{"id":20748,"date":"2024-04-24T14:23:07","date_gmt":"2024-04-24T12:23:07","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1990-91\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:07","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:07","slug":"1990-91","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1990-91\/","title":{"rendered":"1990\/91"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1990\/91<\/strong><\/p>\n<p>Indhold: <\/p>\n<ul>\n<li>Portr\u00e6t fra familieudflugten<\/li>\n<li>Beretning fra arkivet<\/li>\n<li>Facaden Gl. Torv 22 pr\u00e6mieret<\/li>\n<li>lnitiativgruppens skovtur<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>En 100 \u00e5rs dag.  L.A. og L.Th.S. Madsen<\/li>\n<li>Tanker ved en facade-istands\u00e6ttelse<\/li>\n<li>Boghj\u00f8rnet:<\/li>\n<ul>\n<li>Tale ved en d\u00e5bsfest<\/li>\n<li>&#8220;Vaskedoktoren&#8221; uddrag af &#8220;Otto Andrup og livet omkring ham&#8221;  <\/li>\n<\/ul>\n<li>Indholdsfortegnelse 1988\/90<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1991<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P1Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"438\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2008\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P1Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P1Fig1-205x300.jpg 205w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Johanne Louise Heiberg i skikkelse af Hanne Katrine Koefoed viste sig p\u00e5 Bonderups havetrappe under familieudflugten 16. juni 1991, da man sang Oluf Damm S\u00f8rensen &#8220;Til Bonderup vi paa skovtur ta&#8217;r&#8221;<\/center><\/span><\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1990\/91<\/strong><\/p>\n<p>Som i de tidligere \u00e5r har tilgangen af arkivmateriale, afleveret af sl\u00e6gtens medlemmer, ogs\u00e5 i 1990\/91 v\u00e6ret beskeden. Til brug for Stiftelsens administration er anmeldte familiebegivenheder p\u00e5 s\u00e6dvanlig m\u00e5de blevet registreret, og \u00e6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog er bragt nedenfor.<\/p>\n<p>I anledning af at det i \u00e5r er 100 \u00e5r siden oberstl\u00f8jtnant Lauritz Adolf Madsen blev valgt til familiedirekt\u00f8r, en post han bestred i 48 \u00e5r, og p\u00e5 hvilken han blev afl\u00f8st af sin s\u00f8n dr.techn. Lauritz Thorkild Schouboe Madsen (M 86), besk\u00e6ftiger det gule h\u00e6fte sig i \u00e5r bl.a. med disse to personligheder. I de ialt 82 \u00e5r far og s\u00f8n var medlemmer af Stiftelsens direktion har de begge, som n\u00e6vnt i tidligere \u00e5rsberetninger, sat sig af- g\u00f8rende spor i Stiftelsens historie. Oberstl\u00f8jtnant, overvejinspekt\u00f8r Lauritz Madsens erindringer har allerede v\u00e6ret omtalt i de gule h\u00e6fter 1984\/85 samt mere udf\u00f8rligt 1985\/86, p. 11-17.<\/p>\n<p>Oberstl\u00f8jtnant Madsens adgang til direktionen skyldtes hans \u00e6gteskab med Dorothea Elisabeth Sophie Suhr Schouboe (K 39), der var f\u00f8dt 1866 p\u00e5 Abildtorpeg\u00e5rd ved Nakskov som datter af Rasmus Schouboe og Julie Olivia Frederikke Christine Suhr (K 24). Sidstn\u00e6vnte var datter af testators brors\u00f8n Oluf Bernt Suhr (M 10). Ved oberstl\u00f8jtnant Madsens 40 \u00e5rs jubil\u00e6um for\u00e6rede Stiftelsen ham en porcel\u00e6nsvase med et smukt malet motiv af Den Suhrske Stiftelses ejendom p\u00e5 Gammel Torv og med hans initialer &#8220;LM&#8221; p\u00e5 bagsiden samt med datoerne 28. nov. 1891-1931 p\u00e5 foden. Efter hans d\u00f8d gik vasen i arv til hans \u00e6ldste s\u00f8n, dr. techn. L.Th.S. Madsen.<\/p>\n<p>Ingeni\u00f8r Lauritz Schouboe Madsen (M 159), der i dag er ejer af ovenn\u00e6vnte vase, har til dette h\u00e6fte bidraget med et l\u00e6sev\u00e6rdigt indl\u00e6g, der b\u00e5de supplerer hans farfars erindringer og samtidig belyser s\u00f8nnen dr.techn. Thorkild Madsens alsidige begavelse. Til afrunding af dette billede er der sidst i &#8220;Boghj\u00f8rner bragt et uddrag af Zelia N. Andrups bog &#8220;Otto Andrup og livet omkring ham&#8221;.<\/p>\n<p>Af andet modtaget materiale skal n\u00e6vnes, at arkivet fra enken efter Jasper Rootham (M 141) har modtaget et lydb\u00e5nd optaget under h\u00f8jtideligheden 6. oktober 1990 i St. Cuthburga Kirke, Wimbourne Minster, og med hovedtalen holdt af den kendte engelske politiker Right Hon. Enoch Powell M.B.E.<\/p>\n<p>Marie-Louise J\u00f8rgensen (K 129), der tidligere har fremdraget adskilligt materiale om Suhr-familien, har denne gang gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 omtalen i \u00c5rbog for Svendborg og Omegns Museum 1985 af det Suhrske kirkeskib i Tved Kirke p\u00e5 Fyn, der formentlig er en donation fra testators bror, pastor Carl Emil Suhr (M 7). Briggen &#8220;Pastor Suhrs Minde&#8221; blev oph\u00e6ngt 1869. Suhr var sognepr\u00e6st i Tved fra 1824 til 1879. Ligeledes har Marie Louise J\u00f8rgensen henledt opm\u00e6rksomheden p\u00e5 Nicolaj B\u00f8ghs erindringer af og om Jens Adolf Jerichau 1884, som omtaler testators kunstk\u00f8b, bl.a. Jerichaus marmorstatue af en ung slavinde. Statuen er n\u00e6vnt I kataloget over etatsr\u00e5d Suhrs samlinger, som blev solgt 31. marts 1859, jfr. 1981\/82, p. 5.<\/p>\n<p>Endelig er der fra arkitekt Olaf Damm S\u00f8rensen modtaget 4 arkitekttegninger, der viser anvendelsen og ruminddelingen i familien Suhrs tid samt plan for indretningen af det nuv\u00e6rende S\u00f8lyst. Det er Olaf Damm S\u00f8rensens hensigt at forts\u00e6tte sine studier evt. med henblik p\u00e5 offentligg\u00f8relse i s\u00e6rskilt publikation eller de gule h\u00e6fter. En ekskursion med bes\u00f8g p\u00e5 S\u00f8lyst ligger indenfor de tanker, som initiativudvalget, der stod for udflugten til Bonderup 16. juni i \u00e5r, har gjort sig.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Facaden p\u00e5 Gl. Torv 22 pr\u00e6mieret<\/strong><\/p>\n<p>Restaureringen af den Suhrske g\u00e5rd, der bl.a. blev omtalt i beretningen 1987\/88, p. 4 ff, har p\u00e5draget sig almindelig interesse og anerkendelse. S\u00e5ledes bes\u00f8gte en anmeldt arkitektgruppe p\u00e5 16 personer under ledelse af arkitekt Bent von Platen- Hallermund Stiftelsen onsdag den 20. februar. Den 13. maj havde Stiftelsen igen et interessant bes\u00f8g. Denne gang af K\u00f8benhavns Kulturfond, hvis pr\u00e6mieringsudvalg besigtiger nye bygninger, ombygninger, restaureringer, pladsanl\u00e6g og gadeudsmyk- ninger, som Stadsarkitektens Direktorat og Stadsbygmesteren har peget p\u00e5 som pr\u00e6mieringsemner. Gruppen omfattede bl.a. Kulturfondens formand borgmester Tom Ahlberg, stadsarkitekt Otto K\u00e4szner, stadsbygmester J\u00f8rgen Rasted, en r\u00e6kke medlemmer af Borgerrepr\u00e6sentationen samt repr\u00e6sentanter for Dansk Arkitektforening og Foreningen af r\u00e5dgivende ingeni\u00f8rer samt embedsm\u00e6nd fra Magistratens 1. afdeling. I forbindelse med besigtigelsen havde arkitekt J\u00f8rgen Raaschou-Nielsen udarbejdet en lille folder &#8220;Tanker ved en facade-istands\u00e6ttelse&#8221;, hvis indhold er gengivet senere i h\u00e6ftet. Med brev af 14. juni meddelte Magistraten, at Stiftelsen var<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P4Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"560\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2010\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P4Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P4Fig1-214x300.jpg 214w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p>tildelt en pris for sin &#8220;gennemgribende facaderestaurering af Stiftelsens fredede ejen- dom p\u00e5 Gammeltorv, hvormed det med omhu og dygtighed var lykkedes at genskabe den originale facade fra 1797 med kvaderfuger og kalkfarver. Restaureringen er b\u00e5de en berigelse for ejendommen og gadebilledet p\u00e5 Gammeltorv og restaureringsmetoden kan danne forbillede ved fremtidige facaderestaureringer&#8221;. Diplom og 5.000 kr. til arkitekt og diplom og bronceplakette til bygherren blev overrakt af borgmesteren ved en h\u00f8jtidelighed i Nikolaj Kirke 22. august, hvor Stiftelsens direktion og arkitekt Raaschou-Nielsen var tilstede.