen er tydelig med til at vise, at det forretningsbekendskab der i 1855 blev etableret mellem Tietgen og Suhr med \u00e5rene udviklede sig til et personligt venskab mellem de to familier. Familiearkivets mange breve taler samme sprog. Sidst et brev skrevet 18. november 1907 fra Laura Tietgen til Nellys s\u00f8ster Anna Dorothea Suhr Erichsen (K 37) i anledning af manden, Oluf Bernt Suhrs (M 40) d\u00f8d.<\/p>\n<p>Som personerne g\u00e5r igen i de mange &#8220;Tietgen bestyrelser&#8221;, g\u00f8r de det ogs\u00e5 i de mange komiteer, som Suhr deltager i. Da Den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik i 1867 afh\u00e6ndes af staten og kommer i vanskeligheder, er det personer som Tietgen og Suhr, sammen med etatsr\u00e5derne L.P. Holmblad og Julius Blom og lensgreve Frijs, der \u00f8konomisk tr\u00e6der til.<\/p>\n<p>C.E. Krag-Juel-Vind-Frijs var en god bekendt af Suhr, jfr. s\u00e5ledes de mange breve i familiearkivet, og en af de tolv m\u00e6nd, der indb\u00f8d til stiftelse af Privatbanken. Fra november 1865 til maj 1870 var han landets regeringschef og udenrigsminister, hvor hans udn\u00e6vnelse af skolekammeraten Waldemar Raasl\u00f8ff til krigsminister vakte stor forundring.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P19Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"369\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2291\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P19Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P19Fig1-300x221.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>C.F. Tietgen i sit kontor.<br \/>Bem\u00e6rk portr\u00e6ttet af O.B. Suhr \u00f8verst til h\u00f8jre.<\/center><\/span><\/p>\n<p>Suhrs navn findes sammen med Tietgen i mange indbydelser og han bliver medlem af den ene komite efter den anden. Han er s\u00e5ledes med i komiteerne for Danmarks deltagelse i verdensudstillingen i Paris 1867 og Wien 1873, ligesom i komiteen for den ark\u00e6ologiske kongres i K\u00f8benhavn 1869, Kunstflidslotteriet og kurator for Vajsenhuset. Hans interesse for opf\u00f8relsen af Frederiksborg slot og samarbejde med brygger J.C. Jacobsen er omtalt i tidligere beretninger fra familiearkivet og i Marie-Leeise J\u00f8rgensens (K 129) monografi om Ugerl\u00f8se Kirke, der udsendtes af Stiftelse som s\u00e6rtryk af &#8220;Fra Holb\u00e6k Amt&#8221; 1977.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P19Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"266\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2293\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P19Fig2.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P19Fig2-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p>S\u00e6rlig markant var Suhrs interesse for kirkelige forhold, og her har han meget til f\u00e6lles med grundtvigianeren C.F. Tietgen. Det var s\u00e5ledes O.B. Suhr og Tietgen som i 60&#8217;ernes begyndelse satte en indsamling i gang til en kirke i T\u00e5rb\u00e6k, der blev rejst under krigen og indviedes i juni 1864 i overv\u00e6relse af Kongen og Dronningen. Ogs\u00e5 i forbindelse med Marmorkirken i K\u00f8benhavn n\u00e5ede Suhr at give en finger med i de f\u00f8rste indsamlinger. Tietgen havde i sommeren 1874 k\u00f8bt Marmorkirken med omliggende plads med det form\u00e5l at bygge den f\u00e6rdig. Det tog ham 20 \u00e5r at gennemf\u00f8re opbygningen, og det kostede ham personligt over 1 million kroner. Da var Suhr for l\u00e6ngst d\u00f8d, men hans enke, handelshusets sidste chef, deltog i indvielsen den 19. august 1894.<\/p>\n<p>Et andet kirkeprojekt, som Suhr var st\u00e6rkt involveret i, var bygningen af en ny kirke i Ugerl\u00f8se, der den gang ejedes af Den Suhrske Stiftelse, i hvis direktion etatsr\u00e5d Suhr var det absolut ledende medlem. Han havde, bl.a. som medlem af komiteen for det s\u00e5kaldte Frederiksborg \u2014 eller Kunstflidslotteri, gode kontakter med f\u00f8rende kredse indenfor h\u00e5ndv\u00e6rk og kunstindustri og har formentlig skaffet de n\u00f8dvendige kontakter og fore-sl\u00e5et N.P.G. Hols\u00f8e som arkitekt for kirkebyggeriet.