{"id":20752,"date":"2024-04-24T14:23:16","date_gmt":"2024-04-24T12:23:16","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1992-93\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:16","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:16","slug":"1992-93","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1992-93\/","title":{"rendered":"1992\/93"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1992\/93<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li>Peter M. Christensen<\/li>\n<li>Beretning fra arkivet, herunder\n<ul>\n<li>Fra Holb\u00e6k Museums skatkammer<\/li>\n<li>Ida Suhr og Skagen<\/li>\n<li>Handelshusets relationer til brygger J.P. Jacobsen<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Omkring et forgyldt taffelur i Stiftelsen<\/li>\n<li>Else Moltkes mindeord om fr\u00f8ken Suhr<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1993<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2103\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"656\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P2Fig1-229x300.jpg 229w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Peter M. Christensen<br \/>\nAdm. direkt\u00f8r i Den Suhrske Stiftelse<br \/>\n1977 &#8211; 1993<br \/>\nPr\u00e6sident for H\u00f8jesteret<br \/>\n1981 &#8211; 1991<\/center><strong>Beretning fra familiearkivet 1992\/93<\/strong><\/p>\n<p>Tilgangen af arkivmateriale og andre effekter af familieinteresse har i det forl\u00f8bne \u00e5r v\u00e6ret beskeden. Som bekendt indsatte blomsterhandler Irene Marie Suhr Westi, der d\u00f8de 27. august 1992, Stiftelsen som sin universalarving, jfr. det gule h\u00e6fte 1991\/92. Med fru Westi udd\u00f8de legatfamiliens tavle I. Stiftelsens direktion gennemgik fru Westis efterladenskaber og udtog enkelte m\u00f8bler og porcel\u00e6nsgenstande, som nu forefindes i direktionslejligheden p\u00e5 Bonderup. Ligeledes blev fru Westis familiepapirer og billeder gennemg\u00e5et uden at der dog fandtes effekter af st\u00f8rre interesse for familiearkivet.<\/p>\n<p>Der skal i denne forbindelse erindres om, at arkivet indeholder en relativ stor samling af billeder, is\u00e6r af sl\u00e6gtens \u00e6ldre medlemmer. Samlingen blev anlagt i forbindelse med udsendelsen af den r\u00f8de sl\u00e6gtstavle i 1959, der bragte portr\u00e6tter af familiens repr\u00e6sentanter. Arkivet er fortsat interesseret i s\u00e5dant billedmateriale, is\u00e6r af \u00e6ldre karakter og gerne gruppebilleder, der kan bidrage til at identificere &#8220;ukendte&#8221; familiemedlemmer. Ogs\u00e5 billeder af gamle interi\u00f8rer og ejendomme i sl\u00e6gtens besiddelse modtages gerne. Materiale af denne art er i \u00e5rets l\u00f8b modtaget fra fru Birte Suhr Borrebye (K 118) og viser bl.a. optagelser inde og ude fra bedstefor\u00e6ldrenes hjem p\u00e5 Atterupgaard p\u00e5 Sj\u00e6lland, der omkring \u00e5rhundredeskiftet ejedes af Frederik Ludvig Suhr (M 75).<\/p>\n<p>I det forl\u00f8bne \u00e5r er arkivet blevet gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 og har modtaget udklip af en r\u00e6kke avisartikler om forhold, der har relation til Stiftelsen og den Suhrske sl\u00e6gt. S\u00e5ledes bragte Holb\u00e6k Amts Venstreblad i sit till\u00e6g &#8220;By og Land&#8221; 6. juli 1993 en lille artikel &#8220;Fra Museets Skatkammer &#8211; en prydvase med herreg\u00e5rdsprospekt&#8221;. Det drejer sig om den p\u00e5 side 4 afbillede prydvase med billede af Bonderup, s\u00e5ledes som g\u00e5rden s\u00e5 ud, da testator i 1852 k\u00f8bte g\u00e5rden. P\u00e5 vasens bagside findes en inskription i guld p\u00e5 bl\u00e5 bund: 1828 den 30. April 1854. Museet har ikke oplysninger om, hvad der skete 30. april, men m\u00e5ske kan man g\u00e6tte p\u00e5, at en v\u00e6rdsat medarbejder, m\u00e5ske en godsforvalter, denne dag er fratr\u00e5dt efter de mange \u00e5rs tjeneste.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2106\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P4Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"634\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P4Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P4Fig1-237x300.jpg 237w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Museumsinspekt\u00f8r J.L. Christensen, Museet for Holb\u00e6k og Omegn, fremviser en prydvase fra museets skatkammer,<br \/>\nk\u00f8bt p\u00e5 en auktion i K\u00f8benhavn i 1969<\/center>Familiemedlemmer, der bes\u00f8ger Skagen, har m\u00e5ske lagt m\u00e6rke til, at flere malerier p\u00e5 museet er doneret af familien Suhr. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 inventar i byens kirke. Gaverne er fra fr\u00f8ken Ida Marie Suhr (K 33), der hvert efter\u00e5r boede p\u00e5 Skagen og knyttede sig st\u00e6rkt til de derboende kunstnere, for hvem hun om vinteren havde \u00e5bent hus i sit hjem p\u00e5 Gl. Torv. P\u00e5 fru Anna Anchers skrivebord i den smukke Ancherske G\u00e5rd p\u00e5 Markvej st\u00e5r et fotografi af Ida Suhr. Fru Inger Bakman Christensen, gift med Stiftelsens netop afg\u00e5ede administrerende direkt\u00f8r, har sk\u00e6nket arkivet et lille s\u00e6rtryk udgivet af Skagens Museum 1975, hvor kunsthistorikeren Knud Voss i anledning af maleren Viggo Johansens f\u00f8rste bes\u00f8g p\u00e5 Skagen i 1875 har skrevet om Martha Johansens erindringer og dagbogsnotater, Skagen 1915. Martha Johansen var af Skagen-familie og bl.a. n\u00e6rt besl\u00e6gtet med familierne Br\u00f8ndum og Ancher. I erindringerne fort\u00e6lles bl.a. om en kirkegang 5. september 1915.