{"id":20738,"date":"2024-04-24T14:22:30","date_gmt":"2024-04-24T12:22:30","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1985-86\/"},"modified":"2024-04-24T14:22:30","modified_gmt":"2024-04-24T12:22:30","slug":"1985-86","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1985-86\/","title":{"rendered":"1985\/86"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1985\/86<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>Arkivets arbejde<\/li>\n<li>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/li>\n<li>Byggearbejder p\u00e5 Gammeltorv<\/li>\n<li>Stiftelsens ejendomme<\/li>\n<li>Fra oberstl\u00f8jtnant L.A. Madsens erindringer<\/li>\n<li>Direktionsvalget 1891<\/li>\n<li>Byggeplaner 1898<\/li>\n<li>H\u00f8jesteretsjustiarius P.C.N. Buch<\/li>\n<li>\u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til den bl\u00e5 sl\u00e6gtsbog<\/li>\n<\/ul>\n<p>September 1986<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1831\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"676\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P2Fig1-222x300.jpg 222w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Den Suhrske G\u00e5rd har ofte tiltrukket forbipasserendes interesse. Her er et udsnit af pakhuset og sm\u00f8gen til Frederiksberggade gengivet i Charlotte Clantes streg til brug for et dagblad. Den tilh\u00f8rende tekst &#8220;Inden for portene, Stiftelsen p\u00e5 Gammeltorv&#8221; var af Gustav Lehrmann.<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>Beretningen fra familiearkivet 1985\/86 er den niende af sin art og den skal som s\u00e6dvanlig indeholde en tak til familiemedlemmer og andre, der i \u00e5rets l\u00f8b har bidraget med oplysninger og materialer til Stiftelsens samlinger. Fra arkitekt Henrik Reimann (M 254) har arkivet atter i \u00e5r modtaget optegnel- ser, breve samt et omfattende billedmateriale til belysning af kredsen omkring kunstnerinden Nelly Erichsen (K 38), hvis skitseb\u00f8ger blev omtalt i 1984\/85 beretningen. Brevene fra Nelly Erichsen vil blive behandlet i kommende beret- ninger. Til brug for udarbejdelse af en p\u00e5t\u00e6nkt monografi over Nelly Erichsen har Holger Dam (M 130) gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 og udl\u00e5nt arkivet sit eksemplar af Ingeborg Andreasen f. Erichsens bog &#8220;Barndomsminder&#8221;. Denne bog er sj\u00e6lden og udkom i Paris 1924 trykt i 250 eksemplarer. I det eksemplar, som Det kongelige Bibliotek modtog i 1929 fra forfatteren og som ikke udl\u00e5nes, anmodes om, at bogen m\u00e5 blive henlagt som utilg\u00e6ngelig til 1950. Det fremg\u00e5r i\u00f8vrigt af bogen, at denne skal v\u00e6re den f\u00f8rste trykte bog p\u00e5 dansk i Frankrig siden 1552. Ogs\u00e5 frk. Tove J\u00f8rgensen har bidraget med oplysninger om Nelly Erichsen og hendes n\u00e6rmeste sl\u00e6gt og dennes relationer til Danmark, herunder til familien J\u00f8rgensen p\u00e5 S\u00f8llestedg\u00e5rd p\u00e5 Lolland.<\/p>\n<p>Fra den svenske gren af Suhr-familien har Stiftelsen modtaget oplysninger bl.a. om godsejer Frederik Suhr (M 14), om Suhrske Sl\u00f6jdskolan i Hj\u00e4rnarp (Hembygd- f\u00f6reningens \u00c5rbok, Bj\u00e4rebygden 1955). Man er her bl.a. i kontakt med Karl-Erik Suhr (M 170), som har stillet mere i udsigt.<\/p>\n<p>Fra Ove Pontoppidan (M 158) er modtaget museumsudskrifter vedr\u00f8rende den deponerede Suhrske familiekaret, se 1979\/80, samt et smukt eksemplar af Vilhelm Bergs\u00f8es festkantate indbundet af Anker Kyster til Ole Bernt Suhr (M 9) og Ida Marie Bechs s\u00f8lvbryllup 20.9.1872. Ogs\u00e5 fra Marie Louise J\u00f8rgensen (K 129) og Olaf Damm S\u00f8rensen (se K 121) er modtaget billeder og henvisninger til forskel- lig litteratur bl.a. om etatsr\u00e5d J. Th. Suhrs kunstk\u00f8b hos billedhuggeren Jens Adolf Jerichau.<\/p>\n<p>Fra Michaela og Mogens Treschow (svoger til afd\u00f8de Niels Iuel, M 201) har Stiftelsen modtaget et eksemplar af lehnsbaron Hans Berner Schilden Holstens store sl\u00e6gtebog, et af de betydeligste og mest omfangsrige v\u00e6rker indenfor dansk personal- og adelshistorie. V\u00e6rkets anden del (de m\u00f8drene ahner) inde- holder i bind II siderne 299-319 en udf\u00f8rlig biografi af Oluf Hansen Aagaard, der tog borgerskab i K\u00f8benhavn 28. november 1718 som h\u00f8rkr\u00e6mmer og som 24. juni 1717 blev gift med Anna Dorothea H\u00f6ck, d. 1722. Hun var datter af silke- og kl\u00e6dekr\u00e6mmer Peter Andreasen H\u00f6ck i Kl\u00e6deboderne og Anna Gi\u00f8de. Aagaard flyt- tede ind i sin svigerfaders nyerhvervede ejendom p\u00e5 Gammeltorv, Vester kvarter Matr. nr. 120 (nu matr. nr. 38, husnummer 22), som Peter Andreasen H\u00f6ck 18. juni 1717 havde k\u00f8bt for 4250 rdl. ved auktion efter afd\u00f8de urtekr\u00e6mmer Hendrich R\u00f8bbe. Det var som bekendt hos h\u00f8rkr\u00e6mmer Aagaard, at Johan Peter Suhr 1728, 16 \u00e5r gammel, kom i l\u00e6re, og det var den af Aagaard grundlagte af J.P. Suhr videref\u00f8rte forretning, der blev til handelshuset I.P. Suhr og S\u00f8n. I Oluf Hansen Aagaards andet \u00e6gteskab med Anna Elisabeth Tvede var der 10 b\u00f8rn, hvoraf den \u00e6ldste datter, Anna Dorothea Aagaard (1730-66) blev gift i Vor Frue Kirke 22 november 1748 med Johan Peter Suhr. Fra dette \u00e6gtepar nedstammer foruden legatfamilien Suhr bl.a. medlemmer af familierne Bech, Br\u00f8ndsted, Estrup, Debes Hiorth\u00f8j, K\u00f6es, Meincke, Scavenius og Treschow. Sl\u00e6gtebogens kapitel om Oluf Hansen Aagaard giver et righoldigt bidrag til den \u00e6ldre suhrske familiehistorie og hvad der er aktuelt med henblik p\u00e5 de store ombygnings- og piloterings- arbejder, der er udf\u00f8rt p\u00e5 Stiftelsens g\u00e5rd i 1986, gode bidrag til stedets bygningshistorie.