{"id":20740,"date":"2024-04-24T14:22:39","date_gmt":"2024-04-24T12:22:39","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1986-87\/"},"modified":"2024-04-24T14:22:39","modified_gmt":"2024-04-24T12:22:39","slug":"1986-87","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1986-87\/","title":{"rendered":"1986\/87"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1986\/87<\/strong><\/p>\n<p>Indhold: <\/p>\n<ul>\n<li>Arkivets arbejde<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>\u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til den bl\u00e5 sl\u00e6gtsbog<\/li>\n<li>Lidt om Theodor Diderik Suhr (M 22)<\/li>\n<li>Fra h\u00f8jesteretsjustitiarius P.C.N. Buchs livserindringer (Etatsr\u00e5d S.V. Isberg)<\/li>\n<li>Bes\u00f8g hos bankmanden og forfatteren Jasper Rootham (M 141)<\/li>\n<\/ul>\n<p>September 1986<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen <\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"662\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1852\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P2Fig1-227x300.jpg 227w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P2Fig1-150x200.jpg 150w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center>Svend Erik Pontoppidan<br \/>\n1900 &#8211; 1987.<br \/>Storkors af Dannebrog 1965 og familiev\u00e5bnet oph\u00e6ngt i Frederiksborg Slots Kirke<\/center><\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>I oktober 1978 udsendte Stiftelsen sin f\u00f8rste beretning fra familiearkivet (1977\/78). Med dette h\u00e6fte som nr. 10 er der siden udkommet 9 h\u00e6fter, og at d\u00f8mme efter indgangen af materiale i det forl\u00f8bne \u00e5r, synes interessen for arkivet og denne lille \u00e5rsberetning at have holdt sig. Det er ikke mindst den svenske gren af Suhr-familien, der har v\u00e6ret flittige med indsendelse af materiale, ikke mindst Karl-Erik Didrik Suhr (M 170), hvis optegnelser ligger til grund for nedenst\u00e5ende oplysninger om Theodor Diderik Suhr (M 22) og hans farbroder Frederik Suhr (M 14), der ejede g\u00e5rden Huntley i Sk\u00e5ne.<\/p>\n<p>Tilgang til materialet om Nelly Erichsen er modtaget fra Jasper St. John Rootham (M 141), som redakt\u00f8ren af dette h\u00e6fte bes\u00f8gte i hans smukke hjem i Sydengland 13. juni 1987, og hvorfra der hjembragtes 93 breve og mindre effekter, som er deponeret i Stiftelsen. 62 er breve som Nelly Erichsen har skrevet til sin mor fra Frankrig, Italien og Schweiz i \u00e5rene 1892-1906, 18 er breve skrevet fra Danmark i 1892 fra henholdsvis Rosengaard (8), Nebsm\u00f8lle (2), Petersgaard (4), S\u00f8lyst (3) og N\u00f8rre Farimagsgade (1), hvor tanten fru Sophie Mathiesen (K 10) havde sit hjem. 9 breve er fra eller om Charles Cecil Erichsen (M 39) fra dennes rejse over St. Petersborg til Kina og Japan, hvor han d\u00f8de 13. september 1883 i Nagasaki. Endelig indeholder materialet forskellige klip fra danske aviser fra 1850. Om bes\u00f8get hos Jasper Rootham se i\u00f8vrigt side 23. Arkitekt Henrik Reimann (M 254), der i disse \u00e5r bor i Bruxelles, hvor hans kone Joan som landbrugsattache er tilknyttet Danmarks faste repr\u00e6sentation ved De Europ\u00e6iske F\u00e6llesskaber, er en flittig bidragyder til arkivet. Fra ham er bl.a. modtaget forskelligt billedmateriale fortrinsvis vedr\u00f8rende Erichsen-familien.<\/p>\n<p>I det gule h\u00e6fte 1985\/86 er p\u00e5 side 10 bragt en gengivelse af Erik Henningsens maleri af en vinterscene p\u00e5 Gl. Torv. Hofj\u00e6germesterinde Bech, Brorupgaard, jfr. M 122, der har stor interesse for sl\u00e6gtens forhold og som p\u00e5 Bech-familiens anden hovedbesiddelse Valbygaard med stor veneration v\u00e6rner om en r\u00e6kke interessante ting med relation til den Suhrske sl\u00e6gt, har gjort os opm\u00e6rksom p\u00e5, at dette maleri i 1886 blev sk\u00e6nket til etatsr\u00e5d Svend Vilhelm Isberg (se bl.a. 1985\/86 side 11). Anledningen var Isbergs 50 \u00e5rs jubil\u00e6um for sin ans\u00e6ttelse i handelshuset J.P. Suhr, hvor han efter etatsr\u00e5d 0.B. Suhrs d\u00f8d i 1875 var optaget som kompagnon i firmaet og hvis seniorchef han var til han i 1893 p\u00e5 grund af sygdom tr\u00e5dte ud af firmaet og derefter den 17. august 1895 afgik ved d\u00f8den noget over 75 \u00e5r gammel. Annelise Bech har sendt arkivet en r\u00e6kke minder fra jubil\u00e6umsfesten 1886, herunder tegningen gengivet p\u00e5 side 20, der stammer fra et lille festskrift &#8220;Journal over Svend Vilhelm Isberg p\u00e5 den Suhrske Klinik 10. februar 1886&#8221; og h\u00e6ftet &#8220;Mellem Kul-isserne Isbergiana&#8221;, se side 17.