{"id":20742,"date":"2024-04-24T14:22:47","date_gmt":"2024-04-24T12:22:47","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1987-88\/"},"modified":"2024-04-24T14:22:47","modified_gmt":"2024-04-24T12:22:47","slug":"1987-88","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1987-88\/","title":{"rendered":"1987\/88"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1987\/88<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>Arkivets arbejde<\/li>\n<li>Ida Marie Suhrs dagb\u00f8ger 1867\/68<\/li>\n<li>Byggearbejder p\u00e5 Gl. Torv\n<ul>\n<li>Brandtaksationer<\/li>\n<li>Facaden mod Gl. Torv<\/li>\n<li>Fund<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<li>Etatsr\u00e5d Suhrs auktionsk\u00f8b 1866<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Boghj\u00f8rnet\/li&gt;\n<ul>\n<li>Meldahls r\u00e6dselsprogram<\/li>\n<li>Det skete p\u00e5 Bonderup<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<p>September 1988<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1888\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"389\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P2Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P2Fig1-300x292.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P2Fig1-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><center>Edward Suhr<br \/>\n1894 &#8211; 1988<br \/>\nR af D<br \/>\nVed indk\u00f8rslen til den lille by Suhr ved Aarau i kanton Aargau i Schweiz<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>Arbejdet med registrering og behandling af arkivmateriale og antallet af indleverede sager til familiearkivet har i 1988 v\u00e6ret af meget beskedent omfang. Der er dog ved generalforsamlingen i 1987 modtaget enkelte gamle fotografier og breve, bl.a. fra Karl-Erik Didrik Suhr (M 170), som tidligere med arkivafleveringer har bet\u00e6nkt Stiftelsen. Ogs\u00e5 fra boet efter afd\u00f8de civilingeni\u00f8r Edward Suhr (M 104) har Stiftelsen modtaget materiale, herunder gamle fotografier.<\/p>\n<p><strong>Ida Marie Suhrs dagb\u00f8ger 1867\/68<\/strong><\/p>\n<p>Fra Anne Tage-Jensen (K 133) er afleveret to kartonnerede h\u00e6fter med 116 siders dagbogsoptegnelser skrevet af Ida Marie Suhr (K 33) bl.a. i \u00e5rene 1867 og 1868. Ida Suhr er f\u00f8dt i 1853, men giver trods sin unge alder et ganske f\u00e6ngslende billede af livet p\u00e5 S\u00f8lyst og Gl. Torv, hvor en juleaften bl.a. beskrives. Der fort\u00e6lles indg\u00e5ende om &#8220;cousinerne&#8221; og deres balkavallerer, om bes\u00f8g hos morbroderen &#8220;den apoplektiske&#8221; danske konsul i New York, Edward Bech, (1981\/82 p.7). Om bes\u00f8g hos familierne p\u00e5 Valbygaard og Valdemarskilde (v. Slagelse), hvor sidstn\u00e6vnte hjem prises for sin ganske s\u00e6rlige hygge. Ogs\u00e5 familien Scavenius p\u00e5 herreg\u00e5rden Basn\u00e6s fort\u00e6lles der om; her optr\u00e6der noget &#8220;s\u00e5 specielt som et ananasdriveri&#8221;. Der er beskrivelse af et officersv\u00e6ddel\u00f8b i Slagelse &#8220;hvor vi m\u00f8dte fru Estrup, som stod og ventede p\u00e5 Kronprinsen&#8221;. I det hele taget registreres begivenheder i kongehuset omhyggeligt. S\u00e5ledes l\u00f8rdag 26. september 1868:<\/p>\n<p>&#8220;Da Fader kom herud fra Byen i dag fortalte han, at de Rygter gik, at Prinsen af Wales var falden med sin Hest paa Jagten og var slaaet ihjel. Fader var kj\u00f8rt til Bernstorff, men udenfor m\u00f8dte han Kongen, som sagde at han havde h\u00f8rt det samme men haabede paa, at det ikke var sandt, men takkede tillige Fader for den Venlighed han altid viste den kongelige Familie, han endte dermed at dersom der kom nogen Telegram skulde han sende Bud til S\u00f8lyst&#8221;.<\/p>\n<p>Forlovelser, bryllupper og andre fester optager selvsagt en s\u00e5 ung pige ganske meget, men hun giver ogs\u00e5 en r\u00e6kke andre oplysninger, bl.a. om udenlandske venner og forbindelser, der s\u00f8gte hjemmet. Bl.a. n\u00e6vner hun et par gange &#8220;den unge Aall&#8221;, efterkommer efter den af dansk oprindelse, men fra England indvandrede Niels Aall (1702-84), der n\u00e6sten samtidig med, at det Suhrske handelshus blev etableret i K\u00f8benhavn, etablerede sig i 1734 som selvst\u00e6ndig forretningsmand i Porsgrund i Norge, hvor han bl.a. drev tr\u00e6lasthandel i stor stil. Sl\u00e6gten Aall, p\u00e5 6. eller 7. generation ejer af Ulefoss brug, har op til vor tid spillet en stor rolle i Norges historie som forretningsm\u00e6nd, v\u00e6rklejere, industrifolk, politikere og p\u00e5 anden m\u00e5de. Familien k\u00f8bte bl.a. i 1799 det store N\u00e6s jernv\u00e6rk ligeledes i Norge, som det Suhrske hus i over hundrede \u00e5r havde indg\u00e5ende forretningsforbindelser med.<\/p>\n<p>I dagb\u00f8gerne omtales ogs\u00e5 udflugter til Nordsj\u00e6lland og til Hveen, skovture til de kongelige gemakker p\u00e5 Eremitagen, faderens k\u00f8b af Petersgaard-skovene og regattaerne ved Bellevue &#8220;hvor Sophie og Anna var i en Baad, som Fader havde for\u00e6ret og som hedder &#8220;Tak&#8221;, Caroline og jeg var i Privatbankens Baad, hvor der var nogle morsomme St\u00f8rrelser&#8221;.<\/p>\n<p>Der er grund til senere at komme tilbage til disse optegnelser, som indeholder en masse oplysninger om kredsen omkring Ole Berndt Suhr og Ida Marie Bech, som de gule h\u00e6fter allerede har behandlet, se bl.a. 1980\/81, p.4, og 1981\/82, p.6.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Byggearbejder p\u00e5 Gl. Torv<\/strong><\/p>\n<p>Da beretningen fra familiearkivet for 1985\/86 blev skrevet i september 1986 var den Suhrske Gaard een stor byggeplads. Det er den stadig. Dengang var det ombygningen af det fredede pakhus og funderingsarbejder i sidehuset, der stod p\u00e5. I 1988 har det is\u00e6r drejet sig om hovedfacaden ud mod Gl. Torv samt funderings- arbejde af naboejendommen fra g\u00e5rden mellem hovedhuset og pakhuset. Dagbladet Land og Folk, der normalt ikke besk\u00e6ftiger sig med Stiftelsen, har taget forskud med hensyn til at rose Stiftelsen og i s\u00e6rdeleshed Stiftelsens arkitekt J\u00f8rgen Raaschou-Nielsen for veludf\u00f8rt restaureringsarbejde. Det fort\u00e6lles der nedenfor lidt mere om.<\/p>\n<p>Udflytningen af lokaler p\u00e5 grund af lejerskifte i stort set hele hoved- og sidehuset har gjort det muligt at studere ruminddelingen i hele komplekset, som jo i sin tid alene rummede bolig og kontor, butik og lager samt hestestald og vognport for handelshusets indehavere. Til brug for n\u00e6rmere studium har arkitekt Raaschou-Nielsen fremskaffet og ladet renskrive de gamle brandtaksationer 1796-1940 for Gl. Torv 22, Vester kvarter, matr. nr. 38. Det drejer sig om taksationer 1. juni og 1. oktober 1796 samt om taksationer 1797, 1798, 1806, 1832, 1852, 1859, 1879, 1889, 1899, 1901, 1910, 1920, 1929 og 1940. Disse er et vigtigt arkiv- og kildemateriale s\u00e5vel for arkitektens arbejde med huset som for dem, der i fremtiden vil skrive husets historie. Oplysningerne i taksationerne har afklaret en del af de problemer, der bl.a. har v\u00e6ret omkring underfacaden mod torvet, som nu hugges fri for det puds, der har d\u00e6kket de oprindelige m\u00f8nstre i murstensopbygningen, der har haft st\u00e6rk lighed med &#8220;s\u00f8sterhuset&#8221; Gl. Torv 18 med markering af vandrette hovedlinier, s\u00e5ledes som det har v\u00e6ret typisk for v\u00e6rker af Harsdorff og hans elever.