{"id":20736,"date":"2024-04-24T14:22:23","date_gmt":"2024-04-24T12:22:23","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1984-85\/"},"modified":"2024-04-24T14:22:23","modified_gmt":"2024-04-24T12:22:23","slug":"1984-85","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1984-85\/","title":{"rendered":"1984\/85"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1984\/85<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>Portr\u00e6t fra B\u00f8rsfesten<\/li>\n<li>Arkivets arbejde<\/li>\n<li>Gaver til Stiftelsen<\/li>\n<li>Data om jubil\u00e6umsfesten 23. november 1984<\/li>\n<li>Stamtavlens aktuelle tilf\u00f8jelser<\/li>\n<li>Nelly Erichsen<\/li>\n<li>Boghj\u00f8rnet. Uddrag af J\u00f8rgen Mathiassens Kopisten<\/li>\n<li>W.F. Treschow og Theodor Suhr<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1985<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1798\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"743\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P2Fig1-202x300.jpg 202w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>De optr\u00e6dende er Marie Louise Lemvigh og Klavs Brammer<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>Beretningen fra familiearkivet 1984\/85, som er den syvende i r\u00e6kken, m\u00e5 selvsagt tage sit udgangspunkt i den vellykkede jubil\u00e6umsfest p\u00e5 B\u00f8rsen den 23. november 1984, hvortil 335 familiemedlemmer og g\u00e6ster havde tilmeldt sig. Mange gamle forbindelser mellem sl\u00e6gtsmedlemmer blev fornyet og udbygget, og udsendelsen af jubil\u00e6umsbogen gav anledning til mange breve og indsendelse af materiale, ikke kun med tilf\u00f8jelser og rettelser til stamtavlen, men ogs\u00e5 af nyt materiale til arkivet. S\u00e5ledes blev festens deltagere fotograferet af &#8220;Foto-Reportagen&#8221;, Peder Lykkes Vej 27, og et album med 164 optagelser indk\u00f8bt af Stiftelsen. Albummet ligger til gennemsyn p\u00e5 kontoret.<\/p>\n<p>Arbejdet med jubil\u00e6umsbogen medf\u00f8rte ogs\u00e5, at en r\u00e6kke vigtige kilder til sl\u00e6gtens og Stiftelsens historie kom frem i dagens lys. Det drejer sig om den gamle geheimbog, der p\u00e5begyndtes i 1749 (se 1979\/80), som Stiftelsen havde en afskrift af, men hvor originalen var blevet forlagt p\u00e5 Stiftelsens kontor. Det samme var tilf\u00e6ldet med en stor 698 siders skifteprotokol afsluttet 1795 vedr\u00f8rende Johan Peter Suhrs d\u00f8dsbo. Dette for kommende historikere vigtige kildeskrift sammen med en ligeledes genfunden afskrift af h\u00f8jesteretsjustitionarius P.C.N. Buchs livserindringer afsluttet 1901 og omhandlende Buchs tid som administrerende direkt\u00f8r i Stiftelsen vil v\u00e6re en god indgang til detailviden om sl\u00e6gtens og Stiftelsens historie og sikre stof til mange kommende bidrag til de gule h\u00e6fter.<\/p>\n<p>Stiftelsens historie fra 1891 er yderligere blevet belyst gennem de erindringer, som direkt\u00f8r i Stiftelsen fra 1891 til 1939, oberstl\u00f8jtnant Lauritz Adolph Madsen (1864-1939) har efterladt. Disse optegnelser, der d\u00e6kker et langt videre spektrum end Stiftelsens anliggender, nemlig et meget aktivt virke indenfor den milit\u00e6re bygningstjeneste og som overvejinspekt\u00f8r, er i 1985 af arvingerne efter s\u00f8nnen dr. L.Th.S. Madsen, der ligeledes var direkt\u00f8r i Stiftelsen fra 1939-1973, forel\u00f8big deponeret i sl\u00e6gtsarkivet.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1800\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P4Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"269\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P4Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P4Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet<\/strong><\/p>\n<p>\u00c5ret har ogs\u00e5 v\u00e6ret rigt med hensyn til gaver, som Stiftelsen har modtaget. Allerede p\u00e5 selve jubil\u00e6umsfesten modtog direktionen en smuk blomsterpyntet kobberkedel fra fru Irene Suhr Westi (tavle I, M 58). Den beror nu p\u00e5 Gl. Torv og minder ogs\u00e5 om det gamle kobberv\u00e6rk i Brede, som testator k\u00f8bte 1831. Ogs\u00e5 i forbindelse med festen modtog Stiftelsen fra fru Grete Iuel (tavle M, M 202) et smukt lille stik af B\u00f8rsen i Kj\u00f8benhavn set fra Christianshavnsiden. Stikket var lavet efter en kobberplade, som fru Grete Iuel har arvet efter sin morfar.