<\/p>\n<p><strong>Initiativgruppens skovtur til Bonderup<\/strong><\/p>\n<p>Den 16. juni 1991 var haven i Bonderup rammen om en meget vellykket familieskov- tur med egen medbragt madkurv. Bag arrangementet stod en initiativgruppe be- st\u00e5ende af Mette Brammer, Ulf Brammer, Ida Frydenberg, Morten Dam, Birgitte Pontoppidan, Olaf Damm S\u00f8rensen, Jens E. Brammer, Mette Kyed, Hanne og Elsebeth Koefoed.<\/p>\n<p>Gruppen havde fra Stiftelsens kontor f\u00e5et sl\u00e6gtsmedlemmernes adresse, s\u00e5 alle registrerede danske og svenske familiemedlemmer havde modtaget gruppens invi- tation. Ialt 53 im\u00f8dekom invitationen og flere m\u00f8dte m\u00f8dte op uanset de d\u00e5rlige vejrudsigter. Ikke mindst sl\u00e6gtsmedlemmer fra K\u00f8benhavn var m\u00f8dt op, men ogs\u00e5 svenske sl\u00e6gtninge fra Helsingborg og G\u00f6teborg. Mange lidt \u00e6ldre havde benyttet den gode lejlighed til at komme med deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, og b\u00f8rnene n\u00f8d det uformelle arrangement og legen med hidtil ukendte f\u00e6tre og kusiner.<\/p>\n<p>Under en velkomstdrink p\u00e5 pl\u00e6nen foran hovedbygningen b\u00f8d Jens Erik Brammer velkommen, hvorefter forpagter Poul Thygesen orienterede om landbruget p\u00e5 de to g\u00e5rde og der var rundgang i stalde og bygninger. Under frokosten blev afsunget en sang af Olaf Damm S\u00f8rensen under hvilken &#8220;Fru Heiberg&#8221; i skikkelse af Hanne Koefoed viste sig p\u00e5 havetrappen.<\/p>\n<p>I eftermiddagens l\u00f8b var der foranstaltet et &#8220;orienteringsl\u00f8b&#8221; i parken, hvor deltager- ne, der var delt i fem hold, p\u00e5 de enkelte poster skulle l\u00f8se forskellige teoretiske og praktiske opgaver. Unge og gamle deltog med stor iver i de enkelte hold og klarede opgaverne med stor j\u00e6vnbyrdighed, selv om det kneb lidt med de teoretiske opgaver, der var stillet i emner omkring familiens historie og Stiftelsens virke. Alle holdene klarede ogs\u00e5 med bravour opgaven under rundgangen at forfatte en sang p\u00e5 selvvalgt melodi og til fremf\u00f8relse p\u00e5 havetrappen. Der var mange og smukke pr\u00e6mier b\u00e5de til det bedste og n\u00e6stbedste hold udsat af den svenske Suhr Sundgren klan, der fik en god Danmarks-udflugt ud af det. Ogs\u00e5 Stiftelsen modtog en smuk cigaret\u00e6ske med et billede af Bonderup p\u00e5 l\u00e5get samt en skrivemappe. Begge gaver var forsynet med dato og \u00e5rstal. De nedenst\u00e5ende fotografier, der venligst er stillet til r\u00e5dighed af arkitekt Henrik Reimann (M 254), viser sl\u00e6gtsmedlemmerne lejret p\u00e5 den store pl\u00e6ne, de vindende hold, afslutningen samt en af de yngste deltagere Alexandra Reimann (K 391) p\u00e5 bes\u00f8g i kostalden.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"273\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2012\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P7Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P7Fig1-300x205.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"272\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2014\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P8Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P8Fig1-300x204.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P8Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"276\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2016\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P8Fig2.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P8Fig2-300x207.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"268\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2018\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P9Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P9Fig1-300x201.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P9Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"266\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2020\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P9Fig2.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P9Fig2-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>Som i tidligere \u00e5r bringer \u00e5rets gule h\u00e6fte nedenfor de \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget og som er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte meddelelser til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1989\/90 beretningen. Der er is\u00e6r her anledning til at n\u00e6vne \u00e5rets afd\u00f8de sl\u00e6gtsmedlemmer. Kort f\u00f8r Stiftelsens generalforsamling sidste \u00e5r d\u00f8de disponent Josef Gunnar Suhr Sundgren (M 131) 83 \u00e5r gammel den 17.11. 1991. Josef Gunnar Suhr Sundgren var s\u00f8n af stationsforstander Josef Leonard Sundgren og Anna Dorothea Elisabeth Suhr (K 48), sidstn\u00e6vnte datter af Theodor Diderik Suhr (M 22), stamfaderen til den svenske familiegren, der i 1882 fik svensk statsborgerskab, se det gule h\u00e6fte 1986\/87, p. 12 ff. Josef Gunnar Sundgren havde hele sit liv sit virke i Sverige indenfor tekstilindustrien og var fra 1927-53 disponent og direkt\u00f8r ved A\/B Frans Brunke\/L\u00e4nghem og senere disponent ved forskellige tekstilfabrikker. Sundgren var ved sin d\u00f8d den svenske grens alderspr\u00e6sident.