{"id":20744,"date":"2024-04-24T14:22:54","date_gmt":"2024-04-24T12:22:54","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1988-89\/"},"modified":"2024-04-24T14:22:54","modified_gmt":"2024-04-24T12:22:54","slug":"1988-89","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1988-89\/","title":{"rendered":"1988\/89"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1988\/89<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>Frants Thygesen, 1914-1989<\/li>\n<li>Beretning fra arkivet<\/li>\n<li>Portr\u00e6t af en ukendt dame<\/li>\n<li>130 \u00e5rs jubil\u00e6um (jubil\u00e6umsminder)<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Boghj\u00f8rnet<\/li>\n<ul>\n<li>Bodil Wamberg: Johanne Louise Heiberg Johan Ludvig Heibergs d\u00f8d<\/li>\n<li>Bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup<\/li>\n<li>Elisabeth Hude: Fru Heiberg p\u00e5 Bonderup<\/li>\n<\/ul>\n<li>Register 1985-1987<\/li>\n<\/ul>\n<p>September 1989<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"547\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1926\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P2Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P2Fig1-219x300.jpg 219w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><span style=\"font-size:smaller\"> <center>Frants Thygesen<br \/>1914 &#8211; 1989<br \/>Den Suhrske Stiftelses administrerende direkt\u00f8r 1972 &#8211; 1977<\/center<\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med sidste \u00e5r har indgangen af arkivmateriale og antallet af indleverede sager til familiearkivet i 1989 v\u00e6ret af meget beskedent omfang. Det indskr\u00e6nker sig til en r\u00e6kke portr\u00e6tfotografier indleveret fra forskellig side samt nogle litteraturhenvisninger af interesse for husets og familiens historie. Bl.a. har Ida Suhr Allin (K 166) gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 et epitafium i Glostrup Kirke over sognepr\u00e6st Peter \u00c5ndreas \u00c5agaard, der virkede i Glostrup i \u00e5rene 1746 til 1779. Epitafiet er bekostet af Aagaards svoger Johan Peter Suhr, og sagen herunder forholdet til Suhr er beskrevet i &#8220;Omkring Glostrup Kirke&#8221; v. E. Tofte og E. Funch (1989). Ogs\u00e5 Marie-Louise J\u00f8rgensen (K 129), der arbejder med Nationalmuseets store kirkev\u00e6rk, har i lighed med tidligere \u00e5r overladt arkivet en r\u00e6kke sm\u00e5notater om forhold i relation til familiens Suhrs historie, som hun er truffet p\u00e5 under sine omhyggelige kildestudier.<\/p>\n<p><strong>Portr\u00e6t af en ukendt dame<\/strong><\/p>\n<p>Fra et ikke-medlem af sl\u00e6gten er redaktionen blevet gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 et dameportr\u00e6t, som i for\u00e5ret 1989 er blevet handlet p\u00e5 en k\u00f8benhavnsk auktion. S\u00e5vel kunstneren som den p\u00e5g\u00e6ldende dame er redaktionen ubekendt. Billedet har bl.a. v\u00e6ret fremvist p\u00e5 Teatermuseet p\u00e5 Christiansborg Slot, som har henvist til Stiftelsen i den formening, at billedet kunne forestille en person i den Suhrske kreds. Portr\u00e6ttet er vist p\u00e5 side 4, og skulle nogen mene at kunne identificere damen vil kontoret gerne underrettes. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 de tidligere efterlysninger, hvor efterlysningen af flere H.C. Andersen vifter (1979\/ 80) gav resultat, mens ingen kendte til det fine gamle Mignon-billede (jfr. 1987\/88, s. 7-8).<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P4Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"391\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1928\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P4Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P4Fig1-230x300.jpg 230w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><strong>130 \u00e5rs jubil\u00e6um<\/strong><\/p>\n<p>Stille og fredeligt fejrede Stiftelsen 6. juni 1989 sit 130 \u00e5rs jubil\u00e6um. I mods\u00e6tning til de store runde jubil\u00e6er i 1959 og 1984 blev dagen ikke markeret, men &#8220;jubil\u00e6et&#8221; kunne m\u00e5ske give anledning til at opfriske nogle gamle jubil\u00e6umsminder, hvorfor \u00e5rets gule h\u00e6fte bringer journalisten Bene Larsens udf\u00f8rlige arkitel om Stiftelsen i Berlingske \u00c5ftenavis l\u00f8rdag den 6. juni 1959, samme dag som jubil\u00e6et fejredes med en storstilet fest i Ingeni\u00f8rforeningen. \u00c5ret 1975 blev ogs\u00e5 s\u00e6rligt fejret med festen den 29. november i H\u00e5ndv\u00e6rkerforeningen. Anledningen var ikke et jubil\u00e6um, men at sl\u00e6gtens kvindelige medlemmer fik stemmeret p\u00e5 generalforsamlingen. P\u00e5 revyvisen &#8220;Solitudevej&#8221;, som skuespillerinden Elga Olga allerede i halvtredserne havde gjort til en landeplage havde arkitekt Olaf Damm-S\u00f8rensen skrevet &#8220;Visen om Suhrerne&#8221;. Ogs\u00e5 denne tekst er bragt i \u00e5rets h\u00e6fte tillige med et par billeder fra festen.<\/p>\n<p>Festen i 1984 beh\u00f8ver ikke s\u00e6rlig omtale, idet der kan henvises til \u00e5rsberetningerne for 1983\/84 og 1984\/85.