{"id":20754,"date":"2024-04-24T14:23:21","date_gmt":"2024-04-24T12:23:21","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1993-94\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:21","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:21","slug":"1993-94","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1993-94\/","title":{"rendered":"1993\/94"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1993\/94<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Jacob Henric Schou<\/li>\n<li>Portr\u00e6t af A.A. M\u00fcller 1834<\/li>\n<li>Beretning fra arkivet<\/li>\n<ul>\n<li>Familien Pontoppidan 1911<\/li>\n<li>Mere om Stiftelsens taffelure<\/li>\n<li>Et 150 \u00e5rs jubil\u00e6um<\/li>\n<\/ul>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>H.C. Andersen og Det Suhrske Hus<\/li>\n<li>Mere om Den Schou-Beckmanske Stiftelse<\/li>\n<li>Register<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1994<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"508\" height=\"684\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2127\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P2Fig1.jpg 508w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P2Fig1-223x300.jpg 223w\" sizes=\"(max-width: 508px) 100vw, 508px\" \/><\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1993\/94<\/strong><\/p>\n<p>Ogs\u00e5 i det forl\u00f8bne \u00e5r har tilgangen af arkivmateriale og andre effekter af familieinteresse v\u00e6ret beskeden. Enkelte familiemedlemmer har dog fulgt opfordringen i sidste \u00e5rs beretning om at indsende gruppebilleder, der kan bidrage til at identificere \u00e6ldre familiemedlemmer.<\/p>\n<p>S\u00e5ledes er der fra Ove Pontoppidan (M 158) modtaget optagelser fra oberst, kammerherre Jens Kraft Peter Ludvig Pontoppidans 70 \u00e5rs dag 22. november 1911. Oberst Pontoppidan var gift med Frederikke Henriette Suhr (K 31) og dagen blev fejret hos datteren Onse Marie Pontoppidan (K 46) gift med hofj\u00e6germester August Villads Bech, Valdbygaard, hvis mor (K 29) var en datter af etatsr\u00e5d O.B. Suhr (M 9). Billederne er taget dels p\u00e5 havetrappen om formiddagen, dels om aftenen i spisestuen p\u00e5 Valdbygaard. Samlingen omfatter ogs\u00e5 en optagelse fra balkonen ved chefboligen p\u00e5 Livgardens kaserne med oberst og oberstinde Pontoppidan og deres syv b\u00f8rn. (Se p. 11)<\/p>\n<p>P\u00e5 den efterf\u00f8lgende side er bragt billedet af oberst Pontoppidan og hans n\u00e6rmeste familie samlet p\u00e5 Valdbygaard om aftenen den 22. november 1911. \u00d8verst st\u00e5ende fra venstre:<\/p>\n<p>Georg Henri Pontoppidan (M 78), Karen Louise Pontoppidan, f. Bech, gift med M 78, Axel Erik Pontoppidan (M 79), August Villads Bech (M 49), Ove Odin Pontoppidan (M 80), Gudrun Pontoppidan, f. Hein, gift med M 59, Svend Harald Pontoppidan (M 59)<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P4Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"360\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2129\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P4Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P4Fig1-300x216.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>Siddende, ligeledes fra venstre:<\/p>\n<p>Elna Pontoppidan, f. Leschly, gift med M 50 med Erik Oluf Pontoppidan (M 128) p\u00e5 sk\u00f8det, Rasmus Oluf Pontoppidan (M 50), Aage Axel Pontoppidan (M 134), Onse Marie Bech, f. Pontoppidan (K 46), gift med M 49, J\u00f8rgen Peter Bech (M 122), Jens Kraft Peter Ludvig Pontoppidan, gift med K 31, Frederikke Henriette Pontoppidan, f. Suhr (K 31), Gerda Margrethe Pontoppidan, f. Poulsen, gift med M 31.<\/p>\n<p>P\u00e5 gulvet: Svend Erik Pontoppidan (M 105) og s\u00f8steren Anna Else Beck, f. Pontoppidan (K 88), der i dag er den eneste overlevende af selskabet.<\/p>\n<p>I forbindelse med indsendelse af meddelelser om indg\u00e5ede \u00e6gteskaber og nyf\u00f8dte familiemedlemmer er der ligeledes modtaget personfotografier, der er blevet henlagt p\u00e5 respektive medlemmers personmapper. S\u00e5ledes f.eks. fra Lena Maria Suhr (K 221), Sverige, der p\u00e5 sin bryllupsdag lod sig fotografere i Stiftelsens lokaler.<\/p>\n<p>Interessen for Stiftelsens ejendomme og antikviteter har ogs\u00e5 i den forl\u00f8bne periode givet sig udtryk p\u00e5 forskellig m\u00e5de. S\u00e5ledes arrangerede Dansk Selskab for Antikvitetsinteresserede (DSA) den 22. januar 1994 en vellykket rundvisning i Suhrs og Frisch&#8217;s g\u00e5rde p\u00e5 henholdsvis Gammel- og Nytorv. Bes\u00f8get var fuldt tegnet og m\u00e5tte deles i to hold med ca. 25 g\u00e6ster hver. I forbindelse med tilrettel\u00e6ggelse af en udstilling p\u00e5 Nivaagaard om den florisante tids k\u00f8bm\u00e6nd havde Stiftelsen i 1993 bes\u00f8g af et kyndigt udvalg best\u00e5ende af overkirurg Thomas Castberg, professor, dr. phil. Ole Feldb\u00e6k, direkt\u00f8r, dr. phil. Torben Holch-Colding og museumsdirekt\u00f8r Claus M. Smidt.<\/p>\n<p>I periodens l\u00f8b er en r\u00e6kke af Stiftelsens antikviteter blevet gennemfotograferet af Flemming Birger Moltke Dam (K 196). Disse optagelser er og vil blive benyttet i kommende beretninger.