{"id":20746,"date":"2024-04-24T14:23:03","date_gmt":"2024-04-24T12:23:03","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1989-90\/"},"modified":"2024-04-24T14:23:03","modified_gmt":"2024-04-24T12:23:03","slug":"1989-90","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1989-90\/","title":{"rendered":"1989\/90"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1989\/90<\/strong><\/p>\n<p>Indhold: <\/p>\n<ul>\n<li>Interi\u00f8r fra Stiftelsen, jul 1989<\/li>\n<li>Beretning fra arkivet<\/li>\n<li>Skovturen maj 1989<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Direktionens udflugt til Bonderup i forsommeren 1886<\/li>\n<li>Uddrag af P.C.N. Buchs livserindringer<\/li>\n<li>Landbruget p\u00e5 Stiftelsens godser i dag<\/li>\n<li>Boghj\u00f8rnet:<\/li>\n<ul>\n<li>Visit hos fr\u00f8ken Ida Suhr<\/li>\n<li>Jasper Rootham<\/li>\n<\/ul>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1990<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"738\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1962\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P2Fig1-203x300.jpg 203w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Interi\u00f8r fra Stiftelsens kontor, jul 1989.<br \/>\nLysekronen (en Elias Palme glaskrone) er en nyerhvervelse og har tidligere h\u00e6ngt hos godsejer O.B. Suhr, Sandbygaard (M 126)<\/center><\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>Tilgangen af arkivmateriale, afleveret fra sl\u00e6gtens medlemmer, har i det forl\u00f8bne \u00e5r stort set begr\u00e6nset sig til de meddelelser, som Stiftelsen har modtaget vedr\u00f8rende f\u00f8dsler, bryllupper og d\u00f8dsfald samt fremsendelse af enkelte portr\u00e6tfotografier m.v. Hvor de modtagne fotografier og data knytter sig til et enkelt sl\u00e6gtsmedlem, er oplysningerne registreret under dettes nummer i stamtavlen, jfr. &#8220;Beretning fra familiearkivet 1977\/ 78&#8221;. Fra Erik Svend Pontoppidan (M 162), der er f\u00f8dt 1914, er modtaget et lille erindringsbillede om livet p\u00e5 Gl. Torv i fr\u00f8ken Ida Suhrs tid. Indslaget er bragt p\u00e5 side 21.<\/p>\n<p>En v\u00e6rdifuld for\u00f8gelse af Stiftelsens indbo har v\u00e6ret den smukke lysekrone, som er afbilledet p\u00e5 side 2.<\/p>\n<p>Opbygningen af sl\u00e6gtsarkivet og samlingerne vedr\u00f8rende handelshuset I.P. Suhr og S\u00f8n og godsernes historie har dannet grundlag for, at Stiftelsen har kunnet medvirke og besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l stillet af personer og institutioner udenfor sl\u00e6gtens kreds. Ogs\u00e5 Stiftelsen m\u00e6rker tidens stigende interesse for den s\u00e5kaldte &#8220;lille historie&#8221;, enten den g\u00e6lder den egn man bor i eller de personer der gik forud. T\u00f8ll\u00f8se lokalhistoriske Forening har s\u00e5ledes siden sidste beretning gik i trykken trukket p\u00e5 Stiftelsen og arkivets viden. Det endte med en velbes\u00f8gt foredragsaften p\u00e5 Merl\u00f8se Skole, hvor aftenens foredragsemne var &#8220;Tr\u00e6k fra den Suhrske Stiftelses historie&#8221;. Det var en interesseret og levende forsamling, som kunne kvittere for foredraget med nye oplysninger om godsernes lidt \u00e6ldre historie og de personer, der har arbejdet p\u00e5 g\u00e5rdene. Ikke kun fik Stiftelsen en udf\u00f8rlig udskrift af gamle sk\u00f8de- og panteprotokoller 1854-55 med sig hjem. Det drejede sig om en r\u00e6kke dispositioner i anledning af, at etatsr\u00e5d Suhr (M 6) agtede at anl\u00e6gge en ny vej fra \u00e5en ved Sandlyng skov, som ville ber\u00f8re en r\u00e6kke lodsejere i Steenmagle sogn. Men Stiftelsen fik ogs\u00e5 ny viden om bygningsarbejderne p\u00e5 Bonderup, da man i 1951 fjernede de sidste rester af &#8220;Heibergs observatorium&#8221;. Selvom personerne omtalt i fru Heibergs erindringer selvsagt forl\u00e6ngst er borte, forpagteren og den &#8220;frygtelige Ole&#8221; (se 1987\/88, p. 24) kunne disses efterkommere fort\u00e6lle, blandt andet om Ole, der endte sine dage som fredelig skovfoged i Tadre skov under Aastrup gods, og ogs\u00e5 om effekter der i tidens l\u00f8b under byggearbejder var blevet fjernet fra<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 Selskabet til gamle bygningers bevarelse har i sommerens l\u00f8b vist interesse for Stiftelsen og 20. maj bes\u00f8gt Bonderup, der sammen med Hagestedg\u00e5rd, L\u00f8venborg og Vognserup var valgt som m\u00e5l for en medlemsudflugt. \u00c5rsberetningens redakt\u00f8r fortalte om de fire godsers bidrag til dansk gods- og kulturhistorie og specielt om arkitekten Meldahls arbejder p\u00e5 Bonderup (se 1987\/88, p. 14 f).