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P5Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"334\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1930\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P5Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P5Fig1-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>Nedenfor er anf\u00f8rt \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog. Udarbejdelsen er sket p\u00e5 grundlag af oplysninger og indberetninger til Stiftelsen og efter de principper, der har v\u00e6ret g\u00e6ldende siden udsendelsen af 1986\/87 beretningen. Redaktionen har h\u00e6ftet sig ved, at der i et par tilf\u00e6lde ved indsendelse af oplysninger har manglet de relevante attester, men g\u00e5r ud fra, at dette i de p\u00e5g\u00e6ldendes egen interesse bringes i orden.<\/p>\n<p>Der er i \u00e5rets l\u00f8b ikke modtaget meddelelser om d\u00f8dsfald indenfor den legatberettigede sl\u00e6gtskreds.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"332\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1932\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P6Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P6Fig1-300x199.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P6Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"336\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1934\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P6Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P6Fig2-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><strong>\u00c6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog<\/strong><\/p>\n<p>(Udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsen) <\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"496\" height=\"643\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1936\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P7Fig1.jpg 496w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P7Fig1-231x300.jpg 231w\" sizes=\"(max-width: 496px) 100vw, 496px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"751\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1938\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P8Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P8Fig1-200x300.jpg 200w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"460\" height=\"853\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1940\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P9Fig1.jpg 460w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P9Fig1-162x300.jpg 162w\" sizes=\"(max-width: 460px) 100vw, 460px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"517\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1942\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P10Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P10Fig1-290x300.jpg 290w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Miss Jola Spencer og Mrs. Dorothy Louise Swett, to amerikanske medlemmer af sl\u00e6gten Suhr, fotograferet i Mindesalen under Johan Peter Suhrs maleri. Det er fortid og nutid, der m\u00f8des. Neden for en canap\u00e9 med opsats: en laagvase af kongeligt koebenhavnsk porcel\u00e6n.<\/center><\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"600\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1944\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P11Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P11Fig1-250x300.jpg 250w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P12Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"914\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1946\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P12Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P12Fig1-164x300.jpg 164w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>Traditionelt indeholder \u00e5rets beretning omtale af is\u00e6r ny litteratur, der har ber\u00f8ringsflader til den Suhrske families historie, enten dette g\u00e6lder personer eller ejendomme i sl\u00e6gtens besiddelse. Med den meget store interesse, der siden bogen udkom i 1987 (paperback i 1988), er vist lektor ved Danmarks L\u00e6rerh\u00f8jskole Bodil Wambergs bog om Johanne Louise Heiberg er valget til boghj\u00f8rnet igen et Heiberg-emne, nemlig et foredrag holdt af Elisabeth v. d. Hude for &#8220;Dansk Litteraturforening&#8221; ved bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 5.6.1961.<\/p>\n<p>Men f\u00f8rst lidt om og fra Bodil Wambergs bog, der bl.a. er blevet tildelt Georg Brandes prisen &#8220;Den er en ren biografi, men af de dybe, velfunderede og psykologisk overbevisende den er simpelthen fremragende&#8221; skriver Hans S\u00f8lvh\u00f8j i en anmeldelse i Det Fri Aktuelt. En anden anmelder skriver, at bogen &#8220;f\u00f8rer os ind i et kvindesind af en kompleksitet, man sj\u00e6ldent har set mage til&#8221;. Ikke underligt at testator var betaget af teaterdronningen.<\/p>\n<p>Fra Bodil Wambergs bog:<\/p>\n<p><strong>&#8220;Johan Ludvig Heibergs d\u00f8d&#8221;<\/strong><\/p>\n<p>&#8220;Det hele var, som om alle onde trolde var slupne l\u00f8s og verden sin undergang n\u00e6r&#8221;.