{"id":20727,"date":"2024-04-24T14:20:29","date_gmt":"2024-04-24T12:20:29","guid":{"rendered":"https:\/\/suhrske.dk\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1980-81\/"},"modified":"2024-04-24T14:20:29","modified_gmt":"2024-04-24T12:20:29","slug":"1980-81","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/slaegten\/familiearkivet\/gule-haefter\/1980-81\/","title":{"rendered":"1980\/81"},"content":{"rendered":"<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1980\/81<\/strong><\/p>\n<p>Indhold:<\/p>\n<ul>\n<li>Interi\u00f8r S\u00f8lyst<\/li>\n<li>Arkivets arbejde<\/li>\n<li>Et Suhrsk bryllup<\/li>\n<li>Meincke sl\u00e6gten<\/li>\n<li>Dejligheden<\/li>\n<\/ul>\n<p>Oktober 1981<br \/>\nRedaktion<br \/>\nNils Teisen<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1657\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P2_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"687\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P2_Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P2_Fig1-218x300.jpg 218w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Interi\u00f8r fra S\u00f8lyst, Emiliekildevej, Klampenborg. I familien Suhr&#8217;s eje 1840 &#8211; 1913.<br \/>\nForestiller formentlig den sidste Suhrske ejer Anna Dorothea N\u00f8rgaard f. Suhr (K 36).<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1980\/81<\/strong><\/p>\n<p>For fjerde \u00e5r i tr\u00e6k kan Den Suhrske Stiftelses direktion udsende sin beretning vedr\u00f8rende arbejdet i familiearkivet. Selvom indgangen af materiale i det forl\u00f8bne \u00e5r har v\u00e6ret yderst beskeden, har direktionen ment det rigtigt ogs\u00e5 i \u00e5r at udsende beretningen, i det h\u00e5b at indholdet i foreliggende lille h\u00e6fte kan interessere familiens medlemmer og dermed ogs\u00e5 bidrage til at skabe interesse for arkivet og give inspiration til at aflevere s\u00e5danne arkivalier og sl\u00e6gtsting, som kan siges at v\u00e6re en slags &#8220;f\u00e6lleseje&#8221; for nuv\u00e6rende og kommende generationer af sl\u00e6gten.<\/p>\n<p>Sidste \u00e5rs afleveringer fra Lauritz Julian Suhr&#8217;s samlinger og arbejder var af en s\u00e5dan st\u00f8rrelse, at materialet kun delvis har kunnet bearbejdes i \u00e5rets l\u00f8b, bl.a. fordi det rummer oplysninger om en r\u00e6kke personer, der i \u00e6ldre eller yngre tid har f\u00f8rt navnet Suhr ogs\u00e5 uden for legatsl\u00e6gten. At placere mange af disse personer, hvoraf ikke alle nedstammer fra de f\u00f8rste generationer Suhr i Danmark (jfr. beretningen 1978\/79 side 4 ff), vil kr\u00e6ve betydelig efter- forskning og arbejde, der f\u00f8rst efterh\u00e5nden vil kunne udm\u00f8ntes i kommende beretninger fra familiearkivet. Til dato er der fortrinsvis p\u00e5 basis af Julian Suhr&#8217;s samlinger oprettet &#8220;personsager&#8221; p\u00e5 10 kvindelige og 35 mandlige sl\u00e6gtsmedlemmer, alle n\u00e6vnt i den r\u00f8de stamtavle fra 1959, hvis personnummerering f\u00f8lges.<\/p>\n<p>Sidel\u00f8bende med arbejdet med Julian Suhr&#8217;s samlinger har der v\u00e6ret anledning til at g\u00e5 i gang med de arkivalier, som allerede fandtes i Stiftelsens eget arkiv p\u00e5 Gl. Torv 22 samt p\u00e5 Bonderup, og som fortrinsvis ang\u00e5r Stiftelsens administration gennem tiderne, herunder forholdene p\u00e5 godserne. Der er herunder fundet enkelte ting af mere generel kultur- eller personalhistorisk interesse, bl.a. en r\u00e6kke personlige dokumenter og breve om og vedr\u00f8rende testator. Ogs\u00e5 indholdet af en enkelt aktpakke vedr\u00f8rende handelshusets sidste mandlige indehaver skal n\u00e6vnes og nedenfor g\u00f8res til genstand for n\u00e6rmere omtale. M\u00e5ske kunne pakkens indhold af 81 regninger og udgiftsopstillinger omkring et stort bryllup 20. september 1847 engang danne grundlag for en mindre afhandling, der kunne bidrage til at belyse det rige k\u00f8benhavnske borgerskabs levevilk\u00e5r i midten af forrige \u00e5rhundrede.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Et Suhrsk bryllup<\/strong><\/p>\n<p>Ida Marie Bech&#8217;s udstyr.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1660\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P4_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"490\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P4_Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P4_Fig1-300x267.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>I sin erindringsbog &#8220;De tre Vinduer&#8221; 1945 skriver fabrikant Paul Bergs\u00f8e lidt malici\u00f8st om den k\u00f8benhavnske overklasse og n\u00e6vner bl.a. p\u00e5 side 100 som eksempel p\u00e5 den del af denne overklasse &#8220;i hvis \u00e5rer, der flyder nedarvet handelsblod, hvilket den dog ikke \u00f8nsker at blive mindet for meget om&#8221;, sin sl\u00e6gtning etatsr\u00e5dinde Ida Suhr. Det er om hendes bryllup og det udstyr, som bl.a. hendes far, den virksomme s\u00e6besyder, oliem\u00f8ller og grosserer J\u00f8rgen Bech, bekoster i anledning af hendes indg\u00e5else af \u00e6gteskab med &#8220;candidatus udi theologien&#8221; Ole Bernt Suhr, som papirerne i aktpakken handler om. Med Ida Bech og Ole Suhr indg\u00e5es en alliance mellem to kendte k\u00f8bmandssl\u00e6gter med datteren af s\u00e6besyderen og oliem\u00f8lleren fra den allerede af Paul Bergs\u00f8e&#8217;s far, forfatteren Vilhelm Bergs\u00f8e s\u00e5 livligt beskrevne &#8220;Sorte Hane&#8221; i Nybrogade, og k\u00f8bmandss\u00f8nnen fra Nyborg, barnebarn af gamle O.B. Suhr p\u00e5 Gammel Torv og udpeget af testator til at blive handelshusets fjerde og sidste mandlige chef. Uden tvivl en omtalt forbindelse og celeber begivenhed i det K\u00f8benhavn, der endnu kunne rummes indenfor Voldene, og hvor alle kendte til alle og ikke mindst vidste besked, n\u00e5r det drejede sig om stadens matadorer.<\/p>\n<p>Materialet i aktpakken har sikkert en vis generel interesse og kulturhistorisk v\u00e6rdi ogs\u00e5 udenfor sl\u00e6gten som det afspejler forberedelserne og omfanget af de anskaffelser, der skulle til for standsm\u00e6ssigt at lade to unge mennesker stifte bo.<\/p>\n<p>I materialet indg\u00e5r masser af gamle, originale regninger, der i sig selv er sm\u00e5 tidstypiske kunstv\u00e6rker, udsendt fra fine k\u00f8benhavnske handlende, hvis navne fortsat er bevaret. Der er fakturaer kvitteret af hofstolemageren C.B. Hansen, ordensjuveler A. Michelsen, A. Fonnesbech, silke- og kl\u00e6dehandler, og Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvor endnu et medlem af Bergs\u00f8e-familien melder sig ved sin underskrift p\u00e5 diverse fakturaer, denne gang Vilhelm Bergs\u00f8e&#8217;s far, administratoren &#8220;Fra den gamle Fabrik&#8221;.