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Mere om Stiftelsens taffelure<\/strong><\/p>\n<p>Det gule h\u00e6fte 1992\/93 bragte en omtale af Stiftelsens forgyldte taffelur, der b\u00e6rer en bronzestatuette forestillende Kong Frederik VI til hest. Fra Carsten Fr\u00f6lich, Heraldisk Selskab, der var blandt g\u00e6sterne til DSA&#8217;s rundvisning 22. januar og som senere i Stiftelsen har taget en r\u00e6kke detailoptagelser af uret, er modtaget en smuk fotomappe med forskellige bidrag til urenes historie. Carsten Fr\u00f6lich skriver bl.a.:<\/p>\n<p>&#8220;Mit intuitive g\u00e6t p\u00e5 &#8220;De R\u00f8de Fjer&#8221; (d.v.s. Frederik den Sjettes adjudanter) som de mulige modtagere af disse royale ure, begynder jeg efterh\u00e5nden selv at tage forbehold overfor. Selv om jeg efter min hjemkomst gennemgik mit eksemplar af milit\u00e6rhistorikeren, major E.O.A. Hedegaard&#8217;s &#8220;Frederik den Sjette og De R\u00f8de Fjer&#8221;, hvor der i bind 2, pag. 347, vises det m\u00f8rkt patinerede ur, nu p\u00e5 Gaun\u00f8! Alts\u00e5 F.C. B\u00fclows eksemplar (se 1992\/93, p. 17)&#8221;. Fr\u00f6lich forts\u00e6tter: &#8220;Jeg tror snarere, som professor Thorlacius-Ussing, at statuetterne &#8211; efter bestilling &#8211; er anbragt som topstykke p\u00e5 franske ure, som derved er gjort &#8220;patriotiske&#8221; (Reventlow-Museets statuette, ridende og min egen, st\u00e5ende, begge monteret p\u00e5 r\u00f8d marmorsokkel, tyder jo p\u00e5, at statuetterne kunne erhverves uden ur!). Hvis Thorlacius-Ussing har ret i, at disse minitu\u00f8st udf\u00f8rte statuetter skyldes medaill\u00f8r F.C. Krohn (1806-83) kan der n\u00e6ppe v\u00e6re tvivl om oprindelsen &#8211; sammenfaldet, uanset mindre detailforskelle i Kongen med eller uden oversk\u00e6g, forskellige sabeltyper, legemsstillinger etc.&#8221;<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"596\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2131\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P6Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P6Fig1-201x300.jpg 201w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p>Ogs\u00e5 fra livgardens tidligere chef, kammerherre J\u00f8rgen Schousboe, der er stiftsforvalter p\u00e5 Aastrup Kloster tilh\u00f8rende Den Dannemandske Stiftelse, er kommet kommentarer og en indbydelse til at bese denne Stiftelses ur p\u00e5 Aastrup. Selvom selve myten om testators indk\u00f8b af hele seks ure af &#8220;slagsen&#8221; med indl\u00e6gget sidste \u00e5r synes at v\u00e6re manet i jorden, er historien om disse ure tilsyneladende langt fra udt\u00f8mt.<\/p>\n<p>Som n\u00e6vnt sidste \u00e5r besidder Stiftelsen ogs\u00e5 et andet interessant bronzeur, som er gengivet efter Flemming Birger Moltke Dams fotografi p\u00e5 side 6.<\/p>\n<p>Hvordan og hvorn\u00e5r dette ur er indlemmet i Stiftelsens samlinger vides endnu ikke. Formodningen fremsat sidste \u00e5r om, at det stammer fra generalguvern\u00f8r Peter von Scholten (1784-1854) st\u00e5r stadig ved magt, men beviset mangler. Uret er fransk og udg\u00e5et fra Verberie&#8217;s v\u00e6rksted, som i \u00e5rene 1812-20 befandt sig i rue des Foss\u00e9s du Temple i Paris. Disse oplysninger har redaktionen fra det store franske v\u00e6rk Tardue: &#8220;La Pendule Francaise&#8221;, hvor et billede af et helt identisk ur er bragt i bind III, p. 172.<br \/>\nBilledteksten lyder:<\/p>\n<p>&#8220;Pendule Directoire en bronze dorg et patin\u00e9, dit &#8220;A La negresse&#8221; avec lionne et tortue. Cadran de la Verberie, rue des Foss\u00e9s de Temple. La base est decor\u00e9e d&#8217;enfants et de guirlandes. Haut 46 cm. Vente par M. Ader 1962&#8243;<\/p>\n<p>Men historien beretter i dag ikke om, hvorledes et identisk ur har fundet vejen til den Suhrske Gaard p\u00e5 Gammeltorv. Det trykte katalog til brug for auktionen efter generalguvern\u00f8r Scholten, hvis v\u00e5ben findes p\u00e5 mindestuens to knapt 1 m h\u00f8je bronzekandelabre, kan m\u00e5ske give svaret.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Den Schou-Beckmanske Stiftelse 150 \u00e5r<\/strong><\/p>\n<p>I C. Nyrops store bog &#8221;Det Suhrske Hus i Kj\u00f8benhavn&#8221;, der udkom 1899 p\u00e5 handelshusets 150 \u00e5rs dag findes et s\u00e6rligt kapital om testators mor Dorothea Suhr, f. Beckman, der blev enke 56 \u00e5r gammel i 1815. Hun levede til september 1842, og i den tid stod hun uafbrudt som indehaver af firmaet J.P. Suhr &#038; S\u00f8n. Sine sidste \u00e5r tilbragte Dorothea Suhr s\u00e6rlig sammen med sin s\u00f8ster Susanne og dennes mand, juristen og legatstifteren etatsr\u00e5d Jacob Henric Schou. Fra fru Suhrs lejlighed p\u00e5 f\u00f8rste sal i g\u00e5rden p\u00e5 Gammel Torv, skriver Nyrop, blev der brudt en d\u00f8r ind til det nu nedrevne nabohus, hvor Schou&#8217;s havde deres bolig, s\u00e5ledes at de tre gamle s\u00e5 godt som boede sammen. Jernd\u00f8ren, der blev anbragt i gavlmuren mellem de to huse, gik hver dag mange gange, og det er betegnende for den \u00e5ndslivlighed, der her var tilstede, at de to gamle fruer en lang tid fik franske konversationstimer af den da kendte sprogl\u00e6rer J. Bidoulac (d. 1839). De kaldte altid hinanden &#8220;ma s\u00e6ur Suhr&#8221;, &#8220;ma s\u00e6ur Schou&#8221;.<\/p>\n<p>F\u00f8rst af de tre d\u00f8de 10. februar 1840 etatsr\u00e5d J.H. Schou n\u00e6sten 95 \u00e5r, s\u00e5 fulgte 22. september 1842 fru Dorothea Suhr 83 \u00e5r gammel og sidst 27. april 1843 fru Susanne Schou henved 87 \u00e5r gammel. Efter fru Schous d\u00f8d tr\u00e5dte &#8220;Etatsr\u00e5d J.H. Schou&#8217;s og hustru Susanne f. Beckman&#8217;s Stiftelse&#8221; i virksomhed.<\/p>\n<p>I 1944 fejrede denne stiftelse sit 100 \u00e5rs jubil\u00e6um. Det var derfor at forvente, at 150 \u00e5ret ville blive fejret i 1994. Dette skete imidlertid allerede ved en festlig sammenkomst 27. marts 1993 i Josty&#8217;s Selskabslokaler p\u00e5 Frederiksberg, hvor ikke f\u00e6rre end ca. 240 familiemedlemmer havde sat hinanden st\u00e6vne, og hvor stiftelsen kunne afholde sin 150. ordin\u00e6re generalforsamling.