<\/p>\n<p>Den 21. februar 1985 d\u00f8de fru Agnes Suhr, enke efter direkt\u00f8r Henrik G. Suhr (1879-1955), se tavle S, M 76, der var mange\u00e5rigt medlem af direktionen. Det var i Henrik Suhrs testamente bestemt, at en stor pragtvase fra den kongelige porcelainsfabrik (Svanehanksvase), som blev sk\u00e6nket ved etatsr\u00e5d Ole Bernt Suhrs s\u00f8lvbryllup 20. september 1872, skulle tilfalde Stiftelsen, hvor den nu er opstillet. Vasen er udstyret med motiver fra Gl. Torv og det gule pakhus i Ny Toldbodgade og forsynet med uglev\u00e5bnet og s\u00f8lvbryllupsparrets monogram. Fra samme bo, hvorfra Stiftelsen tidligere, jfr. beretning 1977\/78 har modtaget H. Chr. Jensens portr\u00e6tter af etatsr\u00e5dinde Ida Marie Suhr f. Bech og etatsr\u00e5d Ole Bernt Suhr, er ogs\u00e5 modtaget to store malede portr\u00e6tter af amtsforvalter Frederik Suhr og hustru. Det drejer sig om kopier, og billederne vil bl.a. v\u00e6re kendt fra de fotogravurer, der medfulgte den &#8220;r\u00f8de bog&#8221; fra 1959. Portr\u00e6tterne er, sammen med et portr\u00e6t af Henrik G. Suhr malet af Laur. Jensen og sk\u00e6nket af fru Agnes Suhrs datter af f\u00f8rste \u00e6gteskab fru Britta Hedberg, oph\u00e6ngt p\u00e5 Bonderup, hvortil Stiftelsen ogs\u00e5 fra boet har indk\u00f8bt Henrik G. Suhrs skrivebord, som formentlig stammer fra Dansk Vestindien.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 fra l\u00e6ge Christian Cederqvist (tavle P, M 187) har Stiftelsen modtaget nogle v\u00e6rdifulde familieting, dels en stor buste i gips af etatsr\u00e5d O.B. Suhrs \u00e6ldste s\u00f8n Oluf Berndt Suhr (M 23), der d\u00f8de 1872, dels et opretst\u00e5ende piano fra Hornung &amp; M\u00f8llers f\u00f8rste periode. Det smukke stykke har tidligere st\u00e5et i civilingeni\u00f8r Edward Suhrs hjem; det st\u00e5r nu p\u00e5 Bonderup.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1802\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P5Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"442\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P5Fig1.jpg 250w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P5Fig1-170x300.jpg 170w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Data om festen 23. november 1984<\/strong><\/p>\n<p>I anledning af Suhr-sl\u00e6gtens fest i B\u00f8rssalen havde arkitekt Olaf Dam S\u00f8rensen (tavle Q, K 121) samlet &#8211; og skrevet aktuel tekst til &#8211; et uddrag af sangene fra Johanne Louise Heibergs vaudeville &#8220;En S\u00f8ndag p\u00e5 Amager&#8221;, hvis premiere og alle senere opf\u00f8relser testator overv\u00e6rede i sin levetid. Det uddelte smukke blad med teksterne var forsynet med et uddrag af Johanne Louise Heibergs &#8220;Et Liv, gjenoplevet i Erindringen&#8221;, der fortalte om den gode Suhrs indtagelse i netop dette stykke. Bladet var ogs\u00e5 forsynet med Det kongelige Teaters plakat fra opf\u00f8relsen 5. marts 1848. F\u00f8r den oplagte forsamling kastede sig over sangbladets sm\u00e5 f\u00e6lles- og vekselsange, fra &#8220;ulige borde&#8221; til &#8220;lige borde&#8221;, fra herrerne til deres borddamer eller fra damerne til deres bordherrer, eller af alle herrer over 50 til alle piger under 25, optr\u00e5dte de unge visekunstnere Pauline Rehn\u00e9 og Preben Breil og varmede op i festlige kostymer med et forn\u00f8jeligt udtog fra vaudevillen, hvis melodier l\u00e5 til grund for forsamlingens efterf\u00f8lgende sanglige udfoldelser.