<\/p>\n<p><strong>Eftersl\u00e6gtstavlen<\/strong><\/p>\n<p>I beretningen sidste \u00e5r var for f\u00f8rste gang indarbejdet den liste over d\u00f8ds- fald, \u00e6gteskaber og f\u00f8dsler, som tidligere medfulgte den administrerende direkt\u00f8rs udsendte beretning. Disse lister bliver fremtidig bragt i de gule h\u00e6fter, og listen for perioden 1985\/86 bringes sidst i dette h\u00e6fte. Der er is\u00e6r her anledning til at n\u00e6vne \u00e5rets d\u00f8de.<\/p>\n<p>Ritmester, kammerjunker B\u00f8rge Pontoppidan (M 91), der var sl\u00e6gtens \u00e6ldste, d\u00f8de 4.8.1986 95 \u00e5r gammel. Ritmester Pontoppidan, der ogs\u00e5 var cand.jur. og i sine yngre \u00e5r en fremragende rytter med flere Danmarksmesterskaber i ridebane- springning bag sig, deltog til det sidste med levende interesse i familiens anliggender og hans billede blev bragt p\u00e5 side 8 i den sidste \u00e5rsberetning. Diana Zvegintzov f. Lucas (K 103) var f\u00f8dt i London i 1907 og d\u00f8de 25. december 1985. Som lektor i klassiske sprog var hun en typisk repr\u00e6sentant for denne grens h\u00f8je akademiske traditioner og hun fastholdt forbindelserne til Danmark fra sit hjem i Hammersmith, hvor der bl.a. hang en stor samling silhuetbilleder fra familiekredsen omkring Ole Bernt Suhr (Nyborg) (M 4) og hustru Laurine Marie Suhr f. M\u00f8ller. Ogs\u00e5 civilingeni\u00f8r Ruthi Frydenberg, der var gift med Ida Suhr Koefoed (K 112) og som d\u00f8de den 16.5.1986 er der grund til s\u00e6rligt at mindes. Ved overgangen til de nye statutter benyttede Frydenberg adgangen til at forts\u00e6tte som repr\u00e6sentant p\u00e5 generalforsamlingerne, hvor han altid deltog aktivt i forhandlingerne. Stiftelsen er ham tak skyldig for mange kloge r\u00e5d ikke mindst vedr\u00f8rende Stiftelsens \u00f8konomiske forvaltning. Han var i en l\u00e6ngere periode familierevisor og med sin forretningsm\u00e6ssige baggrund bl.a. som mange\u00e5rig formand for Ingeni\u00f8rforeningens Pensionskasse og betydelige involvering i fonds- og pengeadministration var han til stor inspiration for Stiftelsens direktion. Civilingeni\u00f8r Frydenberg var ved sin d\u00f8d \u00e6resmedlem af Dansk Ingeni\u00f8rforening. D\u00f8d er ogs\u00e5 tidligere forpagter af Grummevads S\u00e4teri, Folkabo, Sverige, Nils Teodor Suhr Sundgren (M 116), der d\u00f8de den 19. juli 1986 og var en agtet og flittig g\u00e6st p\u00e5 Stiftelsens generalforsamlinger.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Byggearbejder p\u00e5 Gammeltorv 22<\/strong><\/p>\n<p>Mens dette skrives er den Suhrske g\u00e5rd een stor byggeplads. Som det fremg\u00e5r af den administrerende direkt\u00f8rs beretning har det v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at igangs\u00e6tte omfattende arbejder til sikring af forhusets fundering. Ved det meget besv\u00e6rlige gravearbejde fra husets k\u00e6ldre har man v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at g\u00e5 4-5 m ned i undergrunden og er n\u00e5et ned i de underliggende strandsandslag, ligesom man under arbejdet har m\u00f8dt kampestensfundamenter fra tidligere bygninger. Det er klart, at et s\u00e5dant arbejde i K\u00f8benhavns \u00e6ldste centrum kan have topografisk og ark\u00e6ologisk interesse. Der er imidlertid i skrivende stund ikke overblik over eventuelle fund og observationer og de fundne effekter synes at indskr\u00e6nke sig til rester af de gamle vandforsyningsledninger i tr\u00e6, som man vidste var led i torvets vandforsyning, samt enkelte dyreknogler m.v., som kan tyde p\u00e5 husdyrhold p\u00e5 stedet. Ogs\u00e5 baghuset, det gamle fredede pakhus, har ved arkitekt J\u00f8rgen Raaschou-Nielsen gennemg\u00e5et en omfattende restaurering, som med fril\u00e6g- ning af de smukke gamle t\u00f8mmerkonstruktioner vil blive omdannet til en smuk arbejdsplads for Erhvervenes Eksportfremme Sekretariat, der fra 1. december 1986 har f\u00e5et lov at leje bygningen. De store byggearbejder har gjort det naturligt, at \u00e5rets gule h\u00e6fte i sine emnevalg ikke mindst har koncentreret sig om Den Suhrske G\u00e5rds byggehistorie.<\/p>\n<p><strong>Stiftelsens ejendomme if\u00f8lge testators testamente<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1833\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"377\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P6Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P6Fig1-300x226.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\nPakhuse ved \u00d8sters\u00f8isk Kompagni, det blaa, og derpaa det gule<\/p>\n<p>Ved det testamente, som etatsr\u00e5d Theodor Suhr oprettede 20. april 1850 med samtykke af sin hustru, blev Johannes Theodorus Suhr&#8217;s og Hustru Caroline Falch&#8217;s Stiftelse indsat som universalarving. Det var en \u00e6ndring fra \u00e6gtef\u00e6llernes gensidige testamente fra 1820, hvor hustruen, hvis hun blev den l\u00e6ngstlevende, ville blive universalarving. Testamentet fra 1850 tillagde hustruen 10.000 rd. om \u00e5ret samt foruden 50.000 rd. som kapital til fri r\u00e5dighed, ligesom ret til at blive boende p\u00e5 Gl. Torv og til at have brugsret over S\u00f8lyst ved Klampenborg, de to sidste rettigheder p\u00e5 billige vilk\u00e5r. Da Caroline Suhr d\u00f8de f\u00f8r