<\/p>\n<p>Kirken blev indviet 26. november 1876, og det er tankev\u00e6kkende, at dette var f\u00e5 \u00e5r efter, at Tietgen havde k\u00f8bt ruinen af Marmorkirken og forpligtet sig til at fuldf\u00f8re den. M\u00e5ske har O.B. Suhr, som Marie-Leeise J\u00f8rgensen skriver, f\u00f8lt sig inspireret herfra til under beskednere former, at g\u00f8re noget lignende.<\/p>\n<p>I beretningen 1993\/94 om &#8220;H.C. Andersen og det Suhrske Hus&#8221;, hvor s\u00e5vel Raasl\u00f8ff, Sick og Edward Bech omtales, fremstilles Suhr af Andersen som den myndige kolde og utiln\u00e6rmelige rigmand, hvis opm\u00e6rksomhed digteren bestandig pr\u00f8ver at tiltr\u00e6kke. P\u00e5 samme m\u00e5de har den 16 \u00e5r yngre Tietgen formentlig virket. Men denne mand, som, if\u00f8lge Jens Vestberg i Dansk Biografisk Leksikon 1943, i det ydre kunne se s\u00e5 ensom, overlegen og barsk ud, ejede i sit indre ogs\u00e5 romantiske strenge, der kunne give sig udtryk b\u00e5de i en stor f\u00f8lsomhed og drengeagtig k\u00e5dhed som kun undtagelsesvis kom til syne for andre end den n\u00e6re sl\u00e6gt og vennekredsen. Heri lignede han Suhr. Og havde Suhr betydet meget for den unge Tietgen og hjulpet ham til at realisere mange af hans visioner og dr\u00f8mme, s\u00e5 vidste Tietgen at geng\u00e6lde det ogs\u00e5 efter Suhrs d\u00f8d 1875 i det venskab, der opstod mellem de to familier.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hos fr\u00f8ken Ida Suhr p\u00e5 Petersgaard<\/strong><\/p>\n<p>Uddrag af Tove Castenskiolds fire artikler&#8221;Herreg\u00e5rdsliv&#8217; bragt i Tidens Kvinder efter\u00e5ret 1953.<\/p>\n<p>&#8220;Vi bagte fem &#8211; seks gange om dagen&#8221; (I)<\/p>\n<p>Urokkelig trofasthed og livslang hengivenhed er begreber, der just ikke er almindelige nu om dage hos mennesker, der gennem deres arbejde er knyttet til en familie; tiden har forflygtiget den slags f\u00f8lelser. N\u00e5r det derfor sker, at man ret tilf\u00e6ldigt tr\u00e6ffer et menneske, der gennem hele sit liv har v\u00e6ret knyttet til den samme sl\u00e6gt og med k\u00e6rlighed og dyb samh\u00f8righedsf\u00f8lelse kan tjene denne i 50 \u00e5r, s\u00e5 ikke blot standser man og lytter, hvis man kan f\u00e5 vedkommende til at tale, men man f\u00f8ler ogs\u00e5 lyst til at berette herom til andre:<\/p>\n<p>Sidder man overfor fru Mine Hemmingsen i hendes hyggelige lejlighed i Gammel Torv 22 i K\u00f8benhavn, f\u00f8ler man, at man er i godt selskab, og n\u00e5r hun taler om &#8220;sin fr\u00f8ken&#8221; Ida Suhr til Petersg\u00e5rd, og beretter om fordums tiders herreg\u00e5rdsliv, om fester og arbejdsfyldte hverdage, f\u00e5r man det klareste indtryk af, at hele den tilv\u00e6relse, der nu omtrent er en saga blott, ikke kun var baseret p\u00e5 overklassens bedre \u00f8konomi og herreg\u00e5rdslivets deraf f\u00f8lgende st\u00f8rre glans, samt tjenerskabets betydelig st\u00f8rre arbejdsindsats og mindre personlige krav, men langt mere betydningsfuld er den fornemmelse, man f\u00e5r af ansvarsf\u00f8lelse og interesse fra herskabets side for de folk, der fra barndommen og lige til de blev gift og &#8220;fik deres eget&#8217; h\u00f8rte til, og hvis ve og vel l\u00e5 g\u00e5rdens ejer p\u00e5 sinde, ligesom den store tjenerstab med hengivenhed og trofasthed f\u00f8lte sig ubrydeligt knyttet til den familie, i hvis tjeneste de fra de purunge \u00e5r var indtr\u00e5dt. Alt dette klinger igennem fru Hemmingsens beretning, og at hun ogs\u00e5, ud fra dette synspunkt, misbilliger de moderne unges ustandselige skiften fra plads til plads, er forst\u00e5elig.