{"id":20729,"date":"2024-04-24T14:20:35","date_gmt":"2024-04-24T12:20:35","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1981-82\/"},"modified":"2024-04-24T14:20:35","modified_gmt":"2024-04-24T12:20:35","slug":"1981-82","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1981-82\/","title":{"rendered":"1981\/82"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1981\/82<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>De Suhrske bryllupsstager<\/li>\n<li>H.C. Andersens Vifte<\/li>\n<li>Malerier i legatstifterens hjem<\/li>\n<li>Lidt mere om relationerne med sl\u00e6gterne Falch, Meincke og Bech<\/li>\n<li>Axel Pontoppidan om Petersgaard<\/li>\n<li>Niels Helweg-Larsen &#8211; uddrag af erindringsbog<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1982<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1683\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P2Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"634\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P2Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P2Fig1-237x300.jpg 237w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Suhrske Stager To par Louis Seize-lysestager fremstillet 1786 og 1787 af Andreas Holm. Ejermonogram OBS (bryllupsgave til grosserer Ole Berendt Suhr (1762-1815). Nedarvet i sl\u00e6gten, nu hos civilingeni\u00f8r Edward Suhr, M 104.<br \/>\nAfbildning og kilde Bo Bramsen: Andreas Holm. En k\u00f8benhavnsk s\u00f8lvsmed 1735-1812. Politikens forlag 1976.<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1981\/82<\/strong><\/p>\n<p>Dette er den femte beretning Den Suhrske Stiftelses direktion udsender om arbejdet i familiearkivet. I grunden er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om dette arbejdes omfang i \u00e5r fortjener en trykt beretning, da \u00e5rets aktiviteter ikke har v\u00e6ret overv\u00e6ldende store, ligesom indgangen af materiale har v\u00e6ret yderst beskeden. N\u00e5r beretningen alligevel udsendes skyldes det den interesse mange i familiekredsen har vist disse sm\u00e5 hefter, men f\u00f8rst og fremmest m\u00e6ngden og rigdommen af arkivalier og sl\u00e6gtsting, hvis eksistens og tilstedev\u00e6relse i sig selv opfordrer til at de &#8220;deles&#8221; med alle i sl\u00e6gtskredsen, som m\u00e5tte have interesse herfor.<\/p>\n<p>N\u00e5r der er s\u00e5 meget stof. at direktionen fortsat kan udsende de gule hefter skyldes det ikke mindst afleveringen af Lauritz Julian Suhrs samlinger, afleveringer fra Petersgaard, men ogs\u00e5 det store materiale som allerede fandtes i Stiftelsen. Meget af dette, for slet ikke at tale om hvad der findes i offentlige og private samlinger, venter fortsat p\u00e5 at blive behandlet og offentliggjort. Store dele af handelshusets arkiv blev i 1900 afleveret af firmaet I.P. Suhr og S\u00f8n til K\u00f8benhavns Stadsarkiv og befinder sig i dag p\u00e5 Erhvervsarkivet i Aarhus, hvor det har dannet grundlag for flere interessante afhandlinger, bl.a. trykt i bogen Dansk-Engelsk Samhandel 1661-1963, p. 225-256, &#8220;Af dansk veksel- og varehandels organisation i 1820-erne og 1830-erne. En studie i handelshuset Suhrs arkiv&#8221;, Universitetsforlaget Aarhus 1966 og skrevet af Birgit N\u00fcchel Thomsen og Brinley Thomas. Der skal senere i \u00e5rsberetningerne blive berettet om disse sider af sl\u00e6gtens virke og om handelshusets aktiviteter i dets mange aspekter herhjemme og i udlandet. Som en forsmag nedenst\u00e5ende illustration med billedtekst fra ovenn\u00e6vnte bog.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1685\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P3Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"543\" height=\"504\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P3Fig1.jpg 543w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P3Fig1-300x278.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 543px) 100vw, 543px\" \/><\/p>\n<p><center>Kullastning i en engelsk havn 1813.<br \/>\nDen snilde kran, der arbejdede ved en kontrav\u00e6gt, s\u00e6nkede kulvognen ned til skibets luge. Kullene var da p\u00e5 grund af den lavere faldh\u00f8jde i mindre grad udsat for at g\u00e5 i stykker, ligesom vel ogs\u00e5 skibet var mindre udsat. Billedet stammer fra et conossement Ira J. P. Suhr &amp; S\u00f8ns arkiv fra 18,8. St\u00f8rsteparten af conossementerne var forsynede med s\u00e5danne sm\u00e5stik, men motiverne var s\u00e6dvanligvis skibe under sejl.<\/center>Havneprospekter og sammensatte skibsfarts- og handelssymboler kunne dog ogs\u00e5 forekomme.<br \/>\nErhvervsarkivet.Dette h\u00e6fte vil imidlertid is\u00e6r holde sig til at fort\u00e6lle lidt om Suhrske ting, s\u00e5ledes som temaet er ansl\u00e5et ved illustrationen p\u00e5 side 2. M\u00e5ske andre i sl\u00e6gten med eller uden n\u00e6vnelse af ejerforhold har lignende families\u00f8lv, som kan omtales i kommende \u00e5rsberetninger eller i hvert fald registreres som viden om sl\u00e6gtens historie og levevilk\u00e5r til brug for fremtidig historieskrivning. Der kan f.eks. v\u00e6re flere stager i serien. Det vil familiearkivet gerne have viden om og skal derfor give en n\u00e6rmere beskrivelse af s\u00f8lvstagerne.