<\/p>\n<p>><\/p>\n<p><strong>Familieskovturen<\/strong><\/p>\n<p>S\u00f8ndag den 17. juni 1990 arrangerede direktionen en udflugt for medlemmerne af den Suhrske sl\u00e6gt og for venner af Stiftelsen til Bonderup og Merl\u00f8seg\u00e5rd. Ialt deltog ca. 250 personer. Af de ca. 200 familiemedlemmer kom ca. 30 fra Sverige, 4 fra Canada og fra England 1. Blandt Stiftelsens tidligere medarbejdere deltog h\u00f8jesteretspr\u00e6sident Aage Lorenzen, landsretssagf\u00f8rer Bj\u00f8rn Magnussen og skovfoged Hans Pedersen. I skovturen deltog endvidere kontorets, skovens og landbrugets medarbejdere, Stiftelsens arkitekt J\u00f8rgen Raaschou-Nielsen samt h\u00f8jesteretsdommer Jacques Hermann. H\u00f8jesteretsdommer Hermann er den af Stiftelsen juridiske direkt\u00f8r if\u00f8lge fundatsens \u00a7 15 udpegede efterf\u00f8lger.<\/p>\n<p>F\u00f8r og efter frokosten p\u00e5 Bonderup var der lejlighed til at bese g\u00e5rdens bygninger og de n\u00e6rmeste omgivelser. Senere p\u00e5 eftermiddagen blev der aflagt bes\u00f8g p\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd i hvis have der indtoges forfriskninger. Under frokosten redegjorde forpagter Poul Thygesen for landbrugets forhold. Forpagter Thygesens notater er benyttet til den redeg\u00f8relse, som findes p\u00e5 side 17.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P5Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"307\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1964\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P5Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P5Fig1-300x184.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Ekskursion til Bonderup 20. maj 1990<\/center><\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Familieskovturen (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P5Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"345\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1966\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P5Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P5Fig2-300x207.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Familieskovtur 17. juni 1990. <br \/>Der spises i den ny lade.<\/center><\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"337\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1968\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P6Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P6Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P6Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"338\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1970\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P6Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P6Fig2-300x203.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder det gule h\u00e6fte nedenfor de \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget og som er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indsendte beretninger til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1988\/89 beretningen. Der er is\u00e6r her anledning til at n\u00e6vne \u00e5rets afd\u00f8de sl\u00e6gtsmedlemmer.<\/p>\n<p>Godsejer Oluf (Ole) Bernt Suhr (M 126) d\u00f8de 24.10.1989 p\u00e5 Sandbyg\u00e5rd en lille m\u00e5ned f\u00f8r sin 85-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. Ole Suhr var f\u00f8dt p\u00e5 Roseng\u00e5rd, som den n\u00e6styngste af godsejer Johs. Th. Suhrs (M 36) fem s\u00f8nner, som nu alle er d\u00f8de. Ole Suhr aftjente sin milit\u00e6rtjeneste ved Livgarden, var l\u00f8jtnant og uddannet som milit\u00e6rflyver. Fra 1936-55 var han ejer af Pileg\u00e5rd ved Haslev og fra 1955-70 ejer af Sandbyg\u00e5rd gods. Ole Suhr var en smuk repr\u00e6sentant for sin sl\u00e6gt og us\u00e6dvanlig vellidt i sin store vennekreds.<\/p>\n<p>Anne Tage-Jensen (K 133) d\u00f8de 8.11.1989 i Klampenborg. Anne Tage-Jensen var f\u00f8dt 13.11.1922 p\u00e5 Krabbesholm som datter af kammerherre Jens Iuel (M 110), der var medlem af Den Suhrske Stiftelses direktion i \u00e5rene 1940-62. Hun omfattede Den Suhrske Stiftelse med stor interesse og var opstillet til direktionsvalget i 1978. Anne Tage-Jensen mistede i 1988 sin mand, statskovrider Asger Tage-Jensen, der var kendt som Dyrehavens skovrider og som i \u00e5rene 1981 og op til sin d\u00f8d var tilsynsf\u00f8rende skovrider ved Den Suhrske Stiftelses skove.<\/p>\n<p>Fru Agnete Reinert (K 78) d\u00f8de 25.12.1989. Fru Reinert var ved sin d\u00f8d sl\u00e6gtens \u00e6ldste kvindelige medlem. Agnete Reinert var f\u00f8dt i \u00c5lborg 30.1.1898 som datter af overretssagf\u00f8rer Holger Dam og Astrid Signe Dorothea Brammer. Fru Reinert var f\u00f8rste gang gift med kaptajn i fl\u00e5den Svend Andreas Jessen, der d\u00f8de i 1925. Senere blev Agnete Reinert gift med l\u00e6ge Svend Asger Reinert. Fru Reinert boede i sine senere \u00e5r p\u00e5 Vemmetofte gods.<\/p>\n<p>Fru Else Margrethe Fonnesbech (K 97) d\u00f8de 19.1.1990 og var f\u00f8dt 2. januar 1907 p\u00e5 Frederiksberg som datter af overf\u00f8rster p\u00e5 Vall\u00f8 Frederik Theodor Brammer og Margrethe Jantzen. Hun var en kusine til ovenn\u00e6vnte og s\u00f8ster til amtsforvalter Tage Brammer, som var medlem af Stiftelsens direktion 1962-1978. Fru Fonnesbech, hvis \u00e6gteskab opl\u00f8stes i 1941, var i mange \u00e5r fuldm\u00e6gtig i SDS.