<\/p>\n<p><strong>Facaden mod Gl. Torv<\/strong><\/p>\n<p>I artiklen fredag 8. juli 1988 i Land og Folk skriver Johan Suszkiewicz om f\u00f8lgerne af luftforureningen i K\u00f8benhavn, som nedbryder v\u00e6rdifulde historiske bygninger, smukke skulpturer og overflader i det hele taget. Efter at have refereret arkitekt Henrik Egede Glahn, Arkitektskolen i K\u00f8benhavn, bl.a. om arbejderne p\u00e5 Marmorkirken, pal\u00e6erne p\u00e5 Amalienborg og Marmorbroen ved Christiansborg, hedder det i artiklen:<\/p>\n<p>&#8220;&#8230;Men det er jo kun de st\u00f8rre &#8220;nationale klenodier&#8221;. Samme nedbrydning sker med n\u00e6sten hvert eneste hus i byen i st\u00f8rre eller mindre udstr\u00e6kning. Hvad der g\u00f8res ved dem er hovedsagelig overladt til private, om der er nogen som har penge, og vil bruge dem til at redde noget historisk. Nogen vil hellere g\u00f8re husene &#8220;moderne&#8221; frem for at h\u00e6nge sig i kulturelle petitesser. If\u00f8lge Henrik Egede Glahn er en af de mest vellykkede restaureringer i K\u00f8benhavn i de senere \u00e5r Den Suhrske Stiftelse p\u00e5 Gammeltorv. Det er arkitekt Raaschou-Nielsen, der har st\u00e5et for restaureringen af det 200-\u00e5rige hus p\u00e5 Gammeltorv og derfor ogs\u00e5 har skullet klare luftforureningens problemer. Men som han selv udtrykker det, g\u00e5r han ogs\u00e5 og &#8220;pusler med luftforureningen i al almindelighed&#8221; og fors\u00f8ger at finde en metode til at spule svovldioxyden v\u00e6k med.<\/p>\n<p>Om problemerne med netop dette hus siger han: &#8220;Det havde v\u00e6ret overfladebehandlet gennem 200 \u00e5r, senest malebehandlet med moderne materialer, nu er de mange lag fjernet til grunden, og der er anvendt gammeldags kalkning igen. Der er brugt kuglekalk farvet med rigtig jordfarve. Kalken er dansk, men farven kan ikke l\u00e6ngere f\u00e5s herhjemme. Den m\u00e5 hentes i Frankrig. Vi er nu sp\u00e6ndt p\u00e5, hvorledes det vil te sig, men min formodning er, at den vil klare sig bedre, og at forureningen ikke vil markere sig oven p\u00e5 som et lag, som med moderne maling, siger Raaschou-Nielsen. Og s\u00e5 mener han oven i k\u00f8bet ikke, at den nye\/gamle metode er meget dyrere end en traditionel behandling ville have v\u00e6ret. Tv\u00e6rtimod mener han, at det p\u00e5 l\u00e6ngere sigt vil v\u00e6re en billigere l\u00f8sning. For huset p\u00e5 Gammeltorv er det den Suhrske Stiftelse som selv har betalt, og det m\u00e5 andre ogs\u00e5 regne med at skulle. &#8230;&#8221;<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1891\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"1005\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P6Fig1.jpg 600w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P6Fig1-179x300.jpg 179w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Fund i husets undergrund<\/strong><\/p>\n<p>Mens stedets og husets bygningshistorie er blevet beriget med det fremdragne arkivmateriale og de bygningstekniske unders\u00f8gelser, der har v\u00e6ret foretaget med medvirken af s\u00e5vel Kunstakademiet som Planstyrelsen &#8211; og som bl.a. har v\u00e6ret bestemmende for facadens farvevalg &#8211; har de dybe udgravninger i forbindelse med funderingsarbejdet ikke bragt interessante fund til veje. Og slet ikke af den art, som sl\u00e6gtens historiker Lauritz Julian Suhr (M 98) n\u00e6vner i det f\u00f8rste af de genealogiske halv\u00e5rsbreve han p\u00e5t\u00e6nkte at udsende. Se illustrationen side 6 og jfr. om L.J. Suhr 1979\/80. Suhr beder om, hvor fejl findes at lade dem tale til overb\u00e6renheden. Opfattelsen af at fundet oprindelig skulle have v\u00e6ret fundet i jorden under den Suhrske Gaard kunne v\u00e6re en rimelig tanke, men er som oplysningen om at arkitekten C.F. Harsdorff skulle v\u00e6re husets arkitekt p\u00e5stande, som endnu ikke har kunnet bevises.<\/p>\n<p><strong>En efterlysning<\/strong><\/p>\n<p>Det gule h\u00e6fte har tidligere med held bragt efterlysninger. Denne gang drejer det sig om en vanskelig opgave, som er stillet af kunsthistorikeren Rolf Wiecker, Stejlepladsen 1, Holb\u00e6k, der arbejder med en st\u00f8rre videnskabelig bog om den tyske blomstermaler Abraham Mignon, f. 1640 i Frankfurt a.M. og formentlig d\u00f8d samme sted i 1679. Opgaven drejer sig om at finde det maleri, som er beskrevet nedenfor og som blev k\u00f8bt p\u00e5 auktion 13. marts 1866 af &#8220;Etatsr\u00e5d Suhr&#8221; for 200 rbd. Hvem mener at vide noget om maleriet, som muligvis kan t\u00e6nkes endnu at v\u00e6re i sl\u00e6gtens besiddelse?<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1893\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"433\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P8Fig1.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P8Fig1-300x289.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I lighed med tidligere \u00e5r indeholder det gule h\u00e6fte nedenfor de \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget og som er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1986\/87 beretningen. Der er is\u00e6r her anledning til at n\u00e6vne \u00e5rets d\u00f8de sl\u00e6gtsmedlemmer og enkelte andre, der som repr\u00e6sentanter p\u00e5 generalforsamlinger eller p\u00e5 anden m\u00e5de har haft tilknytning til sl\u00e6gten.<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Ida Elisabeth Suhr (K 81), der var en af sl\u00e6gtens \u00e6ldste kvindelige medlemmer, d\u00f8de 30.3.1988, 89 \u00e5r gammel. Ida Suhr, der var uddannet med afgangseksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, var den sidst efterlevende af Johan Peter Suhrs (Rosengaard-linien) 4 b\u00f8rn.<\/p>\n<p>Propriet\u00e6r Hans Holger Viggo Suhr (M 138) d\u00f8de 14.2.1988 p\u00e5 Kr\u00e5rupg\u00e5rd 79 \u00e5r gammel. Hans Suhr var f\u00f8dt p\u00e5 Rosengaard som den yngste af godsejer Johs. Theodor Suhr (M 36) og Eva Fabricius 6 b\u00f8rn. Hans Suhr var en dygtig og anset landmand, som efter at have ejet forskellige ejendomme i Jylland og p\u00e5 Sj\u00e6lland i 1961 k\u00f8bte Kr\u00e5rupg\u00e5rd ved V\u00e5bensted p\u00e5 Lolland, hvor han og hans hustru (K 106) fra 1963 skabte et smukt og hyggelig hjem pr\u00e6get af Suhrske sl\u00e6gtstraditioner.