<\/p>\n<p>Den 5.3.1991 d\u00f8de Ingrid Marie Dorothea Dam-Mikkelsen (K 110) knapt 74 \u00e5r gammel. Som \u00e6ldste datter af Stiftelsens mange\u00e5rige familiedirekt\u00f8r dr.techn. L.Th.S. Madsen (M 86) omfattede Ingrid Dam-Mikkelsen Stiftelsen og familien med stor interesse og veneration. Hun blev i 1939 gift med l\u00e6ge Carl Hakon Dam-Mikkelsen og var selv oprindelig u<\/p>\n<p>Den 6.4.1991 d\u00f8de Harriet Marie Suhr Willumsen (K 92) knapt 87 \u00e5r gammel. Med Harriet Willumsen har sl\u00e6gten mistet en markant personlighed og et varmt engage- ret menneske, der fra sin ungdom, oprindelig uddannet som barnesygeplejerske, deltog aktivt i arbejdet med samfundets handicapramte ikke mindst indenfor tung- h\u00f8resagen. Harriet Willumsen, der p\u00e5 sine \u00e6ldre dage, n\u00e6sten mistede sit syn foranledigede de gule h\u00e6fter indtalt p\u00e5 lydb\u00e5nd og interesserede sig i det hele taget meget for sin sl\u00e6gt, hvad hendes hyggelige hjem var pr\u00e6get af. Harriet Willumsen havde i 1955 den sorg at miste sit eneste barn den 10-\u00e5rige Willum Suhr Poulsen. Ved s\u00f8nnens d\u00e5bsfest 8. juni 1945 holdt drengens far kunsthistorikeren, museumsdirekt\u00f8r dr.phil. Frederik Poulsen (1876-1950) en tale, som afspejler hans forhold til barnets mor og de forventninger, der blev stillet til det nye sl\u00e6gtsmedlem. Talen er bragt under &#8220;Boghj\u00f8rnet&#8221;, optrykt efter det lille s\u00e6rtryk, som familien lod udgive. Den 7. maj 1991 d\u00f8de h\u00f8jesteretssagf\u00f8rer Vagn Erik Brammer (M 115) 88 \u00e5r gam- mel. Vagn E. Brammer (tavle E) var s\u00f8n af overf\u00f8rster p\u00e5 Vall\u00f8 Frederik Theodor Brammer og Margrethe Jantzen og bror til amtsforvalter Tage Brammer, der var direkt\u00f8r i Stiftelsen 1962-78. Vagn E. Brammer var kendt som en dygtig jurist og som et s\u00e6rdeles elskv\u00e6rdigt og beskedent menneske, der n\u00f8d den allerst\u00f8rste agtelse i vide kredse. Han var langt op i \u00e5rene aktiv og arbejdede dagligt p\u00e5 sit kontor og var hjemme et elsket samlingspunkt for sin familie. Det faldt i h\u00f8jesteretssagf\u00f8rer Brammers lod igennem mange \u00e5r at blive enstemmigt valgt til dirigent for Stiftelsens generalfor- samlinger, f\u00f8rste gang efter fundats\u00e6ndringerne, der i 1975 gav de kvindelige sl\u00e6gtsmedlemmer adgang. Vagn E. Brammer har siden da med stor myndighed og takt ledet de Suhrske generalforsamlinger, sidste gang 24. november 1990. Stiftelsen er h\u00f8jesteretssagf\u00f8rer Brammer stor tak skyldig.<\/p>\n<p><strong>\u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog<\/strong><\/p>\n<p>(Udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsen)<\/p>\n<p><strong>D\u00f8dsfald<\/strong><\/p>\n<p>Tavle E side 88 Karen Margrethe Brammer, enke efter Georg Wilhelm Gerhard Brammer (M 139) d\u00f8de d. 15.08.1991<\/p>\n<p>Tavle E side 89 Vagn Erik Brammer (M 115) d\u00f8de d. 07.05.1991<\/p>\n<p>Tavle G side 93 Josef Gunnar Suhr Sundgren (M 131) d\u00f8de d. 17.11.1990<\/p>\n<p>Tavle G side 94 Harriet Marie Suhr Willumsen (K 92) d\u00f8de d. 06.04.1991<\/p>\n<p>Tavle M side 98 Kate Harriet luel, enke efter Christian Frederik luel (M 109) d\u00f8de d. 25.11.1990<\/p>\n<p><strong>\u00c6gteskaber<\/strong><\/p>\n<p>Tavle B side 143 James Vincent Moir (M 325) d. 30.06.1991 med Constance J. Bowdidge<\/p>\n<p>Tavle F side 150 Birgitte Falmer Larsen (K 194) d. 07.04.1990 med J\u00f8rn S\u00f8gaard-Jensen, f.d. 07.09.1937<br \/>\nTavle G side 153 Ann Suhr Sundgren (K 259) d. 08.03.1991 med Lars Georg Thyl\u00e9n<\/p>\n<p>Tavle 0 side 131 Bente Birgitte Pontoppidan (K 198) d. 17.08.1991 med Hans Ibsen, f.d. 23.12.1942<\/p>\n<p>Tavle Q side 161 Louise Hvenegaard (K 273) d. 10.08.1991 med Niels Hedegaard Hvenegaard, f. Andersen, f.d. 03.04.1964<\/p>\n<p>Tavle S side 139 Marie Louise Lemvigh (K 266) d. 01.06.1991 med Jesper Clausen, f.d. 26.06.1953<\/p>\n<p>side 139 Hanna Engelsborg Olsen (K 269) d. 22.07.1991 med Per Orla Lindhardt, f.d. 21.12.1962<\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><strong>Navne\u00e6ndringer<\/strong><\/p>\n<table style=\"border:none;\" cellpadding=\"5\">\n<tbody>\n<tr>\n<td nowrap=\"\">Tavle M<br \/>side 157<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Benedicte Christiansen (K 168) har genantaget sit pigenavn Tage-Jensen<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td nowrap=\"\">Tavle 0<br \/>side 132<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Marie Louise Haxthausen Pontoppidan (K 263) til efternavnet Skafte-Holm<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td nowrap=\"\">Tavle Y<br \/>side 110<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Randi Sophie Koefoed (K 254) til Sophia Kalkau<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><strong>F\u00f8dsler<\/strong><\/p>\n<table style=\"border:none;\" cellpadding=\"5\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\" nowrap=\"\">Tavle E<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Mads Friis Jagd, f.d. 30.12.1989 (M 441) s\u00f8n af Dorthe Friis (K 278, side 146)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Rasmus Toxv\u00e6rd-Larsen, f.d. 16.03.1990 (M 440) s\u00f8n af Britt Einer Jensen (K 258, s. 149)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\" nowrap=\"\">Tavle G<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Anders Edsberg M\u00f8llgaard, f.d. 21.10.1989 (M 442) s\u00f8n af Henrik M\u00f8llgaard (M 255, side 152)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Axel Gunnar Suhr Eriksson, f.d. 10.05.1990 (M 443) s\u00f8n af Leif Urban Suhr Forsbring (M 250, side 153)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td style=\"vertical-align:top\">Maria Louisa Suhr Forsbring, f.d. 04.07.91 (K 407) datter af Clas G\u00f6ran Suhr Forsbring (M 282, side 153)<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><strong>En 100 \u00e5rs dag<\/strong><\/p>\n<p>af Lauritz Schouboe Madsen<\/p>\n<p>I dagene omkring Den Suhrske Stiftelses generalforsamling i \u00e5r er det 100 \u00e5r siden oberstl\u00f8jtnant Lauritz Adolf Madsen blev valgt som familiedirekt\u00f8r. Ved L.A. Madsens 40 \u00e5rs jubil\u00e6um for\u00e6rede Stiftelsen ham som n\u00e6vnt tidligere i denne beretning en smuk vase, som nu er i min besiddelse, idet &#8220;LM&#8221; ogs\u00e5 er mine initialer. (Se p 21)<\/p>\n<p>Navnet Lauritz har jeg som anf\u00f8rt efter min farfar og farbror, idet det var en tradition i den Madsen-ske familie, at den f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8n i hver generation har b\u00e5ret navnet Lauritz, og jeg er den syvende i r\u00e6kken.<\/p>\n<p>Da Lauritz Adolf Madsen tiltr\u00e5dte som familiedirekt\u00f8r havde han rang af kaptajn i ingeni\u00f8rtropperne, og han avancerede til oberstl\u00f8jtnant. Under f\u00f8rste verdenskrig var han kommandant for K\u00f8benhavns nordflanke, og i denne egenskab var han med til at bygge forterne nord for K\u00f8benhavn samt Middelgrunden. Efter sin afgang fra milit\u00e6ret blev han overvejinspekt\u00f8r &#8211; hvad der i dag svarer til vejdirekt\u00f8r &#8211; og han var med til at indvie den f\u00f8rste Lilleb\u00e6ltsbro.<\/p>\n<p>L.A. Madsen har efterladt sine erindringer i form af 8 h\u00e6fter med sirlig h\u00e5ndskrift. Disse h\u00e6fter forvares nu i Stiftelsens familiearkiv.<\/p>\n<p>Dr.techn. Thorkild Madsen (M 86) var civilingeni\u00f8r og kemiker. Han var laboratorieforstander p\u00e5 Teknologisk Institut i 40 \u00e5r. Efter sin afgang gik han igang med sine meget forskelligartede hobbies. Farbror Thorkild &#8211; eller Th som vi kaldte ham &#8211; interesserede sig for familieforskning, og han har lavet stamtavler p\u00e5 s\u00e5vel sin fars som sin mors side, der g\u00e5r 10 generationer tilbage til 1585. En kopi af disse stamtavler opbevares ogs\u00e5 i Stiftelsens familiearkiv.<\/p>\n<p>Stiftelsens medlemmer har ogs\u00e5 haft gl\u00e6de af hans interesse og indsats, idet han var primus motor til den r\u00f8de bog om Stiftelsen &#8211; den med fotografierne i.