<\/p>\n<p>Bankmanden og forfatteren Jasper St. John Rootham (M 141) d\u00f8de 30.5.1990 af en uhelbredelig kr\u00e6ftsygdom. Jasper Roothams f\u00e6ngslende personlighed har tidligere v\u00e6ret omtalt i det gule h\u00e6fte 1986\/87, side 11 samt 23-24. Nekrolog er bragt i Boghj\u00f8rnet, se side 23.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>\u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog<\/strong><\/p>\n<p>(Udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsen)<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"1320\" height=\"2205\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1972\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P8Fig1.jpg 1320w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P8Fig1-180x300.jpg 180w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P8Fig1-768x1283.jpg 768w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P8Fig1-613x1024.jpg 613w\" sizes=\"(max-width: 1320px) 100vw, 1320px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"362\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1974\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P9Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P9Fig1-300x217.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>K265 Susanne Charlotte Lemvigh og Carsten Johan Boserup.<\/center><\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"425\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1976\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P10Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P10Fig1-282x300.jpg 282w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Sl\u00e6gtens yngste og endnu uregistrerede medlem Holger Suhr Pedersen, s\u00f8n af Jan Pedersen og Benedikte Suhr (K 236)<\/center><\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P10Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"564\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1978\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P10Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P10Fig2-266x300.jpg 266w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Direktionens udflugt til Bonderup i forsommeren 1886<\/strong><\/p>\n<p>(Uddrag af P.C.N. Buchs livserindringer)<\/p>\n<p>I det gule h\u00e6fte 1986\/87 bragtes et uddrag af h\u00f8jesteretsjustituarius P.C.N. Buchs livserindringer. Disse erindringer, der findes i Stiftelsens arkiv i form af en lille h\u00e5ndskreven bog, er en righoldig kilde til Stiftelsens historie. Det uddrag redaktionen denne gang har valgt til \u00e5rets beretning handler om forholdet til godserne. Landbruget p\u00e5 godserne, som det i dag former sig, er senere i dette h\u00e6fte gjort til genstand for et indl\u00e6g af g\u00e5rdenes nuv\u00e6rende forpagter Poul Thygesen. Selvom Buchs optegnelser siger meget lidt om egentlige driftsm\u00e6ssige forhold, illustrerer de to indl\u00e6g ganske godt den uhyre udvikling, der er sket p\u00e5 godserne, der i dag indg\u00e5r som et helt andet og skattet aktiv i Stiftelsens samlede aktiviteter end tilf\u00e6ldet var ved \u00e5rhundredeskiftet.<\/p>\n<p>P.C.N. Buch, der var administrerende direkt\u00f8r i Stiftelsen i \u00e5rene 1885-1904, afsluttede sine erindringer ved \u00e5ret 1901. Buchs erindringer er nok lidt udf\u00f8rlige og har karakteren af at v\u00e6re skrevet af en gammel mand, men oplysningerne er klare og korrekte og der er &#8220;bid&#8221; i meget af det han skriver, og en ret kontant karakteristik af mange personer ogs\u00e5 indenfor familiens kreds, som m\u00e5ske g\u00f8r at dele at stoffet n\u00e6ppe vil gouteres af de p\u00e5g\u00e6ldendes efterkommere. Om godserne og de personer, der er knyttet til disse, skriver han bl.a.:<\/p>\n<p>&#8220;En l\u00f8rdag og s\u00f8ndag i forsommeren 1886 foretog direktionen en f\u00e6llestur til godserne for at jeg kunne g\u00f8re mig bekendt med disse, men tildels var det vel en lysttur. Fra K\u00f8benhavn deltog jeg, Frederik Suhr (M 14) og Holmblad samt Isberg, som nok medbragte den frokost, vi fort\u00e6rede i jernbanetoget til T\u00f8ll\u00f8se, og derude st\u00f8dte vi til godsejer Joh. Th. Suhr fra Roseng\u00e5rden pr. Ringsted (M 18), dog var han kun noget af tiden med, da hans unge anden hustru var if\u00e6rd med sin nedkomst (1). P\u00e5 vejen fra T\u00f8ll\u00f8se Station til Bonderup var vi inde i T\u00e5strup Kirke, som h\u00f8rer til Stiftelsen, og derefter indkvarteredes vi p\u00e5 Bonderup, hvor forpagteren havde og altid har den forpligtelse at befordre direktionen mod en vis betaling samt give dem kost og logi for 6 kr. pro persona for hver dag (eller del af en dag). Jeg blev indlogeret i hovedbygningens 1ste sal, de andre havde nok g\u00e6stev\u00e6relser i sidefl\u00f8jen p\u00e5 1ste sal, med mindre da nogen af dem har boet i den smukke rummelige forpagterbolig; der var vel rigelig plads i hovedbygningens stueetage, men den ene fl\u00f8j af denne var gratis midlertidigt overladt en fhv. propriet\u00e6r Obel til beboelse, og den fl\u00f8j, hvori der havde v\u00e6ret sommerbolig for etatsr\u00e5d, professor Heiberg og frue, var ikke skikket til at optage g\u00e6ster.