<\/p>\n<p>Stiftelsens form\u00e5l er at v\u00e6re til hj\u00e6lp v\u00e6sentlig for descendenter af fru Schou&#8217;s og fru Suhr&#8217;s for\u00e6ldre r\u00e5dmand Didric Beckman (1721-98) og dennes hustru Ellen f Pauli (1728-1802) og har en betydelig st\u00f8rre kreds af descendenter at t\u00e6nke p\u00e5 end Den Suhrske Stiftelse, hvis repr\u00e6sentanter kun udg\u00f8r een af de seks sl\u00e6gtslinier, der omfattes af den Schou-Beckmanske Stiftelse.<\/p>\n<p>Sidst i dette h\u00e6fte er i stedet for det normale &#8220;Boghj\u00f8rnet&#8221; bragt indholdet af det informationsblad, som var indeholdt i det udm\u00e6rkede program- og sangh\u00e6fte, der blev uddelt p\u00e5 den store jubil\u00e6umsdag, hvor kun 19 af Dorotheas efterkommere var m\u00f8dt frem.<\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder \u00e5rets gule h\u00e6fte de \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1992\/93 beretningen. Der er i perioden modtaget to meddelelser om d\u00f8dsfald blandt repr\u00e6sentanterne p\u00e5 Stiftelsens generalforsamlinger.<\/p>\n<p>\u00c5rets afd\u00f8de tilh\u00f8rer begge sl\u00e6gtens \u00e6ldre linie og var begge boende i Sverige. Det drejer sig om Ingrid Maria Ekh\u00e5ll (K 105), der d\u00f8de 28. november 1993. Fru Ekh\u00e5ll var f\u00f8dt 1. september 1910 i V. Karup, Sverige, som datter af godsejer Theodor Emil Suhr (M 71) og Elsa Marie Larsson, og var gift med sognepr\u00e6st Gillis Karl August Ekh\u00e5ll, d. 1976. Ingrid Ekh\u00e5ll var uddannet som h\u00e5ndarbejdsl\u00e6rerinde og tog aktivt del i sin mands menighedsarbejde. \u00c6gteparret omfattede den Suhrske sl\u00e6gt med stor interesse og pastor Ekh\u00e5ll talte bl.a. i Store T\u00e5strup kirke i forbindelse med et af sl\u00e6gtens sommerst\u00e6vner p\u00e5 Bonderup. Ogs\u00e5 Bengt Peter Suhr Sundgren (M 332), der d\u00f8de 25. august 1994 i en ung alder, kun 23 \u00e5r, tilh\u00f8rte den svenske linie. Han var et tipoldebarn af Theodor Diderik Suhr (M 22), der som den f\u00f8rste Suhr slog sig ned i Sverige, hvor han blev en fremst\u00e5ende landmand.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>\u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"675\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2133\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P10Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P10Fig1-200x300.jpg 200w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P11Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"366\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2135\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P11Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P11Fig2-300x220.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>H.C. Andersen og Det Suhrske Hus<\/strong><\/p>\n<p>Litteraturen omkring vor store eventyrdigter H.C. Andersen er som bekendt s\u00e6rdeles righoldig. Det ber\u00f8rte arkitekt Olaf Dam S\u00f8rensen, gift med Jytte Marie Suhr (K 121) i en tale p\u00e5 familieskovturen til Bonderup 31. maj 1980, hvor han fortalte om H.C. Andersens relationer til familien Suhr. Talen byggede p\u00e5 en gennemgang af digterens dagb\u00f8ger 1825-1875 udgivet under ledelse af K\u00e5re Olsen og H. Tops\u00f8e Jensen, I-XII, 1971-77. Ved gennemgangen var der fundet ialt 53 steder, hvor medlemmer af den Suhrske sl\u00e6gt var n\u00e6vnt. De p\u00e5g\u00e6ldende uddrag af dagb\u00f8gerne blev af Olaf Dam S\u00f8rensen i fotokopi afleveret i en ringmappe til familiearkivet. Dette er meddelt i beretning fra familiearkivet 1979\/80 og 1991\/82 sammen med en omtale af de to vifter, p\u00e5 hvilke H.C. Andersen havde skrevet et par sm\u00e5vers til Ole Bernt Suhrs (M 9) to d\u00f8tre. Det ene om Emiliekildes to roser er bragt i beretningen fra 1979\/80.<\/p>\n<p>Redaktionen har fundet det naturligt i \u00e5r at se lidt mere p\u00e5 sl\u00e6gtens relationer til den store digter. Der er jo skrevet adskillige b\u00f8ger om H.C. Andersens tilknytning og ophold p\u00e5 en r\u00e6kke af landets store herreg\u00e5rde: Bregentved, Holsteinsborg, Basn\u00e6s, Gaun\u00f8, Lykkesholm og Glorup med mange flere. Der er ogs\u00e5 skrevet store b\u00f8ger om: &#8220;H.C. Andersen og det Collinske Hus&#8221; (1882), &#8220;H.C. Andersen og det Melchiorske Hjem&#8221; (1924). Om breve til og fra Therese og Martin Henriques og mange, mange flere.<\/p>\n<p>Men &#8220;H.C. Andersen og Det Suhrske Hus&#8221; er ikke skrevet. Og kan vel n\u00e6ppe heller skrives; dertil er b\u00e5ndene vel for tynde og konventionelle og H.C. Andersens tilknytning til den Suhrske familie henlagt til digterens senere \u00e5r, hvor landadelen og det rige borgerskab kappedes om at se digteren ved deres bord. Anderledes l\u00e5 det med Collin&#8217;erne, der tog sig af digteren allerede fra hans unge \u00e5r, s\u00f8rgede for at han kom i skole i Slagelse i 1822 og gennem 3 generationer tr\u00e5dte i hans families sted. Men der manglede i denne familie lidt af den anerkendelse af digteren, som denne t\u00f8rstede efter. Dette er vel nok en af grundene til, at Andersen i sine sidste \u00e5r knyttede sig nok s\u00e5 meget til andre familier. Den forfrosne gamle digter tr\u00e6ngte til &#8220;solskin&#8221;, han ville fork\u00e6les og feteres lidt mere end den Collinske tone tillod. Det blev han hos andre familier, ikke mindst hos de to h\u00f8jt kultiverede familier Henriques og Melchior, der var indbyrdes besl\u00e6gtede. Hos \u00e6gteparret Moritz G. Melchior og Dorothea Melchior fandt han den beundring, omsorg og virkelig hengivenhed, som han tr\u00e6ngte til. Og det var ogs\u00e5 p\u00e5 denne families smukke landsted Rolighed uden for \u00d8sterport han modtog den sidste tids k\u00e6rlige pleje og lukkede sine \u00f8jne.