<\/p>\n<p>Den 25. august 1860 d\u00f8de Johan Ludvig Heiberg.<\/p>\n<p>Hans d\u00f8d skildres langt og gribende, uhyggeligt gribende, i 4. del af erindringerne, skrevet godt 20 \u00e5r efter virkelighedens gru. Hver lille detaille st\u00e5r skarpt, denne dags sorg og r\u00e6dsel blev aldrig rigtig forvundet. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af hendes breve til Krieger, d. 25. august var hvert \u00e5r, resten af hendes liv, en tung og sort dag.<\/p>\n<p>Dagen og tiden op til dagen genskabes p\u00e5 papiret som en helvedesmyte. Alt havde svoret sig sammen, s\u00e5 afslutningen og d\u00f8den i den skrivendes fantasi opfattes som endepunktet p\u00e5 lange tiders pinsler, forurettelser og angst, mundende ud i dette d\u00f8dshelvede.<\/p>\n<p>Thomasine Gyllembourg forlod, if\u00f8lge erindringsbeskrivelsen, et paradisisk sted, verden opfattet i solskin som en blomstrende have.<\/p>\n<p>Johan Ludvig Heiberg forlod et helvede, helvedet Bonderup, dette fremmede sted, som de i \u00e5r endelig var flyttet ud til, for at holde ferie. Suhrs venlige hensigt forvandlede sig til et mareridt. Ti \u00e5rs nederlag kulminerede i smerte og d\u00f8d p\u00e5 Bonderup. D\u00f8dshelvedet Bonderup.<\/p>\n<p>Udenfor var det ikke sommer, som det if\u00f8lge kalenderen skulle v\u00e6re lidt endnu, alle onde \u00e5nder var sluppet l\u00f8s i form af en hylende brandstorm, regnen piskede, vinden peb gennem skorstene og kakkelovne, s\u00e5 d\u00f8re og vinduer sprang op af trykket. Inde i huset l\u00f8d det som &#8220;menneskestemmer, der skreg i angst&#8221;. Et tr\u00e6 bl\u00e6ste omkuld med et k\u00e6mpebrag, kragerne skreg. Hvor hun gik og stod, m\u00f8dte hun d\u00f8den: en d\u00f8d svale, en d\u00f8d fisk, afrevne grene og blade l\u00e5 i havens gange.<\/p>\n<p>Det st\u00e6rke i hele skildringen, det, som bider sig uafrysteligt fast, det er angsten. Suggestivt forplanter angsten sig til alt: den er i stormen, i m\u00f8rket, i regnen. Var dette stormvejr da noget, hun fandt p\u00e5 for at give et billede p\u00e5 sj\u00e6len\u00f8den? S\u00e5dan forholder det sig ikke; gennem breve, hun modtog p\u00e5 dette tidspunkt bekr\u00e6ftes det, at vejret var netop s\u00e5 forf\u00e6rdeligt, som hun beskriver det.<\/p>\n<p>Situationen, med den d\u00f8dssyge Heiberg indenfor og stormen udenfor, var i sig selv af en beskaffenhed, der kunne g\u00f8re enhver meget bange.<\/p>\n<p>Alligevel! Angstens dimensioner er rystende. Som en sort, sort skygge l\u00e5 den henover alt, deformerede alt, s\u00e5 den syge blev bange for m\u00f8blernes og stuernes ukendte konturer: &#8220;Lige overfor hans leje p\u00e5 sofaen stod en af de stygge, sorte, gammeldags kakkelovne, der ser ud som et gravmonument med en urne p\u00e5. Det var aldrig tidligere faldet mig ind at t\u00e6nke herover; men da Heiberg urolig udbr\u00f8d: &#8220;Og s\u00e5 er det s\u00e5 h\u00e6sligt at se p\u00e5 den f\u00e6le kakkelovn,&#8221; da stod det med et tydeligt for mig, og jeg f\u00f8lte ligesom et stik i hjertet.&#8221;<\/p>\n<p>D\u00f8dens ansigt, der kommer n\u00e6rmere og bliver tydeligere, er angstfremkaldende, men hvorn\u00e5r er det mest skr\u00e6kindjagende?<\/p>\n<p>N\u00e5r man er alene!&#8221; <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<strong><br \/>\nBes\u00f8g p\u00e5 Bonderup<\/strong><\/p>\n<p>Ovenn\u00e6vnte uddrag af Bodil Wambergs bog kan m\u00e5ske tjene til, at familiemedlem- mer med interesse for disse ting f\u00e5r lyst til at l\u00e6se bogen. Selvom temaet Heiberg-familiens ophold p\u00e5 Bonderup er gennemspillet utallige gange (i de gule h\u00e6fter sidste gang med pastor Lundsteens essay &#8220;Det skete p\u00e5 Bonderup&#8221;) synes emnet, hvad Wambergs bog ogs\u00e5 er udtryk for, at v\u00e6re stadig lige levedygtigt og har gennem \u00e5rene givet anledning til en r\u00e6kke artikler og dagsbladskronikker, hvor en af de sidste var Erik Kjersgaards &#8220;Maria Stuart p\u00e5 Bonderup&#8221; bragt med Palle Pios tegning fra havesiden, dateret juli 1988. Der g\u00e5r da n\u00e6ppe heller et \u00e5r, hvor Bonderup ikke bes\u00f8ges af interesserede selskaber, enten de kalder sig Holberg eller Heiberg selskabet eller som i det sidste bidrag til \u00e5rsberetnin- gen Dansk Litteraturselskab. Mange kyndige folk har holdt foredrag p\u00e5 Bonderup ved sadanne lejligheder og redegjort for godsets historie og ikke mindst rela- tionerne til Heiberg-familien. Det v\u00e6re sig teaterhistorikeren, dr. phil. Robert Neiiendam (d. 1966), professor Billeskov Jansen, museumsleder Inge N\u00f8rballe og viceefor, cand. mag Elisabeth v. d. Hude m.fl. Fru Hude overlod stiftelsen det aftrykte manuskript, som efter hvad der er oplyst overfor redak- tionen ikke er trykt eller offentliggjort andetsteds. Artiklens omtale af foto- grafens bes\u00f8g vil utvivlsomt give anledning til, at man i sl\u00e6gtsarkivet og i g\u00e5rdens egne gemmer kigger n\u00f8jere efter disse optagelser, som uvtivlsomt ogs\u00e5 vil have lokalhistorisk interesse.