<\/p>\n<p>Om l\u00f8rdagen bes\u00e5 vi begge g\u00e5rdene, der ligger i samme sogn, temmelig n\u00e6r ved hinanden, samt Bonderup lystskov (ca. 50 td. land), der st\u00f8der lige op til hovedbygningens have; i Merl\u00f8se Skov var vi vist slet ikke, dog det er jo muligt.<\/p>\n<p>Om s\u00f8ndagen biv\u00e5nede vi gudstjenesten i den Stiftelsen tilh\u00f8rende lidt fjernere liggende Uggerl\u00f8se Kirke; denne var ganske nylig genopf\u00f8rt af Stiftelsen, som derfor nok havde f\u00e5et lov til at foresl\u00e5 den nye pr\u00e6st og hertil havde f\u00e5et udn\u00e6vnt en hr. Petersen, som enten selv eller hans hustru var i n\u00e6r sl\u00e6gt med professor Julius Thomsen. Det er en smuk lys kirke, men arkitekten Hols\u00f8e havde beg\u00e5et den fejl at udelukke al luft fra klokket\u00e5rnet, hvori der derfor kom r\u00e5denskab, og Stiftelsen har for nylig udgivet ca. 2.000 kr. til t\u00e5rnets istands\u00e6ttelse og fejlens rettelse. Ogs\u00e5 altertavlen, malet af Bloch for 5.000 kr., begyndte at lide af fugtighed og har m\u00e5ttet behandles af konservator Andersen, men dog ingen videre skade f\u00e5et.<\/p>\n<p>P\u00e5 Uggerl\u00f8se kirkeg\u00e5rd havde Frederik Suhr ladet indrette gravsted for sig og hustru, og blev begravet her. Efter et lille bes\u00f8g i Uggerl\u00f8se pr\u00e6steg\u00e5rd k\u00f8rte vi en lang tur ind i Sor\u00f8 amt til Sandlyngs overskovfogedbolig og den tilliggende Skurup Skov, hvor nogen nedbragt frokost indtoges, og derfra tilbage til Bonderup. Her gaves en lille middag, idet forpagteren naturligvis s\u00f8rgede for maden (mod betaling), medens direktionen havde medbragt vinen; som g\u00e6ster var indbudne pastor Petersen og hustru og formentlig ogs\u00e5 forpagter Hellmers og hustru, hvilken sidste m\u00e5ske dog nok var syg, det er jo ogs\u00e5 rimeligt, at Spleth var med og i al fald har givet m\u00f8de i disse dage, men herom har jeg ingen erindring. Den hele tur var interessant og vellykket, begunstiget af vejret. Siden da har jeg kun een gang v\u00e6ret ude p\u00e5 godserne og da kun p\u00e5 selve de 2 g\u00e5rde med n\u00e6rmeste tilliggende. Der var nok foruden extraordin\u00e6re &#8211; to stadige ordin\u00e6re anledninger for direktionen til at komme derud, nemlig kasseeftersyn og efter\u00e5rsjagtens afholdelse. Men medens Frederik Suhr levede, p\u00e5hvilede det ham som godsadministrator at efterse godsforvalterens kasse m.m., og han var nok altid hvert efter\u00e5r et par dage derude; efter hans d\u00f8d blev der derimod ingen ny ansat, og jeg rejste derfor derud til kasseeftersyn, det var nok i 1892 som det forekommer mig 3de pinsedag, da jeg var fri for H\u00f8jesteret. Jeg modtog Peter som da var bogholder ved Stiftelsen, vi hentedes af Fiedlers vogn p\u00e5 T\u00f8ll\u00f8se Station, k\u00f8rte til Bonderup og spiste frokost, derp\u00e5 til Merl\u00f8seg\u00e5rd hvor kassen efters\u00e5s, alle udhuse, forpagteren bes\u00f8gtes, naturligvis bes\u00e5s ogs\u00e5 alt p\u00e5 Bonderup. I forpagterboligen, hvor vi fik aftr\u00e6delsesv\u00e6relse p\u00e5 2den etage, var her i gangen oph\u00e6ngt b\u00f8sser, hvori g\u00e6ster anmodedes om at l\u00e6gge deres mulige drikkepenge. Men om vi gav nogle, husker jeg ikke, der var megen liden anledning dertil. Vi fik naturligvis middagsmad og k\u00f8rtes tilbage til T\u00f8ll\u00f8se, alt mod kontraktsm\u00e6ssig godtg\u00f8relse efter indgiven regning. Det var en smuk dag men kold aften, i det mindste blev mine f\u00f8dder s\u00e5 kolde, at jeg ligesom Peter stod af p\u00e5 Frederiksberg Station og gik hjem derfra.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"348\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1982\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P14Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P14Fig1-300x209.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P14Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"351\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1984\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P14Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P14Fig2-300x211.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>I de f\u00f8lgende \u00e5r havde kaptajn Madsen (se K 39) god lejlighed til kasseeftersyn, da han havde taget sommerlejlighed med familie p\u00e5 Bonderup og ligeledes i senere \u00e5r, da byggeriet p\u00e5 Bonderup f\u00f8rte ham derud. En gang har konsul Suhr (M 27) efterset kassen, men i de allersidste \u00e5r, da jeg selv ikke godt har kunnet det, er kasseeftersynet ikke sket hvert \u00e5r.