{"id":20758,"date":"2024-04-24T14:23:30","date_gmt":"2024-04-24T12:23:30","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1995-96\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:30","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:30","slug":"1995-96","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1995-96\/","title":{"rendered":"1995\/96"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1995\/96<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>En fynsk familiesilhouette\n<ul>\n<li>K\u00f8bmand Ole Suhr i Nyborg<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Beretning fra arkivet\n<ul>\n<li>En v\u00e5bentegning fra 1650<\/li>\n<li>Cathrine Marie Suhr &#8211; omkring et portr\u00e6t<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Boghj\u00f8rnet\n<ul>\n<li>Sl\u00e6gten Suhr fra &#8220;det bremiske&#8221; af Lauritz Julian Suhr<\/li>\n<li>Johanne Luise Heiberg og brygger J.C. Jacobsen<br \/>\nEt foredrag holdt i Heiberg-Selskabet<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1996<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2221\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"371\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P2Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P2Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1995\/96<\/strong><\/p>\n<p>For nittende gang udsender Den Suhrske Stiftelse sin beretning fra familiearkivet, idet den f\u00f8rste udsendtes med indkaldelsen til generalforsamlingen 25. november 1978.<\/p>\n<p>Hensigten med at udsende disse beretninger var og er stadig, dels at delagtigg\u00f8re sl\u00e6gtens medlemmer i indkomne \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser til sl\u00e6gtens stamb\u00f8ger, dels at skabe interesse for det Suhrske handelshus og sl\u00e6gtens historie. I dette indg\u00e5r at beretningerne, udover at registrere og efterlyse materiale til arkivet, ogs\u00e5 skal fort\u00e6lle om arkivets indhold og om den sl\u00e6gts- og kulturhistoriske arv, der i form af fast ejendom og indbo forvaltes af Stiftelsen.<\/p>\n<p>I mods\u00e6tning til andre grene af Stiftelsens aktiviteter har arkivets arbejdsbyrde m\u00e5lt p\u00e5 bearbejdning af \u00e5rets indkomne sager v\u00e6ret beskeden. Som s\u00e6rlig n\u00e6vnt i de to sidste beretninger er tilgangen af \u00e6ldre gruppebilleder af speciel interesse for arkivet, jfr. f. eks. det &#8220;Damske&#8221; familiebillede bragt p\u00e5 side 6 i 1994\/95 beretningen og de &#8220;Pontoppidanske&#8221; gruppebilleder i beretningen fra 1993\/94. I det forl\u00f8bne \u00e5r er arkivet gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 en meget dekorativ silhouettemontage, der viser stamfaderen til legatfamiliens yngre linie og hans n\u00e6rmeste familie, se ovenst\u00e5ende side. Det drejer sig om testators broder Nyborg-k\u00f8bmanden Ole Bernt Suhr (M 4), hans hustru og dennes for\u00e6ldre samt \u00e6gteparrets tre \u00e6ldste b\u00f8rn. Svigerfaderen, k\u00f8bmand Rasmus M\u00f8llers historie er omtalt i 1991\/92, p. 23-35, hvor ogs\u00e5 fire portr\u00e6tter af de nu viste syv personer er bragt. En silhouette af familien M\u00f8ller er vist i Nyrops store bog om Det Suhrske Hus i Kj\u00f8benhavn, der udkom i 1899. Selvom de ovenfor n\u00e6vnte sil- houetter sikkert kendes af en del \u00e6ldre familiemedlemmer &#8211; og sikkert ogs\u00e5 i andre ops\u00e6tninger &#8211; er disse profilbilleder, der nemt kan reproduceres, fundet egnet til omtale igen, ogs\u00e5 i betragtning af at 351 familiemedlemmer n\u00e6vnt i den bl\u00e5 efter- sl\u00e6gtstavle fra 1984 stammer fra disse personer, nemlig hele den yngre linie.<\/p>\n<p>Blandt \u00e5rets indsendte arkivalier og billeder er ogs\u00e5 en interessant lille bog &#8220;Proposal of Mariage made by King Frederik II of Denmark to Queen Elizabeth&#8221;, London 1871. Den er p\u00e5 bindet forsynet med det Suhrske v\u00e5ben i guldtryk og indeholder en dedikation fra forfatteren Chr. de Treschow til etatsr\u00e5dinde Suhr (M 9) og er indsendt af fru Nelly Pontoppidan (M 158).<\/p>\n<p>Der er flere i familien, der arbejder med sl\u00e6gtens historie, s\u00e5ledes Karl-Erik Suhr (M 170), Br\u00e4mhultsv\u00e4gen 52, Bor\u00e5s, Sverige. Han har de senere \u00e5r holdt arkivet forsynet med materiale og billedstof vedr\u00f8rende den svenske gren, der med Theodor Diderik Suhr (M 22) i 1882 fik svensk statsborgerskab, se 1986\/87, p. 12 ff. Under sine forskninger er han faldet over et fotografisk negativ af et billede, som synes at vise et v\u00e5benpatent udstedt af Frederik III i 1650, som i hovedskjoldet viser et knivmotiv, spydspids eller lign. og to stjerner, og som er forsynet med navnet Carl Wilhelm Suhr. Det sidste navn dog muligvis tilskrevet senere. At det drejer sig om et Suhrsk v\u00e5ben synes figuren p\u00e5 hjelmen med en ugle formentlig siddende p\u00e5 et plovsk\u00e6r at vise.<\/p>\n<p>Men hvorfor knivmotivet i v\u00e5benskjoldet, hvor vi normalt ville forvente en ugle p\u00e5 et plovsk\u00e6r og ikke en skarpretterkniv eller en spydspids. Og hvem er en Carl Wilhelm Suhr, som ikke ellers p\u00e5 dette tidspunkt figurerer i Stiftelsens b\u00f8ger. Det f\u00e5r vi sikkert en l\u00f8sning p\u00e5, n\u00e5r Karl-Erik Suhr er kommet videre i sine unders\u00f8gelser i Sverige, hvor han har fundet frem til en ny gren, som har Bernt Suhr, ca. 1615-85, som stamfader. V\u00e5benskjoldet er afbilledet side 13.