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P15Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"225\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1948\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P15Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P15Fig1-300x135.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"491\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1950\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P16Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P16Fig1-300x295.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P16Fig1-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span align=\"center\" style=\"font-size:smaller\">Interi\u00f8r fra spisestuen p\u00e5 Bonderup 1989.<br \/>Portr\u00e6ttet forestiller direkt\u00f8r<br \/>\nHenrik G. Suhr (M 76), der var direkt\u00f8r i Stiftelsen 1932-55 (se 1984\/85, s.<br \/>\n5.)<br \/>Den gamle b\u00e6nk er netop nyopstillet efter en omfattende restaurering (se s. 15<br \/>\nsamt 1987\/88, s. 23).<\/span><\/p>\n<p>Foredrag holdt af frk. Elisabeth Rude for &#8220;Dansk Litteraturforening&#8221; ved bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 5.6.1961<\/p>\n<p><strong>FRU HEIBERG P\u00c5 BONDERUP<\/strong><\/p>\n<p>I 1839 havde Johan Ludvig Heiberg og hans kone i Ems truffet den hovedrige forretningsmand J.Th.Suhr, og fra 1844 havde de, efter Suhrs indst\u00e6ndige anmodning, hver sommer tilbragt en tid p\u00e5 hane dejlige landsted S\u00f8lyst ved Klampenborg. I 1858 foruds\u00e5 Suhr, at han ikke havde lang levetid tilbage, og han vidste, at n\u00e5r han var d\u00f8d, ville det v\u00e6re slut med Heibergs ophold p\u00e5 Solyst. Fru Suhr var d\u00f8d i 1856.<\/p>\n<p>I 1852 havde han k\u00f8bt Bonderup og kort tid f\u00f8r sin d\u00f8d i 1858 tilb\u00f8d han Heibergs ejendommen som sommerbolig for resten af deres liv. Large som altid lod han bygningen istands\u00e6tte, af arkitekt Meldahl &#8211; hvad der blandt andet resulterede i to t\u00e5rnpavilloner, som nu senere er blevet pillet ned igen.<\/p>\n<p>Suhrs tanke var smuk, men ak &#8211; det skulle komme til at g\u00e5 helt anderledes, end han havde t\u00e6nkt sig. I juni 1859 blev Heiberg alvorligt syg, og opholdet p\u00e5 Bonderup blev opgivet i denne omgang. Men \u00e5ret efter, i 1860, tog de derud.<\/p>\n<p>Fru Heiberg siger flere gange sp\u00f8gende i sine breve, at hun er en &#8220;Heks&#8221;, der har det med forudanelser. Ogs\u00e5 om Bonderup havde hun haft anelser, &#8211; bange anelser om, at der ville h\u00e6nde hende noget s\u00f8rgeligt derude. Og hun fik ret, for Heiberg d\u00f8de p\u00e5 Bonderup.<\/p>\n<p>Selve starten dernede havde v\u00e6ret m\u00e6rkelig forfulgt af uheld. Meget drastisk, men ogs\u00e5 med humor, skildrer hun i sine erindringer det rent utrolige roderi og svineri, der m\u00f8dte hende ved hendes ankomst, alt takket v\u00e6re en karl, der havde haft opsyn med stedet, mens reparationerne havde st\u00e5et p\u00e5. &#8220;Den forf\u00e6rdelige Ole&#8221;, som hun kaldte ham, havde pakket alle de kasser ud, hun havde sendt derned, og han havde smidt alle hendes fine og gode ting hulter til bulter. Da hun tilsidst opdagede, at p\u00e5 Thorvaldsene Amor-buste var den ene arm blevet br\u00e6kket af, var m\u00e5let fuldt, og hun brast i gr\u00e5d. Lidt efter lidt kom der dog orden i sagerne, og hun sagde sp\u00f8gende til sin mand: &#8220;Du tror nu vist, at jeg er meget ulykkelig over alt dette? Men ser du, ifjor overfaldt mig en anelse om, at noget s\u00f8rgeligt ville m\u00f8de mig p\u00e5 dette Sted, og min Phantasi var i travl Virksomhed af Angest for, hvori dette kunde bestaa. Ser du, heri bestod det altsaa; og Gud skee lov, at det ikke var noget v\u00e6rre, der ventede mig her.&#8221;<\/p>\n<p>Hun gik dog stadig i en snigende angst for Heibergs helbred, men han rebede ikke, hvor syg han var. Og bispinde Martensen, der en tid var g\u00e6st p\u00e5 Bonderup, sagde til hende:<\/p>\n<p>&#8220;De \u00e6ngster Dem viet uden Grund, Etatsraad Heiberg synes jo munter og glad.&#8221;<\/p>\n<p>Det samme indtryk fik arkitekt Meldahls, da de var p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup. Fru Amalie Meldahl har givet en forn\u00f8jelig skildring deraf i de erindringer om tru Heiberg, hun nedskrev p\u00e5 ein datter Helgen anmodning. Noget af den er taget med i den store bog om Meldahl, som Helga (der blev gift med senere amtmand Stemann) har udgivet. Her skal De h\u00f8re beretningen i dens oprindelige form: &#8220;Som ganske ung Kone, en eller halvanden Maaned efter mit Bryllup, bes\u00f8gte Pater og jeg (hun kaldte sin mand for Pater) Holbergs p\u00e5 Bonderup i Selskab med Marstrand, Fru Ingeborg Drewsen og Fru Pedersen, f\u00f8dt Boye, allesammen langt \u00e6ldre end jeg og gode Venner af alle Parter.