<\/p>\n<p>S\u00e5vel dette indslag som den dialog, som Olaf Damm S\u00f8rensen ligeledes havde skrevet til et m\u00f8de mellem &#8220;etatsr\u00e5den&#8221; i Klavs Brammers (tavle E, M 210) skikkelse, der dukkede op midt i den \u00e6ldste familiedirekt\u00f8rs tale og blev m\u00f8dt af en af sl\u00e6gtens unge, Marie Louise Lemvigh (tavle S, K 266), gjorde stor lykke. Optrinnet var instrueret af skuespilleren Ole Walbom under medvirken af aftenens toastmaster og dirigent Erik Ryge, der havde hjulpet direktionen med festens praktiske tilrettel\u00e6ggelse. Efter middagen og underholdningen ved bordet blev der danset til Kansas City Stompers.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1804\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"336\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P7Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P7Fig1-300x202.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1806\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P7Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"339\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P7Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P7Fig2-300x203.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1808\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"334\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P8Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P8Fig1-300x200.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1810\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P8Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"341\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P8Fig2.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P8Fig2-300x205.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p style=\"text-align: center;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1812\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"374\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P9Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P9Fig1-241x300.jpg 241w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><br \/>\nPerlebesat medaljon, der indeholder O.B. Suhrs portr\u00e6t (d. 1815), b\u00e5ret ved jubil\u00e6umsfesten.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Stamtavlen<\/strong><\/p>\n<p>I den i forbindelse med jubil\u00e6et udsendte reviderede stamtavle er der selvsagt indl\u00f8bet enkelte fejl. Indkomne rettelser vil blive indarbejdet i kommende udgaver. Udover disse rettelser er der p\u00e5 grundlag af indberetninger til Stiftelsen som s\u00e6dvanlig udarbejdet en fortegnelse over aktuelle \u00e6ndringer i og tilf\u00f8jelser til Den bl\u00e5 Sl\u00e6gtsbog. Disse lister over d\u00f8dsfald, \u00e6gteskaber og f\u00f8dsler har tidligere medfulgt den administrerende direkt\u00f8rs udsendte beretning. For fremtiden vil disse lister findes i de gule h\u00e6fter, og listen for perioden 1984\/85 bringes p\u00e5 de f\u00f8lgende sider.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1814\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P10Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"457\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P10Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P10Fig1-263x300.jpg 263w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Nelly Erichsen (K 38)<\/strong><\/p>\n<p>I den f\u00f8rste beretning fra familiearkivet 1977\/78 n\u00e6vnes i en note p\u00e5 side 5 Hermann Gustav Erichsen, k\u00f8bmand i Newcastle og London, medstifter af Store Nordiske Telegrafselskab og parthaver i den russiske koncession og selskabets repr\u00e6sentant i London. Han var gift med en s\u00f8ster til etatsr\u00e5d 0.B. Suhr (1813-1875), Anna Dorothea Suhr (K 17), f\u00f8dt 1827 i Nyborg og d\u00f8d 1908 i London. \u00c6gteparret havde seks b\u00f8rn, hvis efterkommere findes i sl\u00e6gtstavlen fra 1984, tavlerne R og U. Tavle R omfatter alene over 40 personer, der stort set lever eller har levet i Storbritannien eller USA. Til trods for dette forhold