<\/p>\n<p>Isberg f\u00f8lte sig meget knyttet ogs\u00e5 til den Suhrske sl\u00e6gt og var allerede bet\u00e6nkt i testators testamente sammen med fem \u00f8vrige medarbejdere. Af disse bet\u00e6nktes Isberg og pakhusforvalteren C.K. Hansen med hver 5.000 Rdl, de andre med mindre summer. C.K. Hansen var stifteren af dampskibsselskabet af samme navn Christian Kjellerup Hansen (1813-68). Personligheden med etatsr\u00e5d J. Th. Suhr, som tydeligt fremg\u00e5r af billedet af den ridende Isberg, og den s\u00e6rlige rolle Isberg kom til at spille ogs\u00e5 i Stiftelsens historie har i de \u00e6ldre generationer i sl\u00e6gten givet anledning til forskellige gisninger, som hidtil ikke har kunnet verificeres. I uddraget af h\u00f8jesteretsjustitiarius P.C.N. Buchs erindringer, der bringes nedenfor, er der s\u00e6rlig fokuseret p\u00e5 S.V. Isberg.<\/p>\n<p>Inden Erik Henningsens maleri af Gl. Torv forlades, skal det n\u00e6vnes, at J\u00f8rgen Schouboe (M 207) har gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 andre malerier fra Gl. Torv med Stiftelsens g\u00e5rd i baggrunden, bl.a. af den i den senere tid h\u00f8jt betalte kunstner Paul Fischer. Et maleri af Fischer dateret 1917 er s\u00e5ledes if\u00f8lge tilsendt billede og svensk avisomtale 27. marts 1987 sat p\u00e5 auktion p\u00e5 det kendte svenske auktionshus Bukowski, hvor udr\u00e5bsprisen var sat til mellem 150-200.000 SEK. Maleriet er malet fra samme sted som Henningsens billede 31 \u00e5r tidligere.<\/p>\n<p>Marie Louise J\u00f8rgensen (K 129), der er medarbejder ved Nationalmuseets store kirkev\u00e6rk holder gennem sit arbejde og ved gennemgang af kildemateriale v\u00e5gent \u00f8je med personer og forhold, der har relation til den Suhrske sl\u00e6gt. I \u00e5r er arkivet bl.a. blevet bet\u00e6nkt med en artikel fra &#8220;Architekten&#8221; 18. marts 1905 om arkitekten, professor Ludvig Peter Fenger, der bl.a. byggede &#8220;De Suhrske Friboliger&#8221; i Valdemarsgade i K\u00f8benhavn, jfr. 1983\/84, side 10. Billede samt plan af friboligerne er bragt i artiklen. Fra Marie Louise J\u00f8rgensen er ogs\u00e5 Sognepr\u00e6st Casper Bernhardsen Suhr, d. 1701, og hustru, d. 1688. Saksild Kirke, Aarhus Amt. Fotografiet venligt stillet til r\u00e5dighed af Nationalmuseet og detaljeret beskrevet NM kirkev\u00e6rk, side 2433, fig. 30 modtaget fotografi af det smukke epitafiemaleri i Saksild Kirke (Aarhus amt) fra slutningen af 1660&#8217;erne af sognepr\u00e6st Casper Bernhardsen Suhr, f. 1642 i Bremen, d. 1701, og hans familie. Casper Suhr var \u00e6ldste s\u00f8n af Suhr-sl\u00e6gtens danske forfader Bernt Suhr, jfr. bl.a. 1978\/79, side 8. Hans b\u00f8rn var pr\u00e6ster eller indgift i pr\u00e6stesl\u00e6gter og hans ret talrige eftersl\u00e6gt er omtalt i Lauritz Julian Suhr (M 98) utrykte &#8220;Udkast til Sl\u00e6gtsbog over Afkommet efter Bernt Suhr, Livkarl hos Kong Frederik III&#8221;. Manuskriptet findes i Stiftelsens arkiv og omtaler over 2000 personer, jfr. 1979\/80. Legatfamilien Suhr ned- stammer fra Casper Suhrs broder, amtsforvalter Frederik Suhr, der ligeledes var f\u00f8dt i Bremen.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1985\/86 (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P5Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"542\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1855\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P5Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P5Fig1-277x300.jpg 277w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\n<span style=\"font-size:smaller\"> <center><br \/>\nSognepr\u00e6st Casper Bernhardsen Suhr, d. 1701, og hustru, d. 1688. Saksild Kirke, Aarhus Amt.<br \/>\nFotografiet er venligst stillet til r\u00e5dighed ef Nationalmuseet og detaljeret beskrevet NM kirkev\u00e6rk, side 2433, fig. 30<br \/>\n<\/center><\/span><\/p>\n<p>P\u00e5 generalforsamlingen 1986 afleverede Jens Erik Brammer (M 192) 12 fotografier taget p\u00e5 Stiftelsens generalforsamling 1985. Det er redakt\u00f8rens opfattelse, at det er f\u00f8rste gang der er fotograferet p\u00e5 generalforsamlingen. Skulle sl\u00e6gtens medlemmer have anden opfattelse eller ligge inde med tidligere optagelser, vil redaktionen gerne underrettes. Det nedenfor gengivne billede viser nu afd\u00f8de civilingeni\u00f8r Ruthi Frydenberg i samtale med den administrerede direkt\u00f8r.