<\/p>\n<p><strong>De Suhrske bryllupsstager<\/strong><\/p>\n<p>De fire stager p\u00e5 illustrationen er stemplet henholdsvis KM 1786 &#8211; AH 86 &#8211; F. Fabritius &#8211; Skytten og KM 1787 &#8211; AH 87 &#8211; F. Fabritius &#8211; Skytten. De \u00e6ldste vejer 435 g og er 30,6 cm h\u00f8je, de yngste 432 g og 31 cm. For de \u00e6ldstes vedkommende er der tale om Louis Seize-stager p\u00e5 firkantet fod med hj\u00f8rnegraveringer. Herover rund, buet basis med kraftigt drevet rosenguirlande og to blanke og to bladdrevne festoner. Underdelen afsluttet foroven med en dreven laurb\u00e6rkrans. Mellemstykket fuget med 12 rifler, afsluttet foroven med drevne kugler og ovaler. Skaftet rundt og glat med opretst\u00e5ende, drevne akantusblade forneden og lille dreven rosenguirlande med festoner foroven. S\u00f8jlehovedet firpasformet med b\u00f8lgeornament og blade samt endnu en frith\u00e6ngende dreven blomsterguirlande. L\u00f8s firpasformet lysetylle med riflet kant.<\/p>\n<p>De yngre stager er formentlig udf\u00f8rt efter samme tegning og har sm\u00e5 afvigelser, s\u00e5ledes er den drevne guirlande \u00f8verst p\u00e5 stilken anbragt lidt h\u00f8jere og h\u00e6ftet p\u00e5 den n\u00e6st\u00f8verste dekoration, akantusborten er kraftigere og lysepiben er diagonalt- stillet. De to s\u00e6t er sammenbragte, idet kun et s\u00e6t stammer fra ejerens barndomshjem.<\/p>\n<p><strong>H.C. Andersens vifte<\/strong><\/p>\n<p>Kan De huske vi i beretningen 1979\/80 efterlyste viftens sk\u00e6bne? Det kom der ikke noget ud af. Men vi fandt i sl\u00e6gtsarkivet to sm\u00e5 avisudklip fra henholdsvis Berlingske Tidende 21.3.1942 og samme dag i Nationaltidende, hvoraf vi gengiver det ene. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let blev jo ikke endeligt besvaret. Kom viften til H.C. Andersen samlingen i Odense? Det kan vi nok besvare i n\u00e6ste beretning.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1688\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"284\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig1-300x213.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1690\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"502\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig2.jpg 250w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig2-149x300.jpg 149w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1692\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig3.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"487\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig3.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig3-300x292.jpg 300w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P5Fig3-50x50.jpg 50w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><strong>Malerier i legatstifterens hjem<\/strong><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1694\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P6Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"366\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P6Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P6Fig1-300x220.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p>P\u00e5 Arne Bruun Rasmussens kunstauktion blev der, hvad grosserer William Malling, gift med K 85, har gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, i maj 1980 solgt et maleri af Vilhelm Kyhn vurderet til kr. 20.-30.000. If\u00f8lge kataloget blev det p\u00e5 auktion efter etatsr\u00e5d J.T. Suhr i 1859 solgt til generalkonsul H. Pontoppidan. I denne forbindelse kan det m\u00e5ske v\u00e6re af interesse at vide, at kataloget over malerier og skulpturer ialt 22 numre, der bortsolgtes ved auktionen, findes i sl\u00e6gtsarkivet. Det omfatter ud over to arbejder af Kyhn v\u00e6rker af bl.a. J.J. Exner, C.D. Fritzsch, Heinrich Hansen, Wilhelm Marstrand, O.D. Ottesen samt skulpturer af J.A. Jerichau og Alb. Thorvaldsen.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1696\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P7Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"857\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P7Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P7Fig1-175x300.jpg 175w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Lidt mere om relationerne mellem sl\u00e6gterne Falch, Meincke og Bech<\/strong><\/p>\n<p>I sidste \u00e5rsskrift blev der p\u00e5 baggrund af arkivaflevering skrevet lidt om et Suhrsk bryllup, ligesom Meincke-sl\u00e6gten var et hovedemne. Det har derfor i denne beretning sidst i heftet v\u00e6ret naturligt at give ordet til en af Meincke-sl\u00e6gtens medlemmer tidligere forlagshandler Niels Helweg-Larsen. Denne har nemlig i f\u00f8rste bind af sine to erindringsb\u00f8ger, nemlig i &#8220;Mit navn er Nillikum, borgerlige bekendelser&#8221; skrevet om sin tante Ida (K 33), en datter af Ida Marie Bech, hvis udstyr til brylluppet med O.B. Suhr p\u00e5 grundlag af overleveret arkivmateriale blev omtalt i beretningen 1980\/81.