<\/p>\n<p>&#8211; I min tid gjaldt andre v\u00e6rdier, kan de sige mig, hvad godt der kommer ud af de forhold, der hersker nu om dage, for nogen af parterne? De unges mangel p\u00e5 evne til at underordne sig er til skade for deres uddannelse og arbejde, h\u00e6vder fru Hemmingsen bestemt. F\u00f8r tiden blev man i sin plads, og det at komme I huset betragtedes ikke som noget mindrev\u00e6rdigt, s\u00e5dan som de unge nu om dage ynder at se p\u00e5 det. Jeg tiltr\u00e5dte min plads som husholdningselev i 1907. Det var meget eftertragtelsesv\u00e6rdigt at komme til Petersg\u00e5rd i fr\u00f8ken Suhrs tjeneste. Jeg var temmelig benovet \u2022 men&#8230; jeg havde v\u00e6ret i syv \u00e5r hos en k\u00f8bmandsfamilie og kunne da lave mad, troede jeg! Men jeg opdagede jo hurtigt, hvor meget der manglede; det blev der dog nogenlunde hurtigt b\u00f8det p\u00e5, for det f\u00f8rste \u00e5r blev jeg l\u00e6rt op af den gamle husjomfru, der tidligere havde v\u00e6ret sytten \u00e5r p\u00e5 Egeskov.<\/p>\n<p>&#8211; Arbejdsdagen var p\u00e5 de tider lang, men der var ingen, der dr\u00f8mte om at beklage sig; man havde jo kr\u00e6fterne for at bruge dem, og s\u00e5dan h\u00f8rte det sig til, forts\u00e6tter fru Hemmingsen. Vi begyndte klokken seks \u2014 det vil sige, husjomfruen eller en elev stod naturligvis op en time f\u00f8r for at l\u00e6gge franskbr\u00f8dsdejg. S\u00e5 gik det slag i slag til 9-10 om aftenen, m\u00e5ske med en times hvil midt p\u00e5 dagen, hvis der ikke var noget s\u00e6rligt, men det var der jo for det meste. Hver tredje s\u00f8ndag havde pigerne en fridag p\u00e5 skift, og det var vi tilfredse med.<\/p>\n<p>Man regnede Petersg\u00e5rd for en m\u00f8nsterhusholdning og var stolt af at h\u00f8re til der. Personalet bestod af en husjomfru \u2014 det var alts\u00e5 mig, Mine Hansen \u2014 en kokkepige, en tjener, kammerjomfruen, to stuepiger, kusk og stalddreng. Det blev jo til en hel del m\u00e5ltider dagen igennem, efter at fr\u00f8kenen havde f\u00e5et sin te p\u00e5 sengen klokken 71\/2 (klokken 7 blev der b\u00e5ret mange kander vand op til fr\u00f8kenens siddebadekar), og herskabet med g\u00e6ster f\u00e5et morgenmad nede kl. 9, var der frokost, altid med varme retter, kl. 1, te med alt fint bagv\u00e6rk kl. 4, middag med fra 4 til 7-8 retter kl. 7 og te kl. 91\/2. Dertil kom s\u00e5 tjenerskabets m\u00e5ltider: morgenmad 61\/2, frokost med sm\u00f8rrebr\u00f8d og kaffe kl. 9, middag med 2 retter kl. 12, kaffe med friskbagt kringle kl. 3 og aftensmad, koldt bord og levninger kl. 6. Der spistes strengt klassevis ved to borde, jomfruerne for sig og pigerne for sig. Jeg var ikke kl\u00e6dt i &#8220;almindeligt&#8217; t\u00f8j hele sommeren \u2014 men hvad gjorde det, vi havde det jo udm\u00e6rket der, hvor vi var, og pigerne rejste aldrig f\u00f8r de blev gift. L\u00f8nnen for stuepiger l\u00e5 omkring 12-14 kr. m\u00e5nedlig. Jeg fik 33 kr. Firehundrede kroner \u00e5rlig var det g\u00e6ngse p\u00e5 g\u00e5rdene for en husjomfru. Men man kunne ogs\u00e5 k\u00f8be en smuk dragt i Magasin du Nord for 35 kr. S\u00e5 svarer det egentlig ikke til priserne nu? S\u00e5 nogenlunde da.<\/p>\n<p>&#8211; Men for at komme tilbage til maden \u2014 fru Hemmingsen skutter sig velbehageligt \u2014 s\u00e5 var det jo ikke sm\u00e5ting, der skulle skaffes. Vi bagte 5-6 gange daglig, og n\u00e5r s\u00e5 syltning og henkogning kom til, kunne dagens timer jo nok f\u00e5 ben at g\u00e5 p\u00e5. Desuden havde vi noget, vi kaldte k\u00f8dkrogen, en muret, tosidet krog med tag over, hvor vi h\u00e6ngte alt t\u00e6nkeligt k\u00f8d op, vildt og tamt, og den skulle gerne v\u00e6re velforsynet. Frysebox var der ikke noget, der hed, men vi havde et k\u00e6mpeishus fyldt med is, der var hugget om vinteren og k\u00f8rt ind, og her lavede vi en hulning ind i isen med to l\u00e5ger for \u2014 og puttede m\u00e6lk og sm\u00f8r og meget andet ind.<\/p>\n<p>Var der aldrig tale om, at husholdningen kunne blive for dyr?<\/p>\n<p>&#8211; Nej, egentlig ikke, dog blev alting sat betydeligt ned, da krigen kom i 1914. men min s\u00f8ster, der tjente hos Edvard Brandes, kunne sommetider f\u00e5 lidt at h\u00f8re om priserne, men s\u00e5 tilf\u00f8jede han smilende: &#8220;Det er kun s\u00e5dan almindelig kritik, fr\u00f8ken Hansen, det skal de ikke tage Dem n\u00e6r. Hun siger altid, at det var en dejlig tid i hans hus; han var s\u00e5 klog og fin.