<\/p>\n<p>Den 19.2.1988 d\u00f8de statsskovrider Asger Tage-Jensen 75 \u00e5r gammel. Tage-Jensen, der ikke mindst var kendt som Dyrehavens skovrider, og som var gift med Anne Juel (K 133), var en meget dygtig og meget anvendt administrator og forstmand. Hans relationer til sl\u00e6gten og hans mange\u00e5rige indg\u00e5ende kendskab til de Suhrske godsers skove gjorde det naturligt, at han til sin d\u00f8d varetog det forstlige overopsyn med skovene, hvor han s\u00e5 sent som i november 1987 deltog i direktionsjagten p\u00e5 Bonderup.<\/p>\n<p>Den 16.3.1988 d\u00f8de Frederik Friis f\u00e5 dage efter sin 90 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Frederik Friis (M 101) var f\u00f8dt p\u00e5 Duelund ved Viborg som s\u00f8n af landbrugskandidat Sophus Friis og hustru Eline Brammer. Friis opholdt sig en r\u00e6kke \u00e5r i USA og var sidst til 1970 ansat i Dampskibsselskabet Dansk-Fransk A\/S.<\/p>\n<p>Den 19.3.1988 d\u00f8de tidligere afdelingsingeni\u00f8r i Patentdirektoratet, cand. polyt, Edward Suhr 92 \u00e5r gammel. Edward Suhr (M 104) var i \u00e5rene 1956-76 medlem af Stiftelsens direktion, hvor ogs\u00e5 hans far og farfar havde haft s\u00e6de, og han omfattede den Suhrske Stiftelse og sin sl\u00e6gt med stor k\u00e6rlighed og dyb interesse, Edward Suhr, der var en \u00e6ldre broder til ovenn\u00e6vnte Hans Suhr, var student fra Sor\u00f8 Akademi og deltog igennem hele sit lange liv med stor punktlighed i soransk arbejde bl.a. som medlem af Ph\u00f8nix-fondens direktion. I sit hyggelige og gammeldags hjem p\u00e5 Frederiksberg vogtede han sine familieklenodier, der bl.a. omfattede fremragende gammelt k\u00f8benhavnsk porcel\u00e6n og s\u00f8lv, hvor de Suhrske &#8220;Bryllupsstager&#8221; er omtalt i 1981\/82.<\/p>\n<p>Godsejer Johannes Theodor Suhr (M 156) d\u00f8de 7.4.1988 efter nogen tids sygdom af et hjertestop kort efter sin 65 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Theodor Suhr, der tilh\u00f8rte Rosengaard-linien, var ejer af Bedstedgaard ved Kv\u00e6rkeby, som siden 1866 havde v\u00e6ret i familiens eje. Theodor Suhr, der var en fremragende j\u00e6ger deltog sidst i direktionsjagten p\u00e5 Bonderup i november 1987, hvorfra hans mor, datter af g\u00e5rdens mange\u00e5rige forpagter J.C.V. Kipp, stammede.<\/p>\n<p>Grosserer Aksel William Theodor Malling, der var gift med Fanny Henriette Suhr Willumsen (K 85), d\u00f8de 19.5.88 91 \u00e5r gammel. Aksel Malling, der i mange \u00e5r m\u00f8dte som repr\u00e6sentant p\u00e5 Stiftelsens generalforsamlinger, blev i 1914 ansat i familiens assurancefirma August Borgen, hvis eneindehaver, han var fra 1944 indtil s\u00f8nnen William Malling, medlem af Stiftelsens direktion fra 1976, optoges som medindehaver fra 1958. Firmaet blev i 1969 overdraget til Schweizisk Ulykkesforsikring A\/S i Winterthur (Winterthur-Borgen Forsikring).<\/p>\n<p>Den 25.7.1988 d\u00f8de Dederik Alvin Spencer (M 119) i USA 83 \u00e5r gammel (Tavle C). Spencer havde siden han blev pensioneret i 1970 fra tekstilindustrien en aktiv pensionisttilv\u00e6relse med l\u00e6rervirksomhed indenfor \u00e6ldreforsorgen.<\/p>\n<p>Den 6.9.1988 d\u00f8de overl\u00e6rer ved K\u00f8benhavns skolev\u00e6sen Johannes Theodor Valdemar Ole Bernt Suhr Koefoed (M 151). Ole Suhr Koefoed, der var f\u00f8dt 1917 i Hellerup, tilh\u00f8rte Rosengaard-linien, hvor hans mor Julie Margrethe Johanne Suhr var f\u00f8dt. Han var en anset og vidende p\u00e6dagog med mange interesser sp\u00e6ndende fra naturen til sin sl\u00e6gts historie. Ole Suhr Koefoed ligger begravet p\u00e5 familiegravstedet i Kv\u00e6rkeby, hvor ogs\u00e5 hans mor og s\u00f8ster Bente Jacobsen (K 122) er begravet.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>\u00c6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog<\/strong><\/p>\n<p>(Udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsen)<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1895\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"592\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P11Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P11Fig1-253x300.jpg 253w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1897\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P12Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"730\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P12Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P12Fig1-205x300.jpg 205w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1899\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P13Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"446\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P13Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P13Fig1-300x268.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>For en del \u00e5r siden henvendte kunsthistorikeren Hans Helge Madsen sig til Stiftelsen for at indsamle oplysninger til en bog om arkitekten F. Meldahl, 1827-1908, der havde en del relationer til s\u00e5vel etatsr\u00e5d Johannes Theodor Suhr og hans broders\u00f8n etatsr\u00e5d 0,B. Suhr. Det var bl.a. Meldahl, der byggede mejeribygningen og forpagterboligen p\u00e5 Bonderup samt ombyggede hovedbygningen sammesteds. Resultatet er blevet en meget l\u00e6sev\u00e6rdig bog &#8220;Meldahls r\u00e6dselsprogram&#8221; udsendt 1983, der vil interessere mange af sl\u00e6gtens medlemmer. En smagspr\u00f8ve er givet nedenfor. Meldahls hovedbygning p\u00e5 Bonderup blev i 1951 ombygget og forenklet, ligesom Pederstrup p\u00e5 Lolland allerede var blevet det i \u00e5rene 1938-40. Se de f\u00f8lgende sider samt Bonderup i dag, side 28.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1901\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"293\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P14Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P14Fig1-300x176.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1903\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P14Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"257\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P14Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P14Fig2-300x154.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1905\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P15Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"306\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P15Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P15Fig1-300x184.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size: smaller;\">Bonderupgaards hovedbygning. Prospekt, blyant. (Kunstakademiet).<\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1907\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P15Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"312\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P15Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P15Fig2-300x187.