sin mand, kom ingen af disse bestemmelser til udf\u00f8relse. Et nyt testamente udarbejdedes 7. februar 1857 og i l\u00f8bet af sommeren 1858 blev der f\u00f8jet forskellige kodiciller til de tidligere testamenter. S\u00e5 sent som 10. november konfererede Suhr herom med vennen, geheimekonferentsr\u00e5d, h\u00f8jesteretsjustitiarius P.G. Bang, som var indsat til executor i testamentet. Bang, den tidligere konseilspr\u00e6sident, forlod ham kl. 9 om aftenen, hvorefter oberst A.F. Tscherning var inde hos ham. To timer efter ringede han p\u00e5 tjeneren, der ved sin indtr\u00e6den fandt ham siddende d\u00f8d i sin stol. Det testamente, som P.G. Bang foranledigede trykt og som findes i Stiftelsen i flere smukt indbundne eksemplarer har p\u00e5 baggrund af n\u00e6vnte konference 10. november overskriften &#8220;Concept&#8221; og er forsynet med en trykt p\u00e5tegning af Bang, dateret 20. december 1858. P\u00e5tegningen eller &#8220;forordet&#8221; ender som f\u00f8lger:<\/p>\n<p>&#8220;Jeg har, is\u00e6r med hensyn til affattelsen og den eventuelle confirmation af Den Suhrske Stiftelses fundats, som de fleste af disse punkter angaae, til efterretning for de vedkommende her ladet tilmeldte concept aftrykke med tilf\u00f8jede bem\u00e6rkninger om hvilke enkelte punkter den afd\u00f8de under hans conference med mig den 10. november havde udtrykkeligen afgjort.&#8221;<\/p>\n<p>Netop nogle af disse punkter havde relation til boets faste ejendomme. De centrale bestemmelser vedr\u00f8rende disse ejendomme er nedenfor gengivet fra testamentets (conceptets) &#8220;2den Post&#8221;.<\/p>\n<p>&#8220;Da jeg ved de seneste \u00e5rs konjunkturer er kommet til den overbevisning, at den af mig tilsigtede benyttelse af st\u00f8rste delen af min formue, nemlig til en familiestiftelse, bedre sikres ved formuens anbringelse i s\u00e5danne faste ejendomme som giver en sikker indt\u00e6gt, end ved pengekapitaler, ville kun S\u00f8lyst og mine faste ejendomme i Kors\u00f8r, Aarhus og Kiel v\u00e6re at afh\u00e6nde, dog at det for den f\u00f8rste ejendoms vedkommende skal, hvis jeg ei forinden min d\u00f8d derom tager en s\u00e6regen bestemmelse, v\u00e6re min executor, som jeg har sat n\u00f8je ind i de forhold, som jeg her vil have taget i betragtning, overladt at tage bestemmelse om uds\u00e6ttelse af samme salg, og fasts\u00e6tte hvorledes der midlertidigen bliver at disponere over samme. Fremdeles blive de tre sidstn\u00e6vnte ejendomme ei at afh\u00e6nde ved auktion, n\u00e5r min executor kan forenes med consul Suhr (M 9) om, at han underh\u00e5nden overtager dem for en passende pris. G\u00e5rden p\u00e5 Gammeltorv bliver ogs\u00e5 at tilbyde min broders\u00f8n consul Suhr, p\u00e5 de vilk\u00e5r, som min executor testamenti finder passende, hvorved bliver at iagttage, at kj\u00f8besummen ei ans\u00e6ttes h\u00f8jere end til det 25 dobbelte bel\u00f8b af hvad denne ejendom ved udlejning kunne antages at give i sikker nettoindt\u00e6gt, og at kj\u00f8besummen i intet tilf\u00e6lde ans\u00e6ttes over 50.000 rd.&#8221;<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1835\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"383\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P7Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P7Fig1-300x230.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\nEtatsr\u00e5d Suhr k\u00f8bte S\u00f8lyst, fordi hans kone s\u00e5 gerne ville eje dette sted. Det var forfaldent, men Suhr skyede ingen anstrengelser for at s\u00e6tte det i stand, og haven var en af de sk\u00f8nneste i omegnen, meddeler fru Heiberg. Maleri af Carsten Henrichsen. 0. 1850. \u00d8reg\u00e5rd museum.<br \/>\nGengivet efter Sys Hartmann: 50 pal\u00e6er og landsteder, Gyldendal 1976<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Stiftelsens ejendomme if\u00f8lge testators testamente (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Med sit testamente l\u00e5 det etatsr\u00e5d Suhr st\u00e6rkt p\u00e5 sinde, at det gamle firma vedblivende kunne h\u00e6vde sin ansete stilling, og at der blev stillet broders\u00f8nnen s\u00e5 store midler til r\u00e5dighed s\u00e5 han rigeligt var i stand til at forts\u00e6tte firmaet, hvis chef han ved bl.a. l\u00e5n fra onklen var blevet i 1856. Det skete ogs\u00e5; men dispositionen at nev\u00f8en kunne k\u00f8be g\u00e5rden p\u00e5 Gl.Torv blev ikke f\u00f8rt ud i livet. Sagen endte med at g\u00e5rden blev lagt ind under Stiftelsen, men s\u00e5ledes at &#8220;consulen fik fortrinlig adgang&#8221; til at leje den helt eller delvist. Og handelshusets hoveds\u00e6de kom da ogs\u00e5 til at ligge her til firmaet opl\u00f8stes i 1899.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1837\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"316\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P8Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P8Fig1-300x190.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<table style=\"width: 50%; margin: 0 auto; border: none;\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"text-align: center;\" align=\"center\" width=\"50%\">P.G. Bang<\/td>\n<td style=\"text-align: center;\" align=\"center\" width=\"50%\">P.C.N. Buch<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Med hensyn til de \u00f8vrige ejendomme, if\u00f8lge konceptet &#8220;Navnligen for tiden Bonderup og Merl\u00f8se godser, med alt deres tilliggende, derunder indbefattet Sandlyng Teglv\u00e6rk og Skurup skov, pakhuset i Nyhavn, pakhuset ved \u00f8sters\u00f8isk Compagni og g\u00e5rden nr. 244 ved Frederiksholms Canal, blive derimod ei at afh\u00e6nde, men in natura at afgive til den nedenfor n\u00e6vnte Suhrske Familiestiftelse.