<\/p>\n<p>Men det Suhrske hjem p\u00e5 Gammeltorv og p\u00e5 S\u00f8lyst h\u00f8rte ogs\u00e5 til hjem, hvor Andersen siden 1860 havde sin gang. Trods sine mange skr\u00f8beligheder &#8211; indbildte eller virkelige &#8211; elskede Andersen til det sidste rejser, teaterbes\u00f8g og selskabelighed. Hvor han kom frem underholdt han gerne med opl\u00e6sning af sine v\u00e6rker, og uden tvivl har ikke mindst etatsr\u00e5dinde Ida Suhr &#8211; kulhandlersken p\u00e5 Gammeltorv, s\u00e6besyderens datter, som f\u00e6tteren, forfatteren Vilhelm Bergs\u00f8e drillende kaldte hende &#8211; nydt at have H.C. Andersen ved sit bord, der med Johanne Louise Heiberg i spidsen allerede talte adskillige af tidens celebre personligheder. Man m\u00e5 ikke glemme, at der ved disse lejligheder faldt en vis glans over Andersens v\u00e6rtsfolk, og at Suhrs i lighed med Melchiors og Henriques nok var mere f\u00f8lsomme overfor denne side af sagen end de mere ligefremme Collin&#8217;er.<\/p>\n<p>Hvorn\u00e5r og hvordan er bekendtskabet mellem Andersen og den Suhrske familie s\u00e5 kommet igang?<\/p>\n<p>Der er flere muligheder. En af disse er gennem familien Scavenius, med hvis forskellige medlemmer der var st\u00e6rke personlige ber\u00f8ringsflader, jfr. bl.a. C. Nyrops bog fra 1899, p. 134 ff. Familierne Suhr og Scavenius var yderligere p\u00e5 flere m\u00e5der besl\u00e6gtet. Andersen kendte Scavenius&#8217;erne s\u00e6rdeles godt og var i \u00e5rene 1855-72 ikke mindre end syvogtredive gange g\u00e6st hos familien p\u00e5 herreg\u00e5rden Basn\u00e6s ved Sk\u00e6lsk\u00f8r, ligesom Andersen ofte bes\u00f8gte samme familie, n\u00e5r den f\u00f8rte hus i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<p>En anden dog ikke s\u00e6rlig sandsynlig mulighed var gennem Melchiors. Uden tilsyneladende at have haft selskablig omgang med Moritz G. Melchior var denne en god kending af b\u00e5de testator og dennes nev\u00f8. Han h\u00f8rte nemlig med til den kreds, som sammen med O.B. Suhr (M 9) i marts 1857 indb\u00f8d til dannelse af den senere Privatbank og sammen med C.F. Tietgen, der blev denne banks direkt\u00f8r, har de tre herrer siddet sammen i en r\u00e6kke vigtige bestyrelser (se n\u00e6rmere 1983\/84, p. 9).<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"607\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2137\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P14Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P14Fig1-247x300.jpg 247w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span align=\"center\" style=\"font-size:smaller; text-align:center;\">Andersen 1867<\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>H.C. Andersen og Det Suhrske Hus (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Yderligere var Moritz G. Melchior, som indehaver i tredie generation af handelshuset Moses &#038; S\u00f8n og Melchior, i \u00e5rene 1874-84 Grosserer Societetets ansete formand og dermed grossererstandens f\u00f8rstemand.<\/p>\n<p>P\u00e5 mere sikker grund er vi, n\u00e5r vi g\u00e5r til Andersens egne breve og livserindringer. Kilderne til H.C. Andersens livsforl\u00f8b er jo ikke mindst hans &#8220;Mit Livs Eventyr&#8221;, som d\u00e6kker perioden op til digterens halvtresindstyvende f\u00f8dselsdag 2. april 1855, og efterfulgtes af et till\u00e6g d\u00e6kkende tiden 1855-1867. Dertil kommer dagb\u00f8gerne fra 1825-1875, der dag for dag omtaler Andersens g\u00f8rem\u00e5l, og hvorfra Dam S\u00f8rensen har gjort sine extrakter.<\/p>\n<p>De f\u00f8rste optegnelser der viser, at H.C. Andersen har m\u00f8dt medlemmer af den Suhrske familie stammer bl.a. fra 8. juni 1848, hvor Andersen i Nyborg fik en &#8220;kold h\u00f8flig modtagelse hos agent Suhr&#8221;, og 5. juli 1850 hvor &#8220;kj\u00f8bmand Suhr&#8221; n\u00e6vnes. Det kan dreje sig om Rasmus Suhr (M 11) f. 1816, der d\u00f8de 1866 som k\u00f8bmand i Nyborg og svensk konsul, eller muligvis om hans far, testators bror, k\u00f8bmand og agent i Nyborg Ole Bernt Suhr (M 4), der videref\u00f8rte sin svigerfar Rasmus M\u00f8llers store k\u00f8bmandsg\u00e5rd i Nyborg og d\u00f8de 1858 (se 1991\/92, p. 23 ff.) Dagbogen fra 8. juni 1848 kan bl.a. suppleres med et brev fra Andersen p\u00e5 Glorup til Edvard Collin, hvor der gives en beskrivelse af den hektiske travlhed der hersker i Nyborg, der p\u00e5 grund af krigen er opfyldt med soldater. &#8220;Kj\u00f8bmand Suhr sagde mig om de 40 mand, der var lagt ind p\u00e5 Glorup, s\u00e5 at jeg blev lidt overasket, imidlertid er her dog plads nok og jeg har endogs\u00e5 et s\u00e6rdeles smukt v\u00e6relse.&#8221;<\/p>\n<p>Fra 1860 indledes imidlertid et egentligt bekendtskab med familien p\u00e5 Gammeltorv. Om \u00e5rsagen skriver Andersen i Mit Livs Eventyr: &#8220;Ved dette \u00e5rs begyndelse opstod ideen at oprejse et monument for H.C. \u00d8rsted, elektromagnetismens opdager. Ideen udgik fra fru Jerichau &#8230;. Som indbydere til \u00d8rsteds monument blev stillet statsmanden, geheirner\u00e5d Tillisch, mineralog Forchhammer, handelsstandens repr\u00e6sentant, etatsr\u00e5d Suhr og jeg. Monumentets fuldf\u00f8relse overdrages professor Jerichau; for en bestemt sum, til en bestemt tid skulle statuen v\u00e6re fuldf\u00f8rt, st\u00f8bt i bronze og da opstilles p\u00e5 een af K\u00f8benhavns offentlige pladser.