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>August Chr. Lundsteen:<\/p>\n<p><strong>&#8220;Det skete p\u00e5 Bonderup&#8221;<\/strong><\/p>\n<p>Familiearkivet indeholder mange artikler og manuskripter, der i l\u00f8bet af \u00e5rene er skrevet om Bonderup og relationerne med Heiberg-familien. Et af de bedste er manuskriptet til det foredrag, som litteraturhistorikeren Elisabeth Hude holdt ved Dansk Litteraturforenings bes\u00f8g p\u00e5 Bonderup 5.6.1961. Dette er egnet til senere offentligg\u00f8relse. Redaktionen har imidlertid i \u00e5r, som bidrag til Boghj\u00f8rnet valgt at lade lokalhistorikeren pastor August Chr. Lundsteen fort\u00e6lle historien i lidt friere digterisk version. Fort\u00e6llingen stammer fra C.A. Lundsteens &#8220;Fra Svundne Tider&#8221;. Skildringer fra St. Taastrup sogn og afslutter dette \u00e5rs beretning fra familiearkivet.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1909\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"323\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P16Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P16Fig1-300x194.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>Det skete p\u00e5 Bonderup<\/p>\n<p><strong>Hvad er der dog i vejen med hende?<\/strong><\/p>\n<p>Er hun pludselig blevet hum\u00f8rsyg? Det plejer hun ikke at v\u00e6re.<br \/>\nHun har evnet at give udtryk for s\u00e5 mange menneskelige f\u00f8lelser gennem sin kunst, den store skuespillerinde. Og der har hun aldrig v\u00e6ret i tvivl, men nu, hvor det drejer sig om en af hendes egne f\u00f8lelser, kan hun ikke rigtig lodde deres dybde eller oprindelse.<br \/>\nSom et barn havde den ber\u00f8mte skuespillerinde Johanne Louise Heiberg, det forrige \u00e5rhundredes st\u00f8rste scenekunstner, gl\u00e6det sig til den dag, da hun endelig skulle se det sted, som etatsr\u00e5d Johannes Theodorus Suhr i sit testamente havde bestemt skulle v\u00e6re hendes sommerresidens, s\u00e5 l\u00e6nge hun levede.<br \/>\nTo \u00e5r var der g\u00e5et, siden hun havde f\u00e5et endelig besked om den storstilede gave, men hendes mands sygdom havde hindret hende i at g\u00f8re brug af tilbudet f\u00f8r nu.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Og nu sidder han her ved siden af hende, hendes mand, den ber\u00f8mte digter, den tidligere professor og teaterdirekt\u00f8r, amat\u00f8rastronomen Johan Ludvig Heiberg. Tilsyneladende har han igen vundet sit helbred efter den alvorlige sygdom. Landopholdet skal nok g\u00f8re ham godt, s\u00e5 de begge raske kan vende tilbage, n\u00e5r s\u00e6sonen igen st\u00e5r for d\u00f8ren derinde i hovedstaden med alle sine krav til dem begge.<br \/>\nJo, hun burde jo synge som fuglene derude i solskinnet.<br \/>\nMen hun kan bare ikke.<br \/>\nDet er, som om hun hele tiden m\u00e6rker ligesom vingeslag af noget, hun ikke kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, hvad er, noget sk\u00e6bnesvangert og dystert, som har v\u00e6ret der hele tiden lige siden, de steg ind i vognen i T\u00f8ll\u00f8se for at k\u00f8re til Bonderup?<br \/>\nSkulle hun driste sig til at snakke med Johan Ludvig om det?<br \/>\nNej! Han ville bare sl\u00e5 det hele hen og slet ikke forst\u00e5 det. Desuden har tr\u00e6theden allerede overmandet den gamle digter. Vognhjulenes knirken p\u00e5 de mere end halvd\u00e5rlige veje og den langsomme k\u00f8rsel i den lumre lukkede vogn har dysset ham i s\u00f8vn i det ene hj\u00f8rne.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1911\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P18Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"397\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P18Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P18Fig1-227x300.jpg 227w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P18Fig1-150x200.jpg 150w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size: smaller;\">Johanne Luise Heiberg<\/span><\/p>\n<p>Johanne Louise Heiberg pr\u00f8ver at blive sine mismodige tanker kvit ved at betragte egnen, de k\u00f8rer igennem. Noget storsl\u00e5et er der just ikke ved den. Men den er s\u00e5 velg\u00f8rende dansk midt i denne h\u00f8jsommers solskin. Kornet st\u00e5r gult og n\u00e6sten modent og vugges s\u00e5 dovent af den svage julivind, at det er, som ventede det blot, m\u00e6t og tilfreds, p\u00e5 det \u00f8jeblik, hvor leen skulle komme og skaffe det den hvile, det l\u00e6ngtes efter, og i landevejsgr\u00f8fterne st\u00e5r alle hendes elskede vilde blomster og sover midt p\u00e5 dagen i lummervarmen. Ude i horisonten i sydvest kan hun lige netop skimte det \u00f8verste af tr\u00e6erne i Bonderup skov, som hun har f\u00e5et at vide str\u00e6kker sig n\u00e6sten lige op til vinduerne af den bolig, hvor hun nu skal tilbringe de kommende uger.<br \/>\nSkal hun v\u00e6kke Heiberg og fort\u00e6lle ham, at nu er de der snart?<br \/>\nHan ser s\u00e5 tr\u00e6t og udslidt ud, at hun synes, at det er synd.<br \/>\nBonderup!<br \/>\nHvordan er det dog g\u00e5et til, at hun, den fejrede og feterede skuespillerinde, fattigmandsbarnet fra en af sm\u00e5gaderne i den indre by, sidder her ved siden af den ber\u00f8mte Heiberg p\u00e5 vej til Bonderup?<br \/>\nHvad havde disse to mennesker dog til f\u00e6lles med den optagne og indesluttede mand med den jernfaste energi og den ukuelige viljesstyrke, der engang sad \u201ei bjerget og spandt guld&#8221;, stork\u00f8bmanden Johannes Theodorus Suhr, siden han i sit testamente bet\u00e6nkte dem s\u00e5 rundeligt?<br \/>\nJohanne Louise pr\u00f8ver at rede tr\u00e5dene ud, medens vognen langsomt n\u00e6rmer sig m\u00e5let.<br \/>\nF\u00f8rste gang, de m\u00f8dtes, var under en baderejse i Ems i 1839. Begge parter havde v\u00e6ret yderst reserverede. Suhr var utiln\u00e6rmelig og indesluttet, af yderst f\u00e5 ord b\u00e5de overfor sine egne og overfor fremmede, og nu tilmed tr\u00e6t og syg, slet ikke oplagt til at konversere de feterede Heibergs, og disse p\u00e5 deres side noget tilbageholdende overfor den \u201ejernh\u00e5rde og utiln\u00e6rmelige Suhr, der kun t\u00e6nkte p\u00e5 guld&#8221;. M\u00f8det havde v\u00e6ret ikke s\u00e5 lidt af en fiasko.<br \/>\nHeibergs havde aldrig regnet med, at der skulle komme mere ud af det m\u00f8de.<br \/>\nS\u00e5 meget st\u00f8rre bliver derfor deres overraskelse, da etatsr\u00e5d Suhr efter hjemkomsten g\u00f8r alt for at forny bekendtskabet med Heibergs. Bekendtskabet udvikler sig gradvis til venskab, der s\u00e6rlig tager form efter, at Heibergs i 1844 har modtaget indbydelsen til at holde sommerferie p\u00e5 Suhrs landsted \u201eS\u00f8lyst&#8221;.<br \/>\nJohanne Louise og Johan Ludvig havde v\u00e6ret i syv sind om, hvorvidt de skulle tage imod denne indbydelse. Kunne venskabet t\u00e5le den daglige omgang? Ville det v\u00e6re muligt at f\u00e5 den stive mand til at lukke sig op og den sygelige frue til at t\u00e6nke p\u00e5 andre end sig selv.