<\/p>\n<p>Under alle omst\u00e6ndigheder er Kongens navn og dateringen interessant som legat- sl\u00e6gtens stamfader indkom til Danmark i 1648 i samme kongens tjeneste. Herom har redaktionen som et bidrag til \u00e5rsberetningen hentet et utrykt afsnit fra Lauritz Julian Suhrs (M 98) v\u00e6rk, jfr. 1979\/80. Julian Suhrs store livsv\u00e6rk, deponeret i Stiftelsen, der som m\u00e5l havde sat sig at behandle hele Bernt Suhrs eftersl\u00e6gt, blev aldrig afsluttet. Det vidner om stor flid og engagement, men kr\u00e6ver nok en kritisk bearbejdning. Det p\u00e5 side 11 bragte afsnit er derfor p\u00e5 en r\u00e6kke punkter revideret og forkortet og de bragte oplysninger og slutninger st\u00e5r alene p\u00e5 forfatterens regning.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Stiftelsens antikviteter &#8211; omkring et portr\u00e6t<\/strong><\/p>\n<p>I de sidste \u00e5rsberetninger, ikke mindst 1994\/95, har ganske megen plads v\u00e6ret reserveret omtale af Stiftelsens antikviteter og de bevaringsforanstaltninger, som direktionen har sat i gang med hensyn til stuerne p\u00e5 Gl. Torv. Herom vil der, som arbejdet skrider frem, fortsat blive rapporteret. Da det imidlertid er en tradition i beretningen at bringe et interi\u00f8r billede eller en s\u00e6rlig omtale af enkelte antikviteters proveniens, skal en s\u00e5dan enkelt pr\u00e6sentation ikke mangle i denne beretning.<\/p>\n<p>Valget har truffet det p\u00e5 side 6 bragte portr\u00e6tmaleri i den r\u00f8de stue, forestillende en af handelshusets stifters fire d\u00f8tre, Cathrine Marie Suhr (1754-1824), der blev gift 1774 med embedsmanden Kristen Schow (1739-1806). I repr\u00e6sentanternes kreds er den portr\u00e6tterede stort set ukendt, og billedet af ukendt maler giver ofte anledning til sp\u00f8rgsm\u00e5l. Selvom Cathrine Marie Suhr gennem sin datter Anna Henriette Elisabeth Schow har en stor eftersl\u00e6gt inden for familierne Quistgaard og Neergaard, er der nemlig relativt f\u00e5 af Stiftelsens repr\u00e6sentanter, der kan regne hende som deres stammoder og da kun ved indgiften af senere generationer i familien Suhr. Familiearkivet ligger imidlertid inde med stor viden om hende og hendes fremst\u00e5ende mand konferensr\u00e5d, 1ste deputerede i Danske Kancelli Kristen Schow, der spillede en betydelig rolle i og efter Struensetiden og hvis indsats som embedsmand prises bl.a. af statsmanden Christian Ditlev Reventlow i dennes optegnelser fra 1802. Parrets bryllup 9. november 1774, hvor man er 36 til bords, er beskrevet af Luxdorph, og parrets omgangskreds og hjemmeliv i Skindergade 75 er beskrevet i trykte og utrykte kilder, hvor ogs\u00e5 oplysninger om datterens opv\u00e6kst og senere liv kan hentes. Det er overvejelse v\u00e6rd at tage kredsen omkring dem gamle etatsr\u00e5d og borgmester Johan Peter Suhr og hans svigers\u00f8nner: Hjorth\u00f8y, Debes,Falch og Schow op til senere behandling.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2223\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"732\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P6Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P6Fig1-205x300.jpg 205w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder \u00e5rets gule h\u00e6fte de \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1994\/95 beretningen. Der er i perioden modtaget tre meddelelser om d\u00f8dsfald blandt repr\u00e6sentanterne p\u00e5 Stiftelsens generalforsamlinger. Disse tilh\u00f8rer alle legatsl\u00e6gtens yngre linie.<\/p>\n<p>Den 11. oktober 1995 d\u00f8de gravemester Per luel (M 227), der var f\u00f8dt 13. marts 1935 p\u00e5 Frederiksberg, efterladende sig sin svensk f\u00f8dte hustru Irma og to voksne s\u00f8nner. Per luel&#8217;s farfader, der ejede godset Meilgaard i Jylland, var broder til kam- merherre Jens luel, Petersgaard, der var direkt\u00f8r i Stiftelsen 1940-62.<\/p>\n<p>Med Erik Svend Pontoppidan (M 162), der d\u00f8de 22. februar 1996, mistede Stiftelsen en af sine meget trofaste repr\u00e6sentanter, der til det sidste trods alvorlige problemer med f\u00f8rligheden m\u00f8dte op n\u00e5r Stiftelsen kaldte, altid godt hjulpet af sin hustru Alice med hvem han havde to d\u00f8tre. Pontoppidan var oprindelig uddannet som forsikrings- mand, men drev fra 1947 egen grossistvirksomhed. Som udg\u00e5et af officersfamilien Pontoppidan, faderen oberstl\u00f8jtnant Svend Harald Pontoppidan (M 59) var en af oberst Jens Kraft Peter Ludvig Pontoppidans fem officerss\u00f8nner (se 1993\/94, p. 3), var det naturligt for Pontoppidan at deltage aktivt i modstandsbev\u00e6gelsen under sidste krig. Han mistede herunder sin venstre arm under skudveksling i 1945 og sad 3 m\u00e5neder i tysk f\u00e6ngsel. Som tilh\u00f8rende den sidste generation, der er kommet i de stuer Stiftelsen i dag r\u00e5der over, da de var privat beboet, gav Erik Svend Pontoppidan i beretningen 1989\/90, p. 21, et morsomt lille situationsbillede af et bes\u00f8g hos sin fornemme tante Ida (K 33) p\u00e5 Gl. Torv.