<\/p>\n<p>Th. Madsen byggede violiner og celloer, idet han ville pr\u00f8ve at lure Stradivarius og de andre gamle violinbyggere kunsten af. Th mente, at man dengang &#8211; i mods\u00e6tning til dagens violinbyggere -ventede med at lakere instrumenterne. Ved at montere strengene inden lakeringen kunne man justere og f\u00e5 den rigtig fine klang frem ved at skrabe p\u00e5 d\u00e6kket, men arbejdet med violinen ville v\u00e6re \u00f8delagt, hvis man skrabede p\u00e5 et sted, der var for tyndt. For at undg\u00e5 at \u00f8del\u00e6gge sit violinbyggeri, ringede han en dag til mig &#8211; jeg var p\u00e5 det tidspunkt el-installat\u00f8r &#8211; og spurgte, om jeg kunne lave ham en lille lampe, som kunne komme ind gennem hullet i en G-n\u00f8gle p\u00e5 en violin. &#8220;Jo, ser du&#8221; forklarede han mig, &#8220;hvis man gennemlyser d\u00e6kket, s\u00e5 kan man se, hvor de tynde steder er, og s\u00e5 kan man undg\u00e5 at skrabe der&#8221;. Han fik sin specielle lampe, og han undgik at \u00f8del\u00e6gge sit arbejde. Th funderede ogs\u00e5 over, hvordan det kan v\u00e6re, at m\u00e5nens lys er 12 gange kraftigere ved fuldm\u00e5ne end ved halvm\u00e5ne, for rent umiddelbart skulle man kun forvente at en dobbelt s\u00e5 stor flade ville give dobbelt s\u00e5 meget lys. Som forsker vidste Th, at der i moderne vejskiltes overflade er et tyndt lag perler, som giver den kraftige refleks, og s\u00e5 t\u00e6nkte han, at det m\u00e5ske er det sammen f\u00e6nomen der giver det kraftigere lys ved fuldm\u00e5ne. Th skrev s\u00e5 til NASA, inden det f\u00f8rste menneske skulle sendes op p\u00e5 m\u00e5nen, og forklarede om sin iagttagelse og teori. Det f\u00f8rste astronauterne beretttede var, at der er gr\u00f8nne perler p\u00e5 m\u00e5nens overflade. Vi har s\u00e5ledes f\u00e5et bekr\u00e6ftet Th&#8217;s teori samt f\u00e5et en forklaring p\u00e5, hvorfor fuldm\u00e5nen har et gr\u00f8nligt sk\u00e6r, s\u00e5dan at nogle synes at m\u00e5nen ligner en gr\u00f8n ost.<\/p>\n<p>NASA sendte dr.techn. Th. Madsen 2000 store fotografier og dias af m\u00e5nens overflade, og NASA spurgte om han kunne give en forklaring p\u00e5, hvordan m\u00e5nens ringformede bjerge og &#8220;floder&#8221; kunne t\u00e6nkes at v\u00e6re dannet. Th fandt hurtigt ud af, at nogle af kraterne skyldes meteornedslag, men denne forklaring d\u00e6kkede ikke for ringbjergenes vedkommende.<\/p>\n<p>Som kemiker var Th &#8211; i mods\u00e6tning til andre videnskabsm\u00e6nd &#8211; af den opfattelse, at der er eller har v\u00e6ret vand p\u00e5 m\u00e5nen, men p\u00e5 grund af m\u00e5nens lave overfladetemperatur er vandet frosset til is. Is under stort tryk bliver dog flydende. Ved nogle senere m\u00e5nerejser medbragte man nogle instrumenter, som har p\u00e5vist, at der er vanddampe p\u00e5 m\u00e5nens overflade. Ogs\u00e5 denne gang fik Th ret.<\/p>\n<p>Th. Madsens teori er, at vand og kulsyre p\u00e5 et tidspunkt i m\u00e5nens &#8220;liv&#8221; har dannet et stort tryk under m\u00e5nens overflade, som har givet anledning til en &#8220;bl\u00e6seperiode&#8221;, hvor m\u00e5nens fine st\u00f8v har dannet en kegle omkring bl\u00e6sestedet, og n\u00e5r trykket er aftaget er st\u00f8vet gledet tilbage i hulrummet. For at pr\u00f8ve at bevise sin teori, satte Th en skot\u00f8js\u00e6ske med sand p\u00e5 kanten af skrivebordet og med et laboratoriestativ og en tragt lavede han s\u00e5 en kegle af sand. Ved at bore et hul i bunden af \u00e6sken fik Th toppen af keglen til at forsvinde. Ved derefter at fotografere keglen under forskellige belysningsretninger fik Th nogle fotos, der svarede til de billeder han havde af m\u00e5nens ringbjerg. P\u00e5 denne m\u00e5de fik Th. Madsen om ikke bevist s\u00e5 dog sandsynliggjort rigtigheden af sin teori.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>En 100 \u00e5rs dag (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Om m\u00e5nens &#8220;flodlejer&#8221; var Th af den opfattelse, at floderne begyndte ved den brede ende som en kraftig vands\u00f8jle, der hen ad vejen forsvandt ned i den por\u00f8se overflade. Med andre ord havde vandets retning v\u00e6ret den modsatte af, hvad den er p\u00e5 jorden.<\/p>\n<p>Dr.techn. Th. Madsens enkle teorier er omtalt i et par h\u00e6fter med titlerne &#8220;Om tilblivelse af vort planetsystem&#8221; og &#8220;M\u00e5nen -hvad de nye billeder har fortalt os&#8221; samt i nogle avisartikler. Dette materiale forefindes i Den Suhrske Stiftelses familiearkiv.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P13Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"248\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2022\" \/><\/p>\n<p>Denne lille beretning om to familiedirekt\u00f8rer er som n\u00e6vnt skrevet i anledning af 100 \u00e5rs-dagen for min farfar Lauritz Adolf Madsens tiltr\u00e6delse som familiedirekt\u00f8r.<\/p>\n<p>P\u00e5 Stiftelsens kontor h\u00e6nger der et maleri af LA. Madsen, som er malet i 1960 af en af hans andre s\u00f8nner Axel Madsen (M 93) efter et fotografi fra 1932, (se p 13).<\/p>\n<p>Min far Axel Schouboe Madsen dyrkede kunsten at male billeder som en hobby, og en anden af hans hobbies var porcel\u00e6nsmaling og han har malet et komplet stel til 24 personer.<\/p>\n<p>Historien bag dette t\u00e5lmodighedsarbejde er, at far og jeg engang i 1936 bes\u00f8gte fars tante Caroline Suhr f\u00f8dt H\u00f8st (1853-1945) gift med Carl Oluf Mathias Suhr (M 25), som dengang boede i en af Stiftelsens lejligheder i Gammel Vartov p\u00e5 Lers\u00f8 Parkalle. Tante Caroline, der havde v\u00e6ret enke siden 1877 og ern\u00e6ret sig som porcel\u00e6nsmaler p\u00e5 den Kongelige Porcel\u00e6nsfabrik, viste os under bes\u00f8get et par tallerkener med et kornblomstmotiv. Tante Caroline fortalte, at det stel var blevet malet til fars bedstefor\u00e6ldres bryllup. Far syntes, at det var interessant, og han ville da forf\u00e6rdelig gerne pr\u00f8ve at male et s\u00e5dant stel. Far havde aldrig pr\u00f8vet at male p\u00e5 porcel\u00e6n, og tante Caroline mente bestemt ikke, at far kunne klare det, men han fik lov til at l\u00e5ne en tallerken, og s\u00e5 gik far igang med guldkanter og det hele. Et halvt \u00e5rstid senere bes\u00f8gte far igen tante Caroline, og denne gang havde far 6 tallerkener med plus den han havde l\u00e5nt, og efter sigende kunne tante Caroline ikke se forskel p\u00e5 originalen og de tallerkener, som far havde malet.<\/p>\n<p>Min bror dr.techn.hon. B\u00f8rge Madsen, Canada, og jeg har hver til 12 personer af kornblomststellet, som kun bruges ved s\u00e6rlige lejligheder.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"336\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2024\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P16Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P16Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><center><br \/>\nTANKER VED EN FACADE-ISTANDS\u00c6TTELSE.<br \/>\nGammel Torv 22, K\u00f8benhavn. Matr.nr. 38 Vester Kvarter<\/p>\n<p><\/center><br \/>\n<img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P17Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"678\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2026\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P17Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P17Fig1-199x300.jpg 199w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<p><strong>TANKER VED EN FACADE-ISTANDS\u00c6TTELSE<\/strong><\/p>\n<p>Gammel Torv 22, K\u00f8benhavn. Matr.nr. 38 Vester Kvarter<\/p>\n<p>Efter omfattende istands\u00e6ttelse af &#8220;Pakhuset&#8221; i Den Suhrske Gaard p\u00e5 Gammel Torv og efter, at en ekstra fundering af sidehuset var udf\u00f8rt, hvor man samtidig konstaterede, at der kun i meget beskedent omfang var fortsatte s\u00e6tninger i gadefacaden, blev det besluttet at istands\u00e6tte denne.