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1992\/93<\/strong><\/p>\n<p>&#8220;Vejret var forunderligt str\u00e5lende sk\u00f8nt. Solen faldt gyldent ind gennem de hvide fortr\u00e6ksgardiner og et mildt lys faldt hen over Skovgaards altertavle; den virker som en juvel, et sk\u00f8nt smykke. Frk. Suhr, som har sk\u00e6nket altertavlen, sad i kirken, jeg synes, det m\u00e5 v\u00e6re dejligt for hende at se den virke s\u00e5 overm\u00e5de smukt. &#8211; Efter middag var der afsl\u00f8ring af et billede af Georg Brandes, som Ancher har malet. Da bordet var ryddet, blev champagneglassene sat frem med is og ananas. Brandes trak i liv- kjolen, og vi blev b\u00e6nket ved det lange bord i salen. Ved siden af Brandes sad frk. Ida Suhr, derefter Anna Ancher, s\u00e5 jeg og professor Tuxen &#8230;.&#8221; Det kunne v\u00e6re sp\u00e6ndende at vide, hvad Ida Suhr har kunnet tale med Brandes om. At hun var levende interesseret i b\u00e5de litteratur og kunst vidner de mindeord, som forfatterinden, grevinde Else Moltke skrev i Politiken ved Ida Suhrs d\u00f8d i 1938. Mindeordene, der er bragt sidst i dette h\u00e6fte, vidner ikke blot om en levende personlighed, men fort\u00e6ller ogs\u00e5 et stykke kulturhistorie, en rig kvindes liv i en tid som er meget forskellig fra vor.<\/p>\n<p>De gule h\u00e6fter har gennem \u00e5rene ofte indeholdt et afsnit &#8220;Boghj\u00f8rnet&#8221;, hvor der kunne bringes uddrag eller kapitler af fortrinsvis nyere b\u00f8ger, som ber\u00f8rte emner, der kunne t\u00e6nkes at v\u00e6re af s\u00e6rlig interesse for den Suhrske sl\u00e6gt. Et s\u00e5dant afsnit mangler i \u00e5r. Alligevel er der grund til at n\u00e6vne to nye b\u00f8ger, der begge har sm\u00e5 bidrag til sl\u00e6gten og is\u00e6r handelshusets historie. Den f\u00f8rste er professor Kristof Glamanns bog &#8220;Bryggeren. J.C. Jacobsen p\u00e5 Carlsberg&#8221;, udgivet 1990 af Gyldendal, og den anden er den netop udkomne store bog af arkivar Margit Mogensen &#8220;Eventyrets tid &#8211; Danmarks deltagelse i verdensudstillingerne 1851 &#8211; 1900&#8221;, udgivet af Landbohistorisk Selskab 1993. Sidstn\u00e6vnte bog handler om baggrunden for Danmarks deltagelse i disse store udstillinger, begyndende med den store verdensudstilling i Krystalpaladset i London 1851 og til udstillingen i Paris 1900. Bogen giver et godt indblik b\u00e5de i dansk erhvervsliv og i periodens danske kunst, som begge \u00f8nskede at deltage i dette opbud af det ypperste, som de enkelte lande kunne pr\u00e6sentere. I det ofte vanskelige arbejde med at f\u00e5 de danske deltagelser op at st\u00e5 deltog ogs\u00e5 handelshuset J.P. Suhrs chefer.<\/p>\n<p>I marts 1866 nedsatte Industriforeningen i Kj\u00f8benhavn s\u00e5ledes et udvalg, der skulle unders\u00f8ge mulighederne for deltagelse i verdensudstillingen i Paris 1867. Den valgte 17. april en komite best\u00e5ende af lensgreve Holstein-Holsteinsborg, lensbaron Zytphen-Adler, etatsr\u00e5d O.B. Suhr (M 9) m.fl. Den 30. april tr\u00e5dte komiteen sammen med det af regeringen beskikkede medlem professor C.G. Hummel, der blev komiteens formand. Etatsr\u00e5d Suhr blev dens n\u00e6stformand samt kasserer, og konsul P. Calon i Paris dens kommiss\u00e6r sammen med forhenv\u00e6rende minister Fr. Wolfhagen.<\/p>\n<p><strong>Handelshusets relationer til bryggeriet Carlsberg og familien Jacobsen<\/strong><\/p>\n<p>Herom fort\u00e6ller professor Glamann i sin bog &#8220;Bryggeren&#8221;. Bryggeriet havde jo sin oprindelse i det bryggeri J.C. Jacobsens far Chresten drev f\u00e5 minutters gang fra den Suhrske g\u00e5rd, nemlig i Brol\u00e6ggerstr\u00e6de nr. 5 og med lagerk\u00e6ldre i Hahns bastion i f\u00e6stningsvolden omkring K\u00f8benhavn. J.C. Jacobsen s\u00f8gte udvidelsesmuligheder og ikke mindst et sted, hvor der var rigelig tilf\u00f8rsel af rent vand og fandt det i Valby ved k\u00f8b i 1846 af en parcel af Bjerreg\u00e5rdens jorde. Hos handelshuset J.P. Suhr &amp; S\u00f8n skriver Glamann &#8220;optog han et l\u00e5n p\u00e5 45.000 rdl. Dette handelshus, som dominerede jern- og kulhandelen, spillede ogs\u00e5 en vigtig rolle i forretningslivets penge- og kreditoms\u00e6tning. Det var f\u00f8r bankernes \u00e6ra. Huset havde forbindelse med de f\u00f8rende bankierfirmaer i Hamburg og i London. J.P. Suhr &amp; S\u00f8n investerede i\u00f8vrigt ogs\u00e5 selv i industri, bl.a. i valsev\u00e6rket i Frederiksv\u00e6rk.&#8221;<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 ved andre lejligheder har familierne haft forretning sammen, f.eks. i 1868, hvor det nu er O.B. Suhr, der er inde i billedet. I hvert fald skriver Glamann, at Jacobsen i dette \u00e5r, hvor han har store planer og hvor det g\u00e6lder om at satse p\u00e5 \u00f8l til eksport &#8220;mobiliserede sine engelske forbindelser hjemme og ude: Melchior, Adler, Suhr, Burmeister, Pontoppidan, Westenholz og gamle Aird i London&#8221;. Den sidste den skotske entrepren\u00f8r, der ogs\u00e5 kom til at lede anl\u00e6gget af Aswan d\u00e6mningen i Egypten.