<\/p>\n<p>Et andet sl\u00e6gtsmedlem, som med stor interesse og veneration fulgte Stiftelsens arbejde var Kirsten Marie Suhr (K 106), der d\u00f8de 14. september 1996 i sit smukke hjem p\u00e5 Kr\u00e5rupgaard ved Saksk\u00f8bing p\u00e5 Lolland. Af familie og venner kendt som &#8220;Long&#8221; var Kirsten Suhr b\u00e5de gennem f\u00f8dsel og \u00e6gteskab knyttet til den Suhrske sl\u00e6gt. Faderen var chefen for 5. dragonregiment, oberstl\u00f8jtnant Christian Suhr- Hansen (M 60), der d\u00f8de ved en rideulykke i 1933 og hendes \u00e6gtef\u00e6lle propriet\u00e6r Hans Holger Viggo Suhr (M 138) fra Rosengaard-linien, med hvem hun blev gift i 1959. Kirsten Suhr blev relativt sent omplantet fra en lidt forfinet tilv\u00e6relse i K\u00f8ben- havn som skattet medarbejder hos professor Haxthausen p\u00e5 Rigshospitalet og ivrig konkurrencedeltager inden for ride- og f\u00e6gteverdenen til en gerning p\u00e5 landet, hvor b\u00e5de have og regnskaber skulle passes og k\u00f8rslen af en mejet\u00e6rsker klares. Kirsten Suhr forstod at g\u00f8re sig respekteret p\u00e5 den ny egn og med sin gode uddannelse og brede kulturelle baggrund deltog hun med stor iver i egnens kulturelle liv som stifter og leder af den stedlige litteraturkreds, formand for den stedlige forening Norden, lokalhistorisk arkiv m.v., ligesom hun langt op i \u00e5rene ikke veg tilbage for at undervise i fransk og italiensk og udbygge sit velforsynede bibliotek, som hun selv kunne forsyne med smukke brugsbind. Kirsten Suhr blev 86 \u00e5r.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1995\/96 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2225\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"619\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P8Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P8Fig1-242x300.jpg 242w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2227\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"420\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P9Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P9Fig1-300x252.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2229\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P9Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"331\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P9Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P9Fig2-300x199.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2231\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"156\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P10Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P10Fig1-300x94.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1995\/96 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>De gule h\u00e6fter har ofte som bidrag til &#8220;Boghj\u00f8rnet&#8221; bragt uddrag af \u00e6ldre og nyere litteratur, som omhandler personer eller lokaliteter af Suhrsk interesse.<\/p>\n<p>Med den store rolle som familien Heiberg spillede i testators liv har Johanne Luise Heiberg ofte optr\u00e5dt. S\u00e5ledes sidst i uddraget af Bodil Wambergs bog fra 1988, se 1988\/89. Det sker ogs\u00e5 i \u00e5r, hvor redaktionen, udover en pr\u00f8ve fra Julian Suhrs manuskript, i Boghj\u00f8met har optrykt et foredrag holdt i Heiberg-Selskabets regi i oktober 1994 hos nylig afd\u00f8de professor Egerod i \u00e6resboligen p\u00e5 Carlsberg. Emnet er brygger J.C. Jacobsen og Johanne Luise Heiberg. Ved testator, etatsr\u00e5d Suhrs d\u00f8d i 1858 mistede fru Heiberg sin gode ven og velynder, men knyttede fra \u00e5ret 1859 et stadigt varmere venskab med brygger Jacobsen, hvis betydelige \u00f8konomiske form\u00e5en den store skuespillerinde til bryggerens store gl\u00e6de op til bryggerens d\u00f8d i 1887 gjorde god brug af.<\/p>\n<p><strong>Sl\u00e6gten Suhr fra &#8220;det bremiske&#8221;<\/strong><\/p>\n<p>af Lauritz Julian Suhr.<\/p>\n<p>&#8220;For at finde frem til vor sl\u00e6gts oprindelse og f\u00f8rste led er det n\u00f8dvendigt at se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 Kong Frederik den Ill og hans historie, idet han ca. 1635 antager den unge Bernt Saur (Suhr) i sin tjeneste og senere f\u00f8rer sl\u00e6gten til Danmark.<\/p>\n<p>Hertug Frederik var ikke, som der udf\u00f8rlig redeg\u00f8res for i C. Nyrops bog &#8220;Det Suhrske Hus&#8221; (1899), sin fader Christian d. IV&#8217;s \u00e6ldste s\u00f8n, og var ikke som den \u00e6ldre broder Christian &#8220;den udvalgte prins&#8221;. For at f\u00e5 den yngre s\u00f8n vel anbragt og vel ogs\u00e5 i h\u00e5b om dermed at sikre Danmarks sydgr\u00e6nse fik den gamle konge s\u00f8nnen valgt til nomineret \u00e6rkebisp i stiftet Bremen 1634 og \u00e5ret efter tillige i Verden stift, antagelig samme \u00e5r som han antog Bernt Suhr som livkarl eller fourer &#8230;. Sikkert har Bernt haft en broder Claus, idet en mand af dette navn 1673 og 74 ans\u00f8ger om at f\u00e5 N\u00e6sby hoved m\u00f8lle i Odense amt i stedet for et l\u00f8ntilgodehavende p\u00e5 2484 rdl. I hvert fald oplyser Claus Suhr i sin ans\u00f8gning, at han i 35 \u00e5r har v\u00e6ret ensp\u00e6nder og hoffourer, og det er jo meget sandsynligt, at Bernt som den \u00e6ldste af dem har f\u00e5et den anden ind i en lignende god stilling. Begge bruger i hvert fald den plattyske form (Saur) af navnet.<\/p>\n<p>I august 1643 bliver hertugen gift, hvilket vel i hvert fald ikke indskr\u00e6nker hans personel, og i marts 1644 bliver han generalisimus og pr\u00e6sident for krigsr\u00e5det i Gl\u00fcckstadt, hvor han boede efter Bremen og Verden stifts tab ved svenskekrigene. I 1646 vides han at bo i Flensborg, og i disse byer er da Bernt Suhrs \u00e6ldste b\u00f8rn sikkert f\u00f8dt.