&#8221; Og s\u00e5 sluttede konceptets 2den post med f\u00f8lgende betragtninger:<\/p>\n<p>&#8220;Det er mit \u00f8nske, at Stiftelsens fremtidige bestyrelse vil opretholde denne anbringelse af dens formue i faste ejendomme, derved, at n\u00e5r der i fremtiden m\u00e5tte m\u00f8de forhold, som give tilstr\u00e6kkelig grund til at afh\u00e6nde nogle af mine efterladte ejendomme, direktionen da vil kj\u00f8be andre rentable faste ejendomme i sammes sted, hvortil den herved bemyndiges. Dette gj\u00e6lder navnligen om ejendommen nr. 244 ved Frederiksholms Canal, som i ethvert fald ei t\u00f8r s\u00e6lges s\u00e5l\u00e6nge min svoger \u00f8nsker at beholde de i samme af ham benyttede lejligheder, for hvilke lejen ikke m\u00e5 for\u00f8ges.&#8221;<\/p>\n<p>Det blev som testators \u00f8nsker. Bonderup, som testator k\u00f8bte i 1853, og Merl\u00f8segaard, k\u00f8bt 1856, senere suppleret med Skurup skov, Sandlyng plantage m.v., udg\u00f8r i dag som dengang de betydeligste aktiver i Stiftelsens formue. Bortset fra b\u00f8ndergods er herfra kun frasolgt Tostrup og Uggerl\u00f8se kirker, der overgik til s\u00e6reje i 1918, samt Sandlyng Teglv\u00e6rk. Stiftelsens ejendom i Frederiksholms Kanal solgtes 1861, da svogeren dispacheur, justitsr\u00e5d Mathias Aagesen var d\u00f8d allerede to dage efter testator. Ogs\u00e5 det gule pakhus er solgt, nemlig i 1898 som det fremg\u00e5r senere i denne beretning under uddragene af oberst Madsens erindringer. S\u00f8lyst, som testator k\u00f8bte i 1840 og som aldrig har tilh\u00f8rt Stiftelsen, udgik af Suhr-familien i 1913, hvor denne historiske ejendom solgtes til bankdirekt\u00f8r Emil Gl\u00fcckstads. Pakhuset i Nyhavn 71, hvor nu bl.a. restaurant Pakhusk\u00e6lderen har til huse, er solgt i 1959. Men nye ejendomme er ogs\u00e5 kommet til. Nyelandsvej 83, Frederiksberg, ejedes s\u00e5ledes af Stiftelsen fra 1941 til 1954. Og i 1951 erhvervedes det meget anseelige boligkompleks &#8220;S\u00f8nderport&#8221;, der begr\u00e6nses af Amagerbrogade, Amager Boulevard og Svinget og som foruden et stort banklokale og et betydeligt antal butikker m.v. indeholder 108 beboelseslejligheder. Dispositionerne omkring g\u00e5rden p\u00e5 Gl. Torv omkring \u00e5rhundredskiftet er beskrevet i n\u00e6rv\u00e6rende h\u00e6fte af oberstl\u00f8jtnant Madsen. Selve forhuset i nr. 22 blev fredet i juni 1918 i klasse A og ved den gennemgribende restaurering og modernisering i 1940 blev sidehuset og pakhuset ligeledes fredet i klasse A. Det er dette fredede pakhus, der i 1986 er blevet gennemrestaureret og nyistandsat.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1842\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"339\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P10Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P10Fig1-300x203.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">Gl. Torv 1886. Efter maleri af Erik Henningsen<\/p>\n<p><strong>Fra oberstl\u00f8jtnant, overvejinspekt\u00f8r Lauritz Adolph Madsens erindringer<\/strong><\/p>\n<p>Ved Den Suhrske Stiftelses generalforsamling i november 1891 blev dav\u00e6rende premierl\u00f8jtnant i ingeni\u00f8rtropperne Lauritz Adolph Madsen (1864-1939) indvalgt i direktionen. Det blev overdraget ham at f\u00f8re s\u00e6rligt tilsyn med godserne og ikke mindst med de under Stiftelsen h\u00f8rende bygninger, s\u00e5vel i by som p\u00e5 land. Oberst Madsen har som n\u00e6vnt i beretningen 1984\/85 skrevet sine erindringer, hvoraf store dele vil v\u00e6re egnet til trykning ogs\u00e5 i kommende udgaver af de gule h\u00e6fter. Han skriver s\u00e5ledes indg\u00e5ende om sit arbejde i Stiftelsen, om de enkelte sl\u00e6gtsmedlemmer i legatfamiliens \u00e6ldre afdeling og om kredsen omkring etatsr\u00e5d S.V. Isberg, der fra 1877 var medindehaver af firmaet J.P. Suhr og S\u00f8n, som han havde tjent siden 1836. Lauritz Madsen var oprindelig indf\u00f8rt i den isbergske kreds via ungdomsvennen senere oberst Oluf Schouboe (M 38), hvis mor var f\u00f8dt Suhr og hvis moster Dorothea Caroline Charlotte Suzanne Westi (K 32) i sine unge dage var i huset hos Isberg, i hvis hjem hun f\u00f8lte sig som en datter. Som det senere vil fremg\u00e5 havde Madsen en h\u00f8j stjerne hos Isberg, der til sin d\u00f8d i 1895 og efter etatsr\u00e5d O.B. Suhrs d\u00f8d i 1875 var den ledende kraft s\u00e5vel i handelshusets som i Stiftelsens anliggender. Lauritz Adolph Madsen blev senere selv indgiftet i den Suhrske sl\u00e6gt, idet han den 24. oktober 1889 blev gift med Dorothea (Thea) Elisabeth Sophie Suhr Schouboe (K 39) og dermed blev svoger til ovenn\u00e6vnte Oluf Bernt Schouboe. Med udgangspunkt i erindringerne har vi til dette \u00e5rs gule h\u00e6fte valgt at bringe uddrag heraf, der hovedsageligt kaster lys over Den Suhrske Gaards bygningshistorie. Men f\u00f8rst lidt om oberst Madsens valg til direktionen.