<\/p>\n<p>Jeg var naturligvis meget ydmyg i dette overlegne Selskab og gav neppe en Lyd fra mig.., men til Gjengj\u00e6ld lukkede jeg \u00f8rene vidt op og morede mig udm\u00e6rket blandt disse livlige, vittige Mennesker. Det var Pater, som havde meldt vort Komme til Fru Heiberg&#8230; Han havde jo ombygget Bonderup for Heibergs, og som Fru Heiberg skriver i sine Livserindringer, gjort det paa den smukkeste Maade, &#8220;med en Smag, som ingen Attest beh\u00f8ver.&#8221; &#8230; Vi tog altsaa en smuk Sommerdag med Jernbanen til Ringsted og kj\u00f8rte derfra i Vogn til Bonderup, hvor vort Komme vist neppe havde v\u00e6ret ventet saa tidligt paa Dagen. Fru Heiberg viste sig imidlertid som den elskv\u00e6rdigste V\u00e6rtinde, og jeg ialfald m\u00e6rkede ikke noget. Lidt efter traadte Heiberg ind, saavidt jeg husker endnu i Slobrok, saa det var ved dette Syn, at Pater opdagede, at man ikke havde ventet os. &#8220;Er De kommen med Sl\u00e6de?&#8221; spurgte han os meget forn\u00f8jeligt, &#8220;jeg har slet ikke h\u00f8rt nogen Vogn.&#8221; Det f\u00f8rste Indtryk af ham var ikke opl\u00f8ftende; jeg saae en gammel &#8220;st\u00f8vet&#8221; Mand, som ikke svarede til det Idealbillede, jeg havde gjort mig af Forfatteren til &#8220;Elverh\u00f8j&#8221;.<\/p>\n<p>Vi fik en meget splendid og nydelig Frokost, og hvis vi ere komne uventet, saa har det v\u00e6ret et Mesterstykke af Fru Heiberg at skaffe den tilveie i saadan en Fart. Midt pas Bordet stod der en stor Buket Markblomster, der var ordnet paa nydeligste Maade, og Fru Heiberg sagde undskyldende, at den var et sindbillede paa Maaltidets Tarvelighed&#8230;.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Fru Heiberg p\u00e5 Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Efter Frokosten viste Fru Heiberg os om i sit Hue. Der var mange tomme V\u00e6relser, skj\u00f8ndt Suhr havde skj\u00e6nket Heibergs de M\u00f8bler, de havde brugt paa S\u00f8lyst. Fru Heiberg havde dekoreret V\u00e6ggene ved at klistre Glandsbilleder hist og her paa Tapetet og indrammet dem paa sindrig Maade; hun viste dette triumfereende til Pater, der senere yttrede ligeover for mig, at det var smagl\u00f8st. &#8230; F\u00f8r Middagsbordet gik vi en Tur i Skoven. Fru Heiberg f\u00f8rte os, men det er muligt, at Heiberg ikke var med, han havde jo v\u00e6ret syg. Fruen gjorde det muligvis for at slaa Gnister ud af mig &#8230;.<\/p>\n<p>Ved Middagsbordet b\u00f8d Heiberg mig Armen, og jeg f\u00f8lte mig uhyre be\u00e6ret, men naturligvis ligesaa generet. Imidlertid fortog det sig snart, og da jeg ikke havde Noget, jeg skulde have sagt, indskr\u00e6nkede jeg mig til at h\u00f8re paa de Andre. Det var Heiberg, Fru Heiberg og Fru Drewsen, som s\u00e6rlig havde Ordet, og de lystige Indfald n\u00f8l som Raketter tvers over Bordet. Men hvem kan beskrive et Fyrv\u00e6rkeri? &#8230; Flasken vandrede stadig frem og tilbage tvers aver Bordet imellem Heiberg og Fru Drewsen, som kaldte den en Perpendikel.<\/p>\n<p>Fru Heiberg gav os en uhyre komisk-drastisk Beskrivelse af, hvordan Heiberg engang var kommet ind i hendes Stue og havde famlet sig frem til et Skab, hvor Vinflasken stod, og hvorledes hans Adf\u00e6rd havde v\u00e6ret saa besynderlig, at hun sluttelig havde raabt med stort Eftertryk: &#8220;Men, Heiberg, Du er jo fuld!&#8221; Senere ved Hjemk\u00f8rselen gjorde Marstrand os opm\u00e6rksom paa, hvor nydeligt hun havde skildret denne Scene &#8211; endnu et lille Skridt videre, og den vilde have vakt Anst\u00f8d, men i hendes Mund blev det Hele kun let, graci\u00f8st Drilleri.<\/p>\n<p>&#8230; Naar jeg senere, efter J.L.Heibergs D\u00f8d, har h\u00f8rt Folk, som aldrig have kjendt ham, paastaae fuldt og fast, at han var &#8220;fordrukken&#8221;, har jeg stadig paa det Bestemteste benegtet det. Var dette Tilf\u00e6ldet, kunde hans Hustru ikke undlade at m\u00e6rke det, men isaafald kunde det aldrig have faldet hende ind at drive L\u00f8ier med ham lige overfor Fremmede, som hun gjorde hin Middag. &#8230; Jubelen ved Bordet kulminerede, da Heiberg citerede nogle Strofer af en gammel Landev\u00e6rnssang fra Frederik den Sjettes Tid. De l\u00f8d saadan: &#8220;Med Mod i vore Bryster,\/ Vi slaaes for vore Kyster&#8221;! Og synge her en Arie\/ For Frederik og Maria!&#8221;<\/p>\n<p>Henad Aften tog vi Afsked fra vore mere end elskv\u00e6rdige V\u00e6rter og kj\u00f8rte hjem. I Jernbanen vare vi endnu Daa overstadige som B\u00f8rn&#8230; Den n\u00e6ste Morgen sad Pater og jeg flanue og forsvirede ved vort ensomme Bord og saae paa hinanden. Alt var saa tomt efter en saa uforglemmelig Dag! Pater tr\u00f8stede mig da tilsidst ved at udtale, at Heibergs rimeligvis ogsaa sad tause ligeoverfor hinanden, efterat det lystige Selskab havde forladt dem. Stjernen i Kaleidoskopet var splittet ad, og Fortryllelsen h\u00e6vet.&#8221;<\/p>\n<p>Meldahls bes\u00f8g m\u00e5 vist have fundet sted, f\u00f8rend fru Martensen kom ned p\u00e5 Bonderup. Den 10. august hentede hendes mand hende efter veloverst\u00e5et bispevisitats.<\/p>\n<p>Efter dette fulgte der fjorten frygtelige dage for fru Heiberg, indtil Heiberg d\u00f8de den 25. august. I &#8220;Et Liv gjenoplevet i Erindringen&#8221; har hun gribende skrevet om, hvordan hans sygdom mavekr\u00e6ft hurtigt forv\u00e6rredes.