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"328\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1857\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P6Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P6Fig1-300x197.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>P\u00e5 samme generalforsamling afleverede biskop Johannes Theodor Suhr (M 102) forskellige effekter fra sit personlige arkiv, herunder et eksemplar af Illustreret Tidende den 17. oktober 1875 med en stort opsat nekrolog over etatsr\u00e5d 0.B. Suhr samt portr\u00e6tfotografier taget under biskoppens bes\u00f8g for nogle \u00e5r siden hos paven i Rom.<\/p>\n<p>Til slut i beretningen skal n\u00e6vnes, at &#8220;Bakkehuset &#8211; Dansk Litteraturforening&#8221; den 28. maj afholdt en excursion til Midtsj\u00e6lland, hvor en r\u00e6kke steder med tilknytning til danske digtere og kulturpersonligheder blev bes\u00f8gt, herunder Bonderup. Efter programmet skulle foreningens formand, kulturr\u00e5d, mag. art. Uffe Andreasen p\u00e5 Bonderup have holdt et foredrag om familien Heiberg. P\u00e5 grund af sygdom blev dette indl\u00e6g erstattet med et foredrag af fru Inger N\u00f8rballe, Bakkehusmuseet, om Caroline Falch, ligesom redakt\u00f8ren orienterede om Bonderups historie, relationerne til familien Heiberg og i forbindelse med selskabets senere bes\u00f8g i Sor\u00f8 og Terl\u00f8se om Holbergs rolle som godsejer p\u00e5 egnen.<\/p>\n<p>Og til allersidst. I 1985\/86 beretningen skrev vi om lensbaron Hans Berner Schilden Holstens store sl\u00e6gtebog, som vi havde modtaget til Stiftelsen. Desv\u00e6rre var givernes navne fejlagtigt anf\u00f8rt. Det skulle v\u00e6re Michaela og Eiler Treschow.<\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>Som tidligere indeholder det gule h\u00e6fte nedenfor s\u00e5danne \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog, som Stiftelsen har modtaget og som er udarbejdet p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsens kontor siden udsendelsen af 1985\/86 beretningen. Der er is\u00e6r her anledning til at n\u00e6vne \u00e5rets d\u00f8de sl\u00e6gtsmedlemmer.<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Xenia Dora Suhr (K 74), der var sl\u00e6gtens \u00e6ldste kvindelige medlem, d\u00f8de 15.10.1986 og blev begravet fra Kallehave Kirke n\u00e6r sit mange\u00e5rige hjem p\u00e5 Skovlyst i Stenbyskov under Petersgaard Gods, som hun if\u00f8lge fr\u00f8ken Ida Suhrs (K 33) testamente havde livsvarig benyttelsesret af. Xenia Suhrs mor Anna Dorothea Suhr Erichsen (K 37) flyttede efter sin mand Oluf Bernt Suhrs (M 40) d\u00f8d i 1907 til sit f\u00f8deland England, hvor hun d\u00f8de i Oxford 1931. \u00c6gteparrets to d\u00f8tre Sylvia (K 90) og Xenia Suhr flyttede efter 1. verdenskrig til Danmark, hvor ikke mindst fr\u00f8ken Ida Suhr tog sig af de to unge piger. Begge var de et v\u00e6sentligt bindeled til den yngre grens mange udenlandske sl\u00e6gtsmedlemmer, ikke mindst i Storbritannien, og fr\u00f8ken Xenia Suhr var den sidste, som personligt var indlevet i og kunne berette om livet p\u00e5 Petersgaard og bes\u00f8gene p\u00e5 Skagen i fr\u00f8ken Ida Suhrs levetid.<\/p>\n<p>Fru Lili Suhr (K 96), der var f\u00f8dt 1906 i Frederikssund som datter af overretssagf\u00f8rer Alexis Hakon Suhr (M 54), d\u00f8de i K\u00f8benhavn 6.11.1986. Efter fru Lili Suhr, der ikke i sine tre \u00e6gteskaber havde b\u00f8rn, vil der ikke v\u00e6re flere sl\u00e6gtsmedlemmer boende i Danmark i denne gren (tavle J), mens grenen forts\u00e6tter i USA ved efterkommere efter Lili Suhrs s\u00f8sterdatter Dorothy Ruth Petersen (K 162) i dennes \u00e6gteskab med Robert Gerald Luckey.<\/p>\n<p>Den 16.7.1987 d\u00f8de viceadmiral Svend Erik Pontoppidan (M 105). Viceadmiral Pontoppidan, hvis ranke skikkelse vil huskes fra de mange gange han deltog i Stiftelsens generalforsamlinger, hvor han ofte tog ordet, n\u00e5ede til tops i dansk forsvar, hvor han fra 1961 til 65 var fl\u00e5dens \u00f8verste chef. I fl\u00e5dens historie fik han den ikke helt almindelige sk\u00e6bne, at han under bes\u00e6ttelsen var en af de officerer, der deltog i forberedelsen til og udf\u00f8relsen af viceadmiral Vedels beslutning om at s\u00e6nke fl\u00e5den, da tyskerne den 29.8.1943 gik i aktion mod det danske forsvar, og at han efter befrielsen som viceadmiral og chef for s\u00f8v\u00e6rnet stod for at gennemf\u00f8re det st\u00f8rste samlede nybygningsprogram i fl\u00e5dens nyere historie.