har grenen bevaret et forbavsende n\u00e6rt forhold til Danmark, som deres stammor forlod for godt 130 \u00e5r siden. Dette skyldes, udover disse personers legatberettigelse, ikke mindst ovenn\u00e6vnte \u00e6gtepars tre d\u00f8tre, hvor den ene Anna Dorothea Suhr Erichsen blev gift og levede en tid i Danmark, men flyttede tilbage, hvor hun d\u00f8de i Oxford 1931 (K 37, tavle U), mens de andre Alice (K 35) og Nelly Erichsen (K 38) helt levede deres liv i England. De l\u00e6rte imidlertid begge flydende dansk og beherskede det i skrift og tale, og havde begge et meget bredt kendskab til danske kultur- og samfundsforhold og mange venner i Danmark, ogs\u00e5 ud over familiekredsen. Det skal i den forbindelse n\u00e6vnes, at Alice, der blev gift med advokat Edgar Lucas, oversatte dansk litteratur til engelsk. Overfor er gengivet titelbladet til Henrik Pontoppidans ber\u00f8mte roman &#8220;Det forj\u00e6ttede Land&#8221;, der udkom i London 1896 under navnet &#8220;The Promised Land&#8221;. Begge s\u00f8strenes navne forekommer p\u00e5 bladet henholdsvis som overs\u00e6tter og illustrator.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1817\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_p14Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"200\" height=\"309\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_p14Fig1.jpg 200w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_p14Fig1-194x300.jpg 194w\" sizes=\"(max-width: 200px) 100vw, 200px\" \/><\/p>\n<p>Det er is\u00e6r Nelly Erichsen dette lille stykke skal besk\u00e6ftige sig med. \u00c5rsagen er, at arkitekt Henrik Reimann (M 254) i det forl\u00f8bne \u00e5r har bidraget med en arkivaflevering, som h\u00f8rer til en af de mest interessante Stiftelsen hidtil har modtaget. Materialet ber\u00f8rer et meget bredt udsnit af legatfamiliens \u00e6ldre medlemmer og fort\u00e6ller om dem og deres hjem og belyser ogs\u00e5 en r\u00e6kke samfundsm\u00e6ssige begivenheder og r\u00f8relser i Danmark set med en ung velbegavet engl\u00e6nderindes \u00f8jne. Hovedv\u00e6gten i materialet ligger i 94 breve, som Nelly Erichsen i \u00e5rene 1880-98 har skrevet i Danmark og sendt hjem til sin mor, ovenn\u00e6vnte Anna Dorothea Suhr. Det omfatter imidlertid ogs\u00e5 dag- og skitseb\u00f8ger med tegninger af danske lokaliteter (familien Suhr, Rosengaard, Kv\u00e6rkebyegnen 1880) og optegnelser om livet bl.a. p\u00e5 S\u00f8lyst fra 1858, som Nelly Erichsen har foretaget efter sin mors diktat, og endelig enkelte breve udvekslet mellem Nelly Erichsen og nordiske forfattere, hvoraf der foruden breve fra Henrik Pontoppidan foreligger korrespondance fra Alexander Kielland i Norge og Selma Lagerl\u00f6f i Sverige.<\/p>\n<p>Nelly Erichsen er kommet godt omkring i familien og giver som sagt i sine breve og i en dagbog over en rejse til Danmark 31.7.1880-3.10.s.\u00e5. en meget levende og udf\u00f8rlig beskrivelse af sin familie, s\u00e5vel ved festlige lejligheder som i dennes hverdag, hvorom der med fin iagttagelse berettes om vanerne i Danmark, om arbejdet p\u00e5 g\u00e5rdene, jagterne, om m\u00e5ltider og kirkegang og om familiens venner og tjenestefolk. Brevsamlingen, der d\u00e6kker \u00e5rene 1880-98, hvor Nelly Erichsen var en hyppig g\u00e6st i Danmark, starter i 1880 med otte breve skrevet p\u00e5 Rosengaard. Begynder s\u00e5 igen i 1888 og forts\u00e6tter til 1898. Af brevene er ialt 27 sendt fra Petersgaard, 9 er adresseret N\u00f8rre Farimagsgade, hvor tanten fru Sophie Mathiesen f. Suhr (K 10) boede. 6 breve er sendt fra familien J\u00f8rgensen, S\u00f8llestedgaard p\u00e5 Lolland, 3 fra S\u00f8lyst, 21 fra Skovsgaard og 1 fra Nebs M\u00f8lle (tavle T og U), hvor svogeren og s\u00f8steren Lauritz og Dora Suhr boede. 10 fra Gammeltorv, 1 fra Meilgaard i Jylland, 1 fra henholdsvis Skovbakke, Skodsborg og Sandefjord og endelig 14 fra Rosengaard.