&#8221;<\/p>\n<p>Resultatet af den lille gruppes bestr\u00e6belser kan i dag beses i \u00d8rstedsparken ud mod N\u00f8rrevold p\u00e5 resterne af den s\u00e5kaldte Hahns bastion. Her st\u00e5r med ryggen mod havens herligheder H.C. \u00d8rsted i overnaturlig st\u00f8rrelse og h\u00f8jt h\u00e6vet over de tre norner, som sidder p\u00e5 monumentets fod: &#8220;Skj\u00e6nket af en komite 1876&#8221; st\u00e5r der p\u00e5 en lille plade.<\/p>\n<p>Der gik alts\u00e5 16 \u00e5r med at n\u00e5 s\u00e5 langt, og der var mange besv\u00e6rligheder p\u00e5 vejen. Komite m\u00f8derne afholdtes hos Suhr, og Andersen noterer omhyggeligt datoerne, f\u00f8rste gang 2. oktober 1861. Jerichau tr\u00e6kker sagen i langdrag og beder flere gange om flere penge. I 1867 erstatter brygger J.C. Jacobsen den i 1865 afd\u00f8de professor Johan Georg Forchhammer, som havde v\u00e6ret videnskabelig assistent hos H.C.\u00d8rsted. Det afg\u00f8res p\u00e5 tre m\u00f8der i februar 1867. Omsider n\u00e5r man i efter\u00e5ret 1873 s\u00e5vidt, at komiteen omkring 1. oktober kan udsende en ny opfordring til at yde bidrag, s\u00e5 der kan tages fat p\u00e5 st\u00f8bningen. Men i denne fase indtr\u00e6der en lille episode, der ganske godt illustrerer Andersens sensible nervesystem, som ikke mindst i hans senere \u00e5r forbistrede hans tilv\u00e6relse. Sagens anledning ser vi i et brev af 3. november 1873 til Edvard Collin:<\/p>\n<p>&#8220;Kj\u00e6re ven. Hvor jeg dog i den sidste tid plager Dem! B\u00e6r over med mig. Igen har jeg tilbragt en febrilsk aften i det jeg ikke f\u00f8r nu efter klokken 10 har fundet det papir jeg s\u00f8gte efter, nemlig det der omsluttede de 25 rdl. De var s\u00e5 venlig at bes\u00f8rge for mig til etatsr\u00e5d Suhr, sendt som bidrag til \u00d8rsteds monument. I aften l\u00e6ser jeg i den Berlingske Tidende de forskellige indkomne summer og mellem disse er 25 rdl fra S.T. men i avisen et andet m\u00e6rke, der st\u00e5r S.F. Jeg saa strax, at det ikke var rette, men kunne ikke finde det originale papir De havde givet mig med tilf\u00f8jet kvittering. F\u00f8rst nu med sengetid fandt jeg det og har da endelig ro. Skal ikke vedkommende gj\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5 fejlskriften og trykfejlen, at den kan rettes i avisen. Tag Dem venlig deraf, jeg t\u00e5ler ikke i denne tid mange nerv\u00f8se bev\u00e6gelser. De b\u00e6rer jo over med Deres syge ven, H.C. Andersen&#8221;<\/p>\n<p>Collin tager sig af sagen og sender 27. november s.\u00e5. et brev til Andersen, hvor han vedl\u00e6gger f\u00f8lgende skrevet af en af det Suhrske handelshus chefer, den senere etatsr\u00e5d S.V. Isberg (se 1986\/87, p. 19 ff). Han skriver s\u00e5ledes til Andersen:<\/p>\n<p>Hr. etatsr\u00e5d!<\/p>\n<p>Etatsr\u00e5d Suhr, der i l\u00e6ngere tid ved sygdom har v\u00e6ret tilbageholdt p\u00e5 Petersgaard og f\u00f8rst i disse dage ikke endnu ganske restitueret er kommet tilbage til S\u00f8lyst har anmodet mig at underrette hr. etatsr\u00e5den om, at Deres f\u00f8rste reklamation p\u00e5 etatsr\u00e5d Andersens vegne straks blev taget til f\u00f8lge &#8230;.&#8221;<\/p>\n<p>Collin kommenterer i sit brev til Andersen dette som f\u00f8lger: &#8220;Da der alts\u00e5 ikke foreligger nogen modvilje, men kun en anden anskuelse om, hvad der var tilstr\u00e6kkeligt til at opfylde Deres beg\u00e6ring, vil jeg foresl\u00e5 Dem selv at skrive et par ord til etatsr\u00e5d Suhr om hvordan De \u00f8nsker sagen behandlet &#8230;&#8221;<\/p>\n<p>Andersen var ingenlunde tilfreds med Isbergs og Collins breve og kom igen &#8220;i h\u00e6ftig sindsbev\u00e6gelse og gr\u00e5d&#8221; og det blev ikke bedre ud p\u00e5 aftenen, da Martin Henriques var s\u00e5 uheldig at pr\u00f8ve p\u00e5 at undskylde bogholderen (Isberg). Til sidste kom Jonas Collin d.y. med et brev til Suhr med et fornyet udtrykkeligt forlangende om at rette fejlen.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>H.C. Andersen og Det Suhrske Hus (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Der er nok ingen tvivl om, at den kontante forretningsmand O.B. Suhr gennem \u00e5rene bl.a. i det ofte vanskelige og langsommelige komitearbejde har haft sine problemer med den meget fintf\u00f8lende og ofte ubeslutsomme Andersen, og at Andersen p\u00e5 sin side nok har v\u00e6ret lidt bange for Suhr og f\u00f8lt at han som den gamle Jonas Collin udstr\u00e5lede en k\u00f8lig v\u00e6rdighed, som ikke rigtig anerkendte Andersens geni. Det er der ikke s\u00e5 f\u00e5 udtryk for i dagb\u00f8gerne:<\/p>\n<p>22. november 1865 beskriver han en barned\u00e5b og siger: &#8220;Det vigtigste er nu nok at v\u00e6re een af fadderne, Ole Suhr, den rige banquier, H.C. Andersen, de \u00f8vrige adel&#8230;&#8221; og senere samme sted &#8220;fornem var kj\u00f8bmand Suhr, men sagde mig dog en slags behagelighed&#8221;.<\/p>\n<p>12. november 1867 hedder det: &#8220;Komit\u00e9m\u00f8de hos Suhr &#8211; der er fornem ligesom Tillisch &#8211; Hr. Jacobsen var for fru Jerichau og enden blev, at J. skal have 6000 til og vi have endnu 10 tusinde, det hele bliver 26.000. Jeg kan ikke give en fjerdedel dertil.&#8221;<\/p>\n<p>20. marts 1869 skriver Andersen: &#8220;Stor middag hos fru Scavenius. Jeg havde grevinde Knuth til Lilliendal til bords og syntes om hende; hun kendte Jonna .. til venstre havde jeg fru Wedell f\u00f8dt Bille Brahe. Kj\u00f8bmand Suhr var den fornemste og kold mod mig. Pengestolte! Gik til &#8220;Ungdom og Galskab&#8221; det skurrede lidt og jeg var ikke velstemt&#8221;.