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Direktionsvalget 1891<\/strong><\/p>\n<p>&#8220;Indenfor den Suhrske familie indledtes \u00e5ret 1891 med et d\u00f8dsfald af s\u00e6rlig betydning for Stiftelsen, idet Thea&#8217;s grandonkel, direkt\u00f8r Frederik Suhr (M 14) d\u00f8de den 21.1.1891. Han blev bisat fra Frue Kirke og senere begravet p\u00e5 Uggerl\u00f8se Kirkes kirkeg\u00e5rd, hvor hans to \u00e5r senere afd\u00f8de hustru ogs\u00e5 blev begravet. Kirken h\u00f8rte den gang til Bonderup Gods, og direkt\u00f8r F. Suhr, der var Stiftelsens &#8220;godsadministrator&#8221;, havde v\u00e6ret s\u00e6rlig virksom for at f\u00e5 den gamle og alt for lille kirke i Uggerl\u00f8se erstattet med den nuv\u00e6rende kirke. Kirken er nu selvejende, og menighedsr\u00e5det har 1937 fredet hans gravsted for bestandig. (Se i\u00f8vrigt Marie Louise J\u00f8rgensen (K 129): Uggerl\u00f8se Kirke, der udsendtes 1977 af Den Suhrske Stiftelse som en slags indledning til denne skriftr\u00e6kke). Stiftelsens direktion bestod derefter af generalkonsul Julius Holmblad og kaptajn F. Adsersen. Den f\u00f8rste repr\u00e6senterede s\u00e6rligt firmaet J.P. Suhr og S\u00f8n, hvis indehavere stedse havde v\u00e6ret medlem af direktionen. Kaptajn Adsersen repr\u00e6senterede den \u00f8vrige del af den yngre linie, mens Fr. Suhr havde repr\u00e6senteret den \u00e6ldre linie og i de sidste \u00e5r havde v\u00e6ret den eneste af direktionen, der bar navnet Suhr. Da generalkonsul Holmblad led af en hjertesygdom, der n\u00f8dte ham til j\u00e6vnlige ophold i Nauheim, og som n\u00e5r som helst kunne bevirke hans pludselige d\u00f8d, og da kaptajn Adsersen var s\u00e5 syg af kr\u00e6ft, at man kunne forudse, at han ville g\u00e5 bort i l\u00f8bet af nogle m\u00e5neder, turde den administrerende direkt\u00f8r ikke uds\u00e6tte valget af en ny direkt\u00f8r til den ordin\u00e6re generalforsamling i november 1891, men foranledigede, at der indkaldtes en ekstraordin\u00e6r generalforsamling i for\u00e5ret 1891 til valg af en direkt\u00f8r som erstatning for Fr. Suhr&#8221;.<\/p>\n<p>Denne generalforsamling, som beskrives meget udf\u00f8rligt i erindringerne, endte med, at konsul Theodor Suhr (M 27) Nyborg indvalgtes i direktionen.<\/p>\n<p>&#8220;Nogen tid efter generalforsamlingen bad dr. Adsersen (steds\u00f8n af Frederikke Caroline Suhr (K 15)) mig om at se op til hans far, der nu ikke mere kunne rejse sig fra sengen. Kaptajn Adsersen meddelte mig, da jeg bes\u00f8gte ham, at det oprindelig havde v\u00e6ret tanken at v\u00e6lge Oluf Schouboe til direkt\u00f8r efter ham, men at O.S. ved sin optr\u00e6den p\u00e5 generalforsamlingen havde forspildt sine chancer, og at man nu var stemt for at v\u00e6lge mig til direkt\u00f8r. Jeg bad ham indst\u00e6ndigt om at afv\u00e6rge dette, idet jeg forestillede ham, at Oluf Schouboe, som f\u00f8dt i sl\u00e6gten, m\u00e5tte v\u00e6re den n\u00e6rmeste til at v\u00e6lges, n\u00e5r man i det hele taget ville v\u00e6lge en mand af vores aldersklasse. Jeg forestillede ham ogs\u00e5, at jeg utvivlsomt ville blive bragt i en ubehagelig stilling i den familie, i hvilken jeg nu var indtr\u00e5dt. Han gav mig ret heri og lovede at forebringe Isberg og andre vedkommende min opfattelse af sagen. Derefter forelagde han mig det sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorfor jeg ikke havde gjort visit hos etatsr\u00e5dinde Suhr. Overrasket ved dette sp\u00f8rgsm\u00e5l svarede jeg, at hverken min svigermoder eller min hustru kom i etatsr\u00e5dindens hus, s\u00e5vidt jeg vidste heller ingen anden af deres sl\u00e6gt. Jeg spurgte ham, om direkt\u00f8r Fr. Suhr havde h\u00f8rt til etatsr\u00e5dindens omgang. Da han ben\u00e6gtede det, sagde jeg, at det da ikke kunne tilkomme mig, der som fremmed kom ind i familien, at g\u00f8re forandring i et s\u00e5dant h\u00e6vdvundet forhold. Deri gav han mig fuldst\u00e6ndig ret, og jeg forlod ham i det h\u00e5b, at hele sagen dermed var bragt ud af verden. &#8211; Det var sidste gang jeg s\u00e5 ham. Han d\u00f8de den 3.9.1891.<\/p>\n<p>Valget af familiedirekt\u00f8r til erstatning for kaptajn Adsersen skulle foretages p\u00e5 Stiftelsens ordin\u00e6re generalforsamling i november 1891. Ved denne lejlighed blev Oluf Schouboe den naturlige kandidat fra den \u00e6ldre linies side. Nogen tid f\u00f8r generalforsamlingen blev det meddelt mig, at planerne om at opstille mig som kandidat blev fastholdt fra anden side, og jeg besluttede mig da til at g\u00e5 til Isberg selv, for at f\u00e5 ham til at forhindre dette. Jeg traf ham en eftermiddag p\u00e5 firmaets kontor, og han fik med mig ind i Stiftelsens kontor, hvor jeg forelagde ham sagen, som jeg havde forelagt den for kaptajn Adsersen. Til det, jeg fremf\u00f8rte, svarede han intet, men afsluttede blot samtalen, eller rettere min enetale, med de ord: &#8220;G\u00e5 De nu hjem og forhold Dem roligt, s\u00e5 kan ingen bebrejde Dem noget.&#8221;<\/p>\n<p>P\u00e5 generalforsamlingen talte jeg forud med nogle af de unge Suhrs fra Roseng\u00e5rden og opfordrede dem til at stemme p\u00e5 Schouboe, men fik til svar, at de ville stemme p\u00e5 mig. Til yderligere oplysning tog Isberg mig afsides og sagde: &#8220;Vi vil i dag stemme p\u00e5 Dem. De kan n\u00e6gte at modtage valget, om De vil, s\u00e5 stemmer vi p\u00e5 Bech (hofj\u00e6germester J\u00f8rgen Peter Bech (1843-1909), Valbygaard), og s\u00e5 kan Deres linie se, n\u00e5r den f\u00e5r nogen repr\u00e6sentant i direktionen.