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>\u00c6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den Bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog <\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"734\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1859\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P9Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P9Fig1-204x300.jpg 204w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"680\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1861\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P10Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P10Fig1-221x300.jpg 221w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"90\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1863\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P11Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P11Fig1-300x54.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><strong>Maleriet nedenfor<\/strong><\/p>\n<p>Nelly Erichsen: Jasper St. John Rootham (1913). Se tekstomtale side 23-24.<br \/>\nMaleriet tilh\u00f8rer Jasper Rootham.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P11Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"384\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1865\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P11Fig2.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P11Fig2-234x300.jpg 234w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<strong><br \/>\nLidt om Theodor Diderik Suhr,<br \/>\nder i 1882 fik svensk statsborgerskab<\/strong><\/p>\n<p>I &#8220;Den Bl\u00e5 Bog&#8217;s tavler over efterkommerne efter testators for\u00e6ldre er ikke mindst den gren i den \u00e6ldre linie, som udg\u00e5r fra Theodor Diderik Suhr (M 22) karakteriseret ved dens mange medlemmer. Sl\u00e5r man op i bogen under den p\u00e5g\u00e6ldende gren (tavle G) vil man se, at det drejer sig om en personkreds p\u00e5 ialt ca. 85 personer, der fortrinsvis lever eller har levet i Sverige.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P12Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"782\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1867\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P12Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P12Fig1-192x300.jpg 192w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>Ikke mindst Karl-Erik Didrik Suhr, Alegr\u00e4nd 17, S-510 54 Br\u00e4mhult, Sverige, har bidraget til, at arkivalier omkring den store personkreds er deponeret i eller bragt til Stiftelsens kendskab. Interessant har det v\u00e6ret at konstatere, at &#8220;svenskerne&#8221; gennem \u00e5rene har haft deres egne sl\u00e6gtsm\u00f8der, s\u00e5ledes sidst bl.a. i \u00e5rene 1967, 1973 og 1976. Ved disse lejligheder er samtlige familiemedlemmer blevet fotograferet, og fra m\u00f8det i Hembygdg\u00e5rden i B\u00e5stad 1976 er nedenfor bragt et gruppebillede med fortegnelse over de 35 deltagere. Nummerfortegnelsen starter \u00f8verst til venstre med Rune Carlsson som nr. 1 og slutter nederst til h\u00f8jre med Magnus Carlsson som nr. 35. Personerne p\u00e5 billederne fra 1967, 1973 og 1976 er alle, bortset fra de indgiftede, efterkommere af Theodor Diderik Suhr og hans hustru Henriette Christine Petterson, og der er i materialet ogs\u00e5 en r\u00e6kke \u00e6ldre billeder bl.a. et gruppebillede af \u00e6gteparret og 9 af deres 10 b\u00f8rn. Billedet er formentlig taget ved guldbrylluppet i 1923; i hvert fald er billedet ikke senere end fra 1927, hvor den \u00e6ldste s\u00f8n Frederik Suhr (M 51) d\u00f8de. Det p\u00e5 fotografiet manglende barn er Berndt Suhr (M 61) som i 1901 udvandrede til USA.