<\/p>\n<p><strong>Beretning fra familiearkivet 1980\/81<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Et Suhrsk bryllup (fortsat)<\/strong><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1663\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P6_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"400\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P6_Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P6_Fig1-300x240.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>De mange tal og lister fort\u00e6ller om store indk\u00f8b af m\u00f8bler, d\u00e6kket\u00f8j og gardiner, s\u00f8lvt\u00f8j og glasbes\u00e6tning, lagner, duge, senget\u00f8j og personligt udstyr, men ogs\u00e5 om udgifterne til den kirkelige handling i Helliggeist Kirke og i forbindelse med den efterf\u00f8lgende bryllupsrejse. Masser af personer er sat i gang. Sypiger og modehandlersker, sv\u00e6rdfegeren Herazcek i Pilerstr\u00e6de, l\u00e6rredshandlere med udvalg i bolstre, dreiler, schertinger, svane- baier og floneller samt v\u00e6vede og strikkede jydske uldvarer, isenkr\u00e6mmere og galanterihandlere, sadel- og tapetmagere, blikkenslagere med speciale i &#8220;water closets&#8221;, handlende i &#8220;Ameublements- artikler&#8221;, glashandlere s\u00e5vel i indland som udland (se p. 7), silke- og kl\u00e6dehandlere, kobbersmede, damaskhandlere, juvelerer, catheketer og kirkev\u00e6rger, skoledrenge i koret, bogbindere, lakerere og forgyldere.<\/p>\n<p>En lille lap undertegnet af maleren Wilhelm Gertner, Christiansborg Slot, med kvittering for 100 specier for udf\u00f8rt copi af grosserer Bech&#8217;s portr\u00e6t m\u00e5 ogs\u00e5 n\u00e6vnes i denne forbindelse og f\u00e5r ekstra tidskolorit, n\u00e5r den sammenholdes med det n\u00e6ste bilag fra mesteren for de bekendte Damborg rammer P.C. Damborg, der har sk\u00e5ret portr\u00e6ttets ramme.<\/p>\n<p>Sm\u00e5 ting alt sammen fra nogle gulnede arkivrester. Lidt stumper af st\u00f8rknet liv, der hver for sig har eksistens alene som fragment af nuet. Brudstykker fra en svunden tid, der kan anskueligg\u00f8re et stykke tidshistorie.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1665\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P7_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"650\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P7_Fig1.jpg 550w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P7_Fig1-254x300.jpg 254w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Meincke sl\u00e6gten<\/strong><\/p>\n<p>Under titlen &#8220;Den dansk-norske sl\u00e6gt Meincke&#8221; har overl\u00e6ge ved Rigshospitalet, professor dr. med. Ole Secher udarbejdet en 70 sider stor stamtavle, der har betydelig interesse for Den Suhrske Stiftelse, idet bestemmelserne i Stiftelsens fundats som det vil vides best\u00e5r af to afdelinger, hver med sin grundfond. F\u00f8rste afdeling er oprettet til bedste for efterkommerne efter testators for\u00e6ldre grosserer Ole Bernt Suhr og Dorothea Bechmann, medens anden afdelings midler fortrinsvis skal anvendes til fordel for efterkommere af en s\u00f8ster til etatsr\u00e5dinde Caroline Suhr, Anna Elisabeth Dorothea Falch, som blev gift med byfoged i Stege, Carl Henrik Lydius Meincke, f\u00f8dt 24. juli 1787 og d\u00f8d 2. december 1862.<\/p>\n<p>Da det blev direktionen bekendt, at professor Secher, hvis hustru er medlem af Meincke-sl\u00e6gten, havde indsamlet sit omfattende personalhistoriske materiale om denne sl\u00e6gt, var det n\u00e6rliggende for Stiftelsens direktion at foresl\u00e5 professor Secher at stille sine oplysninger til r\u00e5dighed for Stiftelsen, mod at denne p\u00e5tog sig udgivelsen af den foreliggende sl\u00e6gtsbog. Bogen er f\u00f8rst og fremmest en fortegnelse over personer, der har b\u00e5ret eller er f\u00f8dt med Meincke navnet. For sidegrene af sl\u00e6gten, efterkommere af kvindelige Meincker, er som hovedregel kun medtaget den f\u00f8rste efterf\u00f8lgende generation, men afvigelser herfra er sket af hensyn til den del af sl\u00e6gten, som har mulighed for at s\u00f8ge et legat fra Den Suhrske Stiftelse. Bogen har s\u00e5ledes stor betydning for Stiftelsens administration af anden afdelings legater.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1667\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P9_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"600\" height=\"405\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P9_Fig1.jpg 600w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P9_Fig1-300x203.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 600px) 100vw, 600px\" \/><\/p>\n<p>Der vil i senere udgaver af familiearkivets beretninger v\u00e6re lejlighed til at komme ind p\u00e5 \u00e6gteparret Carl Henrik Lydius Meincke og hans kone Anna Elisabeth (Lise) Dorothea Falchs n\u00e6re relationer til testator og hans hustru, hvis mor Charlotte Sofia Falch (1756-1822) var f\u00f8dt Suhr. Som forel\u00f8big orientering om relationerne mellem familierne kan henvises til et oversigtsskema, som er hentet fra Ole Sechers bog, ligesom der kan henvises til oversigtstavlen, der findes i C. Nyrops bog fra 1899 &#8220;Det Suhrske Hus i Kj\u00f8benhavn 1749-1899&#8221;. Der findes p\u00e5 det kongelige bibliotek en ret righoldig brevkorrespondance til og fra Kamma Rahbek, der giver et indtryk af Meincke&#8217;s og de to s\u00f8stre Falchs relationer til Bakkehuskredsen, og som bl.a. har v\u00e6ret benyttet i tre kronikker &#8220;Dejligheden&#8221;, som for- fatteren Julius Schovelin fik offentliggjort i Dagens Nyheder 23., 24. og 25. marts 1925, der handler om forholdet mellem testator og hans hustru. Disse kronikker indg\u00e5r som hovedbidrag til \u00e5rets beretning.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1669\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P10_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"336\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P10_Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P10_Fig1-300x252.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><center>O.B. Suhr (1762-1815).<br \/>\nGravsten p\u00e5 Assistens Kirkeg\u00e5rd.