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 til handelshusets sidste seniorchef, etatsr\u00e5d S.V. Isberg, som fru Ida Marie Suhr ved O.B. Suhrs d\u00f8d optog som kompagnon i handelshuset J.P. Suhr og S\u00f8n, har der v\u00e6ret relationer. I hvert tilf\u00e6lde deltog den gamle brygger i den festmiddag, hvormed Isberg fejredes i anledning af 50 \u00e5rs dagen for hans ans\u00e6ttelse i det Suhrske hus, jfr. \u00e5rsberetning 1986\/87 p.21.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Handelshusets relationer til bryggeriet Carlsberg&#8230; (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Men ber\u00f8ringsfladerne har ogs\u00e5 ligget p\u00e5 andre omr\u00e5der. O.B. Suhr var jo som ovenfor n\u00e6vnt medlem af komiteen for Danmarks deltagelse i verdensudstillingerne i Paris 1867 og i Wien 1873. Denne virksomhed m\u00e5, som Marie-Louise J\u00f8rgensen (K 129) har p\u00e5peget sikkert ses i sammenh\u00e6ng med hans interesse for kunsth\u00e5ndv\u00e6rk og kunstindustri. \u00c5ret efter Frederiksborg Slots brand i 1859 stiftedes det s\u00e5kaldte Frederiksborg &#8211; eller Kunstflidslotteri. Man t\u00e6nkte sig, at lotteriet samtidig med at bomme kunstfliden kunne give et overskud til gavn for genopf\u00f8relsen af slottet. Bestyrelsen talte foruden Suhr kunstnere som maleren Heinrich Hansen og Daniel Monies, arkitekterne J.D. Herholdt, Ferdinand Meldahl, kunstdrejer Schwartz og forfatteren, embedsmanden J.P. Trap.<\/p>\n<p>Her m\u00f8dtes interesserne med kaptajn Jacobsen, som netop var primus motor i opbygningen af Frederiksborg Slot og anl\u00e6ggelsen af samlingen der. Og de to herrer har da ogs\u00e5 siddet sammen i en r\u00e6kke komiteer og udvalg, der har bidraget til fremme af dansk kultur og kunst, herunder K\u00f8benhavns forsk\u00f8nnelse. Der t\u00e6nkes her p\u00e5 \u00d8rstedsparken med A.S. \u00d8rsteds statue, Skovshoved havn og kirken i Ordrup m.v. Som Jacobsen gik Suhr ind for det, han med historikeren C. Nyrups ord f\u00f8lte var &#8220;skj\u00f8nt og godt og var sig de moralske forpligtelser bevidst som rigdommen p\u00e5l\u00e6gger sine besiddere&#8221;. Han supplerer her omend i mindre m\u00e5lestok Jacobsen, der i et brev 1868 til s\u00f8nnen Carl sender nyheden om, at Den kgl. Porcelainsfabrik var blevet k\u00f8bt af et konsortium af Suhr, Holmblad og et par andre rigm\u00e6nd i den hensigt at opretholde fabrikkens kunstneriske tradition. Havde han ikke selv &#8211; forsikrede han Carl &#8211; v\u00e6ret ramt af en brandkatastrofe \u00e5ret f\u00f8r, ville ogs\u00e5 han have v\u00e6ret med til at l\u00f8se denne opgave, &#8220;men jeg er nu dobbelt glad over, at sligt kan komme i stand uden mig. Hidtil har jeg i den retning omtrent st\u00e5et ganske ene&#8221;.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2110\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"711\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P8Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P8Fig1-211x300.jpg 211w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\nJohanne Louise Heiberg<br \/>\nca. 1870<br \/>\nKgl. Bibl.<\/p>\n<p>Tilbage &#8211; og ikke mindst &#8211; st\u00e5r endnu en ber\u00f8ringsflade eller f\u00e6lles interesse, som O.B. Suhrs onkel testator etatsr\u00e5d Johannes Theodor Suhr havde med bryggeren. Nemlig deres forhold til den store skuespillerinde Johanne Louise HeIberg. Theodor Suhrs omsorg og store godg\u00f8renhed overfor familien Heiberg har v\u00e6ret omtalt adskillige gange i de gule h\u00e6fter. Mindre kendt i sl\u00e6gten er formentlig, at brygger Jacobsen nogle \u00e5r efter Suhrs d\u00f8d overtog rollen som fruens godg\u00f8rer. Som Suhr beundrede Jacobsen den store diva gr\u00e6nsel\u00f8st. Glamann skriver i sin bog om Jacobsens relationer til de mange kunstnere han kendte og st\u00f8ttede, at der blandt dem var en person helt uden for nummer, et menneske som han rent ud sagt over\u00f8ste med gavmildhed og hvis bekendtskab han som Suhr var stolt over og v\u00e6rdsatte over alt andet. Han havde et portr\u00e6t af vedkommende st\u00e5ende p\u00e5 sit skrivebord. Det var Johanne Louise Heiberg. Som Suhr over\u00f8ste han den store skuespillerinde med gaver. &#8220;Han bekostede fruens store rekreationsrejse til Schweiz og Italien, hvor ogs\u00e5 hendes d\u00f8tre var med, hjalp hende med en ny bop\u00e6l, da hun m\u00e5tte afh\u00e6nde sin store villa i Rosenv\u00e6nget, st\u00f8ttede hende med husleje. Og fru Heiberg tog imod ikke fri for at v\u00e6re beregnende.&#8221; Om alt dette og om fru Heibergs store tiltr\u00e6kning p\u00e5 tidens f\u00f8rende mandlige personligheder kan man l\u00e6se i professor Glamanns bog og ikke mindst i Bodil Wambergs bog fra 1986, som blev omtalt i Boghj\u00f8rnet i familiearkivets beretning 1988\/89, p. 13 ff.