<\/p>\n<p>Om Theodor Suhr ved man, jfr. bl.a. Karl-Erik Suhrs notater, at han flyttede til Sverige omkring 1873 og f\u00f8rst havde sit virke p\u00e5 Huntley Gaard, som hans farbror Frederik Suhr (M 12) ejede. Sikkert var det meningen, at Theodor Suhr skulle have overtaget g\u00e5rden, men s\u00e5dan blev det ikke, idet han fra 1876 &#8211; 1917 fik sit livsv\u00e6rk i V\u00e4stra Karup, hvor han forpagtede &#8220;Kronobost\u00e4llet&#8221; Karup nr. 2 og 3, som tidligere var blevet sammenlagt til en ejendom. If\u00f8lge lokal- historisk litteratur (Hembygdf\u00f6reningens handlinger) var Suhr en dygtig landmand langt forud for sin tid. Han var den f\u00f8rste p\u00e5 egnen, som dyrkede rodfrugter i stor skala og var p\u00e5 mange m\u00e5der foregangsmand p\u00e5 jordbrugsomr\u00e5det samt ved opdr\u00e6t af heste, som han opdr\u00e6ttede p\u00e5 basis af importerede pr\u00e6mierede hingste. Han opf\u00f8rte en lollandsk vejrm\u00f8lle p\u00e5 g\u00e5rden og var den f\u00f8rste p\u00e5 egnen, der anskaffede sig en sk\u00e5rl\u00e6gger. N\u00e5r denne &#8211; en forg\u00e6nger til en selvbinder &#8211; var i gang var der en folkevandring til g\u00e5rden for at se det ny maskineri i arbejde.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"375\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1869\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P14Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P14Fig1-300x225.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P15Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"1389\" height=\"2052\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1871\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P15Fig1.jpg 1389w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P15Fig1-203x300.jpg 203w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P15Fig1-768x1135.jpg 768w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P15Fig1-693x1024.jpg 693w\" sizes=\"(max-width: 1389px) 100vw, 1389px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Lidt om Theodor Diderik Suhr (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>1917 flyttede Suhr, hans kone og yngste barn Ellen, som var handicappet af polio, til en ejendom i \u00c4ngelholm, hvor Suhr og hans kone begge d\u00f8de i 1935. Se nedenfor familiegravsetd i V\u00e4stra Karup.<\/p>\n<p>Det omfattende svenske arkivmateriale vil kunne give anledning til kommende meddelelser i de gule h\u00e6fter, bl.a. om godsejer Frederik Suhr (M 14), der var f\u00f8dt i K\u00f8benhavn 1818 og kom til Sverige i 26 \u00e5rs alderen, hvor han blev ejer af Huntley g\u00e5rd indtil han i 1875 vendte tilbage til Danmark som direkt\u00f8r i Stiftelsen 1874-91 og administrator af de Suhrske godser. Med Frederik Suhr, der ogs\u00e5 stiftede den &#8220;Suhrske Sl\u00f6jdskola i Hj\u00e4rnarp&#8221; og som ligger begravet p\u00e5 Ugerl\u00f8se Kirkeg\u00e5rd n\u00e6r Bonderup begyndte nemlig kapitlet om Suhr-sl\u00e6gten i Sverige.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"337\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1873\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P16Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P16Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P17Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"795\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1875\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P17Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P17Fig1-189x300.jpg 189w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Fra h\u00f8jesteretsjustitiarius P.C.N. Buchs livserindringer<\/strong><\/p>\n<p>Det gule h\u00e6fte 1985\/86 indeholdt et uddrag fra oberstl\u00f8jtnant, overvejinspekt\u00f8r Lauritz Adolph Madsens erindringer, hvor bl.a. Stiftelsens administrerende direkt\u00f8r i \u00e5rene 1885-1901, h\u00f8jesteretsjustitiarius P.C.N. Buch blev omtalt. I Stiftelsens arkiv findes en lille h\u00e5ndskreven bog: &#8220;P.C.N. Buch, Livserindringer III&#8221;, der meget detaljeret p\u00e5 siderne 119 til 200 giver et s\u00e6rdeles omfattende billede af arbejdet i Stiftelsen, at forholdet mellem handelshus og Stiftelsen og endelig en r\u00e6kke ganske n\u00e6rg\u00e5ende karakteristikker af sl\u00e6gts- medlemmer og personer med tilknytning til Stiftelsens kontor. En del af stoffet er n\u00e6ppe velegnet til at blive offentliggjort i den foreliggende form, men for at give et indtryk af erindringerne er valgt et afsnit, som ikke mindst behandler personen S.V. Isberg, og som i\u00f8vrigt supplerer de fra oberstl\u00f8jtnant Madsen tidligere offentliggjorte meddelelser. Buch skriver:<\/p>\n<p>&#8230; Dengang Mollerup i 1885 for mig n\u00e6rmere omtalte mine nye kolleger i Stiftelsen, tilf\u00f8jede han med et lunt smil: Ja, og s\u00e5 er der Isberg! Etatsr\u00e5d Isberg indtog nemlig en noget aparte stilling i Stiftelsen. Ved dennes oprettelse var han endnu