<\/p>\n<p>Fort\u00e6l mig, hvorledes gik det til, at Mine Hansen blev Mine Hemmingsen?<\/p>\n<p>Jo se, min man var tjener p\u00e5 Petersg\u00e5rd og havde v\u00e6ret knyttet til sl\u00e6gten fra 1897. 11 \u00e5r efter, at jeg kom til Petersg\u00e5rd, forlovede vi os, men vi blev f\u00f8rst gift i 1913 \u2014 fr\u00f8kenen yndede ikke at have gifte folk i sin tjeneste. Det var der jo desv\u00e6rre ikke noget .11 g\u00f8re ved, s\u00e5 min mand s\u00f8gte ind til postv\u00e6senet, og vi flyttede til K\u00f8benhavn. Der fik vi vore to b\u00f8rn, en pige der nu er 44 \u00e5r og gift i Svendborg, og en s\u00f8n, der er 42 og nu om en bibesk\u00e6ftigelse har overtaget sin fars stilling som portner her p\u00e5 den Suhrske stiftelse, hvor jeg bor. Men efter nogle f\u00e5 \u00e5rs forl\u00f8b sendte fr\u00f8kenen bud efter os igen, vi fortr\u00f8d bestemt aldrig, at vi br\u00f8d alle broer af og vendte tilbage til Petersg\u00e5rd. B\u00f8rnene tog fr\u00f8kenen ogs\u00e5 med, og ved vor tilbagekomst blev min mand udn\u00e6vnt til hushovmester, hvad han naturligvis betragtede som en udm\u00e6rkelse og en anerkendelse af den tjenestetid, der var forl\u00f8bet siden han som fjorten\u00e5rig ungtjener kom til S\u00f8lyst i 1897, og fr\u00f8kenen stoppede hans f\u00f8rste l\u00f8n i lommen p\u00e5 ham og sagde: &#8220;Nu passer du p\u00e5 pengene, min dreng!&#8221; Hun var enest\u00e5ende &#8230;<\/p>\n<p>Vi, min mand og jeg, havde 18 \u00e5r sammen her efter fr\u00f8kenens d\u00f8d. Nu er jeg alene, og jeg savner ham ubeskriveligt. Han var s\u00e5dan en god og flink man, smuk og h\u00f8j og rank, og han fik ogs\u00e5 bel\u00f8nningsmedaljen \u2014 som jeg nu fik den i maj, for 50 \u00e5rs tjeneste i familien. Som 71-\u00e5rig passer jeg nu hele den etage p\u00e5 Gammeltorv, hvor stiftelsen har kontorer, og hvor jeg gik da jeg var 21. Det havde jeg ikke t\u00e6nkt mig dengang! Men det er ikke for det, jeg g\u00e5r da ogs\u00e5 ud nu og da og hj\u00e6lper til ved store middage i familien eller i ambassaderne. Men ingenting bliver jo lavet som i gamle dage: de indbagte ting, de sene gel\u00e9retter og smukt opsatte kager eksisterer ikke mere nu til dags, hvor alting skal g\u00e5 i en flyvende fart. Men det morer mig alligevel; jeg kender jo s\u00e5 mange mennesker, ikke blot dem, der h\u00f8rer til familien og vennekredsen p\u00e5 Petersg\u00e5rd, men vi var jo 6 piger og to drenge i mit gode barndomshjem, og pigerne har alle v\u00e6ret i huset, inden de blev gifte.<\/p>\n<p>Min \u00e6ldste s\u00f8ster blev husjomfru hos grev Preben Ahlefeldt p\u00e5 Skovsbo; en anden s\u00f8ster var hos kammerherre Zahle i Stockholm, og derp\u00e5 som sagt hos Edvard Brandes, og en tredje var kammerjomfru p\u00e5 Valdemar slot.<\/p>\n<p>&#8220;Godsejer af gammeldags st\u00f8bning&#8221; (II)<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Ida Suhr var et meget s\u00e6rpr\u00e6get menneske. M\u00e5ske forekom hun fremmede lidt stiv, lidt gammeldags fornem, men alle, der kendte hende, vidste, hun havde et hjerte af guld. Hun var godsejer af den gamle skole, gav sig fuldt og helt til det sted, hun elskede s\u00e5 h\u00f8jt, og som hun havde arvet efter sin dygtige mor, Ida Marie, f\u00f8dt Bech, det gamle, ansete Suhrske hus&#8217; sidste chef, der i 1897 lukkede sine \u00f8jne p\u00e5 S\u00f8lyst. Streng var m\u00e5ske Ida Suhr, og hun forlangte at blive adlydt, men hendes retf\u00e6rdighedssans, hendes interesse for hvert eneste medlem af den store husholdning og hver &#038;I, der var ansat p\u00e5 g\u00e5rden og i skoven, var dyb og \u00e6gte, deres ve og vel l\u00e5 hende st\u00e6rkt p\u00e5 sinde, og hendes omhu for hver enkelt bliv geng\u00e6ldt med varm hengivenhed. Netop derfor elskede &#8220;fr\u00f8kenen&#8221; julen; det bragte hende alle dem n\u00e6r, som var knyttet til hende og hele det engang fastlagte program blev fulgt p\u00e5 det n\u00f8jeste. Men forud var g\u00e5et en travl tid.