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder \u00e5rets gule h\u00e6fte de \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget. Oversigten er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1991\/92 beretningen. Der er i perioden modtaget tre meddelelser om d\u00f8dsfald blandt repr\u00e6sentanterne p\u00e5 Stiftelsens generalforsamlinger.<\/p>\n<p>De to f\u00f8rst modtagne d\u00f8dsfald kommer fra sl\u00e6gtens \u00e6ldre linie. Det drejer sig om lola Myrtle Spencer (K 100), der d\u00f8de 11. februar 1993 knapt 86 \u00e5r gammel, og Ruth Furtney (K 101), der blev 86 \u00e5r. Begge tilh\u00f8rte femte sl\u00e6gtled. Den f\u00f8rste datter af Annie Petrine Suhr (K 53) med Ernst G. Spencer (tavle C), den anden datter af Johannes Theodor Suhr (M 64) med Bennedit Josephine O&#8217;Rourke. Ud over hvad der fremg\u00e5r af den r\u00f8de og bl\u00e5 sl\u00e6gtstavle ved arkivet ikke meget om disse to amerikanske sl\u00e6gtninge, som ikke har anmeldt efterkommere. De har imidlertid begge vedligeholdt forbindelsen med det land, hvorfra deres f\u00e6lles farfar, testators brors\u00f8n Johan Peter Suhr (M 8) flyttede for at sl\u00e5 sig ned som gartner i Biddeford Maine, se 1982\/83, p. 5 ff. lola M. Spencer bes\u00f8gte s\u00e5ledes Danmark i 1959, hvor hun deltog i festen i anledning af Stiftelsens 100 \u00e5rs jubil\u00e6um.<\/p>\n<p>Det tredie d\u00f8dsfald ramte den yngre linie, tavle S. Den 28. december 1992 d\u00f8de l\u00e6rer Eva Suhr (K 155) kun 54 \u00e5r gammel. Eva Suhr, der efterlader sig to d\u00f8tre, var datter af godsejer O.B. Suhr (M 126) og Grete Siesby, der d\u00f8de 3. september 1993. I Berlingske Tidende 7. januar 1993 skrev Bo Freds\u00f8e, skolel\u00e6rer, Christianshavn D\u00f8treskole, f\u00f8lgende mindeord: &#8220;Eva Suhr fik sin uddannelse ved Fr\u00f8bel H\u00f8jskolen og havde i \u00e5rene herefter ans\u00e6ttelse i Amerika i en b\u00f8rnehave i Harlem, hvor hun sidel\u00f8bende studerede ved Bank Street College of Education. Hjemvendt fra udlandet fik hun ans\u00e6ttelse ved Sundby Hospitals b\u00f8rneafdelinger, inden hun 1976 tiltr\u00e5dte sin stilling ved Christianshavns D\u00f8treskole. Eva Suhr var gennem hele sit virke og ved sin store personlige udstr\u00e5ling og indsats en uvurderlig l\u00e6rer, p\u00e6dagog og inspirator for sine elever og medarbejdere. Hendes evner satte hende i stand til at undervise b\u00e5de de allermindste og de \u00e6ldste elever, og alle blev i samv\u00e6ret med Eva Suhr beriget. Hun forstod i sj\u00e6lden grad at f\u00e5 den enkelte til at udvikle sig ud fra egne betingelser, idet hun forstod at v\u00e6rds\u00e6tte b\u00e5de de musisk-kreative og faglige evner hos eleven. Ogs\u00e5 under sin sygdomsperiode m\u00e5tte de, der stod hende n\u00e6r, erkende, at det til det sidste var Eva Suhr, der gav af sit \u00e5ndelige overskud &#8211; hun var som menneske en forbilledlig personlighed, der med sit diskrete v\u00e6sen og sit favnende sind vil leve videre som et k\u00e6rt minde hos alle dem, hun kom i ber\u00f8ring med.&#8221;<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2112\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"294\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P10Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P10Fig1-300x196.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<div style=\"font-size: smaller; text-align: center;\">Interi\u00f8r fra Stiftelsen<\/div>\n<p><\/br><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>\u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog<\/strong><\/p>\n<p>(Udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsen)<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2114\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"513\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P11Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P11Fig1-263x300.jpg 263w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><br \/>\n<img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2116\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P12Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"701\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P12Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P12Fig1-193x300.jpg 193w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Omkring et forgyldt taffelur i Stiftelsen<\/strong><\/p>\n<p>I Stiftelsens lokaler p\u00e5 Gl. Torv befinder der sig bl.a. to interessante taffelure. Det ene er et overd\u00e5digt udstyret, formentlig fransk, ur med klassicistiske emblemer og en siddende sort kvindefigur med bue og pil. Det andet er et forgyldt taffelur, der b\u00e6rer en bronzestatuette forestillende Kong Frederik VI til hest. Sidstn\u00e6vnte ur, alle med majest\u00e6ten anbragt p\u00e5 toppen, er kendt i flere eksemplarer, hvoraf nogle er forsynede med spillev\u00e6rk. Proveniensen af det f\u00f8rste ur er mig ubekendt. Muligvis kan det stamme fra generalguvern\u00f8r Peter von Scholten (1784-1854), hvorfra mindestuens to knapt 1 m h\u00f8je bronzekandelabre med Scholtens v\u00e5ben stammer. Derimod er proveniensen af det sidste mere sikker. Det er museumsassistent Lars