<br \/>\nF\u00f8rst da Tscherning fort\u00e6ller dem, hvor meget Suhr har sat ind p\u00e5 at f\u00e5 dem som sine g\u00e6ster p\u00e5 \u201eS\u00f8lyst&#8221; giver de efter.<br \/>\nOg det g\u00e5r langt over forventning.<br \/>\nVel lykkes det aldrig at f\u00e5 Suhr til at glemme sin sygdom, og fruens st\u00e6rkt tiltagende tungh\u00f8righed har gjort hende mistroisk, fordi det er hende umuligt at f\u00f8lge med i en samtale mellem flere mennesker ved et festlit d\u00e6kket bord, og de n\u00e6sten tredive \u00e5rs kampe for at f\u00e5 det gamle handelshus p\u00e5 fode igen har sat sit uudslettelige pr\u00e6g p\u00e5 hende. Den unge ombejlede og jublende Caroline Falch fra den muntre Bakkehuskreds er g\u00e5et til grunde under dagliglivets fortr\u00e6deligheder og sm\u00e5ligheder og blevet til den utiln\u00e6rmelige, mistroiske, indesluttede og jalouxe fru Suhr.<br \/>\nMed Suhr g\u00e5r det helt anderledes. Den charmerende skuespillerinde har en vidunderlig evne til at f\u00e5 den stive mand til at t\u00f8 op. Han, som gennem en menneskealder kun har t\u00e6nkt p\u00e5 forretningen, begynder igen pludselig at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 v\u00e6rdier ud over de rent h\u00e5ndgribelige. Johanne Louise f\u00e5r indblik i en mand, der engang havde \u201ev\u00e6ret et ungt, lystigt menneske, en ivrig balkavaler, en lidenskabelig kanekusk, is\u00e6r n\u00e5r der inde i kanen sad en ung smuk pige&#8221;.<br \/>\nSom hun sidder her i vognen p\u00e5 vej mod Bonderup, husker hun ganske tydeligt den aften, da Suhr fortalte hende om hele sit liv:<br \/>\n\u201eEngang som ung havde det v\u00e6ret hans ide at blive pr\u00e6st. I 18 to var han blevet student og var straks begyndt at studere theologi. Men snart blev alle hans ideer kuldkastede. Det store \u00f8konomiske skibbrud i 1813 ramte ogs\u00e5 det gamle handelshus, der var grundlagt af hans bedstefar I. P. Suhr i 1749, og da hans far Ole Suhr d\u00f8r i 1815, st\u00e5r det p\u00e5 fallittens rand. Sammen med sine br\u00f8dre tr\u00e6der nu Suhr til. Br\u00f8drene glider snart ud, og det bliver ham, der alene m\u00e5 redde stumperne&#8221;. Det var et voveligt, et yderst modigt foretagende. Jeg sagde til mig selv: \u201eSkal det lykkes, da m\u00e5 du anstrenge dig dag og nat, forsage alt, hvad der hedder forlystelser, og m\u00e5 leve for dette ene form\u00e5l&#8221;. \u201eFra det \u00f8jeblik tog jeg afsked med verden. Jeg indesluttede mig p\u00e5 mit kontor og blev handelsmand med liv og sj\u00e6l, idet jeg n\u00e6gtede mig alt, hvad der tidligere havde fristet mig. Det var forf\u00e6rdelige \u00e5r, de f\u00f8rste; dag og nat i sp\u00e6nding, dag og nat i \u00e6ngstelse for, hvad der skulle komme, undte jeg mig n\u00e6ppe s\u00f8vn eller hvile. Enhver postdag satte mig i sp\u00e6nding og skr\u00e6k, og mit legeme havde ondt ved at holde denne anstrengelse ud. Et s\u00e5dant liv f\u00f8rte jeg i 20 \u00e5r, udelukkende henvist til mit arbejde. Lykken var mig efterh\u00e5nden god; held kronede mine foretagender, og mod slutningen af disse tyve \u00e5r var huset sikret og rejst af sit fald, men jeg svag, ja \u00f8delagt i legemlig henseende&#8221;.<br \/>\nHan havde m\u00e5ttet betale den opn\u00e5ede succes dyrt. I det ydre s\u00e5 hans livsbane str\u00e5lende nok ud. I 1818 erhverver han grossererborgerskab. I 1822 betroer man ham ordningen af nye statsl\u00e5n i udlandet. Snart specialiserer han sig i handelen med kul og jern, for i 184oerne at beherske hele landets kulhandel. Han bliver forlenet med titlen af \u201ekongelig agent&#8221; og er i en \u00e5rr\u00e6kke en af stadens 32 m\u00e6nd. I forbindelse med sin interesse for jern forpagter han valsev\u00e6rket ved Frederiksv\u00e6rk og bliver senere storaktion\u00e6r i Brede kobberm\u00f8lle.<br \/>\nOg han \u201espinder i sandhed guld&#8221;. Men han m\u00e5tte sande, at ogs\u00e5 guld kan k\u00f8bes for dyrt.<br \/>\nFolk respekterede ham, men undgik ham. Der var koldt omkring ham gennem mange \u00e5r, og der var koldt i hans hjem. \u201eOnkel taler s\u00e5 lidt og er s\u00e5 alvorligt, at vi er blevet v\u00e6nnet af med at turde n\u00e6rme os ham&#8221;, fortalte en ung sl\u00e6gtning af ham engang Johanne Louise Heiberg: \u201eUtiln\u00e6rmelig, despot, str\u00e6ber&#8221;, l\u00f8d den almindelige dom.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Det skete p\u00e5 Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Og s\u00e5 meget sandt var der i denne dom, at den optagne mand aldrig havde haft tid til at nyde frugterne af sit strenge arbejde, til stor sorg for hans hustru, der engang havde v\u00e6ret \u201emidt i livet&#8221;.<br \/>\nDa forelsker fru Suhr sig i \u201eS\u00f8lyst&#8221;, som hun har kendt fra sin tidligste barndom, og efter nogen modstand giver Suhr efter. \u201eJeg opgjorde mit regnskab og s\u00e5, at mine sager stod s\u00e5ledes, at jeg vel nu turde t\u00e6nke p\u00e5 at ombytte mit strenge arbejdsliv med nogen nydelse og luksus. Men at eje det store, smukke sted kun for at indeslutte os der i vor forrige ensomhed, fandt jeg latterligt; det ene f\u00f8rte det andet med sig. Jeg anskaffede mig nogle vogne og heste og \u00f8nskede nu at samle mennesker omkring os, der kunne s\u00e6tte lidt liv i huset. Mit bekendtskab med Heiberg og Dem hjalp mig at s\u00e6tte dette mit \u00f8nske igennem. Da jeg f\u00f8rste gang talte med Dem i Ems, havde jeg aldrig set Dem p\u00e5 scenen, thi jeg gik aldrig p\u00e5 tomedie; jeg fik nu lyst til at se Dem der, og da alt hos os gik i en vis vanegang, besluttede min kone og jeg, at vi hver s\u00f8ndag aften ville g\u00e5 p\u00e5 tomedie. Hvor mange glade aftener jeg s\u00e5ledes skylder Dem, beh\u00f8ver jeg ikke at sige; jeg fik mere og mere lyst til at blande mig med andre mennesker, og det er mig en stor gl\u00e6de at samle mine venner p\u00e5 \u201eS\u00f8lyst&#8221;, hvor jeg \u00f8nsker, at alle om muligt skal have det godt. Vor familie havde i mange \u00e5r udelukkende omg\u00e5edes hinanden indbyrdes; et fremmed ansigt s\u00e5s s\u00e5 godt som aldrig indenfor vor kreds; dette har gjort os alle stive og kedsommelige; vi tr\u00e6nger i h\u00f8j grad til nye elementer&#8221;; s\u00e5dan har Suhr selv en aften fortalt fru Heiberg om meningen med k\u00f8bet af \u201eS\u00f8lyst&#8221;.<br \/>\nJa, p\u00e5 lette h\u00e6ngsler skulle portene til \u201eS\u00f8lyst&#8221; g\u00e5, hvis Suhr havde v\u00e6ret ener\u00e5dende. Men det blev meget sv\u00e6rere, end han havde t\u00e6nkt sig med at nyde sejrens frugter. Selvf\u00f8lgelig kom der g\u00e6ster. Og der kom mange g\u00e6ster. Men ingen af hans omgivelser kom den s\u00e5 l\u00e6nge lukkede natur til hj\u00e6lp; man havde v\u00e6nnet sig til at undg\u00e5, til at frygte ham, og ingen h\u00f8rte den tavse klage i hans bryst, der l\u00f8d: \u201eKom mig i m\u00f8de! Jeg \u00f8nsker ikke l\u00e6ngere at lukke mig ude fra Eder&#8221;.