<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1671\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P11_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"395\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P11_Fig1.jpg 500w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P11_Fig1-300x237.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/><\/p>\n<p><center>Bakkehuset<\/center><strong>Julius Schovelin<\/strong><\/p>\n<p>Tre kronikker fra 1925 om &#8220;Dejligheden&#8221; (Caroline Suhr, f. Falch)<\/p>\n<p>Den f\u00f8lgende tekst er direkte fotograferet fra de gamle avissider fra 1925, hvad der ses af kvaliteten. Da Universitetsbibliotekets eksemplarer af de p\u00e5g\u00e6ldende aviser ikke var egnet til affotografering er nogle udklip, som fandtes i bibliotekar Carl Dumreichers samlinger, benyttet. Dumreicher har skrevet adskilligt om den p\u00e5g\u00e6ldende periode og ogs\u00e5 om det Suhrske Hus. Disse ting vil der v\u00e6re lejlighed til senere at vende tilbage til. Understregningerne i teksten er foretaget af Dumreicher.<\/p>\n<p><span style=\"font-size: smaller; color: teal;\">[Her i en indscannet, digitaliseret udgave]<\/span><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"aligncenter size-full wp-image-1673\" src=\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P12_Fig1.jpg\" alt=\"\" width=\"400\" height=\"509\" srcset=\"https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P12_Fig1.jpg 400w, https:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/GH8081_P12_Fig1-236x300.jpg 236w\" sizes=\"(max-width: 400px) 100vw, 400px\" \/><\/p>\n<p><center>Caroline Suhr f. Falch<br \/>\n(efter Pastel af Chr. Horneman)<\/center><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p style=\"text-align: right;\">&#8220;Dagens Nyheder&#8221;, 24.-3.&#8211;25.<\/p>\n<div style=\"font-size: large; text-align: center;\">\n<p>\u201eDejligheden&#8221;.<\/p>\n<\/div>\n<table border=\"1\" width=\"60%\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"text-align: center;\">Jul. Schovelin fort\u00e6ller om Fru Hei-<br \/>\nbergs Velynder, Rigmanden Suhr og hans<br \/>\nHustru, den sk\u00f8nne Caroline \u2014 en Tids-<br \/>\nskildring, der forts\u00e6ttes.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>\u201eDejligheden&#8221; hed hun, og dejlig var hun \u2014 ingen ringere end Kamma Rahbek havde d\u00f8bt hende. Hun kom altsaa paa Bakkehuset, og de, der kom i dette Hjem i dets Glansperiode (1800-20), var i hvert Fald ikke kedelige. Som enhver Elsker af dansk Litteratur v\u00e9d paa sine Fingre, dannede Kamma sig efterhaanden sin egen Jargon, og til den h\u00f8rte, at hvert Medlem af Kredsen havde sit \u00f8genavn. Ofte var det en tilf\u00e6ldig Begivenhed, der gav Anledning til denne Daab, som da f. Eks. Christian Molbech fik Betegnelsen \u201eDen ottekantede&#8221;, fordi han en Gang blev opfordret til at afgive sin Dom over en af Kammas Pap\u00e6sker og i sin &#8220;Kvide ikke vidste, hvad godt han i en Hast skulde sige om den, hvorfor han til sidst sagde: \u201eJa, den er jo ottekantet.&#8221; Men i\u00f8vrigt var saavel dette Navn som hans oprindelige \u2014 \u201eUlven&#8221; \u2014 egentlig ret karakteriserende, og ligefrem genialt var det, naar hun kaldte J. P. Mynster for \u201eOnkel Job&#8221;, Broderen, den bekendte L\u00e6ge, Professor Ole Mynster, for \u201eStore Ole&#8221;, Rahbek for hendes \u201eEgern&#8221;, J. L. Heiberg \u201eDen Spanske&#8221; og sig selv for \u201eWunderlich&#8221; \u2014 for ikke at tale om, at Oehlenschl\u00e4ger kom til at hedde \u201eDen ud\u00f8bte Adam&#8221; eller \u201eAdagio-Spilleren&#8221; (man j\u00e6vnf\u00f8re hermed Knut Hamsuns Bogtitel: \u201eEn Vandrer spiller med Sordine&#8221;!). Det gjaldt overhovedet om Kammas Sk\u00e6mt, som det saa rigtigt er blevet sagt, at den \u201emed Ynde gik lige til det barokke&#8221;.<\/p>\n<p>Men naar hun gav Caroline Suhr, f\u00f8dt Falch, Navnet \u201eDejligheden&#8221;, var det sikkert ligefremt at forstaa, \u2014 som ung havde Caroline ej alene Anstand og Ynde, men ved sit k\u00e6kke V\u00e6sen og sin sprud- lende Lystighed virkede hun tillige i selskabelig Omgang baade bl\u00e6ndende og bedaarende.<\/p>\n<p>Til hendes Uheld faldt hun imidlertid senere som \u00e6ldre, da Aarene og Sygdom havde t\u00e6ret paa hendes Sk\u00f8nhed og udmarvet hendes gode Hum\u00f8r, i H\u00e6nderne, paa Fru Heiberg som Historieskriver. I 1839 gjorde hun og hendes Mand, Grosserer Johan Theodor Suhr, \u00c6gteparret Heibergs Bekendtskab ved Badet i Ems, og fra 1844 tilbragte derefter Fru Heiberg og hendes Gemal adskillige Sommerferier paa Suhrs Landsted, Grev Schimmelmanns noksom bekendte \u201eS\u00f8lyst&#8221;.<\/p>\n<p>Med Hensyn til Fru Heiberg maa man aldrig glemme, at hun f\u00f8rst og fremmest var et Scenens Barn, at heller ikke i Livet det dramatiske Greb var hende n\u00e6gtet. Just derfor forstaar hun saa udm\u00e6rket, naar hun skriver sine Memoirer, stadig at faa sig anbragt i Primadonna-Positur, og oveterende Belysning faldt over hende selv. Saaledes ogsaa naar hun beskriver sine Bes\u00f8g paa \u201eS\u00f8lyst&#8221;. V\u00e6rten er den personliggjorte kolde og golde K\u00f8bmandsklogt, der stadig spinder Guld som Ulrikke i \u201eS\u00f8strene paa Kinnekullen&#8221;, hvilket Guld kun altfor tit forvandlede sig til Kulst\u00f8v, \u2014 men i Forholdet til hende, hans celebre G\u00e6st, bliver selv denne t\u00f8rre, tilknappede, indadvendte, faam\u00e6lte Mand en lidt stiv, men ganske stilfuld Beundrer, hos hvem Samkvemmet med hende faar Blodet til at rulle raskere i Aarerne og str\u00f8mme varmt til Hjertet. Husets Frue, Caroline Suhr, var det Fru Heiberg Vanskeligere at faa rigtig placeret \u2014 i et for hende selv umiddelbart smigrende Forhold endog rent umuligt, hvorfor hun i Sceneriet anbringes ved Heibergs Side: sk\u00f8nt lidt tungh\u00f8r faldt det hende behageligt let at f\u00f8lge en Samtale, naar Heiberg med sin klare, sonore og tydelige Stemme f\u00f8rte den! I\u00f8vrigt tilstaar Fru Heiberg sin V\u00e6rtinde et \u201eelegant Udseende&#8221; og \u201een vis Anstand i sit V\u00e6sen&#8221; \u2014 \u201ehun tog sig godt ud i sin Pynt&#8221;, var overhovedet \u201een smuk, \u00e6ldre dame&#8221;. For saa vidt lader altsaa Fru Heiberg hende fremtr\u00e6de med korrekt historisk Maske (det vilde ogsaa have v\u00e6ret for farligt at g\u00f8re noget andet); men ikke uden en vis Kunst lader hun dog det Indtryk f\u00e6stne sig hos L\u00e6seren, at Suhrs Hustru var en d\u00f8v, lidt syrlig gammel Dame \u2014 med \u201eet koldt formelt V\u00e6sen&#8221;, \u201eet strengt gennemtr\u00e6ngende Blik&#8221; \u2014, hvem det havde v\u00e6ret ikke saa lidt besv\u00e6rligt at omgaas, hvis ikke Fru Heiberg netop havde v\u00e6ret i Besiddelse af saa sikker en Takt og saa megen overb\u00e6rende Hjerteadel. Hjerteadel. Aa ja! Men til Trods for disse glimrende Egenskaber og til Trods for den Smidighed og Selvtugt, som Fru Heiberg stadig efter sin egen Mening udviste i dette Forhold, er det \u00f8jensynligt ikke lykkedes hende at tilegne sig nogen virkelig Forstaaelse af Fru Suhrs V\u00e6sen og V\u00e6rd eller af hendes Stilling i \u00c6gteskabet med Suhr, \u2014 det sidste opgiver hun med et Suk: \u201eDette \u00c6gtepar var og blev mig en Gaade&#8221;, skriver hun rent ud! Intet Under derfor, at Johannes Fibiger i sine Erindringer kunde skrive: at man ingen Forestilling faar om hende (Caroline Suhr) af Fru Heibergs Beskrivelse, beh\u00f8ver n\u00e6ppe at siges.