Ammitzb\u00f8ll, der har bragt arkivet p\u00e5 sporet. I nogle papirer stammende fra afdelingsingeni\u00f8r Edward Suhr (M 104) fandtes nemlig et notat dikteret af fr\u00f8ken Eva Ussing. Notatet, der er underskrevet af Ammitzb\u00f8ll, lyder i uddrag:<\/p>\n<p>&#8220;I 1857 rejste statsr\u00e5d Theodor Suhr i udlandet; efter denne rejse kom der til K\u00f8benhavn 6 taffelure, eet til hver af etatsr\u00e5dens br\u00f8dre og eet til ham selv. Den bror, der var pr\u00e6st i Tved ved Svendborg var en meget n\u00e6rtst\u00e5ende ven af borgmester, byfoged Schrum i Svendborg, som arvede dennes ur. Dette ur for\u00e6rede borgmester Schrum sin s\u00f8sterdatter: fr\u00f8ken Eva Ussing, datter af h\u00f8jesteretsassessor W.J.A. Ussing. Om de andre eksemplarer vides kun, at der st\u00e5r et p\u00e5 Christiansborg Slot Den Suhrske Stiftelse ejer ogs\u00e5 et af de fine gamle taffelure.&#8221;<\/p>\n<p>Har der v\u00e6ret seks ure ved vi alts\u00e5 lidt om det ene, som efter fr\u00f8ken Ussings d\u00f8d I 1950 blev testamenteret til afd\u00f8de direkt\u00f8r Alf Ussing. Men hvor er de andre, og er Stiftelsens eksemplar testators og, som n\u00e6vnt af fr\u00f8ken Ussing, indk\u00f8bt i forbindelse med en rejse?<\/p>\n<p>Af bl.a. politikeren, oberst A.F. Tschernings papirer fremg\u00e5r det ganske rigtigt, at han ledsagede sin &#8220;svagelige, gamle ven Theodor Suhr&#8221; p\u00e5 en baderejse til Meran og Kreuth, hvortil de afrejste 15. april 1857 og f\u00f8rst kom tilbage i august. Allerede senere p\u00e5 \u00e5ret udrejste Suhr Igen, denne gang lige til Algier; p\u00e5 denne rejse var han ledsaget af sin l\u00e6ge, overl\u00e6ge i marinen J.G. Courl\u00e4nder. Fra denne rejse, der strakte sig ind i det f\u00f8lgende \u00e5r findes adskillige udf\u00f8rlige og fortrolige breve bl.a. til familien Heiberg. Brevene n\u00e6vner ikke urene, og etatsr\u00e5d Suhr d\u00f8r som bekendt i 1858.<\/p>\n<p>I museumsdirekt\u00f8r V. Thorlacius-Ussings store bog &#8220;Reventlow-Museet, Pederstrup&#8221; (1971) findes en r\u00e6kke oplysninger om urene, hvorp\u00e5 nedenn\u00e6vnte baserer sig. Sagen er, at museet ejer en bronzestatuette netop af den art, som befinder sig i Stiftelsen. &#8220;Statuetten er overordentlig minuti\u00f8st og pr\u00e6cist udf\u00f8rt og m\u00e5 skyldes en habil kunstner, den viser kongen i fuld uniform med en m\u00e6gtig plumagesmykket hat og sabel ved siden. Sin h\u00f8jre h\u00e5nd s\u00e6tter han k\u00e6kt i siden og holder t\u00f8jlerne med venstre. Over sadlen ligger et m\u00e6gtigt d\u00e6kken smykket med forskellige graveringer p\u00e5 de forskellige eksemplarer, der ogs\u00e5 varierer i nogle af detaillerne. Den vigtigste forskel er dog, at kongen p\u00e5 nogle er uden p\u00e5 andre med oversk\u00e6g, som han lagde sig til ca. 1830.&#8221; Eksemplaret i Stiftelsen er uden.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2118\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"415\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P14Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P14Fig1-300x277.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<div style=\"font-size: smaller; text-align: center;\">Frederik V til hest<br \/>\n(Saly&#8217;s rytterstatue p\u00e5 Amalienborg Slotsplads)<\/div>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2120\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P14Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"403\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P14Fig2.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9293_P14Fig2-300x269.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<div style=\"font-size: smaller; text-align: center;\">Bronzestatuette p\u00e5 Rewentlow-Museet, Pederstrup.<br \/>\n(V. Thorlacius-Ussing)<\/div>\n<p>De fleste af urene har deres s\u00e6rlige historie, og forskellige traditioner er knyttet til dem. Den sikreste tradition knytter sig if\u00f8lge Thorlacius-Ussing til et eksemplar, der erhvervedes i 1902 fra landskabsmaleren Thorenfeldt til Rosenborg. Det skal i sin tid v\u00e6re blevet for\u00e6ret chefen for Hestgarden, major Frederik Adolph Schack Brockdorff (1810-1859) af Frederik VI, der var hans svigerfader, og p\u00e5 Brockdorffs auktion 1860 k\u00f8bt af urtekr\u00e6mmer Nehm, Thorenfeldts svigerfar. Rosenborgs tilgangsliste n\u00e6vner, at statuetten er af Krohn og hele uret udf\u00f8rt i Paris. Karakteren af statuetten passer if\u00f8lge Thorlacius-Ussing godt til at v\u00e6re et arbejde af en medaill\u00f8r, og det m\u00e5 derfor indtil videre antages, at den skyldes den kendte medaill\u00f8r F.C. Krohn (1806-83). Et opslag i Weilbachs Kunstnerleksikon viser ogs\u00e5, at han har udf\u00f8rt en s\u00e5dan statuette. &#8220;I Rosenborgs arkiv findes yderligere et udateret brev fra afd\u00f8de politidirekt\u00f8r Eugen Petersen (1840-1930) til grev Brockenhuus Schack (1863-1948), i hvilket meddeles, at et lignende ur dengang tilh\u00f8rte dr.med. Adsersen, at Frederik VI skulle have ladet det udf\u00f8re i 6 eksemplarer som gave til udenlandske gesandter, samt at Kong Frederik VIII ejede et eksemplar. Dette sidste stemmer godt med, at der i den jourhavende adjudants v\u00e6relse i Frederik VIII&#8217;s pal\u00e6 p\u00e5 Amalienborg findes et eksemplar. Sokkelen p\u00e5 dette har en ren empiredekoration.