<\/p>\n<p>Ikke mindst brevene fra 1880, der suppleres af dagbogen, der ogs\u00e5 fort\u00e6ller om bes\u00f8g hos familien i Nyborg, bes\u00f8g i Tved kirke og skovture bl.a. fra S\u00f8lyst, er meget umiddelbare og detaillerede og underbygges af en r\u00e6kke sm\u00e5 vignetter, der p\u00e5 en fin kunstnerisk m\u00e5de ansl\u00e5r de p\u00e5g\u00e6ldende milj\u00f8er.<\/p>\n<p>Vignetten p\u00e5 side 17 er et udtryk for tegningernes kvalitet. Vi ved fra dagbogen, at denne tegning formentlig er lavet l\u00f8rdag 7. august 1880. &#8220;In the morning I went down into the landsbyen and sketched some cottages &#8230; I entered some children in a sitting-dray, unwilling first when I asked them just if they would like to be drawn. One little fellow, Frederik Ohlsen, said: &#8220;Nej de coster vel penge&#8221;. After that however he became the formost and collected children of all sorts and forced them to stand in the most military positions as my sketchbook will testify. At last so many came that I was obliged to tell them I had no time more. Still I had a large audience 11 at one time &#8230;&#8221;<\/p>\n<p>Udover at Nelly Erichsens skitsebog &#8220;Round about Rosengaard&#8221; giver et intimt billede af livet p\u00e5 en stor g\u00e5rd og af den n\u00e6rliggende landsby &#8211; med dens billeder af huse og g\u00e5rde, kirken med storkereden, g\u00e5rdens b\u00f8rn, men ogs\u00e5 Postkones Emil, Klokkergrete, The Poachers Daughter, j\u00e6gere p\u00e5 post, gr\u00f8ftegraverne osv &#8211; har disse sm\u00e5 ungdomsarbejder et andet aspekt.<\/p>\n<p>Det morsomme er nemlig, at bl.a. disse tegninger fra Kv\u00e6rkeby tegnet i 1880 benyttes i Nelly Erichsens senere bogillustrationer. Tegningerne med b\u00f8rnene ved barnevognen findes f.eks. som illustration i den engelske udgave af Henrik Pontoppidans Det forj\u00e6ttede Land. Pontoppidan gratulerede ved bogens udsendelse i 1896 den engelske illustrator for den udm\u00e6rkede m\u00e5de, hvorp\u00e5 hun i sine tegninger havde levet sig ind i romanens danske milj\u00f8.<\/p>\n<p>Den friske og meget detaillerede beskrivelse, som den unge engl\u00e6nderinde giver ikke kun af sin familie i Danmark, af den danske natur, men ogs\u00e5 af et meget stort persongalleri, hvor vi udover familien ogs\u00e5 m\u00f8der personligheder som Johanne Louise Heiberg, Julius Exner, Mette Gad, Paul Gauguins danske kone (Nelly Erichsen k\u00f8bte det landskab fra Pont Aven, som Gauguin havde malet 1888 og som senere i 1912 erhvervedes af Glyptoteket i K\u00f8benhavn (kat. nr. 904)), Tietgen, H.L. Martensen, Vilhelm Bech, og et galleri af den besiddende &#8220;landadel&#8221; g\u00f8r, at materialet fortjener n\u00f8jere studier, og at det for tiden er under bearbejdning med henblik p\u00e5 en s\u00e6rskilt publikation om Nelly Erichsens senere kunstneriske udvikling og s\u00e6rligt om hendes relationer til Danmark. Der er i den forbindelse skrevet til en r\u00e6kke familiemedlemmer i England og USA, som har bidraget eller lovet at bidrage med yderligere materiale om Nelly Erichsen, der i sit hjemland blev en habil kunstner, hvis hovedindsats ikke mindst kom til at ligge i de mange ikke mindst topografiske b\u00f8ger hun korn til at illustrere. Familiemedlemmer i Danmark, som har kendskab til malerier, tegninger etc af Nelly Erichsen med danske motiver, bedes s\u00e6tte sig i forbindelse med arkivet.<\/p>\n<p>Det skal til slut anf\u00f8res, at der i det af Henrik Reimann afleverede materiale, som tidligere var i fr\u00f8ken Xenia Suhr (K 74) besiddelse, ogs\u00e5 var en konvolut, der indeholdt &#8220;Notes dictated by D.E. to N.E. Concerning her recollections of Tante Caroline Suhr&#8221;. Ogs\u00e5 her har Nelly Erichsen v\u00e6ret p\u00e5 spil. Da nemlig professor Nyrop op til 1899 arbejdede med sin bog &#8220;Det Suhrske Hus i Kj\u00f8benhavn 1749-1899&#8243;, bad fr\u00f8ken Ida Suhr Nelly Erichsen om at v\u00e6re professoren behj\u00e6lpelig med at finde kildemateriale indenfor familiens kreds. Forholdet er n\u00f8je