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P21Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"354\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1952\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P21Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P21Fig1-300x212.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span align=\"center\" style=\"font-size:smaller\">Bonderup tegnet fra havesiden juli 1988 af Palle Pio.<br \/>\nBenyttet ved Erik Kjersgaards artikel &#8220;Maria Stuart p\u00e5 Bonderup&#8221; (se s. 15).<\/span><\/p>\n<p>Jeg synes ikke, at denne st\u00e6rkt personlige skildring rigtig egner til at gengives her. Nogle af Dem har m\u00e5ske allerede forberedt bes\u00f8get p\u00e5 Bonderup ved at l\u00e6se den? Hvis De ikke har gjort det, s\u00e5 l\u00e6s den, n\u00e5r De kommer hjem. Den er meget betagende, synes jeg.<\/p>\n<p>Efter at Heiberg var d\u00f8d, gjorde fru herbergs venner alt, hvad de kunde for at hj\u00e6lpe og tr\u00f8ste hende. Martensens kom ned p\u00e5 Bonderup dagen efter, og det samme gjorde etatsr\u00e5d Krieger, han der i de n\u00e6ste 30 \u00e5r, indtil fru Heibergs d\u00f8d i 1890, skulde blive hendes allern\u00e6rmeste ven.<\/p>\n<p>Heiberg blev begravet fra Holmens Kirke den 3. september; hans hustru var blevet p\u00e5 Bonderup. Det var tidens skik, at kvinder ikke gik med til begravelser.<\/p>\n<p>Fru Heiberg forlod f\u00f8rst Bonderup midt i oktober. Det havde v\u00e6ret nogle slemme uger at komme igennem, og det var ogs\u00e5 slemt at vende ene hjem til S\u00f8kv\u00e6sthuset.<\/p>\n<p>Men trods hendes sorg og fortvivlelse havde hendes &#8211; for at citere Krieger &#8211; &#8220;utrolige Talent til at s\u00e6tte andre i Aktivitet&#8221; ikke forn\u00e6gtet sig. I slutningen af september 1860 havde hendes gamle veninde frk. Harboe bes\u00f8gt hende, og hun havde bedt frk. Harboe om at unders\u00f8ge noget for hende. Sagen var den, at i s\u00f8en ved Bonderup var der nogle svaner; hvor skulde de nu v\u00e6re om vinteren? Kunde man mon f\u00e5 dem anbragt et sted i K\u00f8benhavn?<\/p>\n<p>Frk. Harboe elskede og tilbad fru Heiberg, og hun p\u00e5tog sig med gl\u00e6de dette, man t\u00f8r vel sige enest\u00e5ende hverv. F\u00f8ret forh\u00f8rte hun sig hos en gartner; men han vilde have 60 rigsdaler for at bygge et &#8220;vinterhus&#8221; til dem. Det var alt for dyrt, mente frk. Harboe. Hun gik s\u00e5 til den fineste autoritet p\u00e5 svane-omr\u00e5det, nemlig selveste direkt\u00f8ren for Zoologisk Have, dr. Kj\u00e6rb\u00f8lling, og han sagde, at svanerne godt kunne overvintre i haven &#8220;tillige med hans egne Svaner&#8221;. Dog m\u00e5tte fru Heiberg betale f\u00f8den for dem. Hvis de &#8220;bleve sadte af ved Waldbye Station&#8221;, kunde de &#8220;b\u00e6res igjennem S\u00f8ndermarken&#8221; til Zoologisk Have.<\/p>\n<p>&#8211; Efter at have afleveret denne vigtige meddelelse fortsatte frk. Harboe sit brev med at fort\u00e6lle, at hun havde v\u00e6ret p\u00e5 visit hos &#8220;den kj\u00e6re Biskop&#8221;. Her var faktorernes orden ikke ligegyldig.<\/p>\n<p>I september det f\u00f8lgende \u00e5r skrev frk. Harboe igen til fru Heiberg p\u00e5 Bonderup om svanerne: &#8220;Jeg spadserede til Frederiksberg Slot (fra den Treschowske stiftelse p\u00e5 Christianshavn!), og jeg var saa heldig at tr\u00e6ffe Dr. Kj\u00e6rb\u00f8lling hjemme, han bad mig bringe Dem hans forbindtligste Hilsen: Det var ham s\u00e6rdeles kj\u00e6rt, at De var Bas tilfreds med Svanernes Behandling ifjor, og han lovede, at saasnart han faer at vide, hvilken Dag og hvilket Klokkeslet de komme til Valdby Station, saa skal han s\u00f8rge for at lade dem afhente der og tage sig af dem som ivinter.&#8221; Desv\u00e6rre forlyder der intet om svanernes videre sk\u00e6bne.<\/p>\n<p>Den n\u00e6ste sommer tilbragte fru Heiberg atter p\u00e5 Bonderup. I mellemtiden var der sket det, at hun,1 maj 1861, havde taget tre sm\u00e5 piger til sig. De var d\u00f8tre af en dansk s\u00f8kaptajn og en kreolerinde; de var f\u00f8dt p\u00e5 St.Croix, men nu var deres moder d\u00f8d fra dem. Sarah, Lelia og Anna hed de, og de var 8, 6 og 4 \u00e5r, da de kom til fru Heiberg.<\/p>\n<p>Med de tre b\u00f8rn blev atmosf\u00e6ren p\u00e5 Bonderup forandret. I disse sommerm\u00e5neder skrev fru Heiberg mange og lange breve til Krieger, og i dem fortalte hun naturligvis ogs\u00e5 meget om b\u00f8rnene. Som De sikkert ved, er en del af fru Heibergs breve til Krieger blevet udgivet (af Aage Friis og P.Munch), men der er ogs\u00e5 udeladt lange stykker af dem, og ikke mindst af det, der handler om b\u00f8rnene. (Bem\u00e6rkninger om udeladelserne).<\/p>\n<p>Jeg t\u00e6nkte, at det maske vilde interessere Dem at h\u00f8re lidt fra dette utrykte stof. Det fort\u00e6ller nemlig ikke alene noget om b\u00f8rnene, men ogs\u00e5 noget om fru Heiberg selv.