&#8221; Uret synes at have samme m\u00e5l som det, der befinder sig i Stiftelsen.<\/p>\n<p>Oplysningen om dr. Adsersens eksemplar f\u00f8rer over til, at i det mindste to m\u00e5ske tre ure har ber\u00f8ring med familien Suhr. Dr. H. Adsersen var nemlig s\u00f8n af kaptajn Frederik Ferdinand Adsersen, ganske vist i dennes f\u00f8rste \u00e6gteskab med Helga Kemp. Men kaptajn Adsersen, der som intendant l\u00e5 i Nyborg, blev her i 1870 gift med Frederikke Caroline Suhr (K 15) en datter af Nyborgk\u00f8bmanden, agent Ole Bernt Suhr (M 4), der var testators \u00e6ldre bror. Kaptajn Adsersen var i 1888 til sin d\u00f8d i 1891 direkt\u00f8r i Den Suhrske Stiftelse. Han synes ikke at have efterladt sig efterkommere, idet hans lille datter Ingeborg, hvis smukke portr\u00e6t i dag h\u00e6nger hos fru Tofa Teisen (K 84) d\u00f8de tidligt og hans to l\u00e6ges\u00f8nner, ogs\u00e5 fra f\u00f8rste \u00e6gteskab, var barnl\u00f8se. Der er stor sandsynlighed for, at uret i Stiftelsen stammer fra familien Adsersen. Men bevist er det endnu ikke, og eksemplaret kan alts\u00e5 have v\u00e6ret i det gamle hjem p\u00e5 GI. Torv. I s\u00e5 fald skulle der v\u00e6re et tredie eksemplar med relation til legatfamilien. Findes det stadig i sl\u00e6gtens eje, b\u00f8r ejeren melde sig.<\/p>\n<p>Eva Ussings notat taler imidlertid om seks ure. Et til hvert af Ole Bernth Suhrs (M1) seks s\u00f8nner. Det passer jo med de to, men to andre kan man se bort fra. De d\u00f8de nemlig ugifte i henholdsvis 1810 og 1814, og alts\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt, hvor testator af \u00f8konomiske grunde absolut ikke kunne eller ville have kastet sig ud i gaver af denne art. Myten med de fem ure til de fem br\u00f8dre kan alts\u00e5 aflives. Af de to s\u00f8stre d\u00f8de disse henholdsvis i 1823 og 1849, formentlig f\u00f8r urenes anskaffelse. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 broderen Diderick (M 3), stamfaderen til legatfamiliens \u00e6ldre linie, der d\u00f8de 1836.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Omkring et forgyldt taffelur i Stiftelsen (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Nu er sp\u00f8rgsm\u00e5let om anskaffelses\u00e5r og -sted jo ikke l\u00f8st. Nok er urene n\u00e6sten identiske, men der er forskelligheder, hvad der fremg\u00e5r af Thorlacius-Ussings bog, ikke mindst dens udf\u00f8rlige noteapparat. Ussing omtaler selvsagt f\u00f8rst og fremmest uret p\u00e5 Pederstrup. Det er handlet p\u00e5 Frederiksbergs auktioner i 1960 og indsat p\u00e5 auktionen af en handlende, der oph\u00e6vede sin forretning og rejste til USA. Statuetten blev k\u00f8bt af en privat person, der solgte den til museet. Uret kan s\u00e5ledes godt v\u00e6re et af de seks, som traditionen har ladet Theodor Suhr anskaffe.<\/p>\n<p>Udover Pederstrup-statuetten n\u00e6vner Ussing endnu yderligere otte statuetter, der alle er anbragt p\u00e5 toppen af forgyldte taffelure. Der drejer sig foruden om det &#8220;Ussingske&#8221; og dr. Adsersens ur i Stiftelsen, der begge er omtalt ovenfor sammen med uret p\u00e5 Rosenborg, om et ur, der findes p\u00e5 herreg\u00e5rden Pronstorf i Holsten, som Lars Ammitzb\u00f8ll med venlig tilladelse af den dav\u00e6rende ejer grev Chr. Rantzau har besigtiget. Uret formenes at v\u00e6re kommet til Pronstorf fra sl\u00e6gten Haxthausen. Endvidere om ure p\u00e5 Christiansborg, Frederiksborg, Aastrup og Gaun\u00f8.<\/p>\n<p>Christiansborg-urets proveniens kendes ikke, Frederiksborg-uret er en gave 1926-27 fra fr\u00f8knerne Helene og Emilie Wulff. Formentlig efterkommere efter den kongelige generaladjudant og jagtkaptajn Peter Frederik Wulff (1774-1842), hvis hjem p\u00e5 Amalienborg bet\u00f8d s\u00e5 meget for H.C. Andersen. Det menes udf\u00f8rt i Paris efter bestilling af Frederik VI; dette er dog forsynet med et fortrinligt bevaret spillev\u00e6rk vistnok af engelsk oprindelse. P\u00e5 urskiven l\u00e6ses navnet Henriques, og det samme navn findes p\u00e5 eksemplaret i Den Suhrske Stiftelse. Uret p\u00e5 Gaun\u00f8 er en gave fra Frederik VI til generaladjudant Frantz Wow, der var kongens n\u00e6re ven og alm\u00e6gtige r\u00e5dgiver fra 1791 og lige til kongens d\u00f8d i 1839. Endelig har uret p\u00e5 Aastrup helt naturlig kongelig proveniens som &#8220;Den grevelige Dannemandske Stiftelse&#8221; er oprettet for Frederik VI&#8217;s efterkommere med fru Dannemand.<\/p>\n<p>St\u00f8rstedelen af urene synes s\u00e5ledes at stamme fra familier, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har gjort sig fortjent til kongelig gunst og st\u00e5et Frederik VI n\u00e6r, og v\u00e6re sk\u00e6nket inden kongens d\u00f8d. Protokolatet i Rosenborgs arkiv om, at Kongen har ladet udf\u00f8re seks eksemplarer med tanke p\u00e5 gaver til udenlandske diplomater lyder sandsynligere end at Theodor Suhr skulle havde gjort det i samme antal for at for\u00e6re dem til sine sl\u00e6gtninge. Urene er som det er angivet ogs\u00e5 af lidt forskellig kvalitet. Og det g\u00e6lder m\u00e6rkeligvis ogs\u00e5 de to ure, som har sikker Suhrsk proveniens.