<\/p>\n<p><strong>Direktionens udflugt til Bonderup i forsommeren 1886<\/strong><\/p>\n<p>(Fortsat)<\/p>\n<p>En anden anledning til bes\u00f8g p\u00e5 godserne er st\u00f8rre efter\u00e5rsjagters afholdelse, og s\u00e5danne blev en tid j\u00e6vnlig anstillede, da Holmblad satte pris derp\u00e5, medens Fr. Suhr, der nok havde haft et uheld p\u00e5 en jagt i Sverige, derfor afholdt sig fra den sport, som kaptajn Madsen slet ikke ynder; jeg har aldrig v\u00e6ret p\u00e5 jagt og konsul Suhr er heller ikke j\u00e6ger. Derfor oph\u00f8rte ogs\u00e5 disse noget kostbare jagter, til hvilke naboherrem\u00e6nd indb\u00f8des, dengang Holmblad i sine sidste \u00e5r ikke l\u00e6ngere kunne eller ville v\u00e6re jagtherre, og efter hans d\u00f8d i 1896 have vi kun 1 gang afholdt en st\u00f8rre jagt for at s\u00e6tte en stopper for at overskovfogden indb\u00f8d jagtselskaber, som han fik bev\u00e6rtede hos forpagterne (gratis), hvilket disse ikke syntes om. Derimod bliver der p\u00e5 enkelte \u00e5r n\u00e6r, n\u00e5r vildtet m\u00e5tte sk\u00e5nes (vinteren 1889\/90) skudt vildt af overskovfogden (agerh\u00f8ns og andet fuglevildt i den senere tid fasaner, harer og r\u00e5dyr). Udbyttet sendes hertil og fordeles mellem direktionen m.fl. De behageligheder godserne s\u00e5ledes have skaffet eller kunne skaffe direktionen opvejes rigeligt af de bryderier de have og vil ogs\u00e5 fremtidig ville skaffe dem.<\/p>\n<p>Ved m\u00f8det p\u00e5 Bonderup i 1886 sagde den dengang aldrende forpagter Henningsen, at han ikke ved denne festlige lejlighed ville komme frem med, hvad der l\u00e5 ham p\u00e5 hjertet &#8211; han sigtede derved til sin slette \u00f8konomiske forfatning, og der f\u00f8rtes nu lange gentagne forhandlinger, der endte med Henningsens fratr\u00e6den med pension, overenskomster med hans velst\u00e5ende kautionister og forpagtningens overdragelse fra 1.5.1889 p\u00e5 12 \u00e5r til Fiedler (en s\u00f8n af amtmand Bille var ogs\u00e5 lysthaver). Ogs\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rds forpagter Hellmers, der havde kontrakt fra 1876-88 var ilde stillet, han fik en restance p\u00e5 7.500 kr. eftergivet (dog med forbehold i tilf\u00e6lde af fallit) og fik dog ny kontrakt for 1888 til 1900. Da forholdene senere blev vanskeligere for landm\u00e6ndene fik begge forpagtere endog juni termin deres afgift for 1\/2 \u00e5r helt eftergivet, og derhos p\u00e5tog Stiftelsen sig for fremtiden bygningernes hele udvendige vedligeholdelse og udredelse af alle amtstueskatter, men desuagtet p\u00e5drog Hellmers sig atter restancer. Med Fiedler som ikke kom i restance, men stadig omtalte sit store tab af forpagtningen, blev i 1900 forhandlet om dens fornyelse, som han meget \u00f8nskede, men kun med nedsat afgift. Forskellen mellem hvad vi m\u00e5tte forlange og hvad han b\u00f8d, var imidlertid s\u00e5 stor, at vi afbr\u00f8d forhandlingerne og bekendtgjorde forpagtningen som ledig. &#8230;&#8230;.. Her meldte forpagter Kipp fra Falster sig og viste sig villig til at acceptere Stiftelsens vilk\u00e5r og disse dannede da ogs\u00e5 grundlaget for den med Kipp afsluttede kontrakt, if\u00f8lge hvilken han 1.4.1900 har tiltr\u00e5dt Bonderups forpagtning. &#8230;&#8230;..<\/p>\n<p>En andet art af vidtl\u00f8ftige og vanskelige forhandlinger fremkaldtes ved, at det midt i 90&#8217;erne fandtes tilr\u00e5deligt at foretage ombygning af de fleste avlsbygninger p\u00e5 Bonderup, en s\u00e5dan blev under arkitekt Tvedes ledelse foretaget 1897 og 1898 med en udgift af ca. 50.000 kr., hvoraf de 20.000 kr. betragtedes som medf\u00f8rende v\u00e6rdifor\u00f8gelse, de 30.000 kr. som simpel istands\u00e6ttelsesudgift, der d\u00e6kkedes dels med \u00e5remes l\u00f8bende indt\u00e6gt, dels og is\u00e6r fra det i den anledning opsparede overskud fra de n\u00e6rmest foreg\u00e5ende \u00e5r. Dette er kommet til at g\u00e5 ud over de legatnydende familiemedlemmer, hvis fundatshjemlede andel i \u00e5rets overskud, derved i flere \u00e5r er blevet formindsket. Da der blandt nybygningerne p\u00e5 Bonderup var en &#8220;stakkehj\u00e6lm&#8221;, og en s\u00e5dan manglede p\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd, m\u00e5tte dennes forpagter selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have en, hvilket han fik i 1900 og kostede ca. 8.000 kr., som anses for v\u00e6rdiforh\u00f8jelser &#8211; slige v\u00e6rdiforh\u00f8jelser medf\u00f8rer i\u00f8vrigt langtfra indt\u00e6gtsfor\u00f8gelse, tv\u00e6rtimod, de ere forel\u00f8big kun til gavn og gl\u00e6de for forpagteren, men kunne jo f\u00e5 deres betydning for fremtiden, s\u00e5som ved ny forpagtning (Kipp).<\/p>\n<p>Medens Stiftelsens godsbesiddelse s\u00e5ledes har haft &#8211; og som al anden landejendomsbesiddelse her i landet i de senere \u00e5r har m\u00e5ttet have sine skyggesider frembyder Stiftelsens besiddelse af faste ejendomme i K\u00f8benhavn hidtil kun lyse sider. &#8230;&#8230;.