&#8221;<\/p>\n<p>I Mods\u00e6tning til Fru Heiberg kendte imidlertid Johannes Fibiger \u201eTante Caroline&#8221; endog s\u00e6rdeles godt, baade selv og gennem sin Hustru Amalie, f\u00f8dt Waage, hvis. Bedstemoder (Juliane Broager) var S\u00f8- skendebarn til Caroline Suhr, f\u00f8dt Falch, og hvis Moder havde v\u00e6ret en af Caroline Falchs n\u00e6rmeste Ungdomsveninder.<\/p>\n<p>Som bekendt, foreligger der fra Pastor Johannes Fibigers Haand s\u00e6rdeles interessante Erindringer, men da Forfatteren Karl Gjellerup i sin Tid udgav dem, udsk\u00f8d han flere Kapitler af det meget omfangsrige Manuskript. Et af disse Kapitler er nu blevet gengivet i \u201ePersonalhistorisk Tidsskrift&#8221;, og ud over, hvad der alt i Bogform forinden forelaa for Offentligheden, bringes heri fra Fibigers Haand nye Bidrag til Caroline Falchs Karakteristik. Sammenholdt med, hvad man allerede v\u00e9d fra anden Side, danner der sig efterhaanden et s\u00e6rdeles anskueligt Billede af den sk\u00f8nne Dame og hendes Forhold til sin \u00c6gtemage.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Julius Schovelins Kronikker (fortsat)<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Da Fru Heibergs og Fru Suhrs Veje krydsedes, var den sidste allerede en \u00e6ldre dame (49 Aar), og sk\u00f8nt endnu statelig har hun dog sikkert maattet forekomme den saa meget saa meget yngre Fru Heiberg kun at v\u00e6re en falmet Sk\u00f8nhed. Naar dertil kommer hendes Tungh\u00f8rhed \u2014 \u201eden stakkels D\u00f8ve&#8221;, som Fru Heiberg kalder hende \u2014, og at hun ogsaa efter Fibigers uvildige eller vel snarere for hende velvillige Vidnesbyrd i hvert Fald af og til var temmelig \u201estram&#8221; mod den unge Skuespillerfrue, \u2014 naa ja, saa kan dette jo nok tjene til Fru Heibergs Undskyldning: d\u00f8v, stram og halvgammel er nu en Gang for et yngre kvindeligt V\u00e6sen, der var saa overfeteret, at hun maatte have Lov til at tro sig selv uimodstaaelig, en temmelig slem Kombination! B\u00f8r man maaske derfor ikke gaa altfor strengt i Rette med Fru Heiberg, saa maa hun dog i hvert Fald finde sig i, at den lidet kl\u00e6delige Retouche, hun har givet Billedet af Caroline Suhr, simpelt hen fjernes.<\/p>\n<p>Christine Caroline Andrea Falch var f\u00f8dt den 7. November 1790 som Datter af Grosserer, Bankkommiss\u00e6r Andreas og Charlotte Sofie Suhr, en k\u00f8delig S\u00f8ster til Johan Theodor Suhrs Fader, Ole Bernt. Hun opvoksede i et rigt Hjem, hvor det gik flot og lystigt til, og hvor hele Familiens Ungdom gerne s\u00f8gte hen. I de for K\u00f8benhavns Handel saa glimrende Aar omkring Aarhundredskiftet levedes der overhovedet i k\u00f8benhavnske Grossererhjem et let og muntert Liv, hvor man sv\u00e6lgede i alskens Luksus, og de Unge fik Lov at more sig. Caroline var allerede i Backfische-Alderen paafaldende smuk og synes, tillige at have v\u00e6ret saa ombejlet og forfaren i Selskabelighed, at Moderen fandt det rigtigt for en Tid, &#8220;at drage hende ud af det allerede da for vidt sv\u00e6vende k\u00f8benhavnske Liv&#8221;.&#8217; Derfor blev hun i sit 15. Aar sendt til Fensmark Pr\u00e6stegaard for at konfirmeres af Pastor Winther, Christian Winthers Fader. Saa forv\u00e6nt, som hun var, fandt hun ingenlunde Behag i den sj\u00e6llandske Pr\u00e6stegaards tarvelige Leves\u00e6t, og naar der til de mindre Maaltider blev budt M\u00e6lkegr\u00f8d, stillede hun sig derfor altid med sin allerken hen ved et Vindue og lod sine Skefulde falde i Gabet paa Hunden, som sad udenfor i Gaarden og graadigt ventede paa sin daglige Ration. Til Geng\u00e6ld var hun sammen med j\u00e6vnaldrende Kammerater, som i h\u00f8j Grad tiltalte hende, \u2014 hendes to Kusiner, S\u00f8strene Marie og Frederikke Kos, hvoraf den ene senere blev Fru Aagaard paa Iselingen, den anden gift med Ark\u00e6ologen Peter Oluf Br\u00f8ndsted. Deres Fader, den bekendte Finansraad Georg Ditlev Frederik Kos, var gift med Carolines Tante, Anna Mathea Falch. Foruden de to nysn\u00e6vnte D\u00f8tre, Marie og Frederikke, var der ogsaa en S\u00f8n Georg, som paa dette Tidspunkt var 24 Aar gammel. Han var allerede da en lovende Videnskabsmand ligesom Vennen Br\u00f8ndsted. Begge de unge M\u00e6nd og de to Kusiner Kos havde allerede ofte v\u00e6ret G\u00e6ster i Carolines k\u00f8benhavnske Barndomshjem. Nu m\u00f8dtes de tre Veninder altsaa ogsaa i Fensmark, og siden i Uls\u00f8, da Pastor Winther flyttede hertil. Br\u00f8ndsted var st\u00e6rkt forelsket Frederikke Kos, Georg blev det i sin nydelige Kusine Caroline Falch, og inden Br\u00f8ndsted og Kos den 1. August 1806 drog sammen paa en st\u00f8rre Udenlandsrejse, var begge Parrene blevet K\u00e6restepar.<\/p>\n<p>Georg Klos var den store K\u00e6rlighed i Carolines Liv: Tiden skulde paa tragisk Maade vise, hvor dyb og inderlig denne F\u00f8lelse var. Ikke, at hun gik omkring og sk\u00e6mmedes af L\u00e6ngsel efter ham, \u2014 dertil var hun for lys og livsglad en Natur. Hvad var der ogsaa at gaa omkring og v\u00e6re ked af? Hendes Bejler vandrede jo i det Fremmede \u00c6rens Veje, sankede Ber\u00f8mmelse paa sin eventyrlige Rejsef\u00e6rd, en glimrende Ridder, der drog i Leding for at hente Ry og Rigdom just til Smykke for sin favre Brud. Skulde hun ikke netop v\u00e6re glad, hun, som havde den herligste Ven at vente paa! Viste hun ham mindre Troskab ved at pleje sin Sk\u00f8nhed, ved ret at lade den blomstre i Lyset af den Beundring, som tindrede i hendes Tilbederes varme \u00d8jne, \u2014 hans blev jo dog til sidst al den Dejlighed, de andre attraaede, men som hun bag sit straalende Koketteri gemte frisk og farvefin til sit Hjertes udkaarne Ven.