<\/p>\n<p>Det &#8220;Ussingske&#8221; ur er b\u00e5de i st\u00f8rrelse og udf\u00f8relse lidt forskelligt fra det ur, der st\u00e5r i Stiftelsen. Og mens kongen p\u00e5 Stiftelsens ur s\u00e6tter h\u00e5nden i siden holdes denne p\u00e5 det Ussingske ur udstrakt i skulderh\u00f8jde. Rytterstatuetten p\u00e5 sidstn\u00e6vnte ur er 34 cm, mens alle de andre m\u00e5ler omkring 28 cm. Og hesten er af en lidt anden type. Mens de \u00f8vrige heste synes at v\u00e6re en gengivelse af Saly&#8217;s hest p\u00e5 Amalienborg slotsplads, er denne hest sv\u00e6rere og betegnes af Thorlacius-Ussing som mere barok og langt finere og mere detailleret udf\u00f8rt. \u00c5rer og sener gengives omhyggeligt, det h\u00f8jre forben er ikke s\u00e5 h\u00f8jt l\u00f8ftet, mens halen er fyldigere, bredere og h\u00f8jere l\u00f8ftet end p\u00e5 de syv andre. Ogs\u00e5 i materialevirkningen er der forskel, idet hesten og selet\u00f8jet ligesom p\u00e5 Rosenborg er fors\u00f8lvet, mens figuren, saddeld\u00e6kken, t\u00f8jler og sokkelens ornamenter er forgyldte. Spillev\u00e6rket kunne oprindelig pr\u00e6stere tre melodier, bl.a. Kong Christian.<\/p>\n<p>De to &#8220;sikre&#8221; Suhrske ure synes s\u00e5ledes ikke at v\u00e6re udf\u00f8rt som led i en samlet bestilling og kan v\u00e6re indk\u00f8bt i to eller, hvis der virkelig er flere, omgange fordi man har v\u00e6ret glad for det f\u00f8rste. M\u00e5ske ligger n\u00f8glen til besvarelse af dette sp\u00f8rgsm\u00e5l i den p\u00e5tegning, som findes p\u00e5 Stiftelsens og p\u00e5 Frederiksborg-uret, der begge b\u00e6rer navnet Henriques p\u00e5 urskiven. Urv\u00e6rket p\u00e5 disse ure m\u00e5 i s\u00e5 fald v\u00e6re lavet hos urmager og guldsmed Marcus M.Henriques (1776-1857), der sammen med en broder Falk Vilh. Henriques drev juveler- og urmagerforretning p\u00e5 K\u00f8bmagergade 16 (nu nr. 24). N\u00e5r det ved flere af urene fremh\u00e6ves, at de er udf\u00f8rt i Paris, mener Ussing, at det er forklarligt derved, at n\u00e6vnte Marcus Henriques, som var en gammel pariserfarer, har haft sine forretningsforbindelser. Af flere levnedsbeskrivelser fremg\u00e5r det da ogs\u00e5, at han bl.a. 1833 bes\u00f8ger Paris og at han under et af sine ophold f\u00e5r sit portr\u00e6t udf\u00f8rt i kobberstik af Chr\u00e9tien.<\/p>\n<p>Suhr kan have set et af de kongelige ure, evt. erhvervet et gennem Scholten og f\u00e5et lyst til gennem Henriques p\u00e5 K\u00f8bmagergade at erhverve et eller flere af samme type. Tidspunktet for erhvervelsen og antallet lader sig p\u00e5 basis af det Suhrske familiearkiv endnu ikke bestemme. Men muligheden for ad anden vej at komme besvarelsen n\u00e6rmere er tilstede. Men myten om Suhrs indk\u00f8b af hele seks ure til sin familie er formentlig manet til jorden.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Ved Godsejer, Fr\u00f8ken Ida M. Suhrs d\u00f8d<\/strong><\/p>\n<p>Grevinde Else Moltke giver en skildring af godsejer, frk. Ida M. Suhr, der d\u00f8de 84 \u00e5r gammel. (Politiken, 14. august 1938)<\/p>\n<p>&#8220;I g\u00e5r d\u00f8de fr\u00f8ken Suhr p\u00e5 Petersgaard. En st\u00e6rk bronchitis, som hun p\u00e5drog sig i vinter under sit \u00e5rlige hovedstadsophold, havde sv\u00e6kket hendes tilsyneladende s\u00e5 kraftige konstitution.<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Suhr var datter af Ole Bernth Suhr, leder af det gamle handelshus I.P. Suhr, som han overtog efter onkelen Johannes Theodor Suhr. Hun var opkaldt efter sin mor, Ida Marie Bech.<\/p>\n<p>Hvert \u00e5r i februar flyttede fr\u00f8ken Suhr ind i pal\u00e6et p\u00e5 GI. Torv og blev der til ind i april. Hun elskede det begyndende for\u00e5r i hovedstaden og dens omegn. Ofte k\u00f8rte hun lange ture i Nordsj\u00e6lland langs sundet, forbi S\u00f8lyst, hendes barndomshjem. Hjemmet ved \u00d8resund, hvor hun havde tilbragt sin ungdom, stod altid hendes hjerte n\u00e6r. Dets sk\u00e6bne l\u00e5 hende p\u00e5 sinde. Om kort tid foreligger et v\u00e6rk om S\u00f8lyst, der blev p\u00e5begyndt i vinter p\u00e5 hendes initiativ.<\/p>\n<p>En af s\u00f8strene arvede S\u00f8lyst efter for\u00e6ldrene, og fr\u00f8ken Suhr overtog Petersgaard. Dette sted blev under hendes myndige, v\u00e5gne og dygtige ledelse et m\u00f8nster, de mange nye, smukke boliger til arbejderne var en fryd for egnen. Hun tog kunstnere som Hans Tegner og Joakim Skovgaard med p\u00e5 r\u00e5d, og det yndefulde gitterv\u00e6rk om det hvide, prunkl\u00f8se slot samt en bed\u00e5rende tepavillon er Tegners v\u00e6rk.<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Suhrs bortgang vil f\u00f8les som et dybt savn for alle, som blot en gang kom inden for hendes kreds, f\u00f8rst og fremmest for alle dem p\u00e5 godset, hvis gode \u00e5nd hun var, men ogs\u00e5 for de hundreder af mennesker, hun kom i ber\u00f8ring med i sit lange liv, og hvis ve og vel hun fulgte med s\u00e5 levende interesse.