beskrevet i et Nelly Erichsen brev skrevet 27. oktober 1898 p\u00e5 Petersgaard. (Nyrop) was enchanted with Tante Caroline&#8217;s letter s (I took them all except the intime one, which I by the way was most interested in) and said that they would be invaluable to him&#8221;. Nyrop &#8220;a nice little man, modest and learned&#8221; efterlyste ved samme lejlighed familiemedlemmer, der selv havde oplevet den &#8220;store tid&#8221; bl.a. p\u00e5 S\u00f8lyst. Det havde Nelly Erichsens mor, der p\u00e5 dette tidspunkt var 71 \u00e5r gammel &#8211; og som i\u00f8vrigt n\u00e6vnes adskillige gange i fru Heibergs erindringer og med hvem fru Heiberg senere holdt stadig brevkontakt. Aftalen blev da, at Nelly Erichsen, n\u00e5r hun kom hjem til England, skulle udsp\u00f8rge sin mor, der p\u00e5 dette tidspunkt var for svagtsynet til at skrive, og efter hendes diktat nedskrive en beretning. Det er denne beretning, der l\u00e5 i konvolutten, og som nu ligger i familiearkivet og venter p\u00e5 at blive trykt i en kommende beretning fra familiearkivet.<\/p>\n<p><strong>Boghj\u00f8rnet<\/strong><\/p>\n<p>Uddrag af J\u00f8rgen Mathiassens roman: Kopisten<\/p>\n<p>De gule h\u00e6fter har et par gange bragt ulddrag af sk\u00f8n- eller faglitteratur, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de indeholder &#8220;Suhrske facetter&#8221;. Nedenst\u00e5ende er et uddrag af professor, dr. jur. J\u00f8rgen Mathiassens &#8216;roman &#8220;Kopisten&#8221;, der udsendtes 1979 og i h\u00f8j grad bygger p\u00e5 et meget grundigt kendskab til den tid, hvori romanen foreg\u00e5r, og til dens ledende personer og lader d }isse indg\u00e5 som bimotiver og rammer omkring romanens fiktion. &#8220;Kopisten&#8221;, som de f\u00f8lgende bind i trilogien, er en slags biografisk roman, idet forfatteren har yilstr\u00e6bt at give en korrekt beskrivelse af hovedparten af de personer, der optr\u00e6der omkring hovedpersonen Charles Dehn. Hvorvidt dette er lykkedes for Suhrs vedkommende overlades til familiekredsens dom. Geheimekonferensr\u00e5d Willum Frederik Treschow (1786-1869), som romanen lader Suhr ops\u00f8ge, indtog som h\u00f8jesteretsadvokat, godsejer og politiker en fremtr\u00e6dende plads i sin samtid. Selskabeligt h\u00f8rte han tidligt til den Suhrske omgangskreds, ligesom hans far, h\u00f8jesteretsassessor Michael Treschow f\u00f8r ham. Treschows k\u00f8b af godset Brahesborg p\u00e5 Fyn 1829 og ikke mindst hans overtagelse i 1835 af Fritz\u00f8e jernv\u00e6rk sammen med andre produktionsanl\u00e6g og vidtstrakte godsomr\u00e5der, som h\u00f8rte til det tidligere grevskab Laurvigen i Sydnorge, knyttede ham forretningsm\u00e6ssigt til indehaveren af en af Danmarks ledende jern- og kulforretninger, som b\u00e5de var med til at finansiere Treschows foretagender og formidle afs\u00e6tningen af den norske stangjern. P\u00e5 den anden side var Treschow som advokat og politiker en v\u00e6rdifuld forbindelse for Suhr, der bl.a. r\u00e5dspurgte Treschow med hensyn til sit testamente og for hvem Treschow kort f\u00f8r Suhrs d\u00f8d k\u00f8bte Merl\u00f8se.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p style=\"text-align: center;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1820\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P17Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"421\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P17Fig1.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P17Fig1-214x300.jpg 214w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><br \/>\nNelly Erichsen: B\u00f8rn ved Kv\u00e6rkeby Kirke (1880)<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1824\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P18Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"384\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P18Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8485_P18Fig1-300x230.