<\/p>\n<p>I Flensborg n\u00e5r budskabet om den udvalgte prins d\u00f8d hertugen, og da han kort tid efter f\u00e5r bud om faderens d\u00f8d, bryder han op og rejser med sin familie til K\u00f8benhavn, hvor han ankommer i marts 1648 og har begge de to Suhrer med sig, og hvor han ogs\u00e5 opn\u00e5r at blive konge af Danmark og hyldes som s\u00e5dan 6. juli s.\u00e5.<\/p>\n<p>De to Suhrer har tjent ham godt, og Bernt ans\u00e6ttes som hoffourer med en gage p\u00e5 50 rdl., samt 200 rdl i kostpenge for sig og en tjener samt 14\u00bd rdl. til en hofkl\u00e6dning &#8220;fra 6. juli at regne, den dag, da vores hyldning stod.&#8221; N\u00e6vnte dato er alts\u00e5 at regne for sl\u00e6gtens &#8220;officielle&#8221; ankomst til Danmark.<\/p>\n<p>Her fandtes der allerede p\u00e5 dette tidspunkt b\u00e6rere af navnet Suhr eller lignende, s\u00e5ledes n\u00e6vnes en v\u00e6bner Peder Sur allerede i \u00e5ret 1460. November 1553 levede en borgmester Peder Suhr i Slagelse, hvor han m\u00e5 have haft eftersl\u00e6gt, idet der her fra kancelliets brevb\u00f8ger kendes to br\u00f8dre Niels og Peder Suhr 1627-29.<\/p>\n<p>Da ortografien i gamle dage ikke var fuldt s\u00e5 regelret som nu, findes navnet Suhr da ogs\u00e5 i forskellige former: Sour, Suur, Sur, Saur, Sauer, Saure og lign., og medens vor sl\u00e6gts hovedlinie har benyttet den samme form: Suhr hele tiden, er der enkelte i sl\u00e6gten, der har fastholdt andre former: Suur = vor sl\u00e6gt i Norge, Saur = pr\u00e6sten i Saxild m.fl.<\/p>\n<p>Navnet Suhr findes ogs\u00e5 i andre lande, f.eks. i Sverige, Frankrig og Tyskland, hvor der findes en stor sl\u00e6gt, der endnu lever der; den frisiske sl\u00e6gt Suhr o.s.v., men de fleste synes mere eller mindre at komme fra Tyskland (Holsten, Slesvig etc.): Sl\u00e6gten Suhr, der omfatter de kendte amagergartnere og &#8211; Den Suhrske Husmoderskole, sognepr\u00e6st i H\u00f8ve Johannes Suhrs sl\u00e6gt, hvortil h\u00f8rer cancellir\u00e5d Christian Thomas, der antog navnet Walter. &#8220;Holl\u00e6nder&#8221;, d.v.s. mejerist Christian Vilhelm Suhrs sl\u00e6gt, der endnu lever i Aalborg, og skr\u00e6dder Carl Christian Frederik Suhrs sl\u00e6gt, hvortil h\u00f8rer faktor ved Berlingske Tidende Valdemar Suhr samt skarprettersl\u00e6gten Suhr m.fl.<\/p>\n<p>Endvidere findes der en del sl\u00e6gter, hvor navnet er g\u00e5et igen som tilnavn: Hansen Suhr, Larsen Suhr o.l. for til slut helt at falde v\u00e6k og lade Suhr-navnet st\u00e5 alene tilbage som sl\u00e6gtsnavn. Eksempel her er hoft\u00f8mrer Jens S\u00f8rensen Suhrs sl\u00e6gt, nulevende Suhrer i Fredericia, Odense og Frederikshavn samt landmandssl\u00e6gter p\u00e5 Lolland, ja her findes igennem de sidste 200 \u00e5r over 100 personer i et enkelt sogn i Thoreby, der har ladet deres oprindelige patronymika erstatte med Suhr navnet, som m\u00e5ske i begyndelsen har v\u00e6ret dem tillagt gennem forbindelse med eller tjeneste hos amtsforvalter, kammerr\u00e5d Frederik Suhr. Af denne art var det ogs\u00e5 n\u00e5r degnen Ole Jensen i Saxild i 1713 f\u00e5r sin s\u00f8n d\u00f8bt Casper Suhr efter den afd\u00f8de pr\u00e6st. Det kom der nu ikke nogen ny sl\u00e6gt Suhr ud af, thi Casper d\u00f8r 4 \u00e5r gammel 17. juli &#8230;&#8221;<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2233\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P13Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"683\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P13Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P13Fig1-220x300.jpg 220w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>Her forlader vi Julian Suhr&#8217;s optegnelser og kan i\u00f8vrigt supplere med, at navnet Suhr ogs\u00e5 findes flere steder som stednavn, f. eks. i Schweiz, se 1987\/88, og i\u00f8vrigt om sl\u00e6gtens \u00e6ldste historie henvise til Alfred Larsens artikel i 1978\/79, p. 4-26 &#8220;lidt om den lollandske del af sl\u00e6gten Suhr&#8221;.<\/p>\n<p>Julian Suhr har i sit materiale ganske mange oplysninger om Claus Suhr, som antagelig var Bernts broder og n\u00e6vner ogs\u00e5 dennes n\u00e6rmeste efterkommere og familie, men har her ingen personer ved navnet Carl Wilhelm, som tidsm\u00e6ssigt passer med \u00e5rstallet 1650. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om Bernt Suhr har haft endnu en broder, som har haft kongens gunst og som har f\u00e5et tillagt et v\u00e5ben med en variation af de ingredienser, som siden har v\u00e6ret brugt af sl\u00e6gten? Traditionen siger jo, at Bernt Suhr fik tillagt et v\u00e5ben med en ugle siddende p\u00e5 et plovjern, hvoraf oprindelig aftryk\/signet ikke kendes. B\u00e5de Nyrop og Suhr har i Rigsarkivet haft skiftepapirerne efter Bernt Suhr i h\u00e6nde, og det anf\u00f8res udtrykkeligt i disse, at Bernt Suhr ikke ejede noget signet (ring), men i lang tid havde anvendt s\u00f8nnen Frederiks, hvori forekom en hjort.<\/p>\n<p>Og nu dukker der s\u00e5 i Sverige et fotografi op, som viser hvorledes et v\u00e5ben for Bernt Suhr udm\u00e6rket kunne have set ud &#8211; med uglen og det hele &#8211; men blot med et navn, der ikke passer med de oplysninger vi i dag har. Vi m\u00e5 h\u00e5be, at Karl-Erik Suhr vil forske videre i sin jagt p\u00e5 en eventuel ny linie af Bernt Suhrs efterkommere og samtidig kaste lys over det fundne v\u00e5benpatents proveniens og \u00e6gthed.