<\/p>\n<p>&#8220;Jeg fornyer mig ved stadig at f\u00e5 nye, yngre venner og udvide min kreds,&#8221; sagde hun for to \u00e5r siden til en bekendt fra de unge dage, der ikke havde haft den samme lykkelige evne, og hvem \u00e5rene havde gjort ensom.<\/p>\n<p>Hun levede med i alt det nye i tiden, de store politiske begivenheder, de sociale sp\u00f8rgsm\u00e5l, det kulturelle liv.<\/p>\n<p>&#8220;Nu betaler jeg halvdelen af hvad jeg har i skat, og det er jeg glad for,&#8221; sagde hun for f\u00e5 \u00e5r siden. Hun holdt af at dele de rigdomme, der var blevet hende betroet, med s\u00e5 mange som muligt, og hun t\u00e6nkte p\u00e5 mennesker, som andre aldrig ville have dr\u00f8mt om at r\u00e6kke en hj\u00e6lpende h\u00e5nd. Hun forstod at opmuntre i det psykologiske \u00f8jeblik, hvor sympati og st\u00f8tte var af vital betydning.<\/p>\n<p>Hun holdt af mennesker og befandt sig vel i kunstneres selskab, fordi de udl\u00f8ste noget i hendes sind &#8220;Kunstnere siger ofte det rigtige, og p\u00e5 en original m\u00e5de&#8221;. Ar efter \u00e5r s\u00f8gte hun hver september til Skagen for i mindet at genopleve den tid, da de store malere levede, og Ancher l\u00e6rte hende at tale om &#8220;glimtet i \u00f8jet&#8221; hos mennesket. Hun elskede dem, der ejede dette glimt.<\/p>\n<p>Hendes fremtr\u00e6den var pomp\u00f8s, majest\u00e6tisk. Hun h\u00e6vede ofte i samtalens l\u00f8b sin finger for at understrege sine ord og sine, undertiden paradoksale, meninger. Men kom man hende n\u00e6rmere og fik lov til at se ind i dette dybe, varme, levende sind med den st\u00e6rke tro og den \u00e6gte menneskek\u00e6rlighed, s\u00e5 opdagede man, at hun var ydmyg og s\u00f8gende, altid parat til at modtage, at l\u00e6re, og derfor gjorde hvert \u00e5r hende rigere, og hendes \u00e5nd var ung og st\u00e6rk.<\/p>\n<p>Det kunne h\u00e6nde, at man havde l\u00e6st en avisartikel, der havde grebet en, f.eks. da der her i bladet stod en anmeldelse og et uddrag af Alexis Carrels &#8220;Mennesket, det ubekendte&#8221;, og lidt efter blev man ringet op fra Petersgaard og h\u00f8rte hendes stemme: &#8211; Har De l\u00e6st den artikel &#8211; og bogen blev samme dag indlemmet i hendes bibliotek. Hun samlede p\u00e5 sj\u00e6ldne b\u00f8ger lige fra sine unge dage og havde indrettet et meget smukt bogv\u00e6relse p\u00e5 Petersgaard. Men b\u00f8gerne var ikke &#8220;skueretter&#8221;, de blev hendes venner gennem livet.<\/p>\n<p>Ofte fortalte hun tr\u00e6k fra sin barndom og ungdom, om familien Heiberg og om sin tante, fru Caroline Suhr, &#8220;Dejligheden&#8221;, som Kamma Rahbek havde d\u00f8bt hende i Bakkehussproget. At fru Heiberg kaldte fru Suhr og fru Andr\u00e6 for &#8220;madammerne&#8221; l\u00f8d stygt i hendes \u00f8rer om den beundrede tante: &#8220;Hun var dejlig som gammel, lignede meget Caroline Amalie&#8221;.<\/p>\n<p>Hun fortalte ofte om gamle dage, og hendes minder om den Heibergske familie var ikke s\u00e6rlig flatterende, og hun holdt ikke af, at fru Heiberg havde skrevet s\u00e5 meget om onklen p\u00e5 S\u00f8lyst. En erindring fra moderens tid var s\u00e5ledes: Fru Suhr k\u00f8rte som ung pige hjem fra et selskab med fru Gyllembourg, Heiberg og fru Heiberg. Et aandfuldt trekl\u00f8ver. Men den eneste bem\u00e6rkning, Heiberg kom med, var: &#8220;Det var nogle charmerende kyllinger!&#8221; og den gentog han eftert\u00e6nksomt 3 gange.<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Suhr elskede at skabe fest omkring sig. Hun havde st\u00f8rre foruds\u00e6tninger for at kunne det end de fleste &#8211; de to sk\u00f8nne hjem p\u00e5 landet og i hovedstaden, de pragtfuldt d\u00e6kkede borde med de uds\u00f8gte retter, de dygtige folk, som kendte hendes \u00f8nsker og vilje og pr\u00e6gede hendes selskaber med gammeldags v\u00e6rdighed og stil, n\u00e5r de vartede op og fulgte den livfulde v\u00e6rtindes blik og miner med skjult hengivenhed.<\/p>\n<p>Endnu i slutningen af juni m\u00e5ned fordybede fr\u00f8ken Suhr sig i l\u00e6sning om Chr. Ditlev Reventlow og kom med et hjertesuk: Gid mange var som han. God, genial, elskede at skabe lykke om sig. &#8211; Men selv var hun netop en arvtager af ham og hans kreds, en foregangskvinde af samme \u00e5nd som de m\u00e6nd og kvinder, der hyldes i 150 \u00e5ret for stavnsb\u00e5ndets l\u00f8sning.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1992\/93 Peter M. Christensen Beretning fra arkivet, herunder Fra Holb\u00e6k Museums skatkammer Ida Suhr og Skagen Handelshusets relationer til brygger J.P. Jacobsen Eftersl\u00e6gtstavlen Omkring et forgyldt taffelur i Stiftelsen Else Moltkes mindeord om fr\u00f8ken Suhr Oktober 1993 Redaktion Nils Teisen Peter M. Christensen Adm. direkt\u00f8r i Den Suhrske Stiftelse 1977 &#8211; 1993 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20752","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20752","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20752"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20752\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20753,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20752\/revisions\/20753"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20752"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}