<\/p>\n<table width=\"100%\">\n<tbody>\n<tr>\n<td width=\"50%\">\n<div align=\"center\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1700\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"306\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig1.jpg 250w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig1-245x300.jpg 245w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/><br \/>\n<center>ANNA ELISABETH DOROTHEA FALCK<br \/>\n1784 &#8211; 1863<\/center><\/div>\n<\/td>\n<td width=\"50%\">\n<div align=\"right\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1702\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig2.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"305\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig2.jpg 250w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig2-246x300.jpg 246w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/><br \/>\n<center>CARL HENRIK LYDIUS MEINCKE<br \/>\n1787 &#8211; 1862<\/center><\/div>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Efterkommere efter dette gamle \u00e6gtepar er p\u00e5 s\u00e6rlige vilk\u00e5r legatberettigede i Den Suhrske Stiftelses 2. afd., jfr. beretningen fra arkivet 1980\/81.<\/p>\n<p>Da Niels Helweg-Larsen som tipoldebarn af det gamle Meincke-par h\u00f8rer til de legatberettigede, men ikke er nogen Suhr, vil det v\u00e6re p\u00e5 sin plads at opridse sl\u00e6gtsrelationerne mellem familierne Falch, Meincke, Bech og Suhr. Legatstifteren Johannes Theodor Suhr var som bekendt gift med sin kusine Caroline Falch (Dejlig- heden), hvis mor var f\u00f8dt Suhr (se 1980\/81, p. 10). Caroline Falch var s\u00f8ster til Anna Elisabeth Falch, som blev gift med by- og herredsfogden i Stege, etatsr\u00e5d Carl Henrik Lydius Meincke. Dette \u00e6gtepar havde fire b\u00f8rn, hvoraf skal n\u00e6vnes:<\/p>\n<ol>\n<li>Charlotte Sophie Meincke (1811-72) gift med kammerherre Peder Br\u00f8nnum Scavenius til Gjorslev, hvis mormor J.P. Suhrs datter Christine (portr\u00e6t i Den Suhrske Stiftelse) blev gift med h\u00f8jesteretsassessor Lucas Debes.<\/li>\n<li>Johan Henrik Meincke (1813-1904), justitsr\u00e5d, forpagter samt ejer af flere st\u00f8rre g\u00e5rde p\u00e5 Lolland. Han var ungdomsven med O.B. Suhr (M 9) og blev ved \u00e6gteskabet med Clara Bech dennes svoger. Clara Bech var s\u00e5ledes Ida Marie Suhrs s\u00f8ster og oldemor til Niels Helweg-Larsen.<\/li>\n<\/ol>\n<p>Herved er vi inde i Bech-familien, som vi ogs\u00e5 i \u00e5rsberetningens afsnit om Petersgaard skal h\u00f8re lidt mere om og som blev omtalt i afsnittet om et Suhrs bryllup i 1980\/81.<\/p>\n<p>Grosserer J\u00f8rgen Bech, 1782-1841, den bl.a. gennem Vilhelm Bergs\u00f8es erindringsbog kendte &#8220;s\u00e6besyder&#8221;, havde med sin hustru Ellen Sofie Meyer bl.a. b\u00f8rnene:<\/p>\n<ol>\n<li>J\u00f8rgen Albert Bech, f. 1808, der efter en karriere som apoteker i 1865 k\u00f8bte hovedg\u00e5rden T\u00e5rnborg ved Kors\u00f8r, hvor han d\u00f8de i 1876.<\/li>\n<li>Sophie Louise Bech, f. 1810, gift med administrator p\u00e5 Den Kgl. Porcel\u00e6nsfabrik Carl Vilhelm Bergs\u00f8e. Zoologen og forfatteren Vilhelm Bergs\u00f8es for\u00e6ldre.<\/li>\n<li>Edward Bech, f. 1812, der senere blev dansk konsul i New York, k\u00f8bmand og ejer af de store jernminer ved Poughkeepsie ved Hudson floden, som allerede legatstifteren havde sat penge i. (Om relationerne til det Suhrske hus kan bl.a. l\u00e6ses i Kjeld Windings bog &#8220;Treschow, advokat godsejer politiker, Oslo 1951).<\/li>\n<li>August Willads Bech, f. 1815, der i 1845 k\u00f8bte godset Valbyg\u00e5rd ved Slagelse og senere Brorupg\u00e5rd. Hans s\u00f8n hofj\u00e6germester godsejer J\u00f8rgen Bech blev i 1872 gift med Caroline Charlotte Suhr (K 29), se omtalen side 17.<\/li>\n<li>Ida Marie Bech, f. 1825, gift med O.B. Suhr og s\u00e5ledes for\u00e6ldre til den i Helweg Larsens erindringsbog n\u00e6vnte tante Ida (K 33).<\/li>\n<\/ol>\n<p>Den ovenst\u00e5ende fremstilling af familierelationerne er t\u00e6nkt som en indledende kommentar til de to tekster, som vil afslutte \u00e5rets beretning, dels et uddrag af Axel Pontoppidans (M 77) afhandling i Aarbog for Historisk Samfund for Pr\u00e6st\u00f8 Amt 25. \u00e5rgang 1936 &#8220;Petersgaard. Tr\u00e6k af et Sydsj\u00e6llandsk gods med omliggende egns historie&#8221;, dels en pr\u00f8ve fra Niels Helweg-Larsens bog &#8220;Mit navn er Nillikum, borgerlige bekendelser&#8221;, der blev udsendt i 1979 p\u00e5 Vintens Forlag.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1707\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig3.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"276\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig3.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P8Fig3-300x166.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><br \/>\nDet danske Kulkompagnis damper &#8220;Julius Holmblad&#8221; passerer Bass Rock ved indsejlingen til Firth of Forth.