&#8221;<\/p>\n<p>Det samme har han m\u00e5ske sagt til overretssagf\u00f8rer Richter, der var befuldm\u00e6gtiget for mormors broder Fr. Suhr i London, thi han henvendte sig til mig og bad mig, hvis jeg blev valgt, da at modtage valget, idet det m\u00e5tte anses for alt for bet\u00e6nkeligt, om den \u00e6ldre linie ikke blev repr\u00e6senteret i direktionen. Generalforsamlingen var meget talrigt bes\u00f8gt. Det var \u00f8jensynligt, at Isberg havde mobiliseret hele sin styrke. S\u00e5ledes s\u00e5s geheimeetatsr\u00e5d Tietgen, der var befuldm\u00e6gtiget for en Erichsen i London. Da valget kom for, blev b\u00e5de Oluf Schouboe og jeg foresl\u00e5et, jeg erindrer ikke af hvem, og der m\u00e5tte da foretages skriftlig afstemning. Ved denne blev jeg valgt, og efter hvad der forel\u00e5, ville det ikke v\u00e6re nyttigt for os at afst\u00e5 valget. &#8211; Da jeg kom hjem til kasernen, var fru Westi allerede kommet for at \u00f8nske tillykke, men det var, som hun sagde, ingen glad direkt\u00f8r hun fik at se.- For mig, der kom som et ganske ungt menneske mellem betydeligt \u00e6ldre, der havde varetaget deres funktioner fra f\u00f8r jeg blev f\u00f8dt eller dog fra jeg var en dreng, var stillingen som direkt\u00f8r ikke helt let, hverken p\u00e5 godserne eller p\u00e5 Stiftelsens kontor. Det m\u00e5tte blive fremtidens sag at bef\u00e6ste min position rent personlig. B\u00e5de landv\u00e6sen og finansv\u00e6sen l\u00e5 jo uden for min uddannelses omr\u00e5de. Kun p\u00e5 bygningsv\u00e6senet havde jeg en vis forstand. Jeg fulgte alts\u00e5 forel\u00f8big princippet &#8220;Vent og se&#8221;.&#8221;<\/p>\n<p><strong>Byggeplaner p\u00e5 Gammeltorv<\/strong><\/p>\n<p>Den Suhrske Stiftelse havde som foran n\u00e6vnt i 1898 solgt det s\u00e5kaldte &#8220;Gule Pakhus&#8221; med tilliggende plads, beliggende ved den nordre ende af Ny Toldbodgade og st\u00f8dende op til toldbodens dav\u00e6rende s\u00f8ndre gr\u00e6nse. Det var i direktionen 25. maj 1898 vedtaget, at de ved salget indkommende midler skulle anbringes med 400.000 kr. i Lekkendeg\u00e5rd syd for Pr\u00e6st\u00f8 og 200.000 kr. i en ejendom p\u00e5 Christianshavn tilh\u00f8rende Burmeister &#038; Wain. Anvendelsen af resten af salgs- summen p\u00e5 725.000 kr. skulle der if\u00f8lge oberst Madsen senere tages bestemmelse om. Om dette skriver oberst Madsen:<\/p>\n<p>&#8220;I s\u00e5 henseende henledte jeg opm\u00e6rksomheden p\u00e5 Stiftelsens ejendom p\u00e5 Gl. Torv. Etatsr\u00e5dinde Suhr var d\u00f8d den 8.8.1897, men boet var endnu lejer af hele ejen- dommen fraset Stiftelsens lokaler. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om den fremtidige udleje var allerede dr\u00f8ftet i direktionsm\u00f8det den 27.9.1897, men havde ikke fundet nogen afg\u00f8relse. Foruden hovedindgangen fra Gl. Torv havde ejendommen en udk\u00f8rsel til Frederiksberggade lukket med en mur, i hvilken der fandtes en smuk port. Billedet af den og s\u00e6rlig af det meget smukke smedejernsgitter i buen over porten, findes p\u00e5 Stiftelsens kontor. Det er blevet fortalt mig, at grunden til Stiftelsens ejendoms ejendommelige form skulle v\u00e6re, at der i gammel tid har g\u00e5et en sm\u00f8ge fra Gl. Torv til Frederiksberggade over arealet, og udk\u00f8rslen skulle v\u00e6re et minde om denne passage. I de tider, hvor der f\u00f8rtes selskabeligt hus p\u00e5 Gammeltorv, skal porten v\u00e6re blevet benyttet ved bortk\u00f8rslen af g\u00e6sternes vogne. I min tid blev den ikke benyttet til andet end oplag for gamle pakkasser o.l. Med Frederiksberggades udvikling til forretningsgade var dette grundstykke efterh\u00e5nden blevet af meget stor v\u00e6rdi, selv om der p\u00e5 det kun kunne indrettes et enkelt butikslokale. Ved at sysle med tanken om udnyttelse af portens areal fattede jeg imidlertid en st\u00f8rre plan. Pakhuset i g\u00e5rden p\u00e5 Gammeltorv ligger nemlig indeklemt mellem naboejendommen, og hvis man erhvervede ejendommen Frederiksberggade 10, ville man kunne bringe pakhusets areal i forbindelse med Frederiksberggade. Man ville da have mulighed for at udnytte portens areal sammen med Frederiksberggade 10 og pakhuset til opf\u00f8relse af en bygning, der kunne ventes at blive af en stor v\u00e6rdi. Efter at have forhandlet med den administrerende direkt\u00f8r om denne plan, unders\u00f8gte jeg ved overretssagf\u00f8rer Fischer de foreliggende forhold, og planen dr\u00f8ftedes i et direktionsm\u00f8de 6.7.1898, hvor den vandt direktionens tilslutning. S\u00e6lgeren, hr. Bataglia, afgav allerede den 1.7. sit salgstilbud p\u00e5 178.000 kr., hvilket tilbud den administrerende direkt\u00f8r modtog. N\u00e5r k\u00f8bet betragtes som en ren pengeanbringelse, m\u00e5 det siges, at prisen var h\u00f8j, selv i betragtning af den lille ejendoms meget st\u00e6rke bebyggelse. Ejendommen kunne p\u00e5 det tidspunkt kun give en lav forrentning af k\u00f8besummen, og der m\u00e5tte endda regnes med forholds- vis store udgifter til vedligeholdelse af de gamle bygninger, men i tidens l\u00f8b kunne man regne med stadig v\u00e6rdistigning af ejendommens grund, og hertil kom den indflydelse, som besiddelsen af grunden havde p\u00e5 v\u00e6rdien af pakhuset.