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>JOHANNE LUISE HEIBERG<br \/>\nOG<br \/>\nBRYGGER J. C. JACOBSEN<\/strong><\/p>\n<p>Kort efter nyt\u00e5r i \u00e5ret 1859 f\u00e6rdiggjorde maleren Wilh. Marstrand sit kendte portr\u00e6t af Johanne Luise Heiberg malet i fuld legemsst\u00f8rrelse, hvor hun godt indhyllet i sit sjal lidt vemodigt skuer ud i det fri. Billedet h\u00e6nger i dag p\u00e5 Frederiksborg Museet og en fortr\u00e6ffelig kopi af Frants Henningsen i skuespillerfoyeren p\u00e5 Det Kongelige Teater. De fleste kender ogs\u00e5 portr\u00e6ttet fra det litografi, som samme \u00e5r i 1859 udsendtes af Tegners og Kittendorfs litografiske etablissement.<\/p>\n<p>Fru Heiberg besk\u00e6ftigede sig i &#8220;Et Liv gjenoplevet i Erindringen&#8221; meget med dette billedes tilblivelse og modtagelse, hvor det blev vist p\u00e5 \u00e5rets s\u00e6dvanlige for\u00e5rsudstilling p\u00e5 Charlottenborg og fik en mildest talt d\u00e5rlig modtagelse. Da digteren Fr. Paludan-M\u00fcller s\u00e5 det, skal han have sagt: &#8220;dette er et skammeligt billede af Dem. De ser jo ud, som De st\u00e5r der ved det \u00e5bne vindue, i sort fortvivlelse, som om Heiberg l\u00e5 knust udenfor&#8221;. En anden ting man h\u00e6ftede sig ved var p\u00e5kl\u00e6dningen. &#8220;Der herskede&#8221;, skriver fru Heiberg, &#8220;i disse \u00e5r i damernes toilette endnu den afskyelige mode: Krinolinen, der tr\u00e5dte st\u00e6rkt frem i ethvert dameportr\u00e6t.&#8221; &#8220;M\u00e6ngden er altid&#8221;, forts\u00e6tter hun, &#8220;slave af den \u00f8jeblikkelige mode i kl\u00e6dedragten. Man var vant til at se enhver elegant dame med 8 alens omfang. En mode jeg aldrig havde b\u00f8jet mig for. Da nu det store publikum stod lige overfor dette billede, hvor kun et shawl sluttede t\u00e6t om den slanke figur, s\u00e5 man formeligt et skr\u00e6mmebillede heri. &#8220;Uf, hvor r\u00e6dsomt!&#8221; var det almindelige udr\u00e5b. T\u00f8ndeb\u00e5ndsskj\u00f8rtet under kjolen manglede, og man fandt det horribelt&#8221;.<\/p>\n<p>Gennem litografiet forsonede det store publikum sig efterh\u00e5nden med billedet, der \u00e5r for \u00e5r vandt almindelig anerkendelse. Krinolinen blev afskaffet, og med den var den v\u00e6sentligste grund til mishaget forsvundet.<\/p>\n<p>Marstrand tog sig imidlertid den offentlige dom om billedet meget n\u00e6r. Til fru Heiberg sagde han: &#8220;og s\u00e5 er man vred over, at De ser s\u00e5 alvorlig ud. For det f\u00f8rste har jeg set Dem med dette udtryk, og dern\u00e6st har jeg \u00f8nsket at billedet skulle have om jeg t\u00f8r sige det &#8211; historisk betydning, der skulle minde om dette tidspunkt af Deres liv, hvor en skammelig uret har tvunget Dem til at forlade Deres offentlige virksomhed&#8221;.<\/p>\n<p>Og her var Marstrand p\u00e5 rette spor. Fru Heiberg var i s\u00e6sonen 1858-59 borte fra teatret. Uoverensstemmelser med skuepladsens direkt\u00f8r havde bragt hende til at tage sin afsked. Og Johan Ludvig var i 1856 efter mange vanskeligheder sluttet som chef for Det Kongelige Teater og var med Bodil Wambergs ord ud fra d\u00f8gnets, m\u00e6ngdens og publikums synspunkt nu en slagen mand. Og i vennekredsen havde \u00e6gteparret i 1858 mistet deres n\u00e6re ven og velynder rigmanden Theodor Suhr, der p\u00e5 mange m\u00e5der havde spillet en lignende rolle, som J. C. Jacobsen kom til at spille for fru Heiberg.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2235\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"858\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P16Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P16Fig1-175x300.jpg 175w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>N\u00e5r jeg har fortalt ret indg\u00e5ende om Marstrands billede har det en s\u00e6rlig grund. F\u00e5 dage efter offentligg\u00f8relsen af maleriet meddelte Marstrand nemlig gl\u00e6destr\u00e5lende fru Heiberg, at hans billede til trods for den almindelige ugunstige dom, det havde v\u00e6ret underkastet, havde vundet en anonym beundrer, som ville k\u00f8be det af ham for at overgive det til fru Heiberg som gave.<\/p>\n<p>De mange, der har l\u00e6st Erindringerne, der udkom f\u00f8rste gang 1891- 92, har nok spekuleret lidt over, hvem den anonyme beundrer var. F\u00f8rst da den gennemkommenterede 4. udgave udkom i 1944, blev det oplyst, at den un\u00e6vnte m\u00e6cen sandsynligvis var kaptajn, brygger J. C. Jacobsen, stifteren af Gamle Carlsberg bryggeri og af Carlsbergfondet, og hermed er vi s\u00e5 ved udgangspunktet for det foredraget handler om: Fru Heiberg og den store brygger.<\/p>\n<p>Fru Heiberg modtog ikke gaven. Hun betakkede sig for venligheden og skrev til Marstrand: &#8220;Det ville forekomme mig ligefrem uhyggeligt hver dag at skulle se mig selv s\u00e5ledes st\u00e5ende i en bestemt stilling stirrende ned p\u00e5 mig &#8230; De m\u00e5 derfor takke den anonyme giver og sige, at jeg umuligt kan huse samme dame.&#8221; S\u00e5 kom Marstrand med et andet forslag. &#8220;Den mand, som s\u00e5 heldigt for mig benytter mit ringe arbejde til at bringe Dem sin hyldest, sender mig atter til Dem med sin tak for Deres indvilligelse i, at han m\u00e5 lade Deres portr\u00e6t oph\u00e6nge i det kongelige billedgalleri p\u00e5 Christiansborg.