<\/p>\n<p>Som sagt er Petersg\u00e5rds mange\u00e5rige husjomfru, fru Mine Hemmingsen, i besiddelse af en sj\u00e6lden hukommelse. Den str\u00e6kker sig s\u00e5 vidt, at hun kan huske navnene p\u00e5 de g\u00e6ster, der bes\u00f8gte fr\u00f8ken Suhr den f\u00f8rste sommer, hun som den unge husholdningselev Mine Hansen havde tiltr\u00e5dt sin ny plads. Hun n\u00e6vner blandt andre kammerherre Juel fra Krabbesholm, godsejer Bech fra Valbyg\u00e5rd, grev Raben og den smukke grevinde Nina fra Lekkende med d\u00f8trene Lili (Osborne) og Suzanne (Lassen) til hest, og b\u00f8rn og g\u00e6ster i ponyvogn \u2014 det var en malerisk cirkus. n\u00e5r de kom, siger fru Hemmingsen. Hendes &#8220;yndlingsg\u00e6ster&#8221; var den senere kammerherreinde Zahle, hvis mand p\u00e5 dette tidspunkt var legationssekret\u00e6r i Stockholm og bagefter blev gesandt i Berlin. Hun medbragte sine sm\u00e5 d\u00f8tre, Wanda, nu gift med oberst Tarras-Wahlenberg, og Britta, nu fru skibsreder Klaveness, der stadig bes\u00f8ger fru Hemmingsen med deres b\u00f8rn, og hvis fotografier rundt omkring i hendes hyggelige stuer er hendes stolthed. Men det var ikke blot &#8220;dem fra g\u00e5rdene&#8221;, som Herman Bang sagde, der bes\u00f8gte fr\u00f8ken Suhr. Hendes k\u00e6re kunstnere, vennerne fra Skagen, boede ogs\u00e5 i ugevis p\u00e5 den sk\u00f8nne, hvide g\u00e5rd ved Sm\u00e5landshavet. Malerne Ancher og Skovgaard med familier var faste g\u00e6ster. En altertavle i Stensby kirke er et af Skovgaards arbejder, og maleren Wilhjelm har ogs\u00e5 malet flere billeder fra Petersg\u00e5rd og egnen her omkring. Zakarias Nielsen var en k\u00e6r g\u00e6st, og fr\u00f8ken Suhr s\u00f8rgede omhyggeligt for at skaffe ham ro ved arbejdet p\u00e5 &#8220;Mands Vilje&#8221;, der blev skrevet en sommer p\u00e5 Petersg\u00e5rd og handler om denne.<\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Hos fr\u00f8ken Ida Suhr p\u00e5 Petersgaard (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Disse kunstnere, der med deres livslyst, deres hum\u00f8r og betydeligt mere frigjorte livsf\u00f8relse end den, der almindeligvis levedes p\u00e5 herreg\u00e5rdene, m\u00e5 have fundet genklang i en side af Ida Suhrs karakter, hun ikke viste til hverdagsbrug, noget kunstnerisk, der ogs\u00e5 gav sig udtryk i hendes gl\u00e6de over musik, hendes klaverspil og hendes k\u00e6rlighed til at l\u00e6se h\u00f8jt \u2014 hun fik undervisning heri af Emil Poulsen, og l\u00e6ste meget \u2014 og godt \u2014 up rundt omkring p\u00e5 hospitalerne. Faktum er i hvert fald, at hun aldrig var gladere, aldrig more frigjort, end n\u00e5r hun aflagde genvisit i kunstnerkolonien hvert \u00e5r i september. Hun horde p\u00e5 Br\u00f8ndums hotel, og damerne her samt familien Ancher stod hende s\u00e6rlig &#8216;bur, Her skulle hun hverken repr\u00e6sentere eller virke ved sit oph\u00f8jede eksempel \u2014 her vis hun blot menneske i en kreds, der morede og interesserede hende, og som hun hi lidt af. Imedens blev der gjort hovedrent p\u00e5 Petersg\u00e5rd efter sommerferiens strabadser, og folkene havde deres traditionelle ferie, de unge piger 4 dage, husjomfruen 10 \u2014 og alle var tilfredse hermed. P\u00e5 Ida Suhrs f\u00f8dselsdag, der altid tilbragtes p\u00e5 Skagen, skarv denne et brev til folkene, via fru Hemmingsen, en art bordtale, der blev l\u00e6st h\u00f8jt vrid den festmiddag, som serveredes for hovedbygningens stab. Stil var der over al rides f\u00e6rd.