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Byggeplaner paa Gammeltorv (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>I 1899 forhandledes der ang\u00e5ende udlejning af ejendommen Gammeltorv 22 for hvilken lejem\u00e5let nu var opsagt af etatsr\u00e5dinde Suhrs bo, og i junim\u00f8det ved- toges det at tilbyde hendes datter generalkonsulinde Holmblad, og Kryolith-Mine og Handelsselskabet, der havde et udtalt \u00f8nske om at leje boets lokaler, leje- m\u00e5let s\u00e5ledes at Kryolithselskabet overtog Firmaet J.P. Suhr &#038; S\u00f8ns kontorer med undtagelse af den nuv\u00e6rende generalforsamlingsstue for en leje af 3.000 kr. \u00e5rligt, mens boets \u00f8vrige lokaler udlejedes til fru Holmblad for 8.000 kr. Forholdene blev alts\u00e5 i det v\u00e6sentlige uforandrede, s\u00e5 meget mere som Kryolith- selskabet, i hvilket b\u00e5de grosserer Fogh og Stiftelsens revisor fra 1900, direkt\u00f8r Kryger, var ansatte underh\u00e5nden fik tilladelse til at benytte general- forsamlingslokalet, n\u00e5r Stiftelsen ikke selv havde brug for det. Stiftelsen k\u00f8bte de i lokalet v\u00e6rende fra firmaet J.P. Suhr og S\u00f8n stammende m\u00f8bler. De nye lejekontrakter bragtes i orden i l\u00f8bet af for\u00e5ret 1900. Med disse lejem\u00e5l stilledes sagen om en udnyttelse af ejendommen Frederiksberggade 10 i for- bindelse med pakhuset og porten i bero forel\u00f8big. Den opn\u00e5ede lejeforh\u00f8jelse var betydelig (kr. 4.000 kr. til 11.000 kr.) s\u00e5 der kunne nok v\u00e6re tid til at vente. N\u00e5r fru Holmblad indlod sig p\u00e5 at leje hele ejendommen (alts\u00e5 ogs\u00e5 pak- huset, for hvilket hun ingen anvendelse havde) har det formentlig v\u00e6ret \u00f8nsket om, at alt skulle forblive ur\u00f8rt, der har v\u00e6ret motivet til lejem\u00e5let. &#8230;. Der indtr\u00e5dte imidlertid hurtig en uforudset vending i forholdene, idet fru Holm- blad allerede den 5.9.1901 giftede sig med hr. N\u00f8rgaard og straks derefter op- sagde lejem\u00e5let af sin del af Gl. Torv 22. I denne situation besluttede direk- tionen p\u00e5 m\u00f8de den 25.9.1901 at genoptage sp\u00f8rgsm\u00e5let om en ombygning af Frederiksberggade 10 i forbindelse med portarealet mod Frederiksberggade og pakhuset, idet man lod arkitekt Tvede udarbejde plan hertil. Disse planer blev forelagt p\u00e5 direktionsm\u00f8det den 19.2.1902, dels i form af plan til den fuld- st\u00e6ndige ombygning, dels som en plan omfattende bebyggelse af portarealet. Direktionen vedtog &#8211; med det kendskab jeg nu har til forholdenes udvikling tror jeg at kunne sige desv\u00e6rre &#8211; at n\u00f8jes med den mindre plan og alene at bebygge portarealet. &#8211; I m\u00f8det den 26.3.1902 fremlagdes et tilbud fra frk. Ida Suhr om at leje de 3 \u00f8verste etager af Gl. Torv 22 med stald og vognport i pakhuset. Fraset disse sidste rum kom alts\u00e5 hele pakhuset til at st\u00e5 til disposition for Stiftelsen, og direktionen m\u00e5tte da se at finde en form for udnyttelse af denne bygning, der kunne harmonere med det hensyn, man \u00f8nskede at tage til frk. Suhr, der naturligvis helst s\u00e5 det fredelige pr\u00e6g, g\u00e5rden hidtil havde haft, bevaret. Forel\u00f8big kunne man t\u00e6nke over sagen, thi fru N\u00f8rg\u00e5rd afslog Stiftelsens anmod- ning om tilladelse til at g\u00e5 igang med byggearbejder i ejendommen i sommeren 1902, i hvilken hun endnu var lejer af ejendommen. I m\u00f8det den 28.6. forelagdes arkitekt Tvedes planer til bebyggelse af portarealet, til udnyttelse af pak- huset, men begge sager stilledes forel\u00f8bigt i bero. Under 21.8. afsluttedes lejem\u00e5let med frk. Ida Suhr, og i l\u00f8bet af efter\u00e5ret forhandledes der med fir- maet B.R. Ludvigsen og Co. om leje af de nedre etager i pakhuset. Midt i okto- ber var disse forhandlinger afsluttede, og arkitekt Tvede fik ordre til snarest at g\u00e5 i gang med ombygningen af pakhuset og bebyggelsen af portarealet. De endelige planer til arbejderne approberedes i m\u00f8det den 20.11., i hvilket m\u00f8de det tillige besluttedes at deponere det smukke smedejernsgitter fra porten mod Frederiksberggade i Nationalmuseet. Byggearbejderne gik nu deres gang i vinteren 1902-03, og i marts 1903 afsluttedes der lejekontrakt om butiksbygningen p\u00e5 portarealet med firmaet Otto Schmidt.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>H\u00f8jesteretsjustiarius P.C.N. Buch<\/strong><\/p>\n<p>Administrerende direkt\u00f8r for Stiftelsen var i de omtalte \u00e5r geheimekonferensr\u00e5d, h\u00f8jesteretsjustitiarius P.C.N. Buch, der var f\u00f8dt i 1816. Han var da en gammel mand og fort\u00e6ller selv i sine erindringer om sine vanskeligheder ved at lede generalforsamlingerne, fordi han ikke kunne se, hvad der foregik, eller hvem der talte. Oberst Madsen fort\u00e6ller herom i sine erindringer, at Oluf Schouboe, der dengang var familierevisor p\u00e5 en generalforsamling omkring 1900 ved en erkl\u00e6ring anmodede om nogle tal han ikke kunne finde i regnskabet. &#8220;Buch stod aldeles hj\u00e6lpel\u00f8s overfor tilf\u00e6ldet, og der opstod nu en for alle yderst pinlig situation, som kun blev endt ved indgriben af h\u00f8jesteretssagf\u00f8rer Harboe. Det var derfor ikke underligt, at der siden l\u00f8d r\u00f8ster om, at Buch nu var senil og ikke mere i stand til at bestride sin stilling i Stiftelsen. S\u00e5 skete det imidlertid p\u00e5 en af de f\u00f8lgende generalforsamlinger, at Buch rejste sig, da han skulle forel\u00e6gge regnskabet, og p\u00e5 sin beskedne stilf\u00e6rdige m\u00e5de udtalte, at hans syn nu var s\u00e5 svagt, at han desv\u00e6rre ikke kunne opl\u00e6se regnskabets tal, hvorfor han nu aflagde regnskabet ud af hovedet, idet han bad undskylde, at han ikke n\u00e6vnede \u00f8rebel\u00f8bene med. Og virkelig gennemgik den gamle mand samtlige tal i den trykte regnskabsekstrakt uden en eneste fejl. Vi sad alle m\u00e5ll\u00f8se ved denne hukommelsespr\u00e6station, og efter den tid h\u00f8rtes der ikke mere tale om senilitet. Lige i begyndelsen af 1904 blev den gamle h\u00e6dersmand ramt af et apoplektisk slag, der delvis lammede den ene side, men \u00e5nden var stadig up\u00e5virket. Liggende i sin seng dikterede han en stor afhandling om de nye skatteloves betydning for Stiftelsen. Den forelagdes i direktionsm\u00f8det den 19.3.1904, men da var den gamle excellence afg\u00e5et ved d\u00f8den den 1.3.1904, og den designerede efterf\u00f8lger, h\u00f8jesteretsassessor J. Poulsen var tiltr\u00e5dt og ledede m\u00f8det. Direktionen vedtog at lade en kopi af det maleri af Buch, der allerede fandtes andetsteds, oph\u00e6nge i Stiftelsens lokaler. Efter min mening ligner det malede billede ikke godt. Man f\u00e5r et bedre indtryk af Buchs personlighed af det gamle, lille billede i bogen om Stiftelsen.