<\/p>\n<p>Det var dr\u00f8jt, meget dr\u00f8jt for fru Heiberg at vende tilbage til det sted, hvor hun \u00e5ret f\u00f8r havde haft det s\u00e5 sv\u00e6rt. Men det var en stor hj\u00e6lp for hende, at b\u00f8rnene var der. hun fortalte fru Martensen om deres ankomst dertil (dette brev er trykt): &#8220;Da jeg den f\u00f8rste Middag sad ved Spisebordet med et Hjerte saa tungt, saa tungt, og havde den st\u00f8rste M\u00f8ie med ikke at briste i Graad ligeoverfor de tre glade B\u00f8rn, da var det, ligesom de smaa Stakler anede, med hvilke F\u00f8lelser, med hvilke Smerter jeg Eensomme sad imellem dem, og med et reiste de sig alle tre op fra deres Stole, klyngede sig t\u00e6t op til mig, kyssede og klappede mig, som om de ved deres Kj\u00e6rtegn vilde bringe mig den Tr\u00f8st, hvortil jeg saa hellig tr\u00e6ngte.&#8221;<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Fru Heiberg p\u00e5 Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>S\u00e5dan havde hun gang p\u00e5 gang gl\u00e6de af dem. Hun fortalte Krieger om, hvor meget det bet\u00f8d for hende:&#8221;Da M\u00f8rket nu alt tidlig falder paa, har jeg om Eftermiddagen i Tusm\u00f8rke underholdt dem med at fort\u00e6lle Eventyr, hvortil de lytte med sp\u00e6ndt Opm\u00e6rksomhed. Jeg selv har ikke v\u00e6ret uvirksom ved denne Leg. Det er en ypperlig Maade at l\u00e6re de smaa Gemytter at kjende. Deres Sp\u00f8rgsmaal, den Spending, hvori deres Phantasie s\u00e6ttes, lader os paa en tydelig og l\u00e6rerig Maade see ind i de smaa Hoveder og Hjerter.<\/p>\n<p>Igaar, da jeg fortalte dem det smukke Sagn om Kirkeklokken i Farum, hvorover man har det ber\u00f8mte Digt, spurgte jeg dem, da Fort\u00e6llingen var tilende, som i h\u00f8j Grad lod til at interessere dem, hvem af dem der, naar jeg blev syg, vilde hente Rustet af Kirkeklokken, for at jeg kunde blive rask igjen. &#8220;Jeg&#8221;, raabte den lille Anna med sin dybe kraftige Stemme.<\/p>\n<p>Leila ase h\u00f8ist bet\u00e6nkelig ud ved dette Sp\u00f8rgsmaal. Sarah blev ganske ulykkelig og sagde med en saa comisk Alvor, at jeg havde ondt for at bare mig for at lee: &#8220;Lady Johanne: hvor kan jeg gane den lange Vel til Tostrup Kirke midt om Natten, og hvor skulde jeg finde op i Taarnet, og jeg forstaaer desuden ikke at skrabe huet af en Klokke, det har jeg aldrig gjort i St.Croix.&#8221; Man maa h\u00f8re et Barn med hele den naive Troskyldighed udtale sligt for ret at gl\u00e6de sig derved, og man maa have min Gl\u00e6de over det Naive, for at skj\u00f8nne paa, at dette Sprog engang imellem lyder til OB, ikke i Digt, men i Virkeligheden.&#8221;<\/p>\n<p>Det var Teestrup kirke, vi passerede for lidt siden p\u00e5 vej hertil. I den gik fru Heiberg i kirke om s\u00f8ndagen, og hun skrev til Krieger: &#8220;Jeg holder af den lille Kirke, der ifjor husede mig og mit nedb\u00f8iede Sind, og hvor jeg fandt Tr\u00f8st ved Herrens Bord, kort f\u00f8r jeg, med et Hjerte saa tungt som Bly, drog hjem i mit eensomme Huus.&#8221;<\/p>\n<p>Hun fortalte ogs\u00e5 Krieger om en morsom tidspr\u00e6get oplevelse, de havde dernede. En dag dukkede der en omrejsende fotograf op, og det var den gang noget noch nie da gewesenes. Fotografierne afl\u00f8ste Daguerreotypierne omkring 1860. (Dietrichsson i Berlin).<\/p>\n<p>Fru Heiberg skrev til Krieger: &#8220;Det eensformige Liv paa Bonderup er idag blevet afbrudt ved en vigtig Begivenhed, som heele Gaardens Bes\u00e6tning har taget den meest levende Deel i. I Aftes kom Hans og meldte mig, at en omreisende Photograph lod sig forh\u00f8re hos mig, om jeg havde noget imod, at han photographerede Hovedgaarden, og om han kunde faae Logis hos mig nogle Dage, medens Arbeidet stod paa. Jeg lod ham svare ved Hans, at det F\u00f8rste skulde v\u00e6re ham tilladt, men det Sidste kunde jeg ikke indlade mig paa. For tyve Aar siden vilde min Forf\u00e6ngelighed maaskee v\u00e6re sat i Bev\u00e6gelse ved Tanken om, at han kunde v\u00e6re en forkl\u00e6dt HjerteTyv, nu frygtede jeg for, at han kunde v\u00e6re en Tyv, der vilde stj\u00e6le nyttige Ting. Saaledes forandrer Tiderne sig. Forpagter Henningsen aabnede nu Manden sit Huus, og i Dag saae jeg den stakkels pjaltede Mand, der hverken seer ud til at ville stj\u00e6le Hjerter eller andre Ting.<\/p>\n<p>I Dag har han hele Dagen v\u00e6ret beskj\u00e6ftiget med at forevige alles Physiognomier, Store og Smaa, Karle og Piger, Meiersker og Kudske, Heste, Sviin og K\u00f8er. Han har taget Hovedg\u00e5rden fra Broen ved Vandet, og ved et Tilf\u00e6lde var jeg, Lilla og Sarah kommet med, hvilket jeg blev meget \u00e6rgerlig over, men lykkeligviis mislykkedes det f\u00f8rste Fors\u00f8g, og nu var jeg advaret, og tog mig vel i agt for at komme med paa det andet. For at bidrage mit til at give den stakkels Mand lidt af fortjene, har jeg i Dag ladet ham tage de tre Smaa, og det er virkelig lykkedes ret godt, saa jeg er forn\u00f8jet over at have en blivende Erindring om, hvorledes de saae ud den f\u00f8rste Sommer de opslog deres Hjem hos mig. Var det ikke skeet paa denne tilf\u00e6ldige Maade, var det vel aldrig skeet. Det maa altsaa betragtes som et Held denne Dag har bragt mig. B\u00f8rnene vare meget lykkelige herover og vare bedr\u00f8vede over, at Lady Johanne ikke vilde staae hos den paa Billedet.