<br \/>\nTil dette forhold bidrog selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fru Suhrs optr\u00e6den. Der var koldt omkring hende: \u201eI de \u00e5r, da Suhr arbejdede, da han sad og spandt guld i bjerget, gik hans unge hustru tilgrunde, s\u00e5 da han endelig fandt, at han havde spundet nok og kom ud af bjerget for p\u00e5ny at nyde livets varme og solskin, da stod hans hustru der, gammel, kold, ensidig, ude af stand til med k\u00e6rlighed at f\u00f8lge ham videre p\u00e5 hans vej. Hun havde s\u00e5 l\u00e6nge undv\u00e6ret livets goder, at hun nu klamrede sig, ikke til ham eller den lykke at se ham vende tilbage til livet, men til alle de goder, der nu med eet raktes hende. Hun ville nu nyde dem ene, ikke dele med nogen; ikke med hans venner, Ikke med hans p\u00e5r\u00f8rende; nu ville hun sidde ene i bjerget og spinde p\u00e5 sin lykke, medens han stod udenfor og sagde: lad os dog nyde det korte spand af lykke, vi har tilbage, medens det endnu er tid&#8221;. \u201eHun havde gerne rejst en kinesisk mur rundt om \u201eS\u00f8lyst&#8221; for ene at nyde, hvad det tilb\u00f8d. Det var ligesom blevet hendes elskede, hun undte ingen, ingen at dele med sig, og derfor klamrede hun sig til hver blomst, hvert b\u00e6r, til v\u00e6relser, til m\u00f8bler, vogne, heste som det, det var hendes livs opgave at passe p\u00e5&#8221;. \u201eJeg skal st\u00e5 til ansvar for det hele for Gud&#8221;, skriver Johanne Louise Heiberg om hende i sine \u201eErindringer&#8221;.<br \/>\nKun en eneste delte hans fulde fortrolighed, Johanne Louise Heiberg.<br \/>\nHun bliver hans ledestjerne p\u00e5 b\u00e5de litteraturens og kunstens vej. P\u00e5 begge omr\u00e5der betegnede Suhr sig selv som \u201eignorant&#8221;, men snart blev det anderledes: ,Suhr var en god borger i ordets bedste betydning. Han n\u00e6gtede aldrig sin bistand, n\u00e5r noget fortjente at ophj\u00e6lpes; kun kunsten havde hidtil intet fornummet fra ham. Han h\u00f8rte med en bet\u00e6nkelig mine p\u00e5 min dadel. Inden f\u00e5 \u00e5r fandtes p\u00e5 \u201eS\u00f8lyst&#8221; billeder af Marstrand, Skovgaard, fru Jerichau, Exner og flere; billedhuggerarbejder af Thorvaldsen og Jerichau, og et stort, i det hele taget godt bibliothek, mest af danske, men tildels ogs\u00e5 af tyske, engelske og franske b\u00f8ger. Ordsproget: \u201eL&#8217;appetit vient en mangeant&#8221;, viste ogs\u00e5 her sin gyldighed. I begyndelsen k\u00f8bte Suhr kunstv\u00e6rker af pligt, efterh\u00e5nden af lyst; og ofte gl\u00e6dede jeg mig over at se ham selv i bibliotheket, fordybet i en eller anden bog. Ikke s\u00e5 f\u00e5 kunstnere har Suhr rakt en hj\u00e6lpende h\u00e5nd, men hvem vidste det, hvem kendte det? Suhr selv glemte det og talte aldrig derom&#8221;, fort\u00e6ller Johanne Louise.<br \/>\nOgs\u00e5 p\u00e5 et andet omr\u00e5de var de m\u00f8dtes, Johanne Louise Heiberg og stork\u00f8bmanden J. T. Suhr; hans godg\u00f8renhed var n\u00e6sten legendarisk, og hun havde altid haft en forunderlig evne til at tr\u00e6ffe mennesker, der var i n\u00f8d.<br \/>\nHvor havde de haft mange rige \u00e5r sammen.<br \/>\nNu var det hele forbi.<br \/>\nNej, det var alligevel ikke sandt. For s\u00e5 havde Heibergs jo ikke denne julidag i 186o befundet sig p\u00e5 vejen til Bonderup.<br \/>\nEn aftenstund under et bes\u00f8g hos Suhrs i 1856 var det, at Suhr fortalte om, at han havde k\u00f8bt herreg\u00e5rden Bonderup, og nu havde han t\u00e6nkt sig at s\u00e6tte den temmelig forfaldne hovedbygning i stand, s\u00e5fremt Heibergs ville love ham at benytte den som sommerbolig, s\u00e5 l\u00e6nge de levede. Professor Meldahl havde allerede lovet at p\u00e5tage sig arbejdet med at g\u00f8re det hele s\u00e5 smukt og tiltalende som muligt: \u201eDet hele skal blot v\u00e6re en lille erindring om min hengivenhed for Dem og den taknemmelighed, jeg har f\u00f8lt over Deres venskab til mig&#8221;, havde Suhr sagt p\u00e5 sin stilf\u00e6rdige m\u00e5de.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1913\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P23Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"546\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P23Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P23Fig1-220x300.jpg 220w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><br \/>\n&#8220;Heibergs v\u00e6relser&#8221; p\u00e5 Bonderup gengivet efter Ill. Tidende 1896.<br \/>\nTil venstre p\u00e5 tegningen af Simon Simonsen bemalet antik l\u00f8jb\u00e6nk (eller sofa). genfundet p\u00e5 g\u00e5rdens loft i defekt tilstand, men er for tiden under restaurering. De \u00f8vrige m\u00f8bler benyttes fortsat i direktionens lejlighed.<\/p>\n<p>Efter Suhrs d\u00f8d den to. november 1858 var professor Meldahl straks g\u00e5et i gang med arbejdet. Heibergs studerev\u00e6relse havde han dekoreret med astronomiske emblemer til stor gl\u00e6de for Heiberg, og fra \u201eS\u00f8lyst&#8221; havde de f\u00e5et for\u00e6ret alle de m\u00f8bler, der plejede at st\u00e5 i de v\u00e6relser, de havde beboet der.<br \/>\nHvor havde Johanne Louise Heiberg haft travlt i den f\u00f8lgende vinter med at sy og brodere alt det, der den kommende sommer skulle pynte p\u00e5 Bonderup, deres andet hjem. Biskop Martensen havde lovet at kaste glans over det f\u00f8rste ophold derude ved at komme med b\u00e5de kone og b\u00f8rn.<br \/>\nVed for\u00e5rstid i 1859 er alt pakket sammen i kasser eg sendt afsted for at blive betroet til gartneren Ole, der havde ord for at v\u00e6re en meget p\u00e5lidelig mand.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Det skete p\u00e5 Bonderup (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>To stolte svaner er sat ud i dammen. Alt er i orden til at modtage det nye sommerherskab \u2014 da bliver Heiberg syg \u2014 og \u00e5ret 1859 g\u00e5r til ende uden, at de kommer til Bonderup.<br \/>\nNu er det endelig alvor. Og hvor er hun sp\u00e6ndt p\u00e5 at se det hele og f\u00e5 alt bragt p\u00e5 plads, inden Martensens kommer. \u2014<br \/>\nMen da hun nu endelig kommer ind i havestuen, s\u00e6tter hun sig til at gr\u00e6de. Oles nysgerrighed har f\u00e5et ham til forl\u00e6nget at bryde alle kasserne op for at se, hvad de kunne indeholde. Alt har han v\u00e6ltet ud over gulvet, hvor det ligger hulter til bulter mellem hinanden: b\u00f8ger, linned, madrasser, porcell\u00e6n, glas, lys, lamper, spejle, borde og servanter. Alle k\u00f8kkengrejerne er sorte af sod, thi dem har Ole overladt h\u00e5ndv\u00e6rkerne for at kunne koge lim i dem. V\u00e6gge, gulve, vindueskarme, nybetrukne sofaer og stole er overbroderede med fluesnavs, for Ole havde ment, at stuerne tr\u00e6ngte til at luftes ud og havde derfor ladet alle vinduer st\u00e5 \u00e5bne b\u00e5de dag og nat i den svundne sommer. Thorvaldsens pragtfulde siddende \u201eAmor med lyren&#8221; er armene br\u00e6kket af, for skidtet kunne ikke holde, da Ole ville tage den op af kassen.