&#8221; P\u00e5 Christiansborg hang billedet til 1884, da Slottet br\u00e6ndte. Det lykkedes ved branden at redde billedet uden ramme, og foranlediget af brygger Jacobsen indgik det i det nationalhistoriske museum p\u00e5 Frederiksborg, hvor det h\u00e6nger i dag. Det blev hverken f\u00f8rste eller sidste gang Jacobsen gav udtryk for sin sympati og hengivenhed for fru Heiberg. Der udviklede sig langsomt og til Jacobsen d\u00f8de i 1887 et stadig varmere venskab, der hvilede p\u00e5 respekt og gensidig anerkendelse. Jacobsen udtalte gang p\u00e5 gang, bl. a. i de ca. 80 breve der kendes, sin beundring for fru Heibergs gerning og personlighed, og hun p\u00e5 sin side kalder ham i et af sine breve et geni; en karakteristik han dog i et brev tilbage bestemt ikke vil vedkende sig og henviser til sit motto: Arbejde og N\u00f8jsomhed, s\u00e5ledes som det stod at l\u00e6se under hans navnetr\u00e6k p\u00e5 fyrt\u00e5rnet ved indgangen til Gl. Carlsberg.<\/p>\n<p>J.C. Jacobsens gerning skal ikke her tr\u00e6kkes op. Hans store donationer til forskning og kunst er offenligt bekendt. Han skelnede mellem de almennyttige opgaver og s\u00e5 den velg\u00f8renhed som ud\u00f8vedes anonymt ogs\u00e5 til teatrets ud\u00f8vere, hvor fru Heiberg ofte var mellemmand. Kunstnerne stod ham n\u00e6r, og som professor Glamann skriver i sin bog om bryggeren fra 1990 &#8220;men blandt kunstnerne stod dr person helt uden for nummer, et menneske som Jacobsen rent ud sagt over\u00f8ste med gavmildhed og hvis bekendtskab han var stolt af og v\u00e6rdsatte over alt andet. Han havde et portr\u00e6t af vedkommende st\u00e5ende p\u00e5 sit skrivebord. Det var Johanne Luise Heiberg.&#8221;<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>JOHANNE LUISE HEIBERG<br \/>\nOG<br \/>\nBRYGGER J. C. JACOBSEN<br \/>\n(fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Brygger Jacobsen har utvivlsomt m\u00f8dt Johanne Luise Heiberg f\u00f8r 1859, det \u00e5r vi hidtil har bev\u00e6get os mest i. I hvert fald i familien Suhr, som fru Heiberg havde knyttet sig til og havde m\u00f8dt p\u00e5 en baderejse til Ems i 1839. N\u00e5r Elisabeth Hude i sin bog fra 1964 oplyser, at man ikke ligger inde med exakte oplysninger om, hvor og hvorn\u00e5r den store skuespillerinde og bryggeren har l\u00e6rt hinanden at kende, er det rigtigt. Og ogs\u00e5 at det formentlig er sket gennem det k\u00f8benhavnske selskabsliv, hvor Elisabeth Hude n\u00e6vner 3 familier, der alle h\u00f8rer til familien Suhrs omgangskreds og n\u00e6rmeste venner. Det ligger ogs\u00e5 fast, at familierne Jacobsen og Suhr har kendt hinanden godt. Fru Herbergs velynder, etatsr\u00e5d Theodor Suhrs nev\u00f8 og efterf\u00f8lger som chef for handelshuset J. P. Suhr og S\u00f8n, etatsr\u00e5d Ole Bernt Suhr var nemlig ungdomsbekendt af den to \u00e5r \u00e6ldre brygger og p\u00e5 universitetet samtidig med Jacobsens n\u00e6rmeste ven, l\u00e6gen Frans Dj\u00f8rup. Jacobsens f\u00f8rste bryggeri i Brol\u00e6ggerstr\u00e6de 5 l\u00e5 blot f\u00e5 minutters gang fra k\u00f8bmandsg\u00e5rden p\u00e5 Gammel Torv, som Heiberg- Selskabet bes\u00f8gte for nogle \u00e5r siden i forbindelse med en udflugt til den suhrske ejendom Bonderup, hvor J. L. Heiberg som bekendt d\u00f8de i 1860. Og da J. C. Jacobsen i sin tid s\u00f8gte udvidelsesmuligheder for bryggeriet og ikke mindst et sted, hvor der var rigelig tilf\u00f8rsel af rent vand og fandt det i Valby, optog han i 1846 sit store l\u00e5n p\u00e5 45.000 rdl. hos Theodor Suhr.<\/p>\n<p>Jacobsen har ganske ofte haft sin gang p\u00e5 Gammel Torv, og mange er de komiteer og udvalg Jacobsen og 0. B. Suhr har siddet sammen i med henblik p\u00e5 at fremme dansk kultur og kunst, herunder K\u00f8benhavns forsk\u00f8nnelse og det nationalhistoriske museum p\u00e5 Frederiksborg Slot.<\/p>\n<p>I 1876 rejstes s\u00e5ledes Jerichaus pomp\u00f8se monument over H. C. \u00d8rsted i \u00f8rstedsparken, der b\u00e6rer indskriften &#8220;Skj\u00e6nket af en komite&#8221;. Denne komite, der nedsattes allerede i 1860, bestod af fire agtv\u00e6rdige borgere, herunder H. C. Andersen og brygger Jacobsen, der i 1867 havde afl\u00f8st den netop afd\u00f8de videnskabsmand professor J. G. Forchhammer. De mange m\u00f8der fandt sted hos komiteens kasserer Ole Suhr. Netop omkring dette tidspunkt tager bekendtskabet mellem fru Heiberg og brygger Jacobsen fart, og de har utvivlsomt m\u00f8dt hinanden til de store middage og fester, som Suhr gav p\u00e5 Gammel Torv eller p\u00e5 sit landsted S\u00f8lyst i Klampenborg, hvor fru Heiberg var n\u00e6sten fast g\u00e6st.<\/p>\n<p>Det f\u00f8rste kendte brev fra fru Heiberg til brygger Jacobsen er fra 1868. Det lyder: &#8220;Jeg har i lang tid g\u00e5et med planer om at hilse p\u00e5 Dem i Deres hjem, for at kunne takke Dem for al den bistand og godhed De har vist mig og dem, jeg har interesseret mig for, men dels er min tid s\u00e5 optaget af mine teaterforretninger, og dels foruds\u00e5 jeg, hvor vanskeligt det ville v\u00e6re at tr\u00e6ffe Dem p\u00e5 grund af Deres, at jeg nu tillader mig at g\u00f8re Dem et forslag. Vil De g\u00f8re mig den forn\u00f8jelse at tage tiltakke med mig alene tirsdag middag kl. 5. 1 selskab kan jeg ikke f\u00e5 det gjort, som ligger mig p\u00e5 hjerte, nemlig at takke Dem som jeg \u00f8nsker.&#8221;<\/p>\n<p>Jacobsen besvarede brevet den n\u00e6ste dag og skrev: &#8220;Jeg beh\u00f8ver n\u00e6ppe at forsikre Dem, at det ville have gl\u00e6det mig s\u00e6rdeles meget dersom Deres tanke om at bes\u00f8ge mig p\u00e5 Carlsberg var kommet til udf\u00f8relse og det er med ikke mindre gl\u00e6de og tak jeg modtager den artighed, De viser mig ved at indbyde mig til at g\u00e6ste Dem p\u00e5 tirsdag.