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P18Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"627\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2139\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P18Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P18Fig1-239x300.jpg 239w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span align=\"center\" style=\"font-size:smaller; text-align:center;\"><i>Fun\u00e9railles d&#8217;Andersen \u00e5 l&#8217;\u00e9glise Notre Dame le 18 eolit 1875. Gravure contemporaine parue dans l&#8217;\u00ab Illustreret Tidende \u00bb.<\/i><\/span><\/p>\n<p>Vanskelig har Andersen v\u00e6ret. 16. marts 1868 skriver han: &#8220;&#8230; Jeg var i en vemodig, utilfreds stemning da jeg kom hjem, f\u00f8lelse af at jeg var kastet hen, glemt men det forandredes snart, da jeg kom hjem. Jeg var tilsagt til Kongens Taffel p\u00e5 onsdag, jeg var indbudt til middag hos redakt\u00f8r Bille og skal om aftenen til bal hos rigmanden etatsr\u00e5d Suhr&#8230;.&#8221; Der spares i det hele taget ikke p\u00e5 invitationer til Andersen. Ofte er han bedt sammen med Ole Suhr og hans familie. S\u00e5ledes f.eks. hos arkitekten, professor Meldahl og hos Suhrs n\u00e6re venner kammerherre Sick, krigsminister Raasl\u00f8v og fru Scavenius ikke at forglemme. Og nu kommer invitationerne ogs\u00e5 fra Gammeltorv. &#8220;Ig\u00e5r&#8221;, skriver Andersen 26. februar 1868, &#8220;bes\u00f8g af Consul Suhr med datter for at overtale mig til at komme til middag der p\u00e5 torsdag, men da skal jeg hos Melchiors, hvor der er indbudt en del af rigdag og landsting&#8230;&#8221; Men nu g\u00e5r det slag i slag allerede 1. marts s.\u00e5. afl\u00e6gger Andersen visit hos fru Ida Marie Suhr, 18. marts er der bal p\u00e5 Gammeltorv. 7. januar 1869 har Andersen fr\u00f8ken Raasl\u00f8v til bords hos Suhr, og &#8220;den smukkeste af Suhrs d\u00f8tre til venstre. Biskop Martensen og Johanne Louise Heiberg var der ogs\u00e5.&#8221;<\/p>\n<p>Fra dette tidspunkt foreligger der regelm\u00e6ssigt invationer til Suhrs indtil invitationerne og de gensidige visitter ebber ud i Andersens sidste leve\u00e5r. Der l\u00e6ses ogs\u00e5 eventyr for damerne p\u00e5 Gammeltorv, H\u00f8nsegrethe og Tidselen, 27. marts 1868 og samme dato n\u00e6ste \u00e5r 3 eventyr og begyndelsen af livseventyret. Andersen bes\u00f8ger ogs\u00e5 gentagne gange S\u00f8lyst, hvor han dv\u00e6ler ved Emiliekilde og deltager i familiens 2-3 timer lange k\u00f8reture i den smukke omegn.<\/p>\n<p>Andersen fandt vel aldrig i det Suhrske hjem helt den opm\u00e6rksomhed og varme, som f.eks. Dorothea Melchior kunne give ham.Tonen og omgangsformen p\u00e5 Gammeltorv var vel ogs\u00e5 lidt stivere og langt fra famili\u00e6r, men Andersen blev efterh\u00e5nden ganske fortrolig med familien og dens vennekreds. &#8220;L\u00e6ste eventyr klokken 12 hos etatsr\u00e5d Suhr, fruen opm\u00e6rksom og elskv\u00e6rdig, der var hendes broder Bech med familie fra Amerika, bispinde Martensen, Meinckes m.fl.&#8221; Fru Suhr og d\u00f8trene huskede digterens m\u00e6rkedage og gl\u00e6dede den gamle ungkarl med at m\u00f8de op med roser fra haven eller drivhuset p\u00e5 S\u00f8lyst. Men for H.C. Andersen forblev Ole Suhr stadig den myndige lidt utiln\u00e6rmelige rigmand, hvis opm\u00e6rksomhed digteren i h\u00f8j grad v\u00e6rdsatte. En af dagb\u00f8gernes sidste optegnelser, hvor Suhr navnet er n\u00e6vnt, er fra en sygdomsperiode, hvor Andersen netop har gl\u00e6det sig over enkedronning Caroline Amalies deltagelse i hans sygdom og samtidig noterer &#8220;Jeg fik idag visitkort fra vore to rigeste m\u00e6nd, grosserer Suhr og Tietgen.&#8221;<\/p>\n<p>Andersen d\u00f8de 4. august 1873 og blev begravet 11. august fra Vor Frue Kirke under stor deltagelse ogs\u00e5 fra familien p\u00e5 Gammeltorv.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P20Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"480\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2141\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P20Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P20Fig1-188x300.jpg 188w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P21Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"281\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2143\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P21Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P21Fig1-300x211.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><br \/>\n<span align=\"center\" style=\"font-size:smaller; text-align:center;\">\u00d8resunds Toldkammer.<br \/>Efter koloreret Haandtegning i Det Kgl. Bibliotek.<\/span><\/p>\n<p><strong>Etatsraad Jacob Henric Schous og Hustru Susanne Beckmans Stiftelse fejrer 150 \u00e5rs jubil\u00e6um.<\/strong><\/p>\n<p>Vi lever i en tidsalder domineret af udenrigspolitiske begivenheder som \u00f8stblokkens opl\u00f8sning og de europ\u00e6iske f\u00e6llesskabers stadig mere centrale plads ikke blot i det ny europa, men i hele verden. Alligevel er det vigtigt at huske, hvem der har v\u00e6ret med til at forme vores Danske samfund s\u00e5dan, som det er i dag.<\/p>\n<p><strong>Jacob Henric Schou<\/strong><\/p>\n<p>I \u00e5r fejres 150 \u00e5rsdagen for Christian den Ottendes konfirmering af fundatsen for Etatsraad Jacob Henric Schous og Hustru Susanne Beckmans Stiftelse.<\/p>\n<p>Schou blev f\u00f8dt d. 10 Juli 1745 i Kippinge p\u00e5 Falster som s\u00f8n af sognepr\u00e6st Jens Henrik Schou og Sara f. Lindberg. Efter faderens d\u00f8d i 1754 var familiens \u00f8konomi meget beskeden. men p\u00e5 trods af dette blev Schou i 1762 student fra Vordingborg Gymnasium. Schou tog teologisk attestats i 1769, forsvarede \u00e5ret efter sin disputats, og blev i 1771 Decanus ved K\u00f8benhavns Teologiske Fakultet.