<\/p>\n<p>Igennem mange \u00e5r var revner i facaden blevet pudset op, og man havde efterf\u00f8lgende adskillige gange foretaget opmaling af facaden.<\/p>\n<p>Imidlertid var den p\u00e5 grund af disse reparationer st\u00e6rkt arret, og overfladen havde uens struktur.<\/p>\n<p>Umiddelbart syntes det naturligt at forts\u00e6tte en maleistands\u00e6ttelse af facaden, men det historiske hus taget i betragtning fandt vi det hensigtsm\u00e6ssigt at foretage en mere tilbundsg\u00e5ende unders\u00f8gelse.<\/p>\n<p>Det skulle ikke v\u00e6re upr\u00f8vet at finde frem til, hvorledes bygningen oprindeligt havde set ud.<\/p>\n<p>P\u00e5 overfacaden foretog vi en afd\u00e6kning af de enkelte malelag, der viste sig at give os nogle interessante oplysninger.<\/p>\n<p>Inden for de seneste mange \u00e5r har facaden v\u00e6ret malet med forskellige gr\u00e5 nuancer, nogle gange med m\u00f8rke pilastre og lys baggrund, i andre perioder omvendt. Senest havde man malet pilastrenes basis og kapit\u00e6l i en m\u00f8rk brun farve.<\/p>\n<p>Under alle malelagene fandt vi gammel kalkfarve.<\/p>\n<p>Kalkfarven fandtes i to forskellige nuancer p\u00e5 pilastre og bagfacader. Ved mikroskopi-unders\u00f8gelser konstaterede vi, at der uden p\u00e5 kalken og inden det f\u00f8rste malelag kunne konstateres et mindre snavslag, og vi var derfor ikke i tvivl om, at bygningen oprindeligt havde st\u00e5et som en kalket bygning.<\/p>\n<p>Vi kunne ogs\u00e5 konstatere, at bygningen oprindeligt havde v\u00e6ret kalket med Sienna-farve, og der var heller ikke tvivl om, at pilastrene havde st\u00e5et som lyse partier og baggrunden i en m\u00f8rkere nuance af Siennafarven.<\/p>\n<p>En omhyggelig afrensning af facaden bekr\u00e6ftede denne formodning.<\/p>\n<p>Grundige unders\u00f8gelser hjalp os til at finde den rigtige puds, s\u00e5 kalken, n\u00e5r den senere blev p\u00e5f\u00f8rt, ikke ville afsl\u00f8re, hvor der var foretaget pudsreparationer.<\/p>\n<p>Hvis man p\u00e5 dette stadium af en facadeistands\u00e6ttelse ikke er s\u00e6rdeles omhyggelig med valg af m\u00f8rtel, kornst\u00f8rrelse samt overfladebehandling, er det overordentligt vanskeligt af forhindre aftegninger af pudsreparationer p\u00e5 den f\u00e6rdige overflade.<\/p>\n<p>Ved selve kalkningen sikrede vi f\u00f8rst, at facaden overalt var lige fugtig.<\/p>\n<p>Kalkningen blev foretaget f\u00f8rst med kalkvand, bagefter med en kalkm\u00e6lk og efterf\u00f8lgende med kalk tilsat Sienna-jordfarven, som blev hentet hjem fra Sydfrankrig.<\/p>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>Ideen med de gule h\u00e6fters boghj\u00f8rne er, at der her kan g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5 eller bringes uddrag af nyere litteratur, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de sk\u00f8nnes at kunne have interesse for den Suhrske familie.<\/p>\n<p>Det kunne i \u00e5r have v\u00e6ret en henvisning til Kristof Glamanns biografi &#8220;Bryggeren&#8221; (1990), der bl.a. giver oplysninger om handelshuset I.P. Suhr og S\u00f8ns rolle for J.C. Jacobsen, da han i 1846 grundl\u00e6gger Carlsberg. Det kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret en omtale af nogle portr\u00e6tter af I.P. Suhrs b\u00f8rneb\u00f8rn, som er afbilledet i Ellen Poulsens store v\u00e6rk om maleren Jens Juel udgivet dette for\u00e5r.<\/p>\n<p>\u00c5rets to bidrag lever, som det vil ses ikke op til ovenn\u00e6vnte m\u00e5ls\u00e6tnings krav om nyhed. Det f\u00f8rste fra 1945 illustrerer imidlertid, hvad der kan v\u00e6re indlagt p\u00e5 de aktuelle familiemedlemmers M og K numre i Stiftelsens arkiv. For Harriet Willumsens vedkommende et s\u00e6rtryk af en tale, der blev holdt ved hendes s\u00f8ns d\u00e5bsfest. Det andet bidrag fra Zelia Andrups bog fra 1970 &#8220;Otto Andrup og livet omkring ham&#8221; er valgt for at give endnu en facet til det billede, som Lauritz Schouboe Madsen ovenfor har tegnet af sin farbror. Morsomt at to af dette \u00e5rhundredes mest betydningsfulde og farverige danske museumsfolk, Frederik Poulsen og Otto Andrup, skal m\u00f8des p\u00e5 denne m\u00e5de i den Suhrske sl\u00e6gts annaler.<\/p>\n<p>Uddraget af Zelia Andrups l\u00e6sev\u00e6rdige bog kr\u00e6ver nogle indledende kommentarer. Otto Andrup (1883-1953), i bogen omtalt som magisteren, var den utraditionelle og begavede museumsmand, der i f\u00f8rste halvdel af dette \u00e5rhundrede nyskabte og helt enest\u00e5ende pr\u00e6gede &#8220;Det nationalhistoriske Museum&#8221; p\u00e5 Frederiksborg Slot. Det var bl.a. hans fortjeneste ved n\u00e6sten detektivisk indsats, at museet sikrede sig en rigdom af helt enest\u00e5ende klenodier, hvor de ting som Andrup hjembragte fra Leonora Christines efterkommere i \u00d8strig blot er enkeltst\u00e5ende perler i en lang r\u00e6kke. Det valgte afsnit fra bogen er taget fra kapitlet &#8220;Gobelinerne&#8221; der indledes med omtale af en &#8211; artikel, som museumsmanden Vilhelm Slomann (1885-1962) skrev i 1931 &#8220;Lebruns Gobeliner p\u00e5 Frederiksborg-Museet&#8221;. Disse gobeliner var af den franske konge Ludvig XIV formentlig sk\u00e6nket til den danske udsending konges\u00f8nnen Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve i 1682. I hvert fald hang de oprindelig i det s\u00e5kaldte Gyldenl\u00f8ves lille pal\u00e6 i Dr. Tv\u00e6rgade (senere fra 1852 Moltkes pal\u00e6) og kom da denne ejendom overtoges af H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningen til Frederiksborg museet til stor gl\u00e6de for magisteren, men n\u00e6ppe for Slomann. Det er disse v\u00e6gt\u00e6pper, som er genstand for Boghj\u00f8rnets sidste bidrag.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>Ideen med de gule h\u00e6fters boghj\u00f8rne er, at der her kan g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5 eller bringes uddrag af nyere litteratur, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de sk\u00f8nnes at kunne have interesse for den Suhrske familie.<\/p>\n<p>Det kunne i \u00e5r have v\u00e6ret en henvisning til Kristof Glamanns biografi &#8220;Bryggeren&#8221; (1990), der bl.a. giver oplysninger om handelshuset I.P. Suhr og S\u00f8ns rolle for J.C. Jacobsen, da han i 1846 grundl\u00e6gger Carlsberg. Det kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret en omtale af nogle portr\u00e6tter af I.P. Suhrs b\u00f8rneb\u00f8rn, som er afbilledet i Ellen Poulsens store v\u00e6rk om maleren Jens Juel udgivet dette for\u00e5r.