&#8221; Om dette bes\u00f8g skriver Jacobsen en uges tid senere til sin s\u00f8n Carl: &#8220;Jeg havde ikke dr\u00f8mt om, at jeg nogensinde skulle nyde den misundelsesv\u00e6rdige &#8211; og af mange forg\u00e6ves \u00f8nskede &#8211; udm\u00e6rkelse at blive indbudt af fru Heiberg til privat middag og tilbringe 4 timer med hende ganske alene. Jeg er ikke s\u00e5 t\u00e5belig at indbilde mig, at mit selskab og min underholdning har haft noget s\u00e6rdeles tiltalende for hende og ved meget godt, at hun ogs\u00e5 ville vise mig denne opm\u00e6rksomhed for m\u00e5ske at skaffe sig adkomst til en eller anden bistand ved lejlighed. Men jeg f\u00f8ler mig dog med rette smigret ved at hun viste mig sin opm\u00e6rksomhed p\u00e5 denne m\u00e5de.&#8221; Og s\u00e5 videre &#8220;det er i alt fald et bidrag til at oplyse mig om, hvad dannelsestrin jeg i andres \u00f8jne st\u00e5r p\u00e5, og jeg kan ikke andet end gl\u00e6de mig over, at mine for en stor del autodidaktiske bestr\u00e6belser har skaffet mig en s\u00e5dan karakter af en s\u00e5dan eksaminator.&#8221;<\/p>\n<p>Udtalelsen er tankev\u00e6kkende, n\u00e5r man bet\u00e6nker begges beskedne oprindelse og skoleuddannelse. Den fremragende brygger, der if\u00f8lge Glamann forlod skolen i 15 \u00e5rs alderen og overgik til opl\u00e6ring hos sin far, f\u00e6stebondes\u00f8nnen &#8211; i praktisk \u00f8lbryggeri og \u00e5ndelige materier. Og det oprindelige balletbarn, v\u00e6rtshusholderens datter der fik sin dannelse i det Heibergske hus og aldrig l\u00e6rte at stave korrekt, hvad der ikke hindrede hende i at blive en storartet skribent og fremragende scenekunstner. &#8220;Min yngste ven&#8221; kaldte fru Heiberg en gang sp\u00f8gende brygger Jacobsen. Og yngst var han &#8211; ikke af alder, thi han var et \u00e5r \u00e6ldre end hun, da de begge sidst i halvtredserne knyttede deres venskab. Men ogs\u00e5 ny i den kreds af fremst\u00e5ende personligheder hun samlede om sig. Til en herremiddag 3. januar 1884 inviterede hun de n\u00e6rmeste, foruden Jacobsen bl. a. filologen den tidligere kultusminister J. N. Madvig, arkitekten Ferdinand Meldahl, der byggede b\u00e5de for Suhr og Jacobsen, historikeren A. D. J\u00f8rgensen, der senere udsendte hendes erindringer, og sin gamle ven fra Johan Ludvigs tid matematikeren, den tidligere konseilspr\u00e6sident Georg Andr\u00e6, for ikke at glemme husets n\u00e6rmeste ven juristen og politikeren A. F. Krieger, som gennem sit mange\u00e5rige venskab med fru Heiberg f\u00f8rtes ind i kunstens og litteraturens rige.<\/p>\n<p>I de mange breve udvekslet mellem fru Heiberg og Jacobsen men ogs\u00e5 gennem fruens store korrespondance med A. F. Krieger kan vi f\u00f8lge fru Heibergs relationer til Jacobsen. I de f\u00f8rste \u00e5r drejer korrespondancen sig ikke mindst om Jacobsens \u00f8nske gennem fru Heiberg anonymt at st\u00f8tte teatrets unge talenter og tr\u00e6ngende kunstnere. 25. september 1871 takker fru Heiberg s\u00e5ledes for den store gave i fjor, hvoraf hun, som hun skriver &#8220;har tilladt sig at give en lille part til l\u00e5nekasserne for de mest tr\u00e6ngende af teatrets underordnede personale, hvis usle stilling s\u00e5 ofte sk\u00e6rer mig i hjertet, at r\u00e5digheden over denne gave var lyspunktet for mig ved min stilling ved teatret i fjor.&#8221;<\/p>\n<p>Det vil nok her f\u00f8re for langt indg\u00e5ende at fort\u00e6lle om Jacobsens godg\u00f8renhed overfor fru Heibergs protegeer og teatret selv, hvis udsmykning med kunstv\u00e6rker levende optager Jacobsen. Herunder placeringen af Bissens og Steins 12 marmorbuster af danske scenekunstnere til det nybyggede teaters foyer, som Jacobsen under visse foruds\u00e6tninger \u00f8nsker at sk\u00e6nke teatret, blandt andet at der i foyeren hvor de skulle opstilles, ikke m\u00e5tte udsk\u00e6nkes vin og \u00f8l, hvilket blev respekteret endnu i Poul Reumerts tid. Herom er der skrevet mange brevsider &#8211; og busterne kom f\u00f8rst til teatret i 1883.<\/p>\n<p>Men fru Heiberg n\u00f8d ogs\u00e5 selv godt af, at Jacobsen hyldede den gode gamle leveregel, at &#8220;sm\u00e5 gaver bef\u00e6ster et venskab&#8221;. Gang p\u00e5 gang h\u00f8rer man i deres breve om hans gaver til hende, b\u00e5de til f\u00f8dselsdag og jul eller uden ydre anledning, n\u00e5r han fandt noget han mente kunne gl\u00e6de hende. I 1871 er det kvidrende sm\u00e5fugle og 6 \u00e5r efter atter fugle som en hilsen fra Firenze. Ved samme lejlighed en portr\u00e6t-medaljon, som skulle bidrage til at holde bryggeren i fru Heibergs venlige erindring. Der kommer malerier, kobberstik og udsk\u00e5rne benarbejder &#8211; og s\u00e5gar &#8220;frk. Kjellerups nydelige lampesk\u00e6rme&#8221;, hvordan de s\u00e5 har set ud. Og til julen 1872 en pomp\u00f8s gave i form af en antik romersk kejserbuste med ordene &#8220;Den store skuespiller Augustus \u00f8nsker at g\u00f8re sin ber\u00f8mte kunstf\u00e6lle Johanne Luise Heiberg sin opvartning.&#8221;<\/p>\n<p>Den st\u00f8rste gave fru Heiberg modtog fra Jacobsen var da han bekostede hendes og hendes 3 d\u00f8tres \u00e5relange rejse til syden. &#8220;Det er jo som et eventyr&#8221;, skriver fru Heiberg, &#8220;og hvem er digteren til eventyret. En mand som vort f\u00e6dreland skylder s\u00e5 meget og som nu har f\u00e5et den vidunderlige indskydelse at ville gl\u00e6de mig p\u00e5 en s\u00e5 overraskende m\u00e5de.