<br \/>\nDa fru Heiberg ikke kan finde nogle af porcell\u00e6nstingene, viser det sig, at de er udl\u00e5nt til forpagteren, som tilf\u00e6ldigvis har haft selskab en af dagene og havde manglet forskellige ting, og et pragtfuldt spejl, som synes sporl\u00f8st forsvundet, finder hun langt om l\u00e6nge inde p\u00e5 v\u00e6ggen i Oles stue. Han syntes, det passede s\u00e5 dejligt p\u00e5 v\u00e6ggen.<br \/>\nFru Heiberg er ved at opgive det hele. Men da sl\u00e5r det hende: m\u00e5ske var det alt dette, hun havde haft en forudf\u00f8lelse af, da hun sad i vognen og var angst for opholdet p\u00e5 Bonderup.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P25Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"200\" height=\"262\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1915\" \/><\/p>\n<p>Den 14. juli ankommer bispinde Martensen med sine b\u00f8rn, og nu bliver der liv i stuerne. Barnestemmer lyder igen p\u00e5 de lange gange og i haven. Heiberg har allerede indrettet sig p\u00e5 1. sal, hvor vinduerne er lavet s\u00e5ledes, at han kan opstille sine astronomiske apparater. Han synes helt at v\u00e6re den gamle Heiberg, leger med b\u00f8rnene og konverserer damerne. Men fru Heiberg kan ikke lade v\u00e6re med gang p\u00e5 gang at kaste et ransagende blik p\u00e5 den gamle digter. Der er kommet noget forceret over ham. Skulle han alligevel ikke v\u00e6re s\u00e5 rask, som han gerne vil give udtryk for?<br \/>\nF\u00f8rst i august kommer biskop Martensen, og b\u00e5de biskoppen og den fine gamle etatsr\u00e5d synes rigtigt at v\u00e6re i deres es, n\u00e5r de kommer ind p\u00e5 alt, hvad der r\u00f8rer sig i tiden. Begge levede de med i alt, hvad der r\u00f8rte sig indenfor religion, politik og litteratur. Det var to \u00e5ndsk\u00e6mper, som her udvekslede meninger disse dage p\u00e5 Bonderup.<br \/>\nGang p\u00e5 gang drejer samtalerne sig om Sehillers ,Maria Stuart&#8221;, som Johanne Louise skal optr\u00e6de i, n\u00e5r hun i september vender tilbage til teatret. Og hvor meget, det har optaget Martensen, kan vi se af et brev, som biskoppen efter opholdet p\u00e5 Bonderup sender fru Heiberg.<br \/>\nMen aldrig s\u00e5 snart har Martensens den lo. august forladt Bondenip, for Heiberg falder sammen. Tr\u00e6theden overv\u00e6lder ham. Studerev\u00e6relset har ikke l\u00e6ngere nogen tiltr\u00e6kningskraft. Stadig s\u00f8ger han ind i stuen hos fru Heiberg, men ogs\u00e5 her er han tavs og alvorlig. Dog g\u00e5 i seng vil han ikke. Johanne Louise pr\u00f8ver p\u00e5 at opmuntre barn ved at l\u00e6se h\u00f8jt, men dette tr\u00e6tter ham. Og da hun endelig f\u00e5r ham til at l\u00e6gge sig p\u00e5 sofaen, ser han sig gal p\u00e5 den sorte kakkelovn med dens dystre prydelse ovenp\u00e5, \u201eder ligner et gravmonument med en urne&#8221;. Fru Heiberg fors\u00f8ger at d\u00e6kke kakkelovnen med en sk\u00e6rm, men Heiberg er vranten som et utilfreds barn.<br \/>\nSamtidig s\u00e6tter et forrygende uvejr ind ude i naturen. Stormen hviner gennem huset, og d\u00f8re og vinduer springer klirrende op. Det piber gennem skorstenene og kakkelovne, som var det menneskestemmer, der skriger i angst. Et voldsomt brag lyder en nat gennem alle stuerne, og et stort valn\u00f8dtr\u00e6 ligger morgenen efter v\u00e6ltet lige udenfor vinduerne.<br \/>\nGennem en hel uge varer uvejret udenfor, og inde har Heiberg allerede flere dage ligget til sengs. Endelig kommer l\u00e6gen.<br \/>\nDer er intet at stille op.<br \/>\nDen gamle underlivsbet\u00e6ndelse er igen brudt op, og der er intet at g\u00f8re.<br \/>\nMorgen efter morgen s\u00f8ger fru Heiberg til et af vinduerne, som vender ud mod g\u00e5rden. Hun har f\u00e5et den ide, at s\u00e5l\u00e6nge storkene bliver der oppe i den gamle storkerede, vil hun f\u00e5 lov til at beholde Heiberg, men den dag, hvor \u201elykkefuglene&#8221; er fl\u00f8jet, vil ogs\u00e5 hendes lykke v\u00e6re draget bort. Dog endnu st\u00e5r de deroppe i reden.<br \/>\nDen 23. august er Heibergs tilstand s\u00e5ledes, at fru Heiberg forst\u00e5r, at krisen er ved at v\u00e6re inde. Der g\u00e5r ilbud efter hendes bror i K\u00f8benhavn. Men s\u00e5 sent n\u00e5r han frem til Bonderup, at han for ikke at bringe uro i huset, tilbringer hele den kommende nat med at vandre om udenfor.<br \/>\nDa den gamle digter n\u00e6ste dag f\u00e5r at vide, at svogeren er kommet, er han klar over, hvor det b\u00e6rer hen. L\u00e6gen kommer for at pr\u00f8ve at dulme de frygtelige smerter. Men det hj\u00e6lper kun lidt. Natten mellem l\u00f8rdag og s\u00f8ndag bliver frygtelig. Det bliver ikke til andet end sm\u00e5 minutss\u00f8vne, afbrudt af voldsomme anfald af underlivssmerter. N\u00e6sten afm\u00e6gtig af tr\u00e6thed og sorg, sidder Johanne Louise halvt oprejst gr\u00e6dende ved siden af Heiberg. \u201eMin k\u00e6re Hanne, du gr\u00e6der jo. Tror du, jeg skal d\u00f8?&#8221; hvisker han et kort halvklart \u00f8jeblik. Hun t\u00f8r ikke svare ham for ikke at forr\u00e5de, hvad hun t\u00e6nker. Men hun ber til, at det snart m\u00e5 v\u00e6re morgen.<br \/>\nOg aldrig s\u00e5 snart har den f\u00f8rste solstr\u00e5le ramt vinduet, f\u00f8r hun er derhenne for at kaste et blik op til storkereden \u2014 Storkene er fl\u00f8jet. Nu ved hun besked. Og nu g\u00e5r det st\u00e6rkt. Da hun vender tilbage efter en kort tur gennem skoven, har Heiberg forandret sig. Feberen er taget til, og urolig kaster Heiberg sig fra side til side. Endelig f\u00e5r han fat i Johanne Louises h\u00e5nd for ikke mere at slippe den.<br \/>\nF\u00f8rst sent p\u00e5 aftenen kommer l\u00e6gen igen. Denne gang medbringende Moscus (datidens form for morfin). Henimod midnat, da d\u00f8dskampen er st\u00e6rkest, og den d\u00f8ende v\u00e5nder sig i smerter, siger l\u00e6gen til Heiberg: \u201eVed midnat bliver det bedre&#8221;. M\u00e5ske var det t\u00e6nkt som en tr\u00f8st, men det blik, som digteren sender fru Heiberg, fort\u00e6ller godt nok, at han ved, hvad det betyder: Ja, for s\u00e5 indtr\u00e6ffer d\u00f8den. Og det kom til at passe. Klokken 12 slog den gamle etatsr\u00e5ds hjerte for sidste gang.<br \/>\nFru Heiberg forlanger at f\u00e5 lov til at sove ved hans side denne nat, og broderen m\u00e5 n\u00e6sten bruge vold for at f\u00e5 hende til at l\u00e6gge sig p\u00e5 en sofa lige uden for d\u00f8ren, og en velsignet s\u00f8vn bringer hende gennem denne d\u00f8dsnat.<br \/>\nMandag eftermiddag forlader hendes broder hende, og hun er nu helt alene tilbage p\u00e5 Bonderup med sin mand som lig, blot den gamle trofaste tjener B\u00f8ge st\u00e5r vagt ved sin herres seng.