<\/p>\n<p>\u00c5rets to bidrag lever, som det vil ses ikke op til ovenn\u00e6vnte m\u00e5ls\u00e6tnings krav om nyhed. Det f\u00f8rste fra 1945 illustrerer imidlertid, hvad der kan v\u00e6re indlagt p\u00e5 de aktuelle familiemedlemmers M og K numre i Stiftelsens arkiv. For Harriet Willumsens vedkommende et s\u00e6rtryk af en tale, der blev holdt ved hendes s\u00f8ns d\u00e5bsfest. Det andet bidrag fra Zelia Andrups bog fra 1970 &#8220;Otto Andrup og livet omkring ham&#8221; er valgt for at give endnu en facet til det billede, som Lauritz Schouboe Madsen ovenfor har tegnet af sin farbror. Morsomt at to af dette \u00e5rhundredes mest betydningsfulde og farverige danske museumsfolk, Frederik Poulsen og Otto Andrup, skal m\u00f8des p\u00e5 denne m\u00e5de i den Suhrske sl\u00e6gts annaler.<\/p>\n<p>Uddraget af Zelia Andrups l\u00e6sev\u00e6rdige bog kr\u00e6ver nogle indledende kommentarer. Otto Andrup (1883-1953), i bogen omtalt som magisteren, var den utraditionelle og begavede museumsmand, der i f\u00f8rste halvdel af dette \u00e5rhundrede nyskabte og helt enest\u00e5ende pr\u00e6gede &#8220;Det nationalhistoriske Museum&#8221; p\u00e5 Frederiksborg Slot. Det var bl.a. hans fortjeneste ved n\u00e6sten detektivisk indsats, at museet sikrede sig en rigdom af helt enest\u00e5ende klenodier, hvor de ting som Andrup hjembragte fra Leonora Christines efterkommere i \u00d8strig blot er enkeltst\u00e5ende perler i en lang r\u00e6kke. Det valgte afsnit fra bogen er taget fra kapitlet &#8220;Gobelinerne&#8221; der indledes med omtale af en &#8211; artikel, som museumsmanden Vilhelm Slomann (1885-1962) skrev i 1931 &#8220;Lebruns Gobeliner p\u00e5 Frederiksborg-Museet&#8221;. Disse gobeliner var af den franske konge Ludvig XIV formentlig sk\u00e6nket til den danske udsending konges\u00f8nnen Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve i 1682. I hvert fald hang de oprindelig i det s\u00e5kaldte Gyldenl\u00f8ves lille pal\u00e6 i Dr. Tv\u00e6rgade (senere fra 1852 Moltkes pal\u00e6) og kom da denne ejendom overtoges af H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningen til Frederiksborg museet til stor gl\u00e6de for magisteren, men n\u00e6ppe for Slomann. Det er disse v\u00e6gt\u00e6pper, som er genstand for Boghj\u00f8rnets sidste bidrag.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P21Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"487\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2028\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P21Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P21Fig1-185x300.jpg 185w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><strong>Tale holdt ved min S\u00f8n Willums Daabsfest den 8. Juni 1945<\/strong><\/p>\n<p>DAABEN er en religi\u00f8s Ceremoni, men selv om Willums For\u00e6ldre ikke har nogen Forbindelse med Religionen, har vi ikke haft noget imod, at der gennem Ceremonien skabtes en M\u00e6rkedag i Drengens Liv, hvor der ligesom blev lagt K\u00f8l under den nye Menneskesk\u00e6bne, for hvis videre Trivsel vi vel alle n\u00e6rer de bedste \u00d8nsker.<\/p>\n<p>Willum er i mange Henseender et m\u00e6rkeligt Barn. Selv er han f\u00f8dt i 1945, men han har en Far, der f\u00f8dtes i 1876, og da min Far ved min F\u00f8dsel var 6o Aar, er han altsaa f\u00f8dt i 1816, midt under Sjette Frederiks alfaderlige Regering, 5 Aar f\u00f8r Napoleons D\u00f8d paa St. Helena. Da min Far var den yngste af 12 B\u00f8rn, er hans Far \u2014 min Bedstefar, Drengens Oldefar \u2014 f\u00f8dt i 1767, to Aar f\u00f8r Napoleon f\u00f8dtes, og hans Far igen, min Oldefar, kom til Verden i 1721. Hvis Willum oplever Aaret 2021, og p\u00e5 det Tidspunkt vil han kun v\u00e6re 76 Aar gammel, saa har 5 Generationer af en Sl\u00e6gt d\u00e6kket 3 Aarhundreder, vistnok en Rekord i Verdenshistorien. Jeg kender i hvert fald kun en Parallel: at tre Jarler af Leicester regerede over deres Godser tilsammen i over 150 Aar.<\/p>\n<p>Jeg ser endnu for mig den 90-aarige, tredie Jarl af. Leicester ved en stilfuld Te paa Holkham Hall konverserende Harriet, hvis blonde Sk\u00f8nhed gjorde sig saa glimrende iblandt engelske Aristokrater. Ogsaa ved en Frokost paa Chatworth-House hos Hertuginden af Devonshire var Harriet Situationen voksen, de to h\u00f8je Damer overgik hinanden i H\u00f8flighed. For mig var Harriet i England en v\u00e6rdifuld st\u00f8tte, da Engelsk er det Sprog, jeg paa Grund af min D\u00f8vhed har sv\u00e6rest ved at opfatte. I det hele taget beder jeg om, ar vor lille Dreng maa blive set paa Baggrund af II lykkelige Aar, af hvilke de f\u00f8rste 5 var Rejse- og Studieaar, der f\u00f8rte os fra Tyrkiet til England, fra Ungarn, Italien og Tyskland til Frankrig og kulminerede i Budapest i Foraaret 1937, hvor vi, omgivet af k\u00e6re, muntre ungarske Venner, i et ti Dages Afdansningsbal tog Afsked med det sk\u00f8nne, festglade Europa, der nu ligger i Ruiner.<\/p>\n<p>Men jeg skal ikke yderligere fordybe mig i Minderne, men vende mig til det n\u00e6rv\u00e6rende: at takke alle dem, der har medvirket ved Daaben i Dag.<\/p>\n<p>F\u00f8rst takker vi Drengens Gudmor, Frk. Lilli Andersen. Jeg ved, at De kun med Frygt og B\u00e6ven gik ind til det ansvarsfulde Hverv, og jeg forstaar det, thi en Sagkyndig har sagt mig, at en velhavende Gudmor ved sin D\u00f8d mindst maa efterlade sit Gudbarn en kvart Million. Er det rigtigt, l\u00f8ser et Problem, som jeg ved har plaget Dem meget: \u00bbHvorledes skal jeg bedst anbringe mine Penge?\u00ab sig af sig selv, naar Drengen bliver voksen. Harriet og jeg er nu glade over, at vort fule Anslag mod Dem, da vi inviterede Dem sammen med en charmerende ung Enkemand, Wilie Bodenhoff fra Udenrigsministeriet, totalt mislykkedes. De traadte ind ad D\u00f8ren, streng som en Pallas Athene, og forlod H\u00f8jenloftet som Pallas Athene, og Gudskelov for det, for saa meget bedre kan De koncentrere Dem om Deres Gudbarn. Naa, tag ikke denne Sp\u00f8g for h\u00f8jtideligt, men lad Dem n\u00f8je med Forsikringen om, at vi har v\u00e6ret lykkelige ved at give vort Barn en saa stilfuld og nydelig Gudmor.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Tale holdt ved min S\u00f8n Willums Daabsfest &#8230; (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Dern\u00e6st vender jeg mig til Huemoderen, Fru Skoledirekt\u00f8r Svane. Mit f\u00f8rste Bekendtskab med dav\u00e6rende Fr\u00f8ken Gunnarson stammer fra en Omvisning paa hendes Tungh\u00f8reskole, som var \u2014 det t\u00f8r jeg nok sige \u2014 meget grundig. Hver Pult blev endevendt, hvert Problem alsidigt belyst, saa da vi endelig naaede frem til det for\u00f8vrigt opulente Sm\u00f8rrebr\u00f8dsbord, var vi mere d\u00f8d end levende. Jeg fik der Indtryk af en Karakter, streng baade mod sig selv og andre, en haard Negl, for at bruge et godt Kraftudtryk. Men det er ikke altid, det f\u00f8rste Indtryk er det rigtige. Hver Gang, jeg senere har m\u00f8dt Fru Svane, har jeg fundet hende mildere end forrige Gang, uden paa nogen Maade at tils\u00e6tte noget af den muntre Sarkasme, der kl\u00e6der hende saa godt. Og overfor den lille Willum har hun simpelthen v\u00e6ret storartet: spurgt til ham, leget med ham, overdrysset ham med smaa Gaver. Jeg vil ikke l\u00e6gge Skjul paa, at det er mig, der, r\u00f8rt over saa megen Elskelighed, har bedt om, at De maatte blive Fadder. Jeg tvivler ikke om, at Harriet vil give Drengen en fortr\u00e6ffelig Opdragelse, men skulde Deres \u00f8vede \u00f8je som P\u00e6dagog opdage smaa Sk\u00e6vheder deri, saa tal endelig fra Leveren: Deres Kritik vil altid blive modtaget i bedste Mening.