kun bogholder i Handelshuset J.P. Suhr &#038; S\u00f8n, og han blev da straks af Stiftelsens direktion udn\u00e6vnt til dens kasserer, men samtidig dermed blev hr. Emil Fogh hans kasserer, og det faktiske forhold blev da, at medens Isberg stillede kaution som kasserer, udf\u00f8rte Fogh alle kassereren p\u00e5- hvilende kontorforretninger og modtog honoraret herfor, medens Isberg alene m\u00f8dte i direktionens og repr\u00e6sentantskabets m\u00f8der og her f\u00f8rte protokollen (eller supplerede de forud af Fogh indf\u00f8rte protokoltilf\u00f8jelser). Ved s\u00e5ledes at fungere som sekret\u00e6r under m\u00f8derne fik og benyttede Isberg lejligheden til at tale med om sagerne i direktionsm\u00f8derne og til at tale med de m\u00f8dte repr\u00e6sentanter p\u00e5 generalforsamlingerne, og s\u00e5dant har vel ogs\u00e5 v\u00e6ret \u00f8jemedet med den trufne lidt besynderlige ordning. Isberg var vistnok allerede i 1859 for stor og vigtig en mand i handelshuset til at kunne og ville p\u00e5tage sig den beskedne kassererpost i Stiftelsen, og modtage den beskedne l\u00f8n herfor, og p\u00e5 den anden side har man p\u00e5 grund af Stiftelsens store tillid til ham og hans n\u00f8je kendskab til hele familien \u00f8nsket s\u00e5vidt g\u00f8rligt at knytte ham til Stiftelsen. Da jeg i 1885 blev direkt\u00f8r var den praksis, indf\u00f8rt af hensyn til de udenbyes direkt\u00f8rer, at der forud for de 3 ordin\u00e6re direktionsm\u00f8der indtoges en frokost, og i denne deltog ogs\u00e5 Isberg (der endog en tid gav os fineste r\u00f8dvin fra fru Suhrs k\u00e6lder, til hvilken han havde n\u00f8glen), hvorimod Fogh ikke var med (derimod bogholder Bang), og endelig h\u00f8rte det med til Isbergs pr\u00e6rogativer p\u00e5 generalforsamlingsdagen i november at give en stor middag for direktionen og nogle af repr\u00e6sentanterne med fl. med damer. Herp\u00e5 havde Mollerup n\u00e6ppe gjort mig tilstr\u00e6kkelig opm\u00e6rksom, thi vi havde berammet et bal til den dag i 1885, hvorfor Bertha m\u00e5tte undskylde sig, og jeg tage lidt tidligt bort, men i 1986 og flere f\u00f8lgende \u00e5r var vi begge stadige g\u00e6ster til disse fine middage, hvor \u00e6gte skildpaddesuppe var en fast ret, og hvor det hele udstyr var af f\u00f8rste klasse. Det h\u00f8rte med til festen, at der f\u00f8rst udbragtes en sk\u00e5l for den administrerende direkt\u00f8r i reglen vel af en af familie- direkt\u00f8rerne, hvorefter sk\u00e5ler af ham og andre g\u00e6ster fulgte, selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 for v\u00e6rt og v\u00e6rtinde. Isberg var ugift og hans hus styredes af hans s\u00f8ster, der ogs\u00e5 var ugift. De beboede en stor elegant lejlighed i en ham tilh\u00f8rende g\u00e5rd i Nr. Farimagsgade ved \u00f8rsteds park. Isberg havde tidligere ejet en villa p\u00e5 Gl. Kongevej som senere blev solgt til maleren professor Simonsen. Isberg var ved hj\u00e6lp af sin merkantile dygtighed og p\u00e5lidelighed (og vel tillige ved sit held) efterh\u00e5nden bleven en matador. 0.B. Suhr var vel indtil sin d\u00f8d i 1875 alene husets chef, men under hans sygdom og i den f\u00f8rste tid efter hans d\u00f8d styrede Isberg alene forretningen (var ogs\u00e5 &#8220;grosserer&#8221;) og det vidner om 0.B. Suhrs anerkendelse af hans kloge v\u00e6rdifulde bistand, at han testamenterede Isberg 40.000 rdl. Det var dog ikke 0.B. Suhrs plan, at huset skulle forts\u00e6tte med Isbergs bistand, thi da der ingen s\u00f8n var til at indtr\u00e6de straks efter ham, havde han t\u00e6nkt sig at huset skulle oph\u00e6ves, og en &#8220;Continuation&#8221; kun ske gennem et nyt firma, til hvilken der skulle l\u00e5nes Isberg og en anden bekendt (nemlig P\u00f8hls) en 100.000 rdl., n\u00e6rmest vel til kulforretningens drift. Hvorledes Isberg stillede sig til denne ide, ved jeg ikke, den gik i lyset; der er vistnok ligesom nylig ved fru Suhrs d\u00f8d, g\u00e5et l\u00e6ngere tid inden huset kunne f\u00e5s afviklet, og s\u00e5 fremstod i 1877, som en deus ex machina i form af den savnede tilkommende svigers\u00f8n, idet den 25-\u00e5rige Julius Holmblad, s\u00f8n af 0.B. Suhrs ven og ene executor, etatsr\u00e5d Lauritz Peter Holmblad, blev forlovet og samme \u00e5r gift med Suhrs yngste 22-\u00e5rige datter. Og nu blev sk\u00f8nt Holmblad ikke havde v\u00e6ret bestemt for eller uddannet til handelen, det gamle firma fortsat med enkefru Ida Suhr, Jul. Holmblad og Isberg som chefer.