<\/p>\n<p>Derfor n\u00f8d hun ogsaa, da hun var kommet tilbage til Hovedstaden, sin Dejligheds Magt og den Lykke, hun gjorde, i fulde Drag. Ikke alene kappedes hun med selve Kronprinsesse Caroline Amalie i bl\u00e6ndende Sk\u00f8nhed, hun henrev ogsaa ved sin smittende Munterhed og sine kvikke Indfald. Nogle af disse er bevarede i Breve fra hende. Hun var, som man jo var i den Tid, flittig til at skrive Breve og forstod at illustrere dem med smaa pudsige Tegninger. Som hendes Svoger, Audit\u00f8r Carl Meincke, udtrykte sig, skrev hun \u201esaa uortografisk morsomt&#8221;. Til Geng\u00e6ld roser Kamma hende for hendes Evne til \u201etydeligt og bestemt at sige det, hun vil sige, og intet andet&#8221;. Aandfuldheder vil man vel forg\u00e6ves s\u00f8ge i hendes Epistler, men den Tone, som g\u00f8r Musiken i dem, var sk\u00e6lmsk og sp\u00f8gefuld.<\/p>\n<p>Endnu mere tiltalende var dog Personens Tilsynekomst i Hovedstadens Selskab, hvor hun ikke alene var en \u00d8jenslyst, men forstod at s\u00e6tte Liv i alle, i hvert Fald sikkert nok i alle de Unge. Hun sang smukt, dansede fortrinligt, var ofte Ballets Dronning i &#8220;Harmonien&#8221;, K\u00f8benhavns fineste Klub, hvor ogsaa Kronprins Christian kom; han synes endog ligefrem at have haft et lille Elsk&#8217; i hende, &#8220;hvis N\u00e6rv\u00e6relse han nok ugerne savnede&#8221;.<\/p>\n<p>De 5 Aar, fra hendes Forlovelse i 1806 til 1811, har \u00f8jensynlig v\u00e6ret hendes lykkeligste; et Kulminationspunkt i saa Henseende synes at v\u00e6re naaet paa det i Memoirerne fra hin Tid saa ofte omtalte Bal i Anledning af Kongen af Roms F\u00f8dselsdag i Foraaret 1811, hvor Gang paa Gang Prins Christian, hvis Beundring ikke synes at have v\u00e6ret hende helt ligegyldig, var hendes Balkavaler.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><strong>Jul. Schovelin.<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Julius Schovelins Kronikker (fortsat)<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p style=\"text-align: right;\">&#8220;Dagens Nyheder&#8221;, 25.-3.&#8211;25.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u201eDejligheden&#8221;.<\/p>\n<table border=\"1\" width=\"60%\" align=\"center\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"text-align: center;\" align=\"center\">Jul. Schovelin fort\u00e6ller videre om<br \/>\nFru Heibergs Velynder, Rigmanden Suhr,<br \/>\nog hans sk\u00f8nne Hustru.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Hint Aar, 1811, da Kongen af Roms F\u00f8dsel kronede den store Napoleons Lykke, beseglet ved talrige og glimrende Fester hele Europa over (og da ogsaa herhjemme i vort lille Danmark), var efter alt at d\u00f8mme ogsaa det Aar, da Caroline Falchs Lykkestjerne stod h\u00f8jest. Men inden Aaret var rundet ud, skulde hendes Livs store Ulykke ramme hende. Den 6. December d\u00f8de hendes Forlovede, Georg Kos, paa \u00d8en Zante, og et Par Maaneder efter korn Budskabet herom til K\u00f8benhavn og vakte almindelig Bestyrtelse. Der hvilede l\u00e6nge et vist mystisk Sk\u00e6r over de n\u00e6rmere Omst\u00e6ndigheder ved dette D\u00f8dsfald. Det visse var forel\u00f8big kun, at Rejsekammeraten Br\u00f8ndsted ikke havde v\u00e6ret til Stede ved denne Lejlighed, og mange var der, som syntes ilde om, at ikke Br\u00f8ndsted derefter ilede hjem men roligt at fortsatte sin Rejsef\u00e6rd. I den n\u00e6rmeste Familiekreds var Fortvivlelsen stor over den unge, saa lovende Mands altfor tidlige Bortgang, og Caroline var Genstand for almindelig Medf\u00f8lelse.<\/p>\n<p>Efter den f\u00f8rste voldsomme Sorg tog Caroline sig imidlertid saaledes sammen, at hun blev som f\u00f8r, i hvert Fald tilsyneladende. Som hendes senere Liv noksom skulde vise, holdt hun ikke af at b\u00e6re sine F\u00f8lelser til Skue, men forstod netop at tr\u00e6nge dem ind i sit Hjerte og udadtil vise sig livlig og venlig, bevare en glat og glimrende Overflade. Hun lod sig nu atter g\u00f8re Kur til, og de mange, som sv\u00e6rmede for hende, kunde jo nu ogsaa fatte nyt Haab. Blandt disse var hendes lidt yngre F\u00e6tter Jo- han Theodor Suhr, S\u00f8n af den store H\u00f8rkr\u00e6mmer paa Gammeltorv, Ole Bernt Suhr. Han fyldte den 2. April 1812 20 Aar, og da der var \u00e6ldre Br\u00f8dre, som skulde overtage. Firmaet, studerede han Teologi. Han havde et ganske k\u00f8nt og karakteristisk Udseende, og da han var opdraget som den rige Mands S\u00f8n, f\u00f8rte han sig frit og saa Fremtiden i M\u00f8de med tillidsfuld Ro. I det lystige Liv, som Ungdommen i hans Kreds den Gang f\u00f8rte, tog han livlig Del, som han mange Aar senere fortalte Fru Heiberg, var han saaledes ofte en lidenskabelig Kusk paa raske Kanefarter, s\u00e6rligt naar der sad en smuk Pige inde i Kanen. Som f. Eks. hans Kusine Caroline Falch. Han n\u00e6rede for hendes Sk\u00f8nhed en Beundring, der holdt sig gennem hele Livet, ja, som Yngling var han ligefrem bl\u00e6ndet af den. Rimeligvis har hun taget hans Hyldest som et f\u00e6tterligt Galanteri, hun ikke beh\u00f8vede at sk\u00e6nke store Tanker, saa meget mindre som han var halvandet Aar yngre, \u2014 og for en Pige paa et Par og tyve Aar t\u00e6ller slig en Yngling slet ikke med. Ombejlet af saa mange modne og betydelige M\u00e6nd, som hun var, blev den lille F\u00e6tters Tilbedelse n\u00e6rmest kun et velvilligt Smil v\u00e6rd. Og skulde hun endelig have en Page om sig, saa f\u00f8lte hun sig da ganske anderledes tiltrukket af den purunge Grev Conrad Lunzi, som Br\u00f8ndsted medbragte ved sin Tilbagekomst i September 1813. Grev Conrads Moder, Enke efter den danske Konsul paa Zante, Venezianerinden Grevinde Lunzi, havde netop taget sig af Georg Kos under hans Sygdom, og Conrad Lunzi bragte saaledes Efterretninger om den unge Ark\u00e6ologs sidste Dage. Allerede dette maatte straks skabe en vis Fortrolighed mellem den unge Mand og Caroline Falch, og saa var han tilmed baade Greve og en interessant Sydl\u00e6nding. Han vandt overhovedet let Hjerter, saaledes ganske Kamma Rahbeks, og alle beundrede, hvor forbavsende hurtigt han l\u00e6rte sig Dansk, som han overhovedet fattede en r\u00f8rende K\u00e6rlighed til Danmark og alt, hvad dansk var.