<\/p>\n<p>Saa takker jeg de to Herrer Willumsen for Fadderskabet. Hvad jeg nu siger, skyldes andenhaands Beretninger og er muligvis helt ved Siden af, men min Hjemmelsmand er jo ikke langt borte, hvis De \u00f8nsker at kr\u00e6ve hende til Ansvar.<\/p>\n<p>Direkt\u00f8r Erik Willumsen er skildret mig som en Forretningsmand af n\u00e6sten amerikansk Dygtighed og Haardhed, ogsaa her er Tale om \u00bben haard Negl\u00ab. Men han er en svag Mand overfor smaa B\u00f8rn og ejer et n\u00e6sten enestaaende Barnet\u00e6kke. Det viser, at der bag en muligvis haard Skal findes en \u00e6del K\u00e6rne. Jeg haaber, at De og Willum maa faa megen Forn\u00f8jelse af hinanden, at de begge maa udfolde stor Charme i Deres Forhold.<\/p>\n<p>Grosserer Gunnar Willumsen synes at v\u00e6re Sl\u00e6gtens enfant terrible, en veltalende og dj\u00e6rv Mand, der t\u00f8r sige Sl\u00e6gtens \u00e6rv\u00e6rdigste Medlemmer Sandheden. Jeg beder Dem derfor om, hvis lille Willum skulde blive for pr\u00e6get af de mange elskende Kvinder, der vil opdrage ham, at De da vil have \u00f8je med ham, kalde paa hans virile Egenskaber og str\u00e6be at g\u00f8re ham til en rask Dreng.<\/p>\n<p>Og begge de to Herrer beder jeg holde \u00f8je med Drengens merkantile Udvikling. Willum har fra alle Sider Handelsblod i Aarerne, den Suhrske Sl\u00e6gts, den Willumsenske Sl\u00e6gts, mens han paa f\u00e6drene Side stammer ned fra jydske Studeprangere. Min Bedstefar var simpelthen Jyllands st\u00f8rste Studehandler, der havde Drifter paa op imod 800 Stude paa Vej til Markederne i Husum og Hamborg. Naar Studene var betalt og det medbragte Pengeskab fyldt med Speciedalere, maatte der fire Mand til at sl\u00e6be det op ad Trappen paa Herregaarden Kvelstrup, hvor han boede.<\/p>\n<p>Nu kunde man mene, at Handelsblodet var \u00f8delagt ved Indskud af en tyndblodet Videnskabsmand, men jeg maa dog til mit Forsvar anf\u00f8re, at jeg ikke blot har skrevet Afhandlinger og holdt Foredrag og Omvisninger i Glyptoteket, men ogsaa gjort store Indk\u00f8b til de to Samlinger, hvor jeg har haft at g\u00f8re med gr\u00e6ske Kunsthandlere, hvis Snedighed sikkert langt overgaar, hvad de to Herrer har v\u00e6ret ude for. Min st\u00f8rste Triumf som Handelsmand opnaaede jeg dog under forrige Verdenskrig. Jeg havde udsondret en Samling Malerier, der ikke var Glyptoteket v\u00e6rdig, og med Bestyrelsens Tilladelse solgte jeg den til Martin Dessau og Johan Levin. Da de to Herrer fik Malerierne hjem, blev de efterhaanden klare over deres Ringhed og solgte dem derfor igen med et Tab af 3600 Kroner til hver. De bar deres Nederlag med godt Hum\u00f8r, og naar jeg senere m\u00f8dte Martin Dessau paa Gaden, pr\u00e6senterede han mig altid for sine Ledsagere med Ordene: \u00bbHer ser De den Mand, der har snydt de to klogeste J\u00f8der i K\u00f8benhavn\u00ab.<\/p>\n<p>Som De ser, er Willum arveligt belastet med Handelstalent, og jeg haaber, at de to Faddere en Dag vil strides om, til hvilken af Sl\u00e6gtens Koncerner han b\u00f8r knyttes.<\/p>\n<p>Og saa tilsidst en Tak til den, der er denne Fests Giver, Drengens Bedstemor, Fru Willumsen! Jeg takker Dem, fordi De efter den f\u00f8rste Overraskelse tog denne lille Dreng ind i Deres Hjerte og viser en stadig stigende Elskelighed mod denne lille Taares\u00f8n. Jeg bruger her det Udtryk, som Monika anvendte om sin S\u00f8n, den hellige Augustin, fordi han ofte ved Ungdomsletsind og K\u00e6tteri havde gjort hende Sorg. Men da hun m\u00e6rkede D\u00f8dens N\u00e6rhed, kaldte hun ham til sig, og staaende ved Vinduet og skuende ud over Ostias Haver takkede hun ham, fordi han Livet igennem aldrig havde sagt sin Mor et uvenligt Ord.<\/p>\n<p>Jeg haaber, at De, Fru Willumsen, maa kunne f\u00f8lge den lille Dreng om ikke til Aar 2021, saa dog et godt Stykke op i Aarhundredets anden Halvdel, og da vil Anst\u00f8d over Letsind og K\u00e6tteri vel ikke kunne undgaaes. Men jeg vilde \u00f8nske, at han vilde l\u00f8nne sin Bedstemors Godhed, saa De engang ved Slutningen maatte kunne takke ham for, at han aldrig har sagt Dem et uk\u00e6rligt Ord.<\/p>\n<p>Og hermed takker Harriet og jeg Dem alle endnu en Gang.<\/p>\n<p><strong>&#8220;Vaskedoktoren&#8221;<\/strong><\/p>\n<p>Uddrag af Zelia N. Andrups bog: Otto Andrup og livet omkring ham (1970)<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P28Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"333\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2030\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P28Fig1.jpg 250w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P28Fig1-225x300.jpg 225w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P28Fig1-150x200.jpg 150w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/><\/p>\n<p>Magisteren var en lige s\u00e5 varm beundrer af de sk\u00f8nne v\u00e6gt\u00e6pper som Slomann, men p\u00e5 sin daglige inspektionsrunde gennem salene var det ham en stadig kilde til \u00e6rgrelse, at deres farver netop ikke \u00bbfremtr\u00e5dte med stoflig pragt\u00ab, som Slomann h\u00e6vdede, men tv\u00e6rtimod var udviskede og kedelige, og guldindvirkningen knap til at skelne. P\u00e5 v\u00e6vningens bagside kunne det jo tydeligt ses, hvordan de oprindeligt havde set ud.<\/p>\n<p>En dag, da han sammen med Slomann stod og beundrede gobelinerne, sagde han pludseligt: \u00bbJeg troer, de burde vaskes.\u00ab Slomann stejlede. Han foer op. Blot en s\u00e5dan tanke var en helligbr\u00f8de, en vandalisme, en forbrydelse o. s. v. Han var gr\u00e6nsel\u00f8st forarget. Magisteren vidste selvf\u00f8lgelig udm\u00e6rket, at hans udtalelse var formastelig tale, ja rent k\u00e6tteri efter den almindelige opfattelse i museumsverdenen; men han havde i h\u00f8j grad sine merlingers mod. Han kendte ikke til den medl\u00f8bertendens, som idag pr\u00e6ger s\u00e5 mange, denne abe- eller papeg\u00f8je-psyke, som f\u00e5r folk til at skotte \u00e6ngstelig til naboen og aldrig vove at udtale en overbevisning, som ikke er i samklang med den for tiden herskende offentlige mening, eller det af de vise p\u00e5 bjerget kn\u00e6satte dogme. Til Slomanns dybe forargelse holdt Magisteren fast ved sin mening. \u00bbJeg vil unders\u00f8ge den sag, og hvis det kan forsvares, vil jeg lade gobelinerne vaske,\u00ab sagde han.<\/p>\n<p>Nu burde de to antagonister have trukket blank og v\u00e6re g\u00e5et l\u00f8s p\u00e5 hinanden med dr\u00f8je hug. De var begge dekore rede med en h\u00f8j portugisisk orden af Jesu Hjerte-ordenen (vistnok en udl\u00f8ber af den gamle Tempelherre-orden og derved forpligtet til \u00bbevig kamp mod j\u00f8der og vantro. Slo mann var j\u00f8de, og Magisteren var vantro, s\u00e5 bedre lejlighed til at opfylde den fine ordens p\u00e5bud kunne ikke t\u00e6nkes. Men hvor mange gode lejligheder forspildes ikke mellem :ir og dag? Deres ret (ogs\u00e5 if\u00f8lge Jesu-Hjerte ordenen) til at ride ind i Lissabon p\u00e5skes\u00f8ndag p\u00e5. et hvidt \u00e6sel havde heller ingen af dem benyttet sig af. Nu n\u00f8jedes de med at sige hinanden imod p\u00e5 urban vis. Magisteren talte Slomann og hans meningsf\u00e6ller midt imod og var dristig nok til at erkl\u00e6re, at han ogs\u00e5 ville handle Roma midt imod.