<\/p>\n<p>Ved fr\u00f8ken Suhrs hjemkomst begyndte jagts\u00e6sonen, og hermed ogs\u00e5 de store middage. Fru Hemmingsen har overladt os et par menuer \u2014 men desv\u00e6rre er de &#8220;rigtig store&#8221; bortkommet. I vore moderne \u00f8rer lyder imidlertid disse ogs\u00e5 yderst acceptable; h\u00f8r engang:<\/p>\n<p>27. oktober, 25 personer:<\/p>\n<div style=\"text-align:center;\">Suppe i kopper<br \/>\nChampignons \u00e0 la creme, ristet br\u00f8d<br \/>\nFarserede h\u00f8ns med kastanjer og tr\u00f8fler<br \/>\n\u00d8sters og fisk i mayonnaise<br \/>\nDyreryg med salat, compot<br \/>\nPanerede jordskokker<br \/>\nIs<br \/>\nDessert<\/div>\n<p>En hverdagsmiddag:<\/p>\n<div style=\"text-align:center;\">Melon<br \/>\nChampignons \u00e0 la creme, ristet br\u00f8d<br \/>\nLaks \u00e0 la Cherbourg<br \/>\nRegnspover, salat, gele<br \/>\nKaramelis<br \/>\nCaffe<\/div>\n<p>En mere beskeden middag fra 1913:<\/p>\n<div style=\"text-align:center;\">Jordskoksuppe<br \/>\nRistede \u00f8sters, ris og carry<br \/>\nHjerper m.m.<br \/>\nCordon med tomatsauce<br \/>\nOstest\u00e6nger<br \/>\nAppelsingele og kager<br \/>\nFrugt Caffe<\/div>\n<p>En af samme genre:<\/p>\n<div style=\"text-align:center;\">Klar suppe<br \/>\nHummer i carry<br \/>\nFarserede h\u00f8ns m. tr\u00f8ffel<br \/>\nDyreryg, salat, compot<br \/>\nAnanasfromage<br \/>\nFrugt<br \/>\nCaffe<\/div>\n<p>Men var sommeren lys og munter med masser af liggende g\u00e6ster og med udflugter og fester p\u00e5 nabog\u00e5rdene, og efter\u00e5ret jagternes og de store middages tid, s\u00e5 var julen traditionernes og hyggens stemningsfulde h\u00f8jtid, hvor alt gik efter de engang vedtagne regler \u00e5r ud og \u00e5r ind med godsets ejerinde, fr\u00f8ken Ida Suhr, som det naturlige midtpunkt. Allerede i november begyndte forberedelserne. Dejgen til brunekager af 16 pund mel og til pebern\u00f8dderne af 10 pund blev lagt, og fra 15 december blev der bagt kasser fulde af forskelligt bagv\u00e6rk hver eneste dag. Lillejuleaften var enkerne og b\u00f8rn fra sognet inviteret til risengr\u00f8d og fl\u00e6skesteg kl. 2, bagefter juletr\u00e6 i rullestuen, hvor frk. Suhr l\u00e6ste juleevangeliet, og salmer blev afsunget. Kulminationen var naturligvis gaverne, et stykke nyttigt pro persona, og til slut en pakke med fl\u00e6sk, oksek\u00f8d, ris, kaffe og sukker \u2014 og s\u00e5 hjem kl. 5. S\u00e5dan havde det altid v\u00e6ret \u2014 og s\u00e5dan var det godt. For \u00f8vrigt er skikken bibeholdt den dag i dag \u2014 den nuv\u00e6rende ejers frue, kammerherreinde Clara Juel, inviterer stadig til lillejuleaften, men tiderne har jo forandret sig, s\u00e5 helt som i fr\u00f8kenens tid kan det jo ikke blive mere, mener fru Hemmingsen.<\/p>\n<p>Og s\u00e5 kom selve juleaften, hvor alle folkene fik risengr\u00f8d og g\u00e5s \u2014 og fr\u00f8kenen og hendes g\u00e6ster det samme. Klokken 8 samledes alle til juletr\u00e6 i den hvide vestibule med fr\u00f8ken Suhr som den glade og oplagte v\u00e6rtinde. F\u00f8rst l\u00e6ste hun evangeliet \u2014 og s\u00e5 dansede man om juletr\u00e6et, og det skulle g\u00e5 st\u00e6rkt, ellers gjorde v\u00e6rtinden vr\u00f8vl over, at g\u00e6sterne altfor hurtigt blev tr\u00e6tte! Med venlige ord og muntre bem\u00e6rkninger uddelte den aldrende dame s\u00e5 et v\u00e6ld af gaver (efter \u00f8nskeseddel) til g\u00e6sterne og folkene.<\/p>\n<p>F\u00f8rste juledag var den store freds- og hviledag p\u00e5 g\u00e5rden. Allerede fra morgenstunden tog godsejerinden og eventuelle g\u00e6ster til kirke i Vordingborg og tilbragte resten af dagen p\u00e5 Rosenfeldt, som ejedes af fr\u00f8ken Suhrs kusine, f\u00f8dt Bech. Kammerherreinde Oxholm var en meget markant personlighed, f\u00f8dt i Amerika af danske for\u00e6ldre, og til trods for, at hun i hele sin \u00e6gteskabstid havde levet p\u00e5 Rosenfeldt, talte hun alligevel dansk med den voldsomste accent. At have truffet disse to st\u00e6rke personligheder, Ida Suhr og Sofie Oxholm, m\u00e5 absolut betragtes som en oplevelse. Til trods for deres n\u00e6re sl\u00e6gtskab var de alligevel tilsyneladende forskellige som ild og vand; men mange f\u00e6lles karaktertr\u00e6k m\u00e5 de alligevel have haft, der resulterede i lidenskabelige divergenser af format. Hvilket dog ikke forhindrede dem i at omg\u00e5s flittigt, og f\u00f8rste juledag var en af de store dage, kammerherreindens f\u00f8dselsdag. Hermed var julen imidlertid langt fra forbi. Anden juledag gik det l\u00f8s igen med g\u00e6ster b\u00e5de til frokost og middag, og tredje juledag holdt fr\u00f8ken Suhr tidlig middag for funktion\u00e6rer, skovrideren, pr\u00e6st og l\u00e6ge \u2014 med egne g\u00e6ster, naturligvis \u2014 og middagen efterfulgtes af stort lotteri, te og julekage. Man skiltes dog allerede kl. 10. Selv gamle k\u00e6mper med en selskabelig udholdenhed, der slet ikke kendes i dag, tr\u00e6nger nu og da til hvile.