<\/p>\n<p>Da Br\u00f8ndsted i Oktober s. A. skulde have Bryllup med Frederikke Kos, og dette skulde staa ovre i Horsens, for at Parret kunde blive viet af den gamle Pastor Br\u00f8ndsted, tog ogsaa Caroline med derover for at deltage i H\u00f8jtideligheden. Naturligvis var man i Familiekredsen glad over, at Caroline ved denne Lejlighed viste sig behageligt oplivet; man havde maaske endog haabet paa, at Hjertesorgen skulde v\u00e6re fuldst\u00e6ndig v\u00e6k. Men ak \u2014 da hun under Vielsen var Vidne til Frederikke Kos&#8217; Lykke, str\u00f8mmede Tanken om, hvad hun selv havde tabt, saa st\u00e6rkt ind paa hende, al hun besvimede i Kirken.<\/p>\n<p>I den f\u00f8lgende Tid var Caroline en hyppig og velset G\u00e6st ej alene paa Bakkehuset, men ogsaa rundt om hos Sl\u00e6gt og Venner, saaledes hos Aagaards paa Iselingen, hvor Marie Kos var blevet Husets Frue, hos J. P. Mynster i Spjellerup og paa Gj\u00f8rslev hos Scavenius&#8217;s, \u2014 Kammerjunker Peter var gift med sin Kusine Sofie Meincke, Carolines Ni\u00e8ce, og Faderen, Jacob Scavenius. var gift med Karine Debes, hvis Moder var Ole Bernt Suhrs \u00e6ldste S\u00f8ster. Imidlertid var Tiderne herhjemme blevet daarlige, ja, ligefrem usle. Det Falch&#8217;ske Handelshus sank fuldst\u00e6ndig sammen og bragte derved Caroline den nye Bekymring. at hun ikke l\u00e6nger var den rige. unge Pige. I Virkeligheden vaklede ogsaa det Suhrske Hus. Johan Theodors \u00e6ldre Br\u00f8dre artede sig ikke helt vel, og omst\u00e6ndigheder f\u00f8jede sig nu saaledes, at Johan Theodor maatte l\u00e6gge Teologien paa Hylden og ofre Forretningen sine Kr\u00e6fter. Men endnu bevaredes dog Skinnet, og ingen Udenforstaaende, ej heller for\u00f8vrigt S\u00f8nnerne selv, havde rigtig Rede paa, hvor galt det egentlig var fat, for Ole Bernt d\u00f8de 25. September 1815.<\/p>\n<p>I dette Aar forlovede Caroline Falch sig med sin F\u00e6tter Johan Theodor Suhr, som endnu maatte anses for et godt Parti, og et halvt Aar efter Faderens D\u00f8d, den 13. Marts 1816, stod deres Bryllup.<\/p>\n<p>Da Caroline Falch gav Suhr sin Haand, kunde hun, der nu var blevet en fattig pige, med Rette gaa ud fra \u00f8konomisk set at v\u00e6re kommet i Havn. Desuden t\u00f8r det vel antages at have r\u00f8rt hende, at han fra Pageaarenes Sv\u00e6rmeri for hende var vokset, op til en mandig Bejler, som trofast mod den F\u00f8lelse, Ynglinge-aarenes Forelskelse havde skabt i hans Hjerte, nu med begge H\u00e6nder greb Lejligheden til at hjemf\u00f8re sin Ungdomselskede som Brud. Om hun med sin Haand ogsaa gav ham sit Hjerte, turde vel betvivles, men ingen, som kendte hende, synes at have tvivlet om, at, naar hun tog ham, var hun ogsaa bestemt paa, trods sit lette Sind, at ville blive ham en god Hustru. Elskede hun ham ikke, saa led hun ham dog godt. Sl\u00e6gtskabsbaandet var desuden st\u00e6rkt i Familien, og dertil kom, at hun var et retskaffent Menneske, som vel vidste, hvad det vil sige at tage sit Parti. Man maa nu vel ogsaa erindre, at Tidsalderens Opfattelse af et \u00c6gteskab fjernede sig afg\u00f8rende fra vore Dages letbenede og sj\u00e6leligt afslappede Opfattelse. At gifte sig var for Caroline en h\u00f8jst alvorlig Sag. Ved Vielsen indviedes hun til et helligt Kald. En brav Mands \u00c6re blev som et kosteligt Klenodie betroet i hendes Varet\u00e6gt.<\/p>\n<p>Suhr havde paa sin Side ved at f\u00f8re hende til Alteret faaet sin Ungdoms fyrigste og dristigste \u00d8nske opfyldt, hvad der uden Tvivl har fyldt ham med en F\u00f8lelse af Triumf og Stolthed. Sikkert har ogsaa det Ansvar, han paatog sig, v\u00e6ret ham vel bevidst. Rimeligt er det at antage, at han har haabet paa, naar hun f\u00f8rst blev hans, da ogsaa efterhaanden fuldst\u00e6ndigt at vinde hende. Det var saaledes ingenlunde under de ugunstigste Auspicier, at \u00c6gteskabet mellem dem begyndte.<\/p>\n<p>Men der skulde ikke hengaa ret lang Tid, f\u00f8r dets Grund kom til at vakle ved Stod som af Jordsk\u00e6lv, hvorved der dannede sig en dyb Kl\u00f8ft mellem de to, der skulde staa sammen.<\/p>\n<p>F\u00f8rst brast det \u00f8konomiske Grundlag under F\u00f8dderne paa dem. Johan Theodor Suhr blev trods sin Ungdom \u2014 ved sit Bryllup i Marts 1816 var han endnu ikke fyldt 24 Aar \u2014 hurtigt Husets faktiske Chef, sk\u00f8nt han det meste af sit Liv kun stod som Prokurist for Moderen sammen med Broderen Diderik. Denne synes imidlertid at have v\u00e6ret en ret l\u00f8s Natur. Johan Theodor var af de to Br\u00f8dre saa ubetinget den, der havde Klogt og Myndighed, og som i Kraft heraf tog Styret fast i sin Haand. Efter- haanden som han nu tr\u00e6ngte til Bunds i Husets Forhold, saa han med stigende Forf\u00e6rdelse, hvor galt det var fat: det meste af Formuen var gaaet tabt, ikke alene paa Grund af Statsbankerotten i 1813, men ogsaa paa Grund af v\u00e6ldige Forretningstab, som Tiderne medf\u00f8rte. Hertil kom endelig, at Huset havde store Summer udestaaende hos Forbindelser i Provinsen og i Norge, der hidtil, og vel med Rette, var blevet anset som bundsolide, men som nu viste sig under Tidernes Tryk at v\u00e6re blevet det stik modsatte. Der var Broderen i Nyborg, Ole. Bernt Suhr, der var samme Steds dennes Svigerfader, den store K\u00f8bmand og Skibsreder Rasmus M\u00f8ller, \u2014 i Juli 1817 gik Ole Bernt fallit, og i April 1818 opgav Rasmus M\u00f8ller sit Bo. Ogsaa Debitorerne i Norge, s\u00e6rlig Trondhjem, bragte det Suhrske Hus betydelige Tab.<\/p>\n<p>Det er alt dette, hvorom Suhr fortalte Fru Heiberg med de Ord: &#8220;I en ung Alder forelskede jeg mig i min Kone, der var udm\u00e6rket smuk og omtrent i Alder med mig. Tidligt blev vi gift, \u2014 men da Farvel al Lystighed! Da min Fader d\u00f8de, viste det sig, at vort Handelshus, der havde bestaaet i henved 70 Aar, stod paa svage F\u00f8dder, ja, truedes med rent at maatte gaa ind. Jeg besluttede nu, om muligt, at rejse vort gamle Hus og sagde til mig selv: Skal det lykkes, da maa du anstrenge dig Nat og Dag, forsage alt, hvad der hedder Forlystelser og leve ene for dette Formaal. Fra dette \u00f8jeblik tog jeg Afsked med Verden, jeg indesluttede mig i mit Kontor, jeg blev Handelsmand med Liv og Sj\u00e6l.&#8221; \u201eDe f\u00f8rste Aar var is\u00e6r forf\u00e6rdelige. Dag og Nat i Sp\u00e6nding, Dag og Nat i \u00c6ngstelse for, hvad der kunde komme, undte jeg mig n\u00e6ppe S\u00f8vn og Hvile.