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><span style=\"font-size: smaller;\"><br \/>\nEn af de ting, man efter \u00e5bningen af K\u00f8benhavns Frihavn i 1894 savnede i den nye institution, var en stor<br \/>\nkulforretning. Direkt\u00f8ren for Landmandsbanken, Isak Gl\u00fcckstadt, der havde gennemf\u00f8rt frihavnsprojektet,<br \/>\nfik da den tanke, om det ikke var muligt at f\u00e5 flyttet J. P. Suhr &amp; S\u00f8ns kulforretning fra Toldhavnen og<br \/>\nderud. Efter forhandlinger med det Suhrske hus blev resultatet dannelsen af et nyt selskab Det danske Kulkompagni, der pr. 31. december 1896 helt overtog det gamle firma.<br \/>\nEfter maleri af Vilh. Arnesen.<\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1710\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P9Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"254\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P9Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P9Fig1-300x191.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>PETERSGAARD<\/strong><\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">TR\u00c6K AF ET SYDSJ\u00c6LLANDSK GODS MED<br \/>\nOMLIGGENDE EGNS HISTORIE<\/p>\n<p>Omkring Nytaar 1866 solgte Enkekammerherreinde Feddersen Petersgaard til Kammerherre Peder Br\u00f8nnum Scavenius, Gjorslev, for en K\u00f8besum af 113,000 Rd.<\/p>\n<div style=\"font-size: large;\"><center>Peder Br\u00f8nnum Scavenius d. 1868 4\/12<\/center><\/div>\n<p>er f\u00f8dt i K\u00f8benhavn 6. Jan. 1795. Sit Navn og sin Formue har Familien fra Faderen, Etatsraad, tidligere K\u00f8bmand i Indien, Jacob Br\u00f8nnum Scavenius, som ejede Gjorslev, Erikstrup, S\u00f8holm og Klintholm, og som var gift med Karen Lucie Debes, Datter af H\u00f8jesteretsassessor D. og Hustru, f\u00f8dt Suhr. Disse Ejendomme var k\u00f8bt paa en Tid, da de paa Grund af Krigsforholdene og Pengeforvirringen stod i lav Pris. Jacob Scavenius var f\u00f8dt paa Skagen og fik sit latiniserede Efternavn som Elev i Aalborg Katedralskole.<\/p>\n<p>S\u00f8nnen Peder Br\u00f8nnum Scavenius voksede op i et Hjem, hvor Rigdommen for\u00f8gedes fra Aar til Aar, men l\u00e6rte tidligt \u201eat skaffe og s\u00f8ge Rigdommen ogsaa udenfor Guldet.&#8221; Han fik en Opdragelse, som om han havde v\u00e6ret bestemt for Embedsbanen eller for videnskabelige Studier ; blev i 1812 Student og 4 Aar efter juridisk Candidat. Fik Ans\u00e6ttelse som Auskultant i Rentekammeret og foretog senere l\u00e6ngere Rejser, f\u00f8rst i Norge og Sverige, senere til Tyskland, Italien, Paris, London og til nogle af Englands og Skotlands interessanteste Egne. Ved Faderens D\u00f8d i 1820 overtog han Bestyrelsen af Moderens Ejendomme og Aff\u00e6rer, og da hun d\u00f8de 5 Aar senere, fik han alt i Arv og Eje paa n\u00e6r Klintholm, som han dog afk\u00f8bte sin Broder Aaret efter, og blev saaledes, da han senere ogsaa havde k\u00f8bt Petersgaard, en af Landets st\u00f8rste Jordegodsejere udenfor Lehns- og Stamhusbesiddernes Klasse.<\/p>\n<p>Petersgaard k\u00f8bte han i sine sidste Leveaar, som man sagde for at have et Hvilepunkt under sin K\u00f8rsel med Hestevogn mellem Gjorslev og Klintholm, maaske tillige for ogsaa at have en Landejendom at efterlade sin yngste S\u00f8n.<\/p>\n<p>Han var i 1837 gift med Charlotte Sophie Meinche (1811-1872), Datter af Herredsfoged C. H. L. Meinche.<\/p>\n<div style=\"font-size: large;\"><center>Cand. juris. Peder Br\u00f8nnum Scavenius.<\/center><\/div>\n<p>Ved Kammerherre Scavenius&#8217; D\u00f8d gik Petersgaard i Arv til S\u00f8nnen P. B. Scavenius, som er f\u00f8dt paa Gjorslev 30. Juli 1845.<\/p>\n<p>I Krigsaaret 1864 blev han Student, og 1870 tog han juridisk Embedseksamen. Han havde da et Par Aar i Forvejen arvet Petersgaard, som han formentlig, saa saare han havde faaet den udlagt af D\u00f8dsboet, solgte til Etatsraad O. B. Suhr i K\u00f8benhavn.<\/p>\n<div style=\"font-size: large;\"><center>Etatsraad O. B. Suhr<\/center><\/div>\n<p>overtog Petersgaard for 245,000 Rd. Han havde allerede da i et Par Aar v\u00e6ret Ejer af det store, smukke Petersgaardske Skovdistrikt, som Staten havde solgt paa Auktion. Ved denne Lejlighed blev saaledes en stor Del af det af Peter Johansen i sin Tid samlede Gods nu atter forenet under en og samme Haand, i hvis Sl\u00e6gts Besiddelse det siden da har v\u00e6ret.<\/p>\n<p>Petersgaards Tilliggende var 506 Tdr. Land Ager og Eng samt 105 Tdr. Land Skov, saa det nu samlede Skovareal kom op paa over 1850 Tdr. Land.<\/p>\n<p>Ole Bernt Suhr er f\u00f8dt i Nyborg 3. Maj 1813, hvor hans Fader, der ligeledes hed Ole Bernt Suhr, var K\u00f8bmand. Moderen, Laurine M\u00f8ller, var Datter af Nyborgs dengang store K\u00f8bmand, Agent Rasmus M\u00f8ller til Vejstrupgaard, en af Fyens st\u00f8rste og rigeste Handelsm\u00e6nd paa Christian VII&#8217;s Tid, der drev en betydelig Handel paa \u00d8sten, og hvis smukke K\u00f8bmandsgaard i Nyborg \u2014 den Suhrske Gaard \u2014 som han byggede 1798, endnu staar som en af Byens Sev\u00e6rdigheder.