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Hos fr\u00f8ken Ida Suhr p\u00e5 Petersgaard (fortsat)<\/p>\n<p>&#8220;Huset med det gr\u00f8nne tr\u00e6&#8221; (III)<\/p>\n<p>Tre ord g\u00e5r igen i den gode husjomfru Mine Hemmingsens beretning om herreg\u00e5rdsliv op til den anden verdenskrig \u2014 Gammel Torv 22 &#8230;.<\/p>\n<p>F\u00f8rst i januar, n\u00e5r julens tr\u00e6ngsler var ovre, pakkede vi til k\u00f8benhavnerrejsen.<\/p>\n<p>Rosendahl kom med sine flyttel\u00e6s \u2014 det gik endnu p\u00e5 de tider med hestevogn \u2014 for der var mangt og meget, der skulle med, n\u00e5r hele den store husholdning skiftede kvarter. S\u00f8lvt\u00f8j, d\u00e6kket\u00f8j, senget\u00f8j, syltet\u00f8j \u2014 og det store flygel; der var jo kun delvis m\u00f8bleret p\u00e5 Gammel Torv, og fr\u00f8kenen ville intet savne. Vi rejste med gl\u00e6de, for dels var det jo en stor adspredelse, dels var husholdningen jo langt lettere i K\u00f8benhavn og f\u00f8rst og fremmest bagningen. Her var det bare at sende bud til Rubow, og s\u00e5 kom det hele ind ad d\u00f8ren, br\u00f8d, vol au venter, snitter; der var ikke noget med at skulle st\u00e5 op midt om natten for at l\u00e6gge dejg! Fr\u00f8kenen holdt stor selskabelighed i byen; m\u00e5ske kan man sige, at det gik mere forment og stilfuldt til derinde, fr\u00f8kenen var jo en fremragende v\u00e6rtinde. Jeg husker bl.a. en stor kunstnersouper med 70 g\u00e6ster og hyppige familiemiddage. Der blev ogs\u00e5 afholdt en fest for alle, der f\u00f8r i tiden havde haft tilknytning til Petersg\u00e5rd, joh, fr\u00f8ken Suhr var en overlegen og myndig v\u00e6rtinde, hendes borde var sk\u00f8nt d\u00e6kkede, maden og vinen perfekt, og hendes folk var dygtige og kendte n\u00f8je hendes \u00f8nsker \u2014 der var v\u00e6rdighed og stil over alt, hvad hun havde med at g\u00f8re. N\u00e5r vi rejste til byen, havde vi fire heste med samt karet og landauer, kusk og tjener. Fr\u00f8kenen k\u00f8rte p\u00e5 Langelinie hver dag, f\u00f8rst i 1912 k\u00f8bte hun den store bil.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P29Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"244\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2295\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P29Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P29Fig1-300x183.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Herman Gustav Erichsen og Anna Dorothea Suhr (K 17)<br \/>med 5 af deres 6 b\u00f8rn<\/center><\/span><\/p>\n<p>Det gik strengere og mere formfuldt til p\u00e5 Gammel Torv end selv p\u00e5 Amalienborg, p\u00e5stod fr\u00f8ken Suhrs nev\u00f8er. At \u00e6gteparret Hemmingsen indtog en s\u00e6rstilling i huset, var der ikke det mindste tvivl om. De var hendes betroede folk, men ogs\u00e5 venner, hun satte overm\u00e5de stor pris p\u00e5. Fru Hemmingsen r\u00e5dede eneherskende i sit k\u00f8kken, og Hemmingsen var den f\u00f8dte butler \u2014 han er som sprunget ud af en engelsk roman, blev der sagt, h\u00f8j smuk og v\u00e6rdig.<\/p>\n<p>Fru Hemmingsen lod sig glad og gerne &#8220;l\u00e5ne&#8221; ud til husets venner. Hun mindes med sin fabelagtige hukommelse en souper i 1908, som grev Ahlefeldt fra Egeskov gav i pal\u00e6et i Amaliegade. Af luft levede man ikke p\u00e5 de tider. Prins Gustav og prinsesserne Thyra og Dagmar var til stede, og menuen bestod af: Bouillon, risotto, fiskeboller og hummer rettet an i s\u00f8lvkasseroller. Lammekoteletter med gemyse \u2014 alt naturligvis varmt. Men s\u00e5 holdt de kolde retter deres indtog: Anretninger i massevis, hvoraf formidleren af disse retter n\u00e6vner g\u00e5selever-mousse, hummer-mousse, skinke-mousse, lagkager og is. Mellem dansene serveredes frugtsalater, creme-is af forskellig art, pyntekager samt appelsin- og citronlimonade.