<\/p>\n<p><strong>Landbruget p\u00e5 Stiftelsens godser i dag<\/strong><\/p>\n<p>Under udflugten til godserne den 17. juni gav forpagter Poul Thygesen en r\u00e6kke oplysninger om Stiftelsens landbrug s\u00e5ledes som det ser ud i dag. Forpagter Thygesen overtog 1. februar 1958 Merl\u00f8seg\u00e5rd i forpagtning og overtog 1. februar 1964 tillige forpagtningen p\u00e5 Bonderup. Samarbejdet mellem forpagter Thygesen og Den Suhrske Stiftelse har s\u00e5ledes best\u00e5et i ikke mindre end 32 \u00e5r, og landbrugets drift har i hele perioden v\u00e6ret varetaget p\u00e5 forbilledlig m\u00e5de og har i h\u00f8j grad \u00e6ndret det lidt triste billede, som kendetegnede forholdene ved \u00e5rhundredeskiftet.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P18Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"339\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1986\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P18Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P18Fig1-300x203.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>&#8220;Stiftelsens landbrug omfatter ialt ca. 1.200 td. land, heraf Bonderup 700 td. og Merl\u00f8seg\u00e5rd 500 td. (henholdsvis 384 og 285 ha). Det dyrkbare areal er p\u00e5 Bonderup 650 td. og p\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd 480 td. Resten af arealerne er eng, mose, levende hegn og ialt 27 mergelgrave. Omkring 16 af de sidstn\u00e6vnte blev der i tresserne plantet eg, gran og ragusaroser, s\u00e5 de fremtr\u00e6der som udm\u00e6rkede vildtremiser. Markbruget drives som traditionelt planteavls landbrug med hvede, maltbyg, raps, \u00e6rter, fr\u00f8gr\u00e6s og sukkerroer. Dette giver ca. 70% &#8220;gr\u00f8nne marker&#8221;, som det skal v\u00e6re i henhold til vandmilj\u00f8planen. Der kalkes ca. 150 td 1 \u00e5rligt.<\/p>\n<p>I november 1977 nedbr\u00e6ndte den gamle kostald p\u00e5 Bonderup, og der blev opf\u00f8rt en ny l\u00f8sdriftstald til 100 k\u00f8er &#8211; en s\u00e5kaldt sengestald med spalter og sildebensm\u00e6lkestald 2 x 8 k\u00f8er pr. gang. Der blev til den ny stald indk\u00f8bt en ny bes\u00e6tning, hvor Jerseyracen blev valgt. Den egner sig godt til l\u00f8sdrift p\u00e5 spalter og det har vist sig at g\u00e5 uden problemer med benene og det er dejlige rolige dyr med en \u00e5rlig gennemsnitlig m\u00e6lkeydelse, der i fjor var 355 kg sm\u00f8r. Bes\u00e6tningen er k\u00e5ret og med gode stamtavler og der s\u00e6lges \u00e5rligt 15-20 k\u00e6lvekvier til eksport.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P18Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"342\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1988\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P18Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P18Fig2-300x205.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Forpagter Thygesen inspicerer arbejdet i stald og marker.<\/center><\/span><\/p>\n<p>I december 1985 ramtes Bonderup desv\u00e6rre atter af brand, idet en halmsnitter ant\u00e6ndte halmen, s\u00e5 laden og vinkelbygningen med v\u00e6rksted og traktorgarage nedbr\u00e6ndte. Ved hurtig og effektiv indsats af g\u00e5rdens mandskab lykkedes det at redde kostalden, der ellers var sammenbygget med laden, men m\u00e6lkestaldens h\u00f8jtryksspuler kunne holde ilden i skak. I l\u00f8bet af 1986 blev bygningerne genopf\u00f8rt p\u00e5 samme sted, men naturligvis i st\u00e6rkt forbedret tilstand med betonelementer beregnet til korntryk i laden og isolering i traktorgarage, v\u00e6rksted og frokoststue med varme &#8211; man mente ikke det ville hj\u00e6lpe at s\u00e6tte &#8220;fru Heibergs&#8221; omtalte storkerede op igen! og vejrhanen blev ogs\u00e5 glemt! I 1989 blev der opf\u00f8rt en gyllebeholder til afl\u00f8sning bl.a. af den gamle ajlebeholder, som ikke rigtig overholdt milj\u00f8kravene og faktisk var kasseret af kommunens biolog. Den var ogs\u00e5 for lille til at opfylde de ny opbevaringskrav.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P19Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"296\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1990\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P19Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P19Fig1-300x178.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><span style=\"font-size:smaller\"> <center><br \/>\nGr\u00e6sfr\u00f8h\u00f8st p\u00e5 Bonderup med egne mejet\u00e6rskere og maskiner fra<br \/>\nT\u00f8ll\u00f8seg\u00e5rd og Nil\u00f8seg\u00e5rd, som forpagteren driver i samdrift med sinde s\u00f8nner.