<br \/>\nOm tirsdagen kommer Martensens og etatsr\u00e5d Krieger, men kun f\u00e5 timer bliver de. De skal n\u00e5 jernbanen, og kl. halv syv om aftenen er hun igen alene.<br \/>\nEndelig om torsdagen kommer hendes bror igen til Bonderup, men denne gang kun for at f\u00f8re Heibergs b\u00e5re til K\u00f8benhavn, hvor den henstilles i Holmens kapel, indtil begravelsen kan foretages. Men \u201eda jeg fra vinduet s\u00e5 vognen k\u00f8re bort, da f\u00f8lte jeg ret, at min ven for stedse her p\u00e5 jorden var taget fra mig. S\u00e5 l\u00e6nge hans lig hvilte under det samme tag som jeg, syntes jeg endnu at besidde ham. Nu syntes mig, var d\u00f8ren for vort samliv f\u00f8rst uigenkaldeligt lukket&#8221;, skriver fru Heiberg.<br \/>\nEne tilbage.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P28Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"130\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1917\" \/><\/p>\n<p>Da begynder en vandring rundt p\u00e5 engene og langs g\u00e6rdene for at samle vilde blomster til en krans til Heibergs b\u00e5re. Sm\u00e5pigerne p\u00e5 g\u00e5rden og fra sm\u00e5husene rundt omkring hj\u00e6lper hende troligt. Som altid slutter b\u00f8rnene sig til hende. Og en sk\u00f8nnere krans er vist aldrig bundet end den, fru Heiberg bandt af vilde blomster fra Bonderup til Heibergs b\u00e5re.<br \/>\nS\u00f8ndag morgen s\u00f8ger hun for f\u00f8rste og vist ogs\u00e5 for sidste gang T\u00e5strup kirke, og da hun kommer hjem er bispinde Martensen ankommet sammen med datteren Josepha. Hun har i sinde at blive nogen tid for at tr\u00f8ste sin veninde, og fru Heiberg tager med inderlig taknemmelighed imod tilbudet.<br \/>\nDagen efter, mandag den 3. september, p\u00e5 samme klokkeslet, som begravelsesh\u00f8jtideligheden holdes i K\u00f8benhavn, l\u00e6ser fru Martensen biskoppens tale over Heiberg. \u2014 Det var jo endnu ikke blevet moderne, at kvinder overv\u00e6rede begravelser, derfor m\u00e5tte fru Heiberg blive p\u00e5 Bonderup, s\u00e5 l\u00e6nge dette stod p\u00e5.<br \/>\nEn anden oplevelse f\u00e5r fru Heiberg herude p\u00e5 g\u00e5rden, som hun aldrig glemte. Herom fort\u00e6ller hun selv: \u201eEn morgen, da jeg i mit sovekammer stod ene ved vinduet og stirrede tungsindigt op p\u00e5 den tomme storkerede, hvis beboere ved deres bortf\u00e6rd havde varslet mig s\u00e5 ilde, kom pludselig tre storke flyvende, stillede sig et \u00f8jeblik midt i g\u00e5rden, svang sig atter op i luften og forsvandt. Jeg studsede og troede, at dette syn var et foster af min fantasi; thi s\u00e5 sildigt p\u00e5 \u00e5ret ses sj\u00e6ldent endnu storke. Jeg foer ud til en karl, der stod i g\u00e5rden og s\u00e5 op mod himlen, og spurgte: \u201eS\u00e5 jeg fejl? stod her ikke for lidt siden tre storke?&#8221; \u2014 \u201eJo,&#8221; svarede karlen, \u201ejeg st\u00e5r netop og ser efter dem, thi jeg troede ikke at skulle se flere storke i \u00e5r.&#8221; Jeg gik atter ind, glad betagen af dette syn, idet der vaktes et h\u00e5b hos mig, jeg ikke selv forstod; jeg kunne ikke komme bort fra den tanke, at disse tre lykkefugle var sendt mig til tr\u00f8st i min bev\u00e6gede sindsstemning, som om de ville sige: \u201eFat mod! Gud sender ofte tr\u00f8st ad s\u00e6lsomme veje&#8221; !&#8221;<br \/>\nJohanne Louise bliver boende p\u00e5 Bonderup indtil midt i oktober. Hun kan alligevel ikke rive sig l\u00f8s fra det sted, hvor hun har oplevet s\u00e5 store \u00f8jeblikke. Mange stille aftener sidder hun alene derude p\u00e5 havetrappen indhyllet i sit shawl og stirrer op mod den tindrende stjernehimmel, op imod de kloder, som hendes mand havde elsket s\u00e5 h\u00f8jt, og som han netop her p\u00e5 Bonderup havde h\u00e5bet at kunne studere endnu n\u00e6rmere. \u2014 M\u00e5ske blev opholdet ogs\u00e5 l\u00e6ngere end hun f\u00f8rst havde t\u00e6nkt, fordi hun var bange for at vende tilbage til de kendte stuer i S\u00f8kv\u00e6sthuset, der nu var blevet s\u00e5 tomme.<br \/>\nMen en dag m\u00e5 hun jo afsted. Teaters\u00e6sonen st\u00e5r for d\u00f8ren, og livet skal leves.<br \/>\nN\u00e6ste sommer vender fru Heiberg endnu engang tilbage til Bonderup. I juni m\u00e5ned kommer hun sammen med de tre sm\u00e5 for\u00e6ldrel\u00f8se vestindiske piger, som hun i mellemtiden har taget som sine egne. Men det bliver en lidelse for hende at v\u00e6re her. Hun synes at se Heibergs tomme plads alle vegne, hvor hun ser hen, eller hvor hun f\u00e6rdes. Hun er som besat af en forf\u00f8lgende angst for, at ulykken fra \u00e5ret f\u00f8r skal blive ved at f\u00f8lge hende. Er b\u00f8rnene et \u00f8jeblik kommet udenfor hendes synsvidde, griber angsten for, at de skal v\u00e6re faldet i dammen, hende, og hun har ikke ro, f\u00f8r hun igen har fundet dem. Er et af dem en smule upasselig, tror hun straks, at den ubarmhjertige d\u00f8d p\u00e5ny har t\u00e6nkt at kr\u00e6ve et offer her. Og en dag siger hun til sig selv: \u201eAk, kunne jeg blot komme herfra med disse tre i god behold, da aldrig, nej aldrig mere drager jeg herud&#8221;.<br \/>\nDet er med et lettelsens suk, at hun drager bort fra Bonderup for aldrig mere at vende tilbage til dette sted, som hun havde gl\u00e6det sig til at se og f\u00e6rdes p\u00e5. Men hendes og den gamle etatsr\u00e5ds ophold herude i sammeren 186o har dog gjort Bonderups navn kendt og skattet for mange sl\u00e6gtled fremover.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P28Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"450\" height=\"453\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1919\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P28Fig2.jpg 450w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P28Fig2-150x150.jpg 150w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P28Fig2-298x300.jpg 298w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8788_P28Fig2-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 450px) 100vw, 450px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1987\/88 Indhold: Arkivets arbejde Ida Marie Suhrs dagb\u00f8ger 1867\/68 Byggearbejder p\u00e5 Gl. Torv Brandtaksationer Facaden mod Gl. Torv Fund Etatsr\u00e5d Suhrs auktionsk\u00f8b 1866 Eftersl\u00e6gtstavlen Boghj\u00f8rnet\/li&gt; Meldahls r\u00e6dselsprogram Det skete p\u00e5 Bonderup September 1988 Redaktion Nils Teisen Edward Suhr 1894 &#8211; 1988 R af D Ved indk\u00f8rslen til den lille by Suhr ved [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20742","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20742","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20742"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20742\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20743,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20742\/revisions\/20743"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20742"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}