&#8221;<\/p>\n<p>Det var naturligvis bet\u00e6nkeligt nok for det gode Forhold mellem de to \u00c6gtef\u00e6ller, at Suhr saaledes blev tvunget til at ofre saa at sige hele sin Tid paa sin Forretning, saa at han kun i altfor h\u00f8j Grad maatte fors\u00f8mme sin unge Kone; men den f\u00e6lles N\u00f8d kunde s\u00e6rdeles godt have faaet dem til at finde hinanden i et Interessef\u00e6llesskab. Suhr begik her sin f\u00f8rste Fejl, idet han aabenbart t\u00e6nkte: Hvorledes skulde det v\u00e6re muligt, at \u201eDejligheden&#8221; kunde interessere sig for Pengesager og Pengesorger? Nej, for Pengesager har hun sikkert haft den mindst mulige Sans, men Pengesorger var hun ikke helt ukendt med hjemmefra og vilde rimeligvis som den gode Hustru, hun havde foresat sig at v\u00e6re, gerne have delt dem med ham mod til Geng\u00e6ld at faa hans fortrolighed og dermed hans Selskab.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Julius Schovelins Kronikker (fortsat)\/strong&gt;<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Om den Skade, som blev forvoldt, ved, at Suhr maatte ofre hele sin Tid og Kraft paa at standse det gamle Hus&#8217; Fald, har Fru Heiberg kunnet berette med Hjemmel i Mandens egne Udtalelser til hende. Derimod har hun v\u00e6ret uvidende om, hvad der gav det k\u00e6rlige Forhold mellem de to \u00c6gtef\u00e6ller det Skaar, som aldrig mere kunde heles. Suhr har aldrig n\u00e6vnt denne Begivenhed for hende og derved heller ikke givet hende N\u00f8glen til sit Livs Hemmelighed; hun havde vel rygtevis hort lidt om det, men maa selv bekende, at hun intet ved om, \u201ehvilken Virkning&#8221; dette havde paa de to \u00c6gtef\u00e6llers Stilling til hinanden. Nu har vi derimod faaet Oplysning derom gennem den nys offentliggjorte Del af Johannes Fibigers Erindringer. Han skriver herom:<\/p>\n<p>Et Aars Tid efter Bryllupet udbredte sig det Rygte, at Georg Kos var kommet tilbage, men havde ved Efterretningen om, at hans Brud var gift, igen forladt Landet. Rygtet gik over i Bladene, men var falsk. Br\u00f8ndsted havde vel ikke v\u00e6ret til Stede ved sin Vens D\u00f8d, men havde senere bes\u00f8gt det Hus, hvor han havde ligget syg, og hans Grav var blevet vist ham. Man skjulte Rygtet for Caroline Suhr, men hun skulde ikke blive sparet for Virkningen deraf. En Dag hun kom hjem fra en Butik og aabnede det Avispapir, hvori en k\u00f8bt Genstand var indsv\u00f8bt, faldt hendes \u00f8je paa det Sted i Bladet, hvor Beretningen om Kos&#8217; Hjemkomst stod. Hendes f\u00f8rste K\u00e6rlighed br\u00f8d ud igen paa en rystende Maade, og da hendes Mand vilde s\u00f8ge at d\u00e6mpe Luen, fik han i haarde Ord at vide, at han intet var i Sammenligning med den beundrede Forsvundne.<\/p>\n<p>Havde nu Suhr v\u00e6ret en forfaren Mand i Kapitlet &#8220;Kvinderne&#8221;, vilde han nok have bet\u00e6nkt, at hvorom al Ting var, saa var den glimrende og statelige Medbejler nu en Gang d\u00f8d og han levende. &#8230;.Kennst du das alte Liedchen,<br \/>\nWie einst ein toter Knab&#8217;<br \/>\nUm Mitternacht die Geliebte<br \/>\nZu sich geholt in&#8217;s Grab?<\/p>\n<p>Glaubt mit, du wundersch\u00f6nes,<br \/>\nDu wunderholdes Kind,<br \/>\nIch leibe und bin noch st\u00e4rker,<br \/>\nAls alle Toten sind.<\/p>\n<p>Men denne Heine&#8217;ske Visdom var aabenbart skjult for den unge Suhr. Saa stolt, saa stiv \u2014 og saa mimoseagtig, som han faktisk var, f\u00f8lte han sig d\u00f8delig saaret, og forstod kun den Kunst at tr\u00e6nge sin F\u00f8lelse tilbage i sit Hjerte, saa forstod han den endnu bedre, forstod at laase den inde og s\u00e6tte den under Tavshedens syv Segl. Et Menneske som han kunde det saa meget bedre, idet han blot beh\u00f8vede at lade sig sluge af D\u00f8gnets Travlhed, &#8220;gaa op i sin Forretning&#8221;, som det hedder med et udm\u00e6rket Udtryk, fordi en saadan Mand virkelig oph\u00f8rer at v\u00e6re et selvst\u00e6ndigt V\u00e6sen og er \u201egaaet op&#8221; i sin Forretning som et lavere Tal i et h\u00f8jere.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><strong>Jul. Schovelin.<\/strong><\/p>\n<p><strong>Julius Schovelins Kronikker (fortsat)<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p style=\"text-align: right;\">&#8220;Dagens Nyheder&#8221;, 26.-3.&#8211;25.<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">\u201eDejligheden&#8221;.<\/p>\n<table border=\"1\" width=\"60%\" align=\"center\">\n<tbody>\n<tr>\n<td style=\"text-align: center;\">Jul. Schovelin afslutter sin Skildring<br \/>\naf det Suhr&#8217;ske Hus.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p>Endnu i det f\u00f8rste Aar af det Suhrske \u00c6gteskab gik det nogenlunde med Husets Forretning. Suhr havde taget fat med heltemodig Energi, vel ogsaa med Haab om nogenlunde hurtigt at kunne ride Stormen af. Men, som f\u00f8r omtalt, taarnede netop i de n\u00e6rmest f\u00f8lgende Aar Vanskelighederne sig op for ham fra Dag til Dag; de synes ligefrem af og til at have bragt ham til Fortvivlelse. Endnu i 1821 kunde han skrive, at han personligt ejede &#8220;aldeles intet&#8221;.<\/p>\n<p>\u00c6gtef\u00e6llerne gik nu \u201ehver sine egne Veje&#8221;. Caroline Suhr var og blev en Selskabsfugl, yndede Samv\u00e6r med glade Mennesker, helst saadanne, som gjorde lidt Kur til hende \u2014 ja, hun tr\u00e6ngte ligefrem til lidt Lystighed. Hvad skulde hun da stille op med en Mand, som maatte forekomme hende at v\u00e6re en Fjerpen, en Regnemaskine, en vandrende Kontorpult! Hun samlede derfor en Kreds om sig af yngre M\u00e6nd, der var rede til sp\u00f8gefulde Galanterier, til at \u201ekn\u00e6le og kysse hendes H\u00e6nder&#8221;, tr\u00e6kke hende i Sl\u00e6de paa Isen \u2014 og med hvem hun fremfor alt kunde faa sig en munter Passiar. Der var saaledes Br\u00f8drene Thiele, Br\u00f8drene Aagesen, Suhrs F\u00e6tter P. Scavenius til Gj\u00f8rslev, Filologen F. C. Petersen (&#8220;Uden Bedre&#8221;, som han hed paa Bakkehuset) og Christian den Ottendes Sekret\u00e6r J. G. Adler. Der var endelig ogsaa den alt ovenfor n\u00e6vnte Grev Lunzi, med hvem hun f. Eks. paa en Sommerrejse i 1817 fra Iselingen over Fyn til Jylland drev en munter Flirt, \u2014 han var den Gang 19, hun 27. Deres kokette Samv\u00e6r skildrede han i et Brev til Kamma Rahbek, og paa Foden af dette f\u00f8jede Caroline til: \u201eDet forundrer mig, at Lunzi har glemt at fort\u00e6lle dig, gode Fru Rahbek, en stor \u00c6re, som er vederfaret ham, nemlig paa Fyn, hvor man troede, han var min Mand; men siden den Tid er han ikke n\u00e6r saa artig imod mig som forhen, saa jeg n\u00e6sten fortryder, at jeg har taget imod hans Haand \u2014 nu siger min onde Mand, at jeg skal holde op, jeg maa altsaa adlyde, lev vel &#8212; din ulykkelige Grevinde Caroline Lunzi.&#8221;<\/p>\n<p>I et overgivent Sk\u00e6lmeri som dette har man hende helt og holdent. Hele sit Liv igennem, ogsaa i de \u00e6ldre Aar, da hun forekom Fru Heiberg stram og stiv, var hun en Elsker af den gode Sp\u00f8g, helst med et lille St\u00e6nk af det pikante &#8230;.