&#8221; (Se side 23) <\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P19Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"723\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1844\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P19Fig1.jpg 600w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P19Fig1-249x300.jpg 249w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P20Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"697\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1846\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P20Fig1.jpg 600w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8586_P20Fig1-258x300.jpg 258w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Register til tidligere beretninger fra sl\u00e6gtsarkivet<\/strong><\/p>\n<table cellspacing=\"5\" cellpadding=\"5\" border=\"0\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1977\/78<\/td>\n<td>Oprettelse af sl\u00e6gtsarkivet &#8211; oversigt over indleveret<br \/>\nmateriale\n<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">1978\/79<\/td>\n<td>Indleveret materiale &#8211; principper for registrering<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Rasmus M\u00f8llers k\u00f8bmandsg\u00e5rd i Nyborg<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Lidt om den lollandske del af sl\u00e6gten Suhr<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1979\/80<\/td>\n<td>Lauritz Julian Suhr<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Familieskovturen 31. maj 1980<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>H.C. Andersens vifter J.P. Suhrs &#8220;Geheim-bog&#8221; Den Suhrske punchebolle<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1980\/81<\/td>\n<td>Interi\u00f8r S\u00f8lyst<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Et Suhrsk bryllup 1847<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Meincke sl\u00e6gten<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Dejligheden (Caroline Suhr, f. Falch)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1981\/82<\/td>\n<td>Suhrske bryllupsstager (1786)<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>H.C. Andersens vifter<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Malerier i legatstifterens hjem<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Mere om relationerne med sl\u00e6gterne Falch, Meincke og Bech<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Niels Helweg Larsen &#8211; uddrag af erindringsbog<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1982\/83<\/td>\n<td>Portr\u00e6t af pastor Carl Emil Suhr<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Forberedelser til den ny sl\u00e6gtstavle og lidt om sl\u00e6gten i udlandet<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Rosengaard 100 \u00e5r i familien Suhrs eje<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Lidt mere om godsejer J\u00f8rgen Peter Bech, Valbygaard<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1983\/84<\/td>\n<td>Jubil\u00e6umsfesten 23.11.1984<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Jubil\u00e6umsskrift<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>B\u00f8rsen og den Suhrske sl\u00e6gt<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td style=\"vertical-align:top\">\n1984\/85<\/td>\n<td>Portr\u00e6t fra B\u00f8rsfesten<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Arkivets arbejde<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Gaver til Stiftelsen<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Data om jubil\u00e6umsfesten 23. november 1984<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Stamtavlens aktuelle tilf\u00f8jelser<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Nelly Erichsen<\/td>\n<\/tr>\n<tr>\n<td>&nbsp;<\/td>\n<td>Boghj\u00f8rnet. Uddrag af J\u00f8rgen Mathiassens Kopisten W.F. Treschow og Theodor Suhr<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1985\/86 Indhold: Arkivets arbejde Eftersl\u00e6gtstavlen Byggearbejder p\u00e5 Gammeltorv Stiftelsens ejendomme Fra oberstl\u00f8jtnant L.A. Madsens erindringer Direktionsvalget 1891 Byggeplaner 1898 H\u00f8jesteretsjustiarius P.C.N. Buch \u00c6ndringer og tilf\u00f8jelser til den bl\u00e5 sl\u00e6gtsbog September 1986 Redaktion Nils Teisen Den Suhrske G\u00e5rd har ofte tiltrukket forbipasserendes interesse. Her er et udsnit af pakhuset og sm\u00f8gen til Frederiksberggade [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20738","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20738","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20738"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20738\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20739,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20738\/revisions\/20739"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20738"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}