<\/center><\/span><\/p>\n<p>P\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd v\u00e6ltede vognporten under januarstormen i \u00e5r og blev totalt skadet. For forsikringsbel\u00f8bet blev opf\u00f8rt en staklade til opbevaring af halm. Der leveres \u00e5rligt ca. 1.000 tons til Merl\u00f8se og Ringsted Halmvarmev\u00e6rker. Det er jo fra 1990 blevet forbudt at afbr\u00e6nde halm fra markerne, s\u00e5 det meste nedmuldes nu med ret s\u00e5 store omkostninger til materiel og br\u00e6ndstof. Det synes ret t\u00e5beligt i en tid, hvor der burde spares p\u00e5 energien &#8211; men man kan da h\u00e5be, at forbudet f\u00e5r samme sk\u00e6bne som milj\u00f8ministerens kortvarige forbud mod salg af str\u00e5forkortningsmidler. Og vi h\u00e5ber ogs\u00e5 i landbruget at f\u00e5 revideret vandmilj\u00f8planen fra 1987, som for os at se blev vedtaget i et anfald af hysteri og uden tilstr\u00e6kkeligt videnskabeligt grundlag, som det viser sig i dag, og at den reviderede plan i h\u00f8jere grad m\u00e5 bygge p\u00e5 kontant viden og sund fornuft.&#8221;<\/p>\n<p>Og hermed sluttede forpagter Thygesen sin redeg\u00f8relse med tydelig adresse ogs\u00e5 til mange byfolk, som sammen med de \u00f8vrige fik fremvist g\u00e5rdenes eksemplarisk holdte bygninger og den meget store og imponerende maskinpark, som forpagteren disponerer over.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P20Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"323\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1992\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P20Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P20Fig1-300x194.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Parti fra Merl\u00f8seg\u00e5rds have.<\/center><\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Direktionens udflugt til Bonderup i forsommeren 1886<\/strong><\/p>\n<p>(Fortsat)<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P19Fig1-1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"296\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1994\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P19Fig1-1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P19Fig1-1-300x178.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Gr\u00e6sfr\u00f8h\u00f8st p\u00e5 Bonderup med egne mejet\u00e6rskere og maskiner fra<br \/>\nT\u00f8ll\u00f8seg\u00e5rd og Nil\u00f8seg\u00e5rd, som forpagteren driver i samdrift med sinde s\u00f8nner.<\/center><\/span><\/p>\n<p>P\u00e5 Merl\u00f8seg\u00e5rd v\u00e6ltede vognporten under januarstormen i \u00e5r og blev totalt skadet. For forsikringsbel\u00f8bet blev opf\u00f8rt en staklade til opbevaring af halm. Der leveres \u00e5rligt ca. 1.000 tons til Merl\u00f8se og Ringsted Halmvarmev\u00e6rker. Det er jo fra 1990 blevet forbudt at afbr\u00e6nde halm fra markerne, s\u00e5 det meste nedmuldes nu med ret s\u00e5 store omkostninger til materiel og br\u00e6ndstof. Det synes ret t\u00e5beligt i en tid, hvor der burde spares p\u00e5 energien &#8211; men man kan da h\u00e5be, at forbudet f\u00e5r samme sk\u00e6bne som milj\u00f8ministerens kortvarige forbud mod salg af str\u00e5forkortningsmidler. Og vi h\u00e5ber ogs\u00e5 i landbruget at f\u00e5 revideret vandmilj\u00f8planen fra 1987, som for os at se blev vedtaget i et anfald af hysteri og uden tilstr\u00e6kkeligt videnskabeligt grundlag, som det viser sig i dag, og at den reviderede plan i h\u00f8jere grad m\u00e5 bygge p\u00e5 kontant viden og sund fornuft.&#8221;<\/p>\n<p>Og hermed sluttede forpagter Thygesen sin redeg\u00f8relse med tydelig adresse ogs\u00e5 til mange byfolk, som sammen med de \u00f8vrige fik fremvist g\u00e5rdenes eksemplarisk holdte bygninger og den meget store og imponerende maskinpark, som forpagteren disponerer over.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P20Fig1-1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"323\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1996\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P20Fig1-1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P20Fig1-1-300x194.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Parti fra Merl\u00f8seg\u00e5rds have.<\/center><\/span><\/p>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>Boghj\u00f8rnet, der normalt bringer omtale af is\u00e6r ny litteratur, der har ber\u00f8ringsflader til den Suhrske families historie, lever i \u00e5r ikke helt op til sin bestemmelse, som der nedenfor ikke er tale om ting, der er hentet fra nye b\u00f8ger. Erik Pontoppidans lille portr\u00e6t af nogle scener fra Gl. Torv omkring 1930, Ida Marie Suhr (K 33) d\u00f8de 1938, er imidlertid af den art, som h\u00f8rer hjemme i et skrift af denne karakter. Det supplerer i\u00f8vrigt p\u00e5 udm\u00e6rket m\u00e5de uddraget af Niels Helweg-Larsens bog Nillikum, som blev bragt i beretningen 1981\/82, p. 20 ff om den &#8220;rastl\u00f8se tante Ida, der trak afsted med sin cykel op ad banke og ned ad banke, for hun skulle jo hjem og v\u00e6re feudal p\u00e5 Petersg\u00e5rd&#8221;.<\/p>\n<p>Erik Svend Pontoppidan skriver:<\/p>\n<p>&#8220;Som tilh\u00f8rende den sidste generation der er kommet i de stuer, som stiftelsen r\u00e5der over, da de var privat beboet, er jeg opfordret til at udtale mig om erindringer.