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\nTreschows pal\u00e6 i K\u00f8benhavn (hj\u00f8rnet af Ny Kongensgade og Frederiksholms Kanal).<br \/>\nEjes nu at Lensgreve Wedell.<br \/>\n(Nationalmuseets Billedsamling)<\/p>\n<p>Klokken otte modtog Treschow dagens f\u00f8rste klient. Det var k\u00f8bmanden Theodor Suhr.<\/p>\n<p>De var omtrent j\u00e6vnaldrende, men p\u00e5 n\u00e6sten alle punkter diametrale mods\u00e6tninger. Den benede Suhr havde \u00f8jne, som vreden kunne f\u00e5 til at str\u00e5le koldt, og han foretog ofte heftige bev\u00e6gelser med b\u00e5de arme og h\u00e6nder, undertiden med hele kroppen.<\/p>\n<p>Treschow var rundere, b\u00e5de i legemsbygning og ansigtsform, og en vis overb\u00e6renhed i ansigtsudtrykket kunne let forveksles med j\u00e6vn gemytlighed. Han gjorde sig ikke umiddelbart til af sit skarpe juridiske hoved og sin hurtige opfattelsesevne. Suhr kunne til geng\u00e6ld med halvt lukkede \u00f8jne illudere kraftig koncentration om et eller andet juridisk eller politisk emne. Men i hans hoved rumsterede kun kul- og kornpriser.<\/p>\n<p>De to m\u00e6nd havde kendt hinanden i mange \u00e5r, men i endnu h\u00f8jere grad end i sit forhold til kunstnerne fastholdt Treschow en distance. Der var udelukkende forretninger imellem dem, og det gjaldt b\u00e5de, n\u00e5r Suhr konsulterede Treschow som klient, og n\u00e5r Treschow fors\u00f8gte at interessere Suhr som kunde i Larvik. Det sidste var sin egen sag, da Suhr nu engang havde sat sig i hovedet, at Fritz\u00f8es jern var for h\u00e5rdt, og Treschow ikke kunne frig\u00f8re sig fra en ubehagelig mistanke om, at k\u00f8bmandens usvigeligt sikre instinkt gav ham ret.<\/p>\n<p>Treschow lod den morgen som s\u00e6dvanlig sin klient tale uden at afbryde ham, selv om forel\u00e6ggelsen af, hvad Suhr havde p\u00e5 hjerte, i perioder blev b\u00e5de springende og usammenh\u00e6ngende. Det skyldtes, at k\u00f8bmandens problem var mere sammensat, end han \u00f8nskede at give det udseende af. I hans egen version drejede det sig alene om finansielle transaktioner, aktuelle og formodede kriser p\u00e5 verdensmarkedet, konjunkturernes ub\u00f8nh\u00f8rlige jerngreb i hans i forvejen h\u00e5rdt pr\u00f8vede kr\u00e6mmersj\u00e6l, og som prikken over i&#8217;et den bitre uretf\u00e6rdighed, at alle disse pinsler og plager, som nu i s\u00e5 mange \u00e5r havde v\u00e6ret hverdagskost for ham, var blevet mangefold og aldeles meningsl\u00f8st for\u00f8gede ved hans kones lunefulde \u00f8nske, eller rettere krav, om at han til hendes sommerlige adspredelse skulle s\u00e6tte en betydelig del af sine surt sammenskrabede penge i erhvervelsen af den afd\u00f8de minister Schimmelmanns landsted &#8216;S\u00f8lyst&#8217; ved Emiliekilde. Normalt ville hendes p\u00e5fund af den art g\u00e5 hen over hovedet p\u00e5 ham, men tilsyneladende var hun syg. Det besv\u00e6rliggjorde helt urimeligt alting for ham.<\/p>\n<p>Treschow lyttede uden at tage sig af hans piberi om penge. Han havde nok af dem og peb altid. \u201eK\u00f8b \u2014 jo f\u00f8r des bedre,&#8221; var advokatens eneste kommentar, da Suhrs talestr\u00f8m omsider ebbede ud. K\u00f8bmanden havde vel ventet et r\u00e5d i den retning, men svaret kom s\u00e5 prompte og uforbeholdent, at han fik vrede og utilfredse \u00f8jne. Reaktionen kom ikke bag p\u00e5 Treschow, der naturligvis ogs\u00e5 var klar over, at han med sin r\u00e5dgivning ikke just havde stemt Suhr for at k\u00f8be stangjern fra Fritz\u00f8e. Alligevel t\u00f8vede han ikke et \u00f8jeblik med sit svar. Han kunne ikke r\u00e5de anderledes som advokat, og da slet ikke med sit ret indg\u00e5ende kendskab til den side af det suhrske familieliv, som stork\u00f8bmanden var g\u00e5et p\u00e5 harefod over. Treschow havde nogle f\u00e5 gange v\u00e6ret i hjemmet p\u00e5 Gammeltorv for at dr\u00f8fte forretningsanliggender. Han var hver gang g\u00e5et derfra i d\u00e5rligt hum\u00f8r. Den stilhed, der hvilede over det barnl\u00f8se hus, var