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>&#8220;Vaskedoktoren&#8221; (Fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Vel var Otto Andrup en handlingens mand, der kun sj\u00e6ldent lod sig kue af \u00bbgustent overl\u00e6g\u00ab, p\u00e5 den anden side forstod han altid sit ansvar og havde det personlige mod til at p\u00e5tage sig det. Nogen selvretf\u00e6rdig fusentast var han ikke. F\u00f8rst ville han \u00e6ske sagkundskabens mening om dette vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han gik op p\u00e5 Teknologisk Institut og kom der i forbindelse med (senere dr. tech.) Madsen, landets fineste specialist i vaskemidler og vasketeknik.<\/p>\n<p>N\u00e6ste dag kom hr. Madsen ud til Frederiksborg, og de to herrer s\u00e5 i forening p\u00e5 gobelinerne. \u00bbTror De, Madsen, at det vil v\u00e6re forsvarligt at vaske disse t\u00e6pper?\u00ab<\/p>\n<p>Hr. Madsen unders\u00f8gte l\u00e6nge og omhyggeligt v\u00e6vningerne b\u00e5de p\u00e5 retside og p\u00e5 vrangside og erkl\u00e6rede tilsidst: \u00bbJa, hvis De vil overlade til mig at g\u00f8re det.\u00ab<\/p>\n<p>Det var dog ikke et foretagende, der kunne iv\u00e6rks\u00e6ttes fra idag til imorgen. Der m\u00e5tte adskillige forberedelser til. Hele processen varede fra 4de april til 13de juni. F\u00f8rst blev der i konservatorstuen bygget en tr\u00e6rist i gobelinernes st\u00f8rrelse og h\u00e6vet ca. 1\/4 meter over gulvet. Herp\u00e5 blev det f\u00f8rste gobelin anbragt. Et regiment af store galloner med destilleret vand var rekvireret og stillet i rad og r\u00e6kke udenfor i stalden. Nu fulgte en indholdsrig og sp\u00e6ndende periode for hele familien Andrup og for museets personale, som ivrigt tog del i dette s\u00e5 omdiskuterede forehavende. \u00bbVaskedoktor Madsen\u00ab, som han straks kaldtes, sk\u00f8nt han p\u00e5 dette tidspunkt endnu ikke havde taget doktorgraden, kom ud hver morgen og arbejdede det meste af dagen. Som rimeligt er, gled han straks ind i den r\u00e6kke af \u00bbfrokostb\u00f8rn\u00ab, som vi i tidernes l\u00f8b har haft s\u00e5 mange af. I hele denne skare tror jeg, at vaskedoktoren er en af dem som familiens medlemmer og s\u00e6rlig b\u00f8rnene husker bedst. Ved hans komme skete der s\u00e5 meget, og hver dag havde sin oplevelse, som ogs\u00e5 de mindre\u00e5rige kunne forst\u00e5 og tage del i.<\/p>\n<p>Synet af et par m\u00e6gtige, brune gummist\u00f8vler ved siden af de mange dunke med destilleret vand aff\u00f8dte sp\u00e6ndt forventning om en bedre vandpantomime. Den lod dog vente p\u00e5 sig i adskillige dage. Den f\u00f8rste tid gik med, at Vaskedoktoren kravlede rundt p\u00e5 kn\u00e6ene p\u00e5 det f\u00f8rste gobelin, som var blevet anbragt p\u00e5 risten. Han gennemgik v\u00e6vningen meget omhyggeligt, s\u00e5 at sige tr\u00e5d for tr\u00e5d for at finde alle de guldtr\u00e5de, som er indv\u00e6vet deri, men som n\u00e6sten ikke var til at skelne. Med en ganske lille, meget fin pensel, ikke st\u00f8rre end dem, som b\u00f8rn bruger til deres vandfarvelader, penslede han hver enkelt guldtr\u00e5d med en v\u00e6ske, som han havde i en lille flaske. Det sagdes, at det var cyankalium, hvilket er meget sandsynligt, men om det er rigtigt, ved jeg ikke. I al fald var det noget, som skulle rense og m\u00e5ske ogs\u00e5 preservere guldet. Ved dette arbejde var b\u00f8rnene and\u00e6gtige tilskuere; senere fik de undertiden lov til at tage aktiv del i vasken. Efter at hver eneste lille guldtr\u00e5d var behandlet, kom den egentlige vask. Med en v\u00e6ldig havevandkande og if\u00f8rt de fam\u00f8se gummist\u00f8vler spadserede doktoren rundt p\u00e5 gobelinet og gennembrusede det med destilleret vand. S\u00e5 inds\u00e6bede han det stykke for stykke med lidt st\u00f8rre pensler og en af ham selv komponeret s\u00e6be. Den skummede vidunderligt, men det hvide skum antog snart en dunklere farve. Du milde himmel, hvor blev det snavset! Man s\u00e5 straks, at en vask var h\u00f8jlig tiltr\u00e6ngt; det var jo ogs\u00e5 halvfjerde hundrede \u00e5rs sammensparede st\u00f8v og snavs, der her l\u00f8ste sig op. Nu fik b\u00f8rnene lov at v\u00e6re med. T\u00e6nk den fryd for en 10 \u00e5rs kn\u00e6gt at s\u00e6bevaske Alexander den Store i ansigtet! Ligemeget hvor gammel Mads bliver, vil han sikkert altid mindes de glade dage, da han sammen med den flinke vaskedoktor kravlede rundt p\u00e5 gobelinet og lod s\u00e6ben skumme over Alexander og hans flotte kampvogne med elefanten i guldindvirket skaberak. S\u00e5 kom den f\u00f8rste skylning. Aldrig i livet har jeg set vand s\u00e5 eventyrlig beskidt, mudret og tyk af snavs, som drev fra t\u00e6ppet ned p\u00e5 gulvet og videre ud til afl\u00f8bet. B\u00f8rnene jublede. I den alder elskede man alle former for snavs og griseri. Jo v\u00e6rre des bedre! Langvarige skylninger fulgte efter, og morsomt var det at se, hvorledes de klare farver dukkede frem under brusebadet. F\u00f8r havde man d\u00e5rligt kunnet se forskel p\u00e5 Alexander og de sorte slaver. Alle havde de den samme m\u00f8rkebrune l\u00f8d. Nu fik Alexander og Dareios en teint s\u00e5 fin, s\u00e5 hvid og r\u00f8d, at enhver ung pige kunne misunde dem, og den har de den dag idag. Gobelinet var efter endt vask og t\u00f8rring s\u00e5 sk\u00f8nt og farvepr\u00e6gtigt, som da det i 1682 forlod det ber\u00f8mte v\u00e6veri. Hvordan det vil se ud om 3 \u00e5 4 hundrede \u00e5r er ikke godt at vide, men nu er der i al fald skabt pr\u00e6cedens for, at det kan vaskes. De skeptiske museumsfolk m\u00e5tte b\u00f8je sig for det str\u00e5lende resultat.<\/p>\n<p>Fantasifulde, modige og foretagsomme m\u00e6nd er deres v\u00e6gt v\u00e6rd i guld.<\/p>\n<p><strong>Register til tidligere beretninger fra sl\u00e6gtsarkivet<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P32Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"498\" height=\"559\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2032\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P32Fig1.jpg 498w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH9091_P32Fig1-267x300.jpg 267w\" sizes=\"(max-width: 498px) 100vw, 498px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1990\/91 Indhold: Portr\u00e6t fra familieudflugten Beretning fra arkivet Facaden Gl. Torv 22 pr\u00e6mieret lnitiativgruppens skovtur Eftersl\u00e6gtstavlen En 100 \u00e5rs dag. L.A. og L.Th.S. Madsen Tanker ved en facade-istands\u00e6ttelse Boghj\u00f8rnet: Tale ved en d\u00e5bsfest &#8220;Vaskedoktoren&#8221; uddrag af &#8220;Otto Andrup og livet omkring ham&#8221; Indholdsfortegnelse 1988\/90 Oktober 1991 Redaktion Nils Teisen Johanne Louise Heiberg [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20748","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20748","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20748"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20748\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20749,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20748\/revisions\/20749"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20748"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}