<\/p>\n<p>Lejligheden var om vinteren beboet af min fars tante, fr\u00f8ken Ida Suhr, der om sommeren boede p\u00e5 sit gods Petersgaard i Sydsj\u00e6lland. Selv har jeg altid omtalt hende som tante Ida. Om vinteren modtog hun sine visitg\u00e6ster onsdag og l\u00f8rdag. Da jeg var 15 \u00e5r, mente min far at jeg var gammel nok til at afl\u00e6gge visit, og jeg blev sendt op til Gl. Torv for at afl\u00e6gge en s\u00e5dan. Da jeg ringede p\u00e5, lukkede hr. Hemmingsen op if\u00f8rt butlerdress i den Suhrske farve. Da han s\u00e5 mig udbr\u00f8d han straks: &#8220;N\u00e6 Goddag Erik, vil du ogs\u00e5 ind og hilse p\u00e5 fr\u00f8kenen?&#8221; Jeg blev lukket ind ad den d\u00f8r, der f\u00f8rer ind til den administrerende direkt\u00f8rs kontor, dette og den tilst\u00f8dende r\u00f8de stue var fulde af g\u00e6ster, alle med en kop the i h\u00e5nden. Jeg stilede direkte hen til v\u00e6rtinden, som sad p\u00e5 en lille forh\u00f8jning ved vinduet n\u00e6rmest Str\u00f8get. Da jeg n\u00e6rmede mig, rejste den g\u00e6st, der sad n\u00e6rmest tante Ida, sig op, for at jeg, som den sidst ankomne, kunne tale med v\u00e6rtinden. Efter at tante Ida havde udtrykt sin gl\u00e6de over at se mig, spurgte hun: &#8220;Kan du huske, da du sammen med dine for\u00e6ldre bes\u00f8gte mig p\u00e5 Petersgaard. Det var dengang, din far var kaptajn i Vordingborg. Du ville t\u00e6ve Werner, (s\u00f8n af f\u00f8r n\u00e6vnte hr. Hemmingsen) s\u00e5 jeg m\u00e5tte l\u00f8be ned fra hovedbygningen og ruske dig i armen.&#8221; Da jeg sagde farvel, bem\u00e6rkede jeg, at jeg indtil nu var den eneste, der modtog den \u00e6re, at tante Ida steg ned fra podiet og fulgte mig ud til hr. Hemmingsen. Medens han hj\u00e6lp mig frakken p\u00e5, forsvandt tante Ida et \u00f8jeblik, hvorefter hun kom tilbage og stak mig en tier.<\/p>\n<p>Kort tid efter modtog jeg en invitation: &#8220;Det vil gl\u00e6de frk. Ida Suhr at se hr. Erik Pontoppidan til middag torsdag den og den dato kl. 18.30 p\u00e5 Gl. Torv.&#8221; Efter samtale med mine for\u00e6ldre skrev jeg et takkekort. Jeg kom den f\u00f8lgende dag og indenfor d\u00f8ren stod tante Ida og tog imod. Jeg bem\u00e6rkede straks, at jeg var den eneste unge. Jeg husker desv\u00e6rre ikke navnet p\u00e5 den dame, jeg fik til bords (men hun har sikkert v\u00e6ret lykkelig for at f\u00e5 en s\u00e5dan ung mand til bords).<\/p>\n<p>Straks efter at vi havde forladt bordet, gik herrerne (incl. jeg selv) en etage op, hvor der var indrettet en rygestue med al den tobak man kan t\u00e6nke sig. Her fik vi serveret kaffe og cognac, og herrerne fortalte historier, som ikke egnede sig for datidens damer. Efter at alle havde f\u00e5et r\u00f8get og drukket, hvad hver enkelt \u00f8nskede, gik vi ned til damerne. Jeg gik direkte hen til min s\u00f8de borddame som udbr\u00f8d: &#8220;N\u00e5 du har v\u00e6ret oppe og ryge. Hernede m\u00e5 vi jo ikke, s\u00e5 vi piger er skiftevis g\u00e5et p\u00e5 det lille hus og f\u00e5et os en sm\u00f8g&#8221;. &#8211; Resten af aftenen forl\u00f8b med hyggelig samtale med damerne.&#8221;<\/p>\n<p>Boghj\u00f8rnets sidste bidrag er den nekrolog, som den engelske avis The Sunday Telegraph bragte 3. juni 1990 over Jasper Rootham. En mindeh\u00f8jtidelighed fandt sted 6. oktober i Wimbourne kirke, hvor der spilledes musik af Roothams far komponisten C.B. Rootham og var opl\u00e6sning af Jasper Roothams egne v\u00e6rker. <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P23Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"630\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1998\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P23Fig2.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P23Fig2-262x300.jpg 262w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P24Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"629\" class=\"aligncenter size-full wp-image-2000\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P24Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P24Fig1-262x300.jpg 262w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8990_P24Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"36\" class=\"alignright size-full wp-image-2002\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1989\/90 Indhold: Interi\u00f8r fra Stiftelsen, jul 1989 Beretning fra arkivet Skovturen maj 1989 Eftersl\u00e6gtstavlen Direktionens udflugt til Bonderup i forsommeren 1886 Uddrag af P.C.N. Buchs livserindringer Landbruget p\u00e5 Stiftelsens godser i dag Boghj\u00f8rnet: Visit hos fr\u00f8ken Ida Suhr Jasper Rootham Oktober 1990 Redaktion Nils Teisen Interi\u00f8r fra Stiftelsens kontor, jul 1989. Lysekronen [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20746","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20746","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20746"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20746\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20747,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20746\/revisions\/20747"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20746"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}