&#8221; Men selv om Jacobsen selv var p\u00e5 baneg\u00e5rden og \u00f8nskede lykkelig rejse, blev opholdet ikke helt det eventyr alle havde h\u00e5bet.<\/p>\n<p>Med Jacobsens egen begejstring over Roms uhyre rigdom af historiske minder, af kunst, natursk\u00f8nhed og folkeliv &#8211; var en s\u00e5dan rejse det bedste han kunne give hende. Men fru Heiberg blev i perioden syg, og til Jacobsens skuffelse befandt hun sig ikke altid lige godt i Rom med dens feber, snavs og lopper inklusive indskr\u00e6nkede skandinaver, der sad i deres foreninger og b\u00e6llede vin. 24. august 1875 skriver hun til Krieger: &#8220;Italien forekommer mig som en stor skiddenspand.&#8221; Et problem, der plagede fru Heiberg dernede var ogs\u00e5 hendes hjemlige \u00f8konomi. Hun skrev 12. oktober 1874 til Jacobsen om sine grunde til at s\u00e6lge sit hus i Rosenv\u00e6nget, og Jacobsen tager kontakt til Krieger, som er den som st\u00e5r for fru Heibergs praktiske aff\u00e6rer. Jacobsen hj\u00e6lper, og fru Heiberg skriver til husvennen Krieger: &#8220;Jeg kan ikke sige Dem hvor det piner mig at skulle takke Jacobsen for hans store godhed. Ved slige lejligheder m\u00e6rker man, hvor meget man m\u00e5 holde af dem, man skal tage imod store tjenester af. Dem piner det mig aldrig at takke for hvad som helst; jeg takker Dem med en rolig god samvittighed, som om jeg takkede en broder, men min samvittighed f\u00f8ler sig formelig i v\u00e5nde over at skulle takke J., thi jeg synes ikke jeg holder nok af ham til at modtage, hvad han i dette \u00e5r har ydet mig.&#8221;<\/p>\n<p>Men ogs\u00e5 fruens hjemlige boligproblemer er Jacobsen med til at l\u00f8se.<\/p>\n<p>I kunsthistorikeren Hans Edvard N\u00f8rreg\u00e5rd-Nielsens smukke bog &#8220;Gyldne Dage og m\u00f8rke N\u00e6tter&#8221; er der et kapitel om den gamle idylliske botaniske have bag Charlottenborg og planerne herfor. Her dr\u00f8mmer fru Heiberg om, at Jacobsen vil finansiere og bygge hende &#8220;et lille &#8211; ganske lille hus med en lille &#8211; ganske lille have s\u00e5 stor som en meget stor urtepotte &#8230;&#8221; Det bliver ved dr\u00f8mmen. Men som manden der sad i det udvalg, der besk\u00e6ftigede sig med udnyttelsen og overflytningen af den gamle botaniske have fra pladsen bag Charlottenborg til voldterr\u00e6net overfor Rosenborg Slot &#8211; havde Jacobsen ikke v\u00e6ret helt uegnet til at ordne en s\u00e5dan sag. Til sidst finder fru Heiberg lejligheden ved s\u00f8erne &#8211; det har v\u00e6ret godt at kende Jacobsen, Meldahl og Tietgen, der alle sidder i det byggeselskab som bygger ved Gothersgades forl\u00e6ngelse. Fru Heiberg f\u00e5r sin \u00f8nskede udsigt til sin elskede bl\u00e5 himmel &#8211; fri for overfor liggende nysgerrige beboere, og her bliver hun til sin d\u00f8d i 1890.<\/p>\n<p>Men f\u00e5 \u00e5r f\u00f8r er brygger Jacobsen d\u00f8d den 30. juni 1887. Fru Heibergs sidste brev til Jacobsen er skrevet den 22. samme m\u00e5ned og lyder: &#8220;Kj\u00e6re kaptajn Jacobsen. Jeg beh\u00f8ver vel ikke at sige Dem med hvor stor deltagelse jeg har fulgt efterretningerne om den sygdom, der overfaldt Dem i Rom. Det g\u00e5r mig med Dem, som i sin tid med Fr. 6. S\u00e5 l\u00e6nge han levede, havde jeg en f\u00f8lelse, som jeg havde en fader, jeg i n\u00f8den kunne stole p\u00e5, til hvem jeg kunne ty, i fald det beh\u00f8vedes. En s\u00e5dan ven har jeg haft i Dem, en ven jeg har v\u00e6ret glad og stolt af, &#8230; der er mange her i landet &#8211; og skam var det om det ikke var s\u00e5 &#8211; der med l\u00e6ngsel venter p\u00e5 budskabet om Deres fuldst\u00e6ndige helbredelse, i blandt disse Deres hengivne Johanne Luise Heiberg.&#8221;<\/p>\n<p>Brevet kan have n\u00e5et Jacobsen, og i s\u00e5 fald fik Johanne Luise Heiberg en sidste gang lejlighed til at sige tak for et varmt venskab, der blev geng\u00e6ldt i rigeligt m\u00e5l af bryggeren, et samv\u00e6r der med hans ord blev betegnet som lyse timer, der h\u00f8rte til hans sk\u00f8nneste og dyrebareste erindringer.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><strong>Nils Teisen<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P24Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"562\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2237\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P24Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9596_P24Fig1-267x300.jpg 267w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1995\/96 En fynsk familiesilhouette K\u00f8bmand Ole Suhr i Nyborg Beretning fra arkivet En v\u00e5bentegning fra 1650 Cathrine Marie Suhr &#8211; omkring et portr\u00e6t Eftersl\u00e6gtstavlen Boghj\u00f8rnet Sl\u00e6gten Suhr fra &#8220;det bremiske&#8221; af Lauritz Julian Suhr Johanne Luise Heiberg og brygger J.C. Jacobsen Et foredrag holdt i Heiberg-Selskabet Oktober 1996 Redaktion Nils Teisen Beretning [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20758","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20758","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20758"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20758\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20759,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20758\/revisions\/20759"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20758"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}