<\/p>\n<p>Efter Struenses henrettelse blev Schou i 1773 ansat som hofmester og informator hos enkedronning Juliane Marie. Stillingen kr\u00e6vede kendskab til Rets- og statsvidenskab. og i 1777 p\u00e5begyndte Schou udgivelsen af &#8220;Chronologisk Register over de Kgl. Forordninger og \u00e5bne breve s\u00e5vel som andre trykte Anordninger&#8221; (&#8220;de Schouske Forordninger&#8221;), som d\u00e6kkede perioden fra 1670. \u00c5ret efter bestod Schou, den juridiske embedseksamen, der straks f\u00f8rte til stillingen som surnumerer assessor i Hof- og Statsret og i 1781 til det betydningsfulde og indbringende embede som k\u00e6mner ved \u00d8resunds Toldkammer i Helsing\u00f8r.<\/p>\n<p><strong>F\u00f8rtidspensionisten Schou<\/strong><\/p>\n<p>I 1783 giftede Schou sig med Susanne Beckman, der var f\u00f8dt d. 11 september 1756 som datter af Brygger og R\u00e5dmand i K\u00f8benhavn Didrik Beckman og hustru Ellen, f\u00f8dt Pauli. I Helsing\u00f8r n\u00e5ede Schou, ved siden af sit embede ogs\u00e5 at bringe orden i Helsing\u00f8r Sygehus&#8217;s formueforhold, f\u00f8r han i 1804 &#8220;grundet svagelighed&#8221;, og takket v\u00e6re de gode relationer til kongehuset, lod sig pensionere med fortsat udbetaling af st\u00f8rstedelen af hans hidtidige l\u00f8n. Helt d\u00e5rligt s\u00e5 det nu ikke ud for Schou, for de n\u00e6ste 35 \u00e5r blev nok de mest lykkelige og arbejdsomme i hans liv. Familien flyttede til det nuv\u00e6rende Gammel Torv 24 i K\u00f8benhavn, hvor de blev nabo til Den Suhrske K\u00f8bmandsg\u00e5rd, Gammel Torv 22, hvor grosserer Ole Bernt Suhr (1762-1815) boede med sin hustru Dorothea (1759-1842), der var en yngre s\u00f8ster til Susanne. Husmuren mellem de to huse blev snart gennembrudt og forsynet med en jernd\u00f8r s\u00e5dan, at familierne kunne bes\u00f8ge hinanden uden at ulejlige sig ud p\u00e5 gaden. Den t\u00e6tte relation mellem de to sl\u00e6gter eksisterer stadig, hvilket bl.a. giver sig udslag i at Den Suhrske Stiftelse beredvilligt stiller lokaler til r\u00e5dighed for afholdelse af den \u00e5rlige generalforsamling i Den Schou Beckmanske Stiftelse.<\/p>\n<p>Under sit otium ajourf\u00f8rte Schou &#8220;de Schouske Forordninger&#8221; frem til 1825. Arbejdet fortsattes siden hen af en r\u00e6kke kendte jurister indtil de afl\u00f8stes af nutidens Karnov&#8217;s lovsamling.<\/p>\n<p>Schous juridiske arbejde indbragte ham megen anerkendelse, heriblandt Dannebrogsordenens Ridderkors (1810), udn\u00e6vnelsen til etatsr\u00e5d (1815) og Dannebrogsm\u00e6ndenes H\u00e6derstegn (1829). Takket v\u00e6re Schous beskedne og regelm\u00e6ssige levevis hvori indgik daglige spadsereture d\u00f8de Schou i en alder af 95 \u00e5r efterladende sig en stor bogsamling, som sk\u00e6nkedes til Universitetsbiblioteket og en betydelig formue.<\/p>\n<p><strong>Fundatsen<\/strong><\/p>\n<p>Schou&#8217;s opn\u00e5ede aldrig den lykke at f\u00e5 b\u00f8rn. De valgte derfor i 1818 at oprette et testamente hvoraf det fremgik, at efter den l\u00e6ngstlevendes d\u00f8d skulle deres formue overg\u00e5 til Jacob Hende Schous og hans hustrus Susanne Beckmans Stiftelse.<\/p>\n<p>Efter Schou&#8217;s d\u00f8d den 10 februar 1840 levede enken i yderligere 3 \u00e5r indtil 27 april 1843, hvor hun d\u00f8de 86 \u00e5r gammel. Deres gravsted kan fortsat ses p\u00e5 Assistents Kirkeg\u00e5rden i K\u00f8benhavn, hvor det ligger kun f\u00e5 meter fra O.B. Suhr og Dorothea&#8217;s gravsted.<\/p>\n<p>Den 27. maj 1843 konfirmeredes den fundats, som vi i \u00e5r fejrer. Fundatsen var naturligvis udarbejdet af Schou og derfor i sig selv et yderst gennemarbejdet og detaljeret juridisk dokument, der tog h\u00f8jde for fremtidens uforudsigelighed, og hvis indhold kort skal skitseres. Schou havde valgt, at mindst 10% af formueafkastet skulle henl\u00e6gges til stadig for\u00f8gelse af formuen. Resten skulle fordeles efter n\u00e6rmere specificerede regler mellem Det Kongelige danske Landhuusholdnings Selskab, Det Kongelige Videnskabers Selskab, en uformuende, skikkelig og h\u00e5befuld student, en student fra Vordingborg Gymnasium, ubemidlede sl\u00e6gtsmedlemmer, sl\u00e6gtens tyende, samt til brude-udstyr for mindre formuende jomfruer eller enker af familien.<\/p>\n<p>Stiftelsens tarv skulle varetages af en bestyrelse p\u00e5 4 direkt\u00f8rer udvalgt blandt familien. Stiftelsens penge, protokoller og dokumenter skulle opbevares i en forsvarlig jernkasse (&#8220;helst en brandfri&#8221;) med 4 l\u00e5se hvortil direkt\u00f8rerne skulle have hver deres n\u00f8gle. En gang \u00e5rligt skulle sl\u00e6gtens m\u00e6nd over 18 \u00e5r indkaldes til gennemgang af stiftelsens \u00f8konomiske tilstand og ved vakancer til valg af nye direkt\u00f8rer.<\/p>\n<p>Selvom det i de f\u00f8lgende 140 \u00e5r var muligt at efterleve \u00e5nden i fundatsen, blev det dog stadig sv\u00e6rere at efterleve dens bogstav, hvorfor en revideret fundats blev stadf\u00e6stet i 1984. If\u00f8lge denne fik sl\u00e6gtens adoptivb\u00f8rn samme rettigheder som \u00e6gte descendenter. Samtidigt oph\u00e6vedes en r\u00e6kke meget sm\u00e5 legater bl.a. til de kongelige institutioner. Den st\u00f8rste fornyelse bestod uden tvivl i indf\u00f8relsen af kvinders stemmeret ved generalforsamlingen, hvilket i 1989 f\u00f8rte til valget af stiftelsens f\u00f8rste kvindelige direkt\u00f8r.<\/p>\n<p>Formuen<br \/>\nStiftelsens formue, som forel\u00e5 i form af v\u00e6rdipapirer, udgjorde i 1844 273.000 kr, mens afkast og administration udgjorde henholdsvis 10.900 og 418 kr. Et \u00e5rhundrede senere var de tilsvarende bel\u00f8b 1 million, 44.000 kr og 1.600 kr. De \u00e5rlige uddelinger steg fra 8.774 kr til 25.000 kr, og de samlede legatudbetalinger i l\u00f8bet af de f\u00f8rste 100 \u00e5r bel\u00f8b sig til 1,4 million.