ikke husvalelse for legeme og \u00e5nd efter arbejdsdagens strabadser. Det var den rugende tavshed mellem to \u00e6gtef\u00e6ller, der for l\u00e6ngst var gledet fra hinanden, hvis de nogen sinde havde st\u00e5et hinanden s\u00e6rlig n\u00e6r. Den smukke Caroline Falch, som Kamma Rahbek i sin tid havde givet det smigrende tilnavn &#8216;Dejligheden&#8217;, var i \u00e6gteskabet med Theodor Suhr blevet en indesluttet og afvisende kvinde, og Treschow gav uden at bekymre sig om detaljer ubetinget hendes mand hele skylden for det miserable \u00e6gteskab. Han vidste meget vel, at mange var tilb\u00f8jelige til at d\u00f8mme anderledes. Suhr havde som ung v\u00e6ret en storhandelens Sisyfos. Hans kampesten havde v\u00e6ret et falleret handelshus, og han havde m\u00e5ttet k\u00e6mpe i \u00e5revis, bogstaveligt talt dag og nat, for at f\u00e5 det p\u00e5 fode. Efter adskilliges mening havde han udrettet langt mere, end nogen kunne forlange af et enkelt menneske. I al fald langt mere end Caroline kunne forlange af sin mand. Hun havde foruden sin dejlighed kun bragt det besv\u00e6rlige minde om en ulykkelig ungdomsk\u00e6rlighed ind i \u00e6gteskabet. Treschow m\u00e5lte ikke med den slags alen. Han havde nogle ganske pr\u00e6cise forestillinger om de forpligtelser, der p\u00e5hvilede en mand, der indgik \u00e6gteskab. At tjene de n\u00f8dvendige penge var ganske vist en af disse pligter, men dens opfyldelse kunne efter hans mening aldrig tjene som en undskyldning for at fors\u00f8mme andre, mindst lige s\u00e5 vigtige pligter.<\/p>\n<p>Treschow stod altid st\u00e6rkt i diskussioner af \u00e6gteskabelige sp\u00f8rgsm\u00e5l, for selv om han aldrig n\u00e6vnede det, var det almindeligt kendt, at han selv havde slidt sig op fra bunden uden nogen sinde at have ladet det skorte p\u00e5 ethvert omhu for Pal\u00e6mona, som i mange \u00e5r var syg, og deres b\u00f8rneflok.<\/p>\n<p>\u201eDe mener, jeg skal k\u00f8be.&#8221; Suhr trak p\u00e5 skuldrene. \u201eDet r\u00e5d er ikke meget bevendt \u2014 det kunne jeg selv have fundet p\u00e5.&#8221;<\/p>\n<p>\u201eS\u00e5 meget desto bedre,&#8221; sagde Treschow.<\/p>\n<p>Derefter fulgte Suhrs s\u00e6dvanlige kv\u00e6ruleren over h\u00f8je sagf\u00f8rersal\u00e6rer, som han smed ud ad vinduet til ingens verdens nytte.<\/p>\n<p>\u201eDe skal ikke betale for mit r\u00e5d,&#8221; sagde Treschow.<\/p>\n<p>\u201eDet er jeg klar over.&#8221; Suhr sk\u00f8d stridbar ryg. \u201eMen skal der handles, l\u00f8ber der straks sal\u00e6rer p\u00e5.&#8221;<\/p>\n<p>\u201eF\u00e5 en anden sagf\u00f8rer til at berigtige Deres handel \u2014 der er nok, der gerne vil.&#8221; Suhr sank lidt sammen i skuldrene. Hans \u00f8jne, der havde stirret koldt lige frem p\u00e5 Treschow, veg ud til siden. Han v\u00e6nnede sig aldrig til, at nogen i den grad kunne lade h\u00e5nt om hans penge \u2014 dette overlegne, selvsikre spark i forbifarten til fundamentet for hele hans tilv\u00e6relse.<\/p>\n<p>\u201eDe kan jo se, hvad der kan g\u00f8res,&#8221; sagde han og rejste sig, og Treschow gjorde et notat om eventuel erhvervelse af S\u00f8lyst, f\u00f8r han fulgte sin klient til d\u00f8ren. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1984\/85 Indhold: Portr\u00e6t fra B\u00f8rsfesten Arkivets arbejde Gaver til Stiftelsen Data om jubil\u00e6umsfesten 23. november 1984 Stamtavlens aktuelle tilf\u00f8jelser Nelly Erichsen Boghj\u00f8rnet. Uddrag af J\u00f8rgen Mathiassens Kopisten W.F. Treschow og Theodor Suhr Oktober 1985 Redaktion Nils Teisen De optr\u00e6dende er Marie Louise Lemvigh og Klavs Brammer Beretning fra familiearkivet Beretningen fra familiearkivet [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20736","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20736"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20737,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20736\/revisions\/20737"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}