<\/p>\n<p>Hvad vil Du, jeg skal bede \u2014<br \/>\nhvad vil Du, jeg skal b\u00f8de \u2014<br \/>\njeg er jo kun en Flue,<br \/>\nder leder om det s\u00f8de.<\/p>\n<p>Da Fru Heiberg l\u00e6rte hende \u201eat kende&#8221; \u2014 om man virkelig kan bruge dette Udtryk \u2014 havde hun flagret sig tr\u00e6t. Men det lette, det lyse og det glade var fremdeles hendes rette Element. Derfor kunde hun, selv som gammel, altid \u201emed Studenter&#8221;!<\/p>\n<p>Den sk\u00e6mtefulde Tone genfinder vi i de fleste af hendes Breve. I et Brev Aaret efter hendes Rejse med Lunzi skrev hun til Svogeren Carl Meincke: \u201eJeg sender dig et Kys og tilstaar til sidst, at jeg dog i Grunden sv\u00e6rmer for dig&#8221; \u2014 men han var jo ogsaa, som det hedder i et andet Brev, hendes \u201eeneste ordentlige Svoger&#8221;.<\/p>\n<p>Alt sligt var saare indtagende og saare uskyldigt. Suhr synes at have set koldt og ligegyldigt til. Han s\u00f8rgede dog for, at Rejserne blev sj\u00e6ldnere og sj\u00e6ldnere (i hvilken Henseende muligvis ogsaa pekuni\u00e6re Grunde har spillet ind), i hvert Fald for saa vidt, som han holdt paa, at han selv maatte v\u00e6re med \u2014 og det havde han ingen Tid til. De unge M\u00e6nd, som kom i hans Hus, var ogsaa hans gode Venner, og han har sikkert haft fuld Tillid til dem, men da han saa lidt som muligt blandede sig op i Selskabet, sad tavs, naar de andre pludrede lystigt l\u00f8s, kunde der af dette ikke udvikle sig noget bedre Forhold mellem de to \u00c6gtef\u00e6ller: Altid maatte han forekomme hende at v\u00e6re en Stivstikker og en Tv\u00e6rdriver. Deres Interesser fjernede sig saaledes mere og mere afg\u00f8rende fra hinanden: hun yndede aandfulde M\u00e6nds Konversation, holdt af Kunst og Musik, l\u00e6ste M\u00e6ngder af B\u00f8ger, fulgte ivrigt med i den Oehlenschl\u00e4ger\u2014Baggesenske Strid, og naar der en saare sj\u00e6lden Gang var Middagsselskab, eller hun kom paa Skydebanen og fik Champagne, kunde endnu hendes V\u00e6sen folde sig ud i hele sin Glans. Han gik i stigende Grad op i sine Forretninger og tabte efterhaanden saaledes Sansen for andre Sider af Livet, at Fru Heiberg senere hen med uskr\u00f8mtet Forbavselse kunde konstatere: \u201ePaa &#8220;S\u00f8lyst&#8221; fandtes fandtes ikke et Maleri, ikke en Statue, ikke et Bogskab.&#8221;<\/p>\n<p>Til Trods for, at de to \u00c6gtef\u00e6llers Veje skiltes mere og mere, vilde det dog upaatvivleligt have r\u00f8rt Caroline Suhr, om hun blot havde anet, at han for hendes Skyld har et Saar i sit Hjerte, at han dog under det altsammen elskede hende. Men det gaar med K\u00e6rlighed som med Kunst: den kr\u00e6ver Udtryk, kr\u00e6ver ydre Form. Hvad der er stumt eller usynligt, eksisterer ikke for den. K\u00e6rligheden har Barnets Umiddelbarhed, derfor ogsaa dets Lyst til at blive k\u00e6let for, \u2014 og var hun ikke netop vant til at blive fork\u00e6let? Det usalige var, at Mand og Hustru netop i een Henseende saa fuldkomment lignede hinanden: stolt at b\u00e6re Ligegyldighed til Skue, \u2014 for hendes Vedkommende den naturlige F\u00f8lge af, at hun i dette Forhold, som for hende skulde v\u00e6re det egentlige, ja eneste, aldrig nogen Sinde fik det mindste af sin \u00d8mhedstrang tilfredsstillet. Fra hendes Side blev der derfor heller ikke nogen Sinde gjort noget Fors\u00f8g paa at bryde Isen \u2014 \u2014<\/p>\n<p>Ach, dieser Mund ist viel zu stolz<br \/>\nund kann nur k\u00fcssen und scherzen.<br \/>\nEr spr\u00e4che vielleicht ein h\u00f6hnisches Wort,<br \/>\nw\u00e4rend joh sterbe vor Schnierzen.<\/p>\n<p>Selv en for hende saa lidet velvillig Tilskuer som Fru Heiberg kunde nemlig se, at hun alligevel naar, det kom til Stykket, holdt af ham \u2014 havde efterhaanden l\u00e6rt at holde af ham \u2014 \u2014 som han altid holdt af hende. Og at holde af hinanden er betydeligt vigtigere for to Mennesker end at elske, hinanden. Men paa Grund af den n\u00e6vnte usalige Egenskab, som begge besad i lige Grad, fors\u00f8mte de Lejlighed efter Lejlighed til at vise eller ytre det. Kun naar han var alvorligt syg, plejede hun ham med en Omhu, som maaske burde have aabnet hans \u00f8jne, \u2014 hvis han ikke netop havde v\u00e6ret syg.<\/p>\n<p>Hvorledes det i Gemalens lange Arbejds- og Afsavnsperiode gik hende i det daglige, faar man maaske allerbedst et Indtryk af ved hendes Beskrivelse af Nytaarsaften 1825 i et Brev til en Sl\u00e6gtning: \u201eImidlertid er Klokken blevet 9; saa kommer Gemalen op, t\u00e6nder sin Pibe, s\u00e6tter sig paa den anden Side af Bordet, l\u00e6ser forst \u201eStatstidende&#8221;, derpaa \u201eDagen&#8221;; saa \u201eSkilderiet&#8221;; saa ringer han, og ind triner Pigen med en Bakke, hvorpaa er en Flaske med \u00f8l, en med Rom, en Tallerken med Sm\u00f8rrebr\u00f8d med salt K\u00f8d; vor Herre l\u00e6gger nu Piben, tager en Snaps, spiser Sm\u00f8rrebr\u00f8det, t\u00e6nder atter Piben og drikker \u00f8l til. Imidlertid sidder jeg og \u00e6rgrer mig over, at Nytaarsaften skal forsvinde paa slig en tarvelig Maade; jeg t\u00e6nker ????????? hos Mama, naar der blev sunget h\u00f8jtidelige Sange og vi drak Rhinskvin med Sukker.&#8221; Der er Imidlertid en Tilf\u00f8jelse, \u2014 og en h\u00f8jst betegnende Tilf\u00f8jelse. Nemlig denne, at hvor kedelig. hun end fandt denne Nytaarsaften, saa var det hende dog en Lise at t\u00e6nke paa, hvor gl\u00e6deligt forskellig den var fra den forudgaaende Nytaarsaften, da han laa farligt syg og hun var &#8216;s\u00e6rdeles bekymret for ham. Aaret forud igen havde hun skrevet til sin Svoger: \u201eHvad lever jeg egentlig for eller til hvad Nytte? Theodor kunde gerne faa sin Middagsmad uden mig. Jeg har ingen B\u00f8rn, som skal optugtes. Livet bliver let ligegyldigt, naar man ser, hvor unyttig man egentlig er.&#8221;<\/p>\n<p>Det var denne F\u00f8lelse, som efterhaanden bem\u00e6gtigede sig hende mere og mere. Det begyndte med, af hun slet og ret kedede sig. Som hun en Gang skrev til sin S\u00f8ster Lise: \u201eJeg maa forn\u00f8je mig i mit eget behagelige Selskab. Imellem gaar det godt, thi saa er jeg interessant, men til andre Tider \u2014 jeg kan ikke n\u00e6gte det \u2014 er jeg umaadelig kedelig: jeg har i den Anledning gjort en ny Beg\u00e6ring til Gud, som jeg ikke f\u00f8r har kendt til, nemlig, at jeg maa have ret Lyst til at bestille noget, saa gaar Tiden dog.&#8221;<\/p>\n<p>Ja, hun var en Zirblomst \u2014 ingen K\u00f8kkenurt \