<\/p>\n<p>Her ved fundatsens 150 \u00e5rs jubil\u00e6um er formuen ca. 4,5 million kr. P\u00e5 trods af en betydelig fondsbeskatning og lovbefalede udgifter til statsautoriseret revisor m.m. er det muligt \u00e5rligt at uddele godt og vel 1\/4 million p.t. til fordeling blandt knap 70 modtagere.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9394_P23Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"200\" height=\"221\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2145\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Mere om den Schou-Beckmanske Stiftelse (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Sl\u00e6gten<\/strong><\/p>\n<p>Hovedform\u00e5let med Den Schou Beckmanske stiftelse var \u00f8konomisk at underst\u00f8tte tr\u00e6ngende medlemmer af &#8220;sl\u00e6gten&#8221;, hvortil regnedes efterkommere af Diderich og Ellen Beckman&#8217;s fem andre b\u00f8rn, samt efterkommere af Jacob Henric Schous farbroders\u00f8n sognepr\u00e6st Henrik Schou. For at opn\u00e5 st\u00f8tte skal man foruden at dokumentere trang ogs\u00e5 dokumentere sl\u00e6gtskab. Af den grund har Den Schou Beckmanske stiftelse ladet udgive stamtavler i 1873, 1903 og i 1973. I den sidste, som stadig kan k\u00f8bes hos stiftelsens sekret\u00e6r, var der opf\u00f8rt mere end 2515 efterkommere af Diderich og Ellen Beckman og 88 efterkommere af Henrik Schou. Stiftelsens sekret\u00e6r har som vigtig opgave fortsat at registrere f\u00f8dsler, indg\u00e5ede og oph\u00e6vede \u00e6gteskaber, og d\u00f8dsfald blandt sl\u00e6gtsmedlemmerne. Siden 1973 er godt 500 nye sl\u00e6gtsmedlemmer blevet registreret. Det er naturligvis forbundet med stigende vanskeligheder fortsat at holde rede p\u00e5 sl\u00e6gten. Alligevel er det Stiftelsens \u00f8nske at kunne udgive en revideret sl\u00e6gtstavle en gang f\u00f8rst i det ny \u00e5rtusinde. Dette arbejde kr\u00e6ver dog b\u00e5de betydelig personalhistorisk ekspertise, fortsat stor opbakning fra sl\u00e6gtsmedlemmerne, og store \u00f8konomiske resurcer.<\/p>\n<p><strong>Fremtiden<\/strong><\/p>\n<p>Efter en noget hensygnende periode er interessen for sl\u00e6gtshistorie vokset i det sidste \u00e5rti. Etatsraad Jacob Henric Schous og Hustru Susanne Beckmans Stiftelse har m\u00e6rket denne interesse i form af dels et \u00f8get antal ans\u00f8gninger om legater og dels ved en stigende deltagelse ved generalforsamlingen. I \u00e5r er generalforsamlingen specielt interessant fordi den h\u00f8jtideligholder 150 \u00e5ret for fundatsens konfirmering. Den store tilmelding med mere end 240 sl\u00e6gtsrepr\u00e6sentanter fra ikke blot stork\u00f8benhavn, men ogs\u00e5 fra \u00f8erne, Jylland, ja s\u00e5gar England og USA har n\u00f8dvendiggjort at generalforsamlingen, er henlagt til st\u00f8rre lokaler end normalt. Vi valgte Josty, der blev grundlagt i 1813, og da stedet ligger i g\u00e5afstand fra Gammel Torv, har det sikkert v\u00e6ret b\u00e5de kendt og bes\u00f8gt af Etatsr\u00e5d Schou og hustru.<\/p>\n<p>Peter Suhr-Jessen<br \/>\n(familiedirekt\u00f8r)<\/p>\n<p><strong>Register til tidligere beretninger fra sl\u00e6gtsarkivet<\/strong><\/p>\n<table style=\"border:none\" cellpadding=\"5\">\n<tbody>\n<tr>\n<td>1977\/85<\/td>\n<td>Se register i 1985\/86<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>1985\/87<\/td>\n<td>Se register i 1988\/89<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>1988\/90<\/td>\n<td>Se register i 1990\/91<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">1991\/92<\/td>\n<td>J.L. Heibergs astronomiske kikkert<br \/>\nBeretning fra arkivet<br \/>\nSl\u00e6gtsm\u00f8de i Sverige 18. august 1991<br \/>\nLandsretssagf\u00f8rer Bj\u00f8rn Magnussen<br \/>\nEftersl\u00e6gtstavlen<br \/>\nLidt om S\u00f8lyst i Klampenborg<br \/>\nKj\u00f8bmand Rasmus M\u00f8ller i Nyborg<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1992\/93<\/td>\n<td>H\u00f8jesteretspr\u00e6sident Peter M. Christensen<br \/>\nFra Holb\u00e6k Museums skatkammer<br \/>\nIda Suhr og Skagen<br \/>\nHandelshusets relationer til brygger J.P. Jacobsen<br \/>\nEftersl\u00e6gtstavlen<br \/>\nOmkring et forgyldt taffelur i Stiftelsen<br \/>\nElse Moltkes mindeord om fr\u00f8ken Suhr<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">1993\/94<\/td>\n<td>Jacob Henric Schou<br \/>\nOberst Pontoppidans 70 \u00e5rs dag (1911)<br \/>\nStiftelsens taffelure<br \/>Eftersl\u00e6gtstavlen<br \/>\nH.C. Andersen og Det Suhrske Hus<br \/>\nDen Schou-Beckmanske Stiftelse 150 \u00e5r<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1993\/94 Jacob Henric Schou Portr\u00e6t af A.A. M\u00fcller 1834 Beretning fra arkivet Familien Pontoppidan 1911 Mere om Stiftelsens taffelure Et 150 \u00e5rs jubil\u00e6um Eftersl\u00e6gtstavlen H.C. Andersen og Det Suhrske Hus Mere om Den Schou-Beckmanske Stiftelse Register Oktober 1994 Redaktion Nils Teisen Beretning fra familiearkivet 1993\/94 Ogs\u00e5 i det forl\u00f8bne \u00e5r har tilgangen [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20754","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20754","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20754"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20754\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20755,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20754\/revisions\/20755"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20754"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}