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P20Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"725\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1877\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P20Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P20Fig1-207x300.jpg 207w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>Jeg har h\u00f8rt sige, at man f\u00f8rst ikke ville have Isberg med som chef i firmaet, men opgav det, da han forlangte at blive chef, muligt er her dog en forveksling med hiin oprindelige tanke af 0.B. Suhr; intet var da heller naturligere, end at den nu 57-\u00e5rige Isberg blev chef, da det dog var ham som m\u00e5tte blive husets styrer indtil hans unge, uerfarne kollega efterh\u00e5nden fik sat sig ind i den hele store forretning; men da dette var opn\u00e5et har Holmblad efter sin dygtighed og personlighed utvivlsomt haft sin fulde andel i ledelsen, (jeg erindrer at han gjorde Englandsrejser i kulforretningen). Det vedtoges i 1877, at fru Suhr, der sad i uskiftet bo (p\u00e5 ca. 4 millioner) skulle indskyde 2 mill. kr., som skulle tilbagebetales i et vist antal \u00e5r, men forretningen gik s\u00e5 godt, at tilbagebetalingen var slut et \u00e5rs tid f\u00f8r aftalen.<\/p>\n<p>Kort efter min indtr\u00e6den i den Suhrske Stiftelses bestyrelse holdt Isberg 50 \u00e5rs jubil\u00e6um som ansat i det Suhrske Handelshus. Foruden at Holmblad i den anledning gjorde et middagsselskab, hvortil jeg var indbudt, var der af I&#8217;s venner arrangeret en stor festmiddag, hvori jeg efter anmodning deltog som betalende g\u00e6st, og som var meget livligt og talst\u00e6rkt bes\u00f8gt; &#8211; jeg sad ved bordet ved siden af kapt. brygger Jacobsen, traf en gammel skolekammerat Lottrup, talte med svineslagteren Philip Heymann. M\u00e6gler Henriques fremsagde ved bordet en versificeret sk\u00e5l. Isberg var s\u00e5ledes dengang og endnu nogle \u00e5r p\u00e5 sit h\u00f8jdepunkt, var dekoreret og blevet etatsr\u00e5d, men s\u00e5 begyndte kr\u00e6fterne at aftage, navnlig sl\u00f8vedes \u00e5ndsevnerne, hvilket jeg fik at m\u00e6rke, da jeg i 1891 var if\u00e6rd med at affatte et mindeskrift til den 2. april 1892, 100 \u00e5rs dagen for Joh. T. Suhrs f\u00f8dsel, og hvortil skulle benyttes mundtlige oplysninger af Isberg, hvilke han nu viste sig ude af stand til at give. Denne successive \u00e5ndssv\u00e6kkelse medf\u00f8rte for handelshuset, f\u00f8rst at Holmblad styrede det alene, derefter 1893, at Isberg helt udtr\u00e5dte deraf &#8211; for Stiftelsen, at middagsgilderne p\u00e5 generalforsamlingsdagene oph\u00f8rte (det sidste var vel i 1890), at han ved direktionsm\u00f8derne nogle gange deltog i frokosten, men ikke i forhandlingsm\u00f8det, derefter at han slet ikke m\u00f8dte, men overlod pladsen helt til Fogh b\u00e5de under frokosten og selve m\u00f8det. Alligevel blev han formelt st\u00e5ende som Stiftelsens kasserer indtil han d\u00f8de i sommeren 1895, f\u00f8rst derefter blev den af ham stillede kaution udleveret hans bo, og hr. Fogh 9\/11 95 af direktionen formelig udn\u00e6vnt til Stiftelsens kasserer, dog med bibeholdelse af den h\u00f8jere gage der i 1884 var tillagt den dav\u00e6rende kasserer for sin funktionstid. &#8211; Isberg efterlod en meget betydelig formue, hvilken han for st\u00f8rstedelen havde testamenteret Jul. Holmblad, deriblandt et portr\u00e6t af stifteren, som jeg havde t\u00e6nkt p\u00e5 at f\u00e5 testamenteret Stiftelsen &#8230;&#8221;<\/p>\n<p><strong>Bes\u00f8g hos bankmanden og forfatteren Jasper Rootham (M 141)<\/strong><\/p>\n<p>I betragtning af at det er 133 \u00e5r siden at Jasper St. John Roothams oldemor, Anna Dorothea Suhr (K 17) i 1854 blev gift med k\u00f8bmanden Hermann Gustav Erichsen (1984\/85, side 11) og med ham flyttede til England, er det sl\u00e5ende, hvor megen tilknytning til Danmark, der spores i Jasper og Joan Roothams smukke hjem i Wimborneminster i England, som bes\u00f8gtes af redakt\u00f8ren i juni 1987.