&#8221;<\/p>\n<p>De tre sm\u00e5 piger spredte gl\u00e6de om sig, men de gav ogs\u00e5 anledning til \u00e6ngstelse. Fru Heiberg fortalte Krieger den 20. august: &#8220;Den lille Anna var hele Dagen syg. Jeg havde lagt hende i min Seng i mit Sovekammer, det samme Kammer, hvor jeg igaar for et Aar siden begyndte paa den s\u00f8rgeligste Uge i mit Liv. Som ifjor vandrede jeg igaar, hele Dagen fra Kj\u00f8kkenet til Sygesengen, fra Sygesengen til Kj\u00f8kkenet, for at bringe, hvad min lille Anna beh\u00f8vede. Som ifjor sad jeg atter og betragtede den Sovende med Angst, viftede Fluerne bort fra den Sovendes Pande, lagde Puderne tilrette etc. etc. Denne Gjentagelse, just paa samme Dag, var mig saa smertelig at b\u00e6re.&#8221;<\/p>\n<p>Fru Heiberg taler s\u00e5 smukt om sine s\u00f8rgelige minder. Men foruden skildringen stemningsindhold vil jeg bede Dem om at l\u00e6gge m\u00e6rke til hendes fine stilistiske form.<\/p>\n<p>Gang p\u00e5 gang ser man i hendes breve, hvordan hun oplever en episode med skuespillerindens blik og fornemmelse, og hvordan hun gengiver den s\u00e5 eksakt, at det er, som man s\u00e5 en scene i et skuespil. S\u00e5dan ogs\u00e5 her &#8211; (bem\u00e6rkninger herom) Skildringen viser ogs\u00e5, hvor ypperligt hun skrev. Den ensartede rhytme, gentagelserne.<\/p>\n<p>I slutningen af september vendte fru Heiberg tilbage til K\u00f8benhavn. Hun havde gl\u00e6det sig over de dejlige omgivelser p\u00e5 Bonderup; hun havde nydt de magel\u00f8se aftenbelysninger og den duft, markerne og engene udbredte. Hun var ogs\u00e5 blevet opmuntret af de mange bes\u00f8g, hun havde haft. Krieger havde v\u00e6ret der et par gange, blandt andet sammen med arkitekt Herholdt, som var i gang med at bygge hendes nye hus i Rosenv\u00e6nget. Hendes broder og frk. Harboe havde ogs\u00e5 v\u00e6ret der, og l\u00e6gen, etatsr\u00e5d Bornemann og hane kone, var kommet derned en dag &#8211; &#8220;Det er virkelig et Offer at rejse den lange Vel for at bes\u00f8ge mig&#8221;, kommenterede hun til Krieger. I september kom fru Martensen og hendes lille datter Josepha og blev der et par uger.<\/p>\n<p>Men trods den dejlige natur, trods de s\u00f8de og muntre b\u00f8rn, trods g\u00e6sterne havde det v\u00e6ret en lidelse for hende at v\u00e6re p\u00e5 Bonderup. I juni havde hun skrevet til Krieger: &#8220;Jeg kjemper herude med et Tungsind, som er st\u00f8rre, end jeg selv havde anet, at det vilde blive; jeg skjuler det sne godt jeg kan for alle, men det angriber mig, og jeg har virkelig befundet mig meget ilde, siden vi sidst saaes. Paa Bonderup kommer jeg ikke oftere, det er vist.&#8221;<\/p>\n<p>Hun forandrede ikke mening i l\u00f8bet af sommeren. Krieger havde pr\u00f8vet p\u00e5 at overtale hende til at tage til Bonderup igen, men hun svarede ham: &#8220;De siger, at jeg maa gj\u00f8re det muligt at vende tilbage til Bonderup n\u00e6ste Sommer. Jeg gyser ved Tanken. Ikke engang De veed maaskee hvor megen Roes jeg i Sommer har fortjent ved at v\u00e6re rimelig og taalmodig og ikke plage andre for meget ved min Modl\u00f8shed. Ubeskrivelig har min Smerte v\u00e6ret, og jeg har jo dog v\u00e6ret ganske artig og stille i min Sorg, men tro mig, min kj\u00e6re Ven, en Smerte er overgaaet mig, som nager paa mit Liv, og, bliv ikke vred, men jeg kan ikke andet end gjentage, jeg f\u00f8ler mig saa fattig i mig selv.&#8221;<\/p>\n<p>Og derved blev det. Fru Heiberg satte aldrig senere sin fod p\u00e5 bonderup.<\/p>\n<p><strong>Register til tidligere beretninger fra sl\u00e6gtsarkivet<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P28Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"492\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1955\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P28Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P28Fig1-300x295.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8889_P28Fig1-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1988\/89 Indhold: Frants Thygesen, 1914-1989 Beretning fra arkivet Portr\u00e6t af en ukendt dame 130 \u00e5rs jubil\u00e6um (jubil\u00e6umsminder) Eftersl\u00e6gtstavlen Boghj\u00f8rnet Bodil Wamberg: Johanne Louise Heiberg Johan Ludvig Heibergs d\u00f8d Bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup Elisabeth Hude: Fru Heiberg p\u00e5 Bonderup Register 1985-1987 September 1989 Redaktion Nils Teisen Frants Thygesen1914 &#8211; 1989Den Suhrske Stiftelses administrerende direkt\u00f8r [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20744","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20744","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20744"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20744\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20745,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20744\/revisions\/20745"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20744"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}