<\/p>\n<p>Der var saaledes baade paa f\u00e6drene og m\u00f8drene Side K\u00f8bmandsblod i hans Aarer.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1712\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P11Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"250\" height=\"330\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P11Fig1.jpg 250w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P11Fig1-227x300.jpg 227w\" sizes=\"(max-width: 250px) 100vw, 250px\" \/><\/p>\n<p>Ole Bernt kom dog ikke straks til Handelen! Han gik i Nyborg Latinskole, blev Student i 1834, og i Overensstemmmelse med Sl\u00e6gtens Traditioner teologisk Candidat. Sidstn\u00e6vnte Eksamen tog han efter et \u00d8nske af Onklen, Handelshuset I. P. Suhr og S\u00f8ns Chef, der selv som ung havde v\u00e6ret inde paa det teologiske Studium.<\/p>\n<p>Med denne Uddannelse bag sig, gik han ind i Handelshusets Bestyrelse og overtog allerede 2 Aar inden Onklens D\u00f8d fra Nytaar 1856 Firmaet. Som saadan arbejdede han videre i det givne solide Spor baade med Dygtighed og stigende Held. Handelshuset, der var et af Byens \u00e6ldste, f\u00f8rte han frelst gennem Krisen, der i November 1857 br\u00f8d ind over den danske Handel. Kulforretningen \u00f8gedes \u2014 i 1857 anlagde han en Cinders- og Kokesfabrik paa Christiansholm, ligesom han lagde megen V\u00e6gt paa Husets Bankierforretning. I. P. Suhr og S\u00f8n stod saaledes Haand i Haand med Privatbanken ved Afslutningen af de danske Statslaan i 1860 og 62.<\/p>\n<p>O. B. Suhr var n\u00e6r knyttet til Tietgen, som han paa forskellige Maader arbejdede sammen med. Han var en af Medarbejderne til Oprettelsen af Privatbanken, for hvilken Tietgen blev Direkt\u00f8r og som havde Kontor paa Gl. Torv ved Siden af Suhrs Gaard Nr. 22.<\/p>\n<p>De Traditioner, som Suhr havde taget i Arv efter sin barnl\u00f8se Onkel Johannes Theodor Suhr, opfyldte han paa den smukkeste Maade. Ved Siden af Varetagelsen af sit Firmas egentlige Forretninger, hvor han til sin Assistance havde flere anerkendt dygtige M\u00e6nd, som havde virket der i Onklens Dage, tog Suhr Del i Paabegyndelsen og Ledelsen af flere af de store \u00f8konomiske Foretagender, der netop opstod i de Aar. Han var saaledes handelskyndigt Medlem af S\u00f8- og Handelsretten fra 61-67. Viceformand i Privatbankens Bankraad samt Medlem af Bestyrelsen for det store nordiske Telegrafselskab og de danske Sukkerfabriker. Han havde ogsaa v\u00e6sentlig Andel i Anl\u00e6get og Driften af Kryolit-Bruddene i Gr\u00f8nland i 1864, hvor han sammen med Julius Thomsen var Direkt\u00f8r. Havde Suhr ikke med en Kapital paa 400,000 Rd., der var den v\u00e6sentligste Del af de indskudte Penge, kastet det afg\u00f8rende Lod i V\u00e6gtskaalen ved denne Start af Foretagendet, havde det n\u00e6ppe faaet den store Betydning og Fremtid, som det nu fik. Ved denne Lejlighed blev mange H\u00e6nder knyttede til disse fjerne Egnes hidindtil ubenyttede mineralske Hj\u00e6lpekilder.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>PETERSGAARD (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p>Ved Handelshusets Oph\u00e6velse ved Udgangen af 1899 doteredes Videnskabernes Selskab med 100,000 Kr. som en Anerkendelse af Videnskabens Fortjenester af Kryolitindustrien.<\/p>\n<p>Etatsraad Suhr bekl\u00e6dte endelig en R\u00e6kke mer eller mindre offentlige Tillidshverv, saaledes var han Kurator for Waisenhuset, Repr\u00e6sentant i Bikuben og i en halv Snes Aar Konsul for Columbia.<\/p>\n<p>I 1870 havde 0. B. Suhr altsaa k\u00f8bt Petersgaard, som han n\u00e6rede en gl\u00f8dende Interesse og K\u00e6rlighed for. Han restaurerede Hovedbygningen og lod foretage store Grundforbedringer med Dr\u00e6ning af Marker og Indd\u00e6mning af Engene.<\/p>\n<p>Han interesserede sig i det hele taget overordentlig for Godsets Helhed, og de Folk, der var knyttet dertil. Da han overtog Skovdistriktet, vedblev han da ogsaa at administrere dette ved Hj\u00e6lp af det tidligere ansatte Personale. Etatsraaden var meget interesseret i de B\u00f8geunderv\u00e6kster og Blandingskulturer, der blev udf\u00f8rt over store Arealer og ofrede betydelige Summer herpaa. Det samme gjaldt Vejene. Paa hans personlige Foranledning blev i 1873 hele Hovedvejen gennem Langeb\u00e6k Skov lige fra Dronningeleddet ved Petersgaard til Petersv\u00e6rft belagt med Sk\u00e6rver. Det tilsvarende Arbejde blev i 1875-76 udf\u00f8rt paa Hovedvejen gennem Stensby Skov lige fra Petersv\u00e6rft til Kongeleddet. Disse Veje var forud kun Jord- og Grusveje.<\/p>\n<p>Han elskede det smilende og frodige Landskab i Sydsj\u00e6lland, der for ham var det koncentrerede Billede paa det danske \u201eBondeland&#8221; med rige Agre og Enge, smukke Skove og dejlige Strande. Et andet varigt Minde, han har efterladt paa denne Egn, er den Kobbergaas, som han i 1871 for\u00e6rede Gaasetaarnet i Stedet for den l\u00e6ngst forsvundne Guldgaas, der med sin fremstrakte Hals pegede mod \u00d8sters\u00f8en \u2014 det var Erik af Pommern, der havde taget den med sig, da han flygtede ud af Landet \u2014 samt endelig en testamentarisk Gave paa 5000 Rd. til en Syge- og Hj\u00e6lpekasse i Kallehave Sogn.