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P29Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"575\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2297\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P29Fig2.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P29Fig2-209x300.jpg 209w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Ungdomsbillede (1889) af frk. Ida Suhr<br \/>og hendes kusine Nelly<br \/>\nErichsen (K 38)<\/center><\/span><\/p>\n<p>Der eksisterer naturligvis mange historier om fr\u00f8ken Suhr; en s\u00e5 st\u00e6rk personlighed som hun m\u00e5tte s\u00e6tte sine spor i mange menneskers tilv\u00e6relse, og hendes godg\u00f8renhed var stor \u2014 men hemmelig. Ingen anede, hvor mange hun hjalp \u2014 hun kendte mennesker af alle slags, og tit vaktes hendes sympati for folk, som man skulle synes stod hendes idealer og moralske synspunkter fjernt. Men sm\u00e5lighed l\u00e5 ikke for fr\u00f8ken Suhr \u2014 og trods sin tilsyneladende strenghed var hun en person af format. Hun sagde ogs\u00e5 altid ganske n\u00f8je hvad hun t\u00e6nkte; en gang var Christian X hendes g\u00e6st, og kongen t\u00e6ndte sig i distraktion en cigaret. Fr\u00f8ken Suhr betragtede majest\u00e6ten strengt: &#8220;Deres Majest\u00e6t! I mit hus ryger man ikke, f\u00f8r man bliver budt!&#8221; Kongen slukkede. P\u00e5 Petersg\u00e5rd m\u00e5tte man overhovedet ikke ryge inden d\u00f8re, hvorimod der p\u00e5 Gammel Torv var en s\u00e6rlig rygestue til herrerne.<\/p>\n<p>Artikelserien slutter i Tidens Kvinder nr. 36 3. september 1957 med artiklen &#8220;Den Suhrske G\u00e5rd i dag&#8221; IV. Den handler bl.a. om fr\u00f8ken Suhrs sidste \u00e5r, hun d\u00f8de i 1938, og om g\u00e5rdens beboere i Mine Hemmingsens tid i Stiftelsen og Ida Suhrs s\u00f8sters datters\u00f8n oberstl\u00f8jtnant Palle luel (M 203), der en \u00e5rr\u00e6kke beboede den store lejlighed p\u00e5 \u00f8verste etage, hvorfra Mine Hemmingsens s\u00f8n Werner senere residerede indtil han for f\u00e5 \u00e5r siden fik anvist en mindre bolig i huset, hvor han boede indtil han kom p\u00e5 plejehjem.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P31Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"323\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2299\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P31Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P31Fig1-300x194.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Petersgaard<\/center><\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P32Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"752\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2301\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P32Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9798_P32Fig1-219x300.jpg 219w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1997\/98 Indhold: Parti fra den r\u00f8de stue Beretning fra familiearkivet Eftersl\u00e6gtstavlen Werner Hemmingsen C.F. Tietgen og familien Suhr Mine Hemmingsen fort\u00e6ller Register Oktober 1998 Redaktion Nils Teisen Den gamle Sal i Hjemmet paa Gammel Torv Beretning fra familiearkivet 1997\/98 Som b\u00e5de jubil\u00e6umsskrift og mindeskrift udsendtes i 1899 det fornemme bogv\u00e6rk &#8220;Det Suhrske [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20762","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20762","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20762"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20762\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20763,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20762\/revisions\/20763"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20762"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}