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P22Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"712\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1879\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P22Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P22Fig1-126x300.jpg 126w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p>\u00c6gteparret bor i et typisk engelsk hus fra begyndelsen af 18-tallet midt i den hyggelige lille sydengelske by, hvor huset ligger fornemt tilbagetrukket fra hovedgade, med en lille forhave og en idyllisk have bagved omkranset af gamle mure. Husets tre etager er smukt m\u00f8bleret og indeholder mange ting med relation til den Suhrske sl\u00e6gt. Resterne af Anna og Hermann Erichsens store k\u00f8benhavnske spisestel, familiem\u00f8bler, kaptajn Mathiesens (jfr. K 10) sabel, formentlig b\u00e5ret i slaget ved Isted, og masser af Nelly Erichsens tegninger og malerier, ogs\u00e5 fra Danmark. Selv har Jasper Rootham flere gange bes\u00f8gt Danmark, f\u00f8rste gang med for\u00e6ldrene, hvor faderen komponisten Cyril Rootham bl.a. bes\u00f8gte komponisten Carl Nielsen, hvis musik b\u00e5de faderen og Jasper Rootham, som har arvet sin fars musikalitet, satte og s\u00e6tter h\u00f8jt. I det hele taget er Jasper Rootham, hvis hovedbesk\u00e6ftigelse har v\u00e6ret bankv\u00e6sen, udstyret med mange talenter. Sprogtalentet gav ham under sidste verdenskrig opgaver indenfor milit\u00e6ret, hvor han blev sendt til Jugoslavien for at medvirke til at etablere en modstandbev\u00e6gelse. I et nyligt fjernsynsprogram, der ogs\u00e5 har v\u00e6ret bragt i Danmark, har han fortalt om denne sp\u00e6ndende periode. Senere under og efter krigen kom han med h\u00f8j officersrang til milit\u00e6rmissionen i Berlin, hvorfra han ogs\u00e5 bes\u00f8gte Danmark. Allerede under sin banktid, hvor han bekl\u00e6dte h\u00f8je poster f\u00f8rst i den engelske nationalbank, senere som administrerende direkt\u00f8r i en privat bank, har Jasper Rootham syslet med litteratur og musik og f\u00e5et udgivet en r\u00e6kke sk\u00f8nlitter\u00e6re b\u00f8ger, fortrinsvis poesi. For redakt\u00f8ren blev en dag tilbragt med dette hidtil ukendte, h\u00f8jt kultiverede \u00e6gtepar en stor oplevelse og samtidig gav bes\u00f8get svar p\u00e5 en r\u00e6kke efterlyste sp\u00f8rgsm\u00e5l og indsigt i tanten Nelly Erichsens v\u00e6rker og verden.<\/p>\n<p>Som illustration til dette lille afsnit er p\u00e5 side 11 bragt et amat\u00f8rfoto af et barnebillede af den da 3-\u00e5rige Jasper Rootham malet af Nelly Erichsen. Desv\u00e6rre kommer billedet i sin sort\/hvide gengivelse kun d\u00e5rligt til sin ret. Og p\u00e5 side 22 er bragt et aftryk af Jasper Roothams biografi taget fra omslaget af hans lille digtsamling fra 1978 &#8220;Reflections from a Crag&#8221;. Siden da har Rootham ogs\u00e5 udgivet, hvad han selv betegner som sit hovedv\u00e6rk, bogen &#8220;Affirmation&#8221;, som kom 1982. Bogen indeholder betydelige selvbiografiske elementer og blev f\u00f8rst skrevet i prosa, men siden omsat til eet langt digt p\u00e5 5000 linier, som d\u00e6kker tiden fra 1910 og som er en blanding af generelle og selvbiografiske betragtninger sat i historisk ramme &#8211; b\u00e5de af analytisk og diagnostisk karakter &#8211; om livet i sig selv og om den tid vi lever i.<\/p>\n<p><strong>Register til tidligere beretninger fra sl\u00e6gtsarkivet<\/strong><\/p>\n<p> Se <a href=\"GH8586_6.html#side24\">1985\/86, side 24<\/a><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Billedet nedenfor viser Joan og Jasper Rootham udenfor deres hus i Wimborneminster, Dorset, England.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P24Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"295\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1881\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P24Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8687_P24Fig1-300x177.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1986\/87 Indhold: Arkivets arbejde Eftersl\u00e6gtstavlen \u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til den bl\u00e5 sl\u00e6gtsbog Lidt om Theodor Diderik Suhr (M 22) Fra h\u00f8jesteretsjustitiarius P.C.N. Buchs livserindringer (Etatsr\u00e5d S.V. Isberg) Bes\u00f8g hos bankmanden og forfatteren Jasper Rootham (M 141) September 1986 Redaktion Nils Teisen Svend Erik Pontoppidan 1900 &#8211; 1987.Storkors af Dannebrog 1965 og familiev\u00e5bnet [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20740","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20740"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20740\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20741,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20740\/revisions\/20741"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}