<\/p>\n<p>Han var i Kredsen af k\u00e6rlige B\u00f8rn lykkelig i sit Hjem, hvis store Kunstskatte bar Vidnesbyrd om den g\u00e6stfri Modtagelse og den m\u00e6cenagtige Im\u00f8dekommenhed og Beskyttelse, Kunstneren og Videnskabsmanden altid fandt paa det sk\u00f8nne S\u00f8lyst i Klampenborg, i Gaarden paa Gl. Torv og paa Petersgaard.<\/p>\n<p>Men Sorger udeblev ikke. En voksen S\u00f8n d\u00f8de i sin bedste Alder, netop da han skulde v\u00e6re indtraadt i Firmaet, et Tab, som meget nedb\u00f8jede Faderen, tilmed da en anden S\u00f8n var saa svagelig, at han slet ikke kunde give sig af med Forretninger.<\/p>\n<p>Nogle Aar inden sin D\u00f8d m\u00e6rkede han under et Ophold paa Petersgaard det f\u00f8rste Tegn paa den sig n\u00e6rmende Fjende, og under et Ophold paa Valdemarskilde ved Slagelse hos sin Svigers\u00f8n Hofj\u00e6germester J. P. Bech, blev han ramt af et apoplektisk Tilf\u00e6lde. Han blev vel efter at v\u00e6re bleven f\u00f8rt til K\u00f8benhavn saa vidt helbredet, at han kunde v\u00e6re oppe og k\u00f8re ud, men rask blev han dog ikke mere. Hans Kraft og Energi var brudt, og det sidste Aar tilbragte han paa S\u00f8lyst.<\/p>\n<p>Tirsdagen den 5. Oktober 1875 blev han alvorlig syg, og inden 12 Timer udsluktes hans Liv stille og roligt. Ved hans Begravelse i Frue Kirke var samlet en talrig S\u00f8rgeskare, til hvilken Landets Konge og Kronprins havde sluttet sig.<\/p>\n<p>Efter en Bestemmelse i hans Testamente byggedes i Valdemarsgade en stor Fribolig for tr\u00e6ngende Grosserere og Grossererenker, som et smukt Minde om den Stand, han tilh\u00f8rte. Etatsraadens andre Gaver, f. Eks. til \u00d8rsteds Statue i \u00d8rstedsparken, Skovshoved Havn og Kirken i Ordrup er hver i sin Art Vidnesbyrd om, hvor varmt han f\u00f8lte, og hvor levende han var sig de moralske Forpligtelser bevidst, som Rigdommen paal\u00e6gger sine Besiddere.<\/p>\n<p>Etatsraad Suhr, som baade var Ridder og Dannebrogsmand samt dekoreret med den norske St. Olafs Ordenens Kommand\u00f8rkors, var i 1847 blevet gift med Ida Marie Bech, Datter af Grosserer, S\u00e6besyder og Oliem\u00f8ller paa Nybrogade J\u00f8rgen Peder Bech og Hustru Ellen Sophie Magdalene, f\u00f8dt Meyer.<\/p>\n<p>Til Minde om Etatsraad Suhr og Hustru staar en smuk St\u00f8tte i Petersgaard Have. Den blev rejst for For\u00e6ldrene af Datteren, den nuv\u00e6rende Ejer efter Tegning af Hans Tegner.<\/p>\n<p>Paa Soklens ene Side staar paa en bred rund Flade :<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>TIL MINDE.<\/strong><\/p>\n<p>Paa en tilsvarende paa den anden Side staar :<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\"><strong>ETATSRAAD O. B. SUHR.<\/strong><br \/>\n3. Mai 1813 t 6. Oktober 1875.<br \/>\nChef for Handelshuset I. P. Suhr &amp; S\u00f8n i K\u00f8benhavn.<br \/>\nEjer af Petersgaard.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">IDA MARIE SUHR,<br \/>\nf\u00f8dt Bech.<br \/>\n* 11. April 1825 &#8211; 8. August 1897.<br \/>\nEsse, non videri.<\/p>\n<p>Efter Etatsraad, Grosserer O. B. Suhrs D\u00f8d gik Petersgaard i Arv til Datteren Caroline Charlotte i \u00c6gteskab med sin F\u00e6tter<\/p>\n<div style=\"font-size:large\">Godsejer J\u00f8rgen Peter Bech<\/div>\n<p>til Valdemarskilde. Det Petersgaardske Skovdistrikt gik samtidig bort fra Petersgaard, idet det for 1,2 Millioner Kroner gik over til Etatsraadens 4 D\u00f8tre.<\/p>\n<p>Petersgaard var nu i en halv Snes Aar i Bechs Eje. I denne Periode boede Familien der fast i de 3 f\u00f8rste Aar, fra 1876-79, lykkelige og glade Aar, hvor S\u00f8nnen Oluf, den senere Kammerjunker Bech bl. a. til R\u00f8nninges\u00f8gaard, blev f\u00f8dt.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P16Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"669\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1716\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P16Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P16Fig1-179x300.jpg 179w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p>Den Bechske Sl\u00e6gt stammer fra Bj\u00e6rt Sogn ved Kolding, hvorfra den over Helsing\u00f8r (som Tobaksspindere) kom til K\u00f8benhavn. J\u00f8rgen Bechs For\u00e6ldre var Hofj\u00e6germester A. W. Bech til Valdbygaard, Brorup og Knudsr\u00f8dgaard \u2014 alle ved Slagelse \u2014 og Hustru, Admiral, Kammerherre C. F. Rothes Datter, Margrethe Christine. Han var f\u00f8dt paa Fredsholm paa Lolland, som hans For\u00e6ldre dengang ejede og fik en meget grundig Uddannelse til Landmand bl. a. paa Landbrugsskoler i Trarandt og i Skotland. I 1880 sad han som Forpagter paa Brorupgaard, tillige en Tid Ejer af denne og Valdemarskilde. Han overtog, som ovenfor n\u00e6vnt, Petersgaard ved Udl\u00e6gssk\u00f8de af 25\/11 1878 og endelig efter Faderens D\u00f8d i 1877 dennes Ejendomme.<\/p>\n<p>Godsejer I. P. Bech, der i 1881 var bleven udn\u00e6vnt til Hofj\u00e6germester, var en meget ivrig og anset Landmand, der, saal\u00e6nge Helbredet tillod det, styrede sine Gaarde og gjorde det godt. Ved Dyrskuer var han en interesseret?<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>PETERSGAARD (fortsat)<\/strong><\/p>\n<div style=\"font-size:large\">Fr\u00f8ken Ida M. Suhr<\/div>\n<p>\u00f8nskede at komme i Besiddelse af Petersgaard, bevirkede dette, at sidstn\u00e6vnte 1. April 1886 overtog sin Faders tidligere Gaard. Allerede fra Barndommen og senere<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P17Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"630\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1718\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P17Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8182_P17Fig1-190x300.jpg 190w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p>som Parthaver af Skovdistriktet var Fr\u00f8kenen med st\u00e6rke Baand knyttet til Stedet.<\/p>\n<p>Fr\u00f8ken Suhr, der er f\u00f8dt 5. Oktober 1853, fik ved Sk\u00f8de den 27. December 1886 Hovedgaarden, (tingl\u00e6st 13. Jan. 1887), og da det hidtidige F\u00e6lleseje imellem Etatsraad 0. B. Suhrs Arvinger senere oph\u00e6vedes, blev Petersgaard atter samlet som i Etatsraad 0. B. Suhrs Dage.<\/p>\n<p>Efter Traps Danmark (1921) ialt: 62,5 Tdr. H. Ejdsk. 500, Jordv. 350 ; ca. 287 ha, deraf Ager ca. 250, Eng 17 ; desuden noget B\u00f8ndergods (Ejdsk. 88,7).<\/p>\n<p>Det Petersgaardske Skovdistrikt : 107 Ager og Eng; 138,7 Tdr. Skovsk. Ejdsk. 1020, Jordv. 750 ; ca. 1014 ha, deraf en mindre Del Ager, Eng, Forstrand m. m. Resten Skov.<\/p>\n<p>Paa denne sk\u00f8nne Besiddelse har Fr\u00f8ken Suhr derefter levet og virket. Og nogen bedre Ejerinde af Petersgaard kunde Egnen og de Folk, der har v\u00e6ret knyttet til selve Godset ikke have faaet. Blandt Petersgaards 11 Ejere har ingen gjort en saa betydelig og varig Indsats til Gavn for Gaard og omliggende Egn som den nuv\u00e6rende. Med personlig og s\u00e6rpr\u00e6get Smag har Fr\u00f8ken Suhr ladet opf\u00f8re talrige Nybygninger og restaureret gamle, i det hele taget paa alle Maader forbedret og smykket Petersgaard. Hovedbygningen blev restaureret i 1898; hvorved bl. a. indrettedes een stor Stue i Stueetagen, hvor der f\u00f8r havde v\u00e6ret to mindre &#8212; een til Gaarden og een til Haven ; en moderne indrettet Avlsgaard samt Forpagterbolig er saaledes opf\u00f8rt efter Branden i 1906 og 1900. At det er en stor Forbedring, at Gaarden blev flyttet fra sin gamle Plads og hvor smukt den er udf\u00f8rt, er let at se. Den nuv\u00e6rende Staldgaard blev anlagt nogle Aar senere ; Skovfogedboligen i Petersv\u00e6rft, forskellige Skovl\u00f8ber- og Ledvogterhuse er byggede, ligesom Skovridergaarden fik en Hovedistands\u00e6ttelse i Aarene 1927-28, alt efter Tegning af Arkitekt Viggo Dahl.<\/p>\n<p>Ejerinden har endvidere ofret betydelig Interesse paa Veje indenfor Petersgaards Omraader.<\/p>\n<p>Allerede f\u00f8r Fr\u00f8ken Suhr blev Eneejer af Skovdistriktet (1888-1889) var den saakaldte \u201eJubil\u00e6umsvej&#8221; i Langeb\u00e6k Skov paa hendes \u00d8nske og Regning blevet forbedret fra en Jordvej til en gruset og stenlagt Lystvej, som er meget smuk at bef\u00e6rde, fordi den ligger t\u00e6t langs Stranden. Ligeledes blev i Aarene efter 1900 alle Vejene i Viemose Skov sk\u00e6rvelagte ; f\u00f8r var det kun Jord- og Grusveje. Endelig blev der i og efter Krigsaarene afgravet adskillige Bakker, der var generende for Transporten.<\/p>\n<p>Distriktet er altsaa nu i Besiddelse af talrige Boliger til Arbejdere og Funktion\u00e6rer, og mange af disse er som n\u00e6vnt blevet forbedret og restaureret.<\/p>\n<p>Paa Petersgaard bor Fr\u00f8ken Suhr det meste af Aaret, medens hun i Vintermaanederne er i K\u00f8benhavn i den gamle Lejlighed paa Gl. Torv, der staar ur\u00f8rt som den stod i Etatsraad Johannes Theodor Suhrs Tid \u2014 begge Steder samlende Sl\u00e6gt og Venner hos sig. Sl\u00e6gtsf\u00f8lelsen er meget udpr\u00e6get hos hende, og hendes store Interesse for Kunst og Literatur er almindelig kendt.<\/p>\n<p>Trods sin h\u00f8je Alder er Fr\u00f8kenen tidlig og silde paa F\u00e6rde. I en Aarr\u00e6kke var hun Medlem af Menighedsraadet ; hun har fuldt ud arvet sin Faders kirkelige Sans. En altid redebon Hj\u00e6lp har hun \u00f8vet i Stilhed over hele Egnen og langt derud over. Til Gerningen paa Egnen holdes saaledes en s\u00e6rlig Sygeplejerske, ligesom der i Langeb\u00e6k er bygget et Asyl, som blev taget i Brug i 1895. Det store, smukke Rekreationshjem, som hun faa Aar tilbage sk\u00e6nkede K\u00f8benhavns Kommune, er ogsaa et Eksempel paa hendes storstilede Velg\u00f8renhed.<\/p>\n<p>Paa Festdage vajer over Petersgaard et stort Dannebrogsflag med Fr\u00f8ken Suhrs Initialer, en Gave fra hendes Funktion\u00e6rer og Arbejdere paa hendes 80-aarige F\u00f8dselsdag for et Par Aar siden.<\/p>\n<p><strong>Uddrag af Niels Helweg-Larsen: Nillikum &#8211; borgerlige bekendelser<\/strong><\/p>\n<p>N\u00e5r vi var inviteret op til tante Ida p\u00e5 Petersg\u00e5rd var det altid forbundet med st\u00f8rre forberedelser og renselsesceremonier. Johanne har haft mig oppe i k\u00f8kkenets st\u00f8rste balje, og skrubbet med iver og ildhu hver mindste detalje. De voksne de g\u00f8r sig nu ofte megen un\u00f8dig besv\u00e6r. Tante Suhr skal \u00bbfor pokker da ikke osse se mine t\u00e6er\u00ab, digter jeg lidt syrligt. Og s\u00e5 fik man strenge p\u00e5bud om, for at ikke anstrengelserne skulle v\u00e6re spildt, at holde sig inde og i ro, indtil vognen fra Petersg\u00e5rd kom og hentede os. \u00bbLad mig se neglene. Har du dit lommet\u00f8rkl\u00e6de\u00ab, siger mor og fremf\u00f8rer nogle sidste formaninger om etikettens love. Men nu h\u00f8res den fjerne rumlen af vognhjul og hestehove nede fra br\u00e6ndepladsen. Den er der! Og alle g\u00e5r rundt og leder efter alles handsker og hatte. Men jeg l\u00f8ftes af st\u00e6rke h\u00e6nder op p\u00e5 bukken ved siden af Kruuse, og jeg sidder deroppe og nyder lyden, den lette og velsmurte st\u00f8j af hestehove og vognhjul og knitrende selet\u00f8j. Og de kendte skovveje og marker og enge og ydmyge ledvogterhuse ser anderledes ud heroppefra. Og nu drejer vi op foran indk\u00f8rslen til Petersg\u00e5rd, den hvide bygning ligger fin og fornem i solen, Hemmingsen, hushovmesteren, st\u00e5r parat, \u00e5bner indgangsd\u00f8ren, da vognen er fremme og tager imod de medbragte handsker og hatte. Tante Ida kommer frem i d\u00f8ren til hallen, jeg bukker belevent og siger tak fordi jeg m\u00e5tte komme, og hun prikker mig, som hun har for vane, h\u00e5rdt i maven og siger: \u00bbduk, duk, duk.\u00ab Det tror hun morer b\u00f8rn. Og kort efter g\u00e5r vi til bords i spisestuen, med udsigt til den store velplejede have. Alfred og Hemmingsen, der er i livre og meget fine og fornemme, byder rundt og sk\u00e6nker vin, ogs\u00e5 til mig. Jeg f\u00f8ler mig ret benovet og t\u00f8r n\u00e6sten ikke tale, men sidder tavs og forlegen ved siden af Britta Zahle, mens jeg forst\u00e5r p\u00e5 konversationen, at tante Ida har ordnet verdenssituationen. Hvor er det i grunden besv\u00e6rligt at v\u00e6re h\u00f8flig og net. Jeg ville hellere b\u00f8vse, f\u00f8ler mig fuld og for\u00e6dt.\u00ab Mor havde til denne festlige lejlighed, for at g\u00f8re indtryk p\u00e5 tante Ida og Hemmingsen, if\u00f8rt mig et hvidt, men lidt for sn\u00e6vert s\u00e6t matrost\u00f8j. Og denne sektion af mine rimerier slutter s\u00e5ledes:<\/p>\n<p>Tak for mad, tante Ida. Jeg f\u00f8lger familjens instrukser og bukker sirligt og h\u00f8fligt, trods de alt for sn\u00e6rende bukser. Britta ta&#8217;r mig i h\u00e5nden, og artige, rene og p\u00e6ne g\u00e5r vi over den vidtstrakte, velbarberede pl\u00e6ne. Jeg linder lidt ved kostumet og l\u00f8sner den \u00f8verste knap. Mon Britta m\u00e6rked&#8217; den sagte, silende vind, jeg slap?<\/p>\n<p>Tante Ida red ikke gennem skovene p\u00e5 en brun hest. Men selvom hun var s\u00e5 rig, at hun havde r\u00e5d til at k\u00f8re i guldkaret, eller i det mindste i en meget fornem, velholdt, allerede dengang lidt gammeldags Daimler, med Kruuse som chauff\u00f8r ved rattet, i nobel chauff\u00f8runiform, der adskilte sig v\u00e6sentligt fra hans kuskekl\u00e6dning med h\u00f8j hat med kokarde oppe p\u00e5. den h\u00f8je buk, s\u00e5 kom hun sommetider uventet cyklende ned til Officershuset. Hun havde en fin, lidt umoderne cykel, som m\u00e6rkeligt nok ikke var forsynet med fril\u00f8b, s\u00e5 pedalerne hele tiden k\u00f8rte rundt, og af den grund trak hun cyklen op og ned ad alle bakkerne, \u2014 eller bankerne, som det hed p\u00e5 sydsj\u00e6llandsk, \u2014 og dem var der mange af, s\u00e5 hun fik alligevel den attr\u00e5ede motion. Hun kom ind og sagde duk-duk-duk og prikkede mig h\u00e5rdt i maven, og den slags syntes jeg nu nok, jeg var blevet lidt for stor til, men da hun var s\u00e5 fin gjorde jeg ikke indsigelse, og der blev i al hast mobiliseret the, og knapt var den nedsv\u00e6lget f\u00f8r den rastl\u00f8se tante Ida igen trak afsted med sin cykel, op ad banke og ned ad banke, for hun skulle jo hjem og v\u00e6re feudal p\u00e5 Petersgaard. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1981\/82 Indhold: De Suhrske bryllupsstager H.C. Andersens Vifte Malerier i legatstifterens hjem Lidt mere om relationerne med sl\u00e6gterne Falch, Meincke og Bech Axel Pontoppidan om Petersgaard Niels Helweg-Larsen &#8211; uddrag af erindringsbog Oktober 1982 Redaktion Nils Teisen Suhrske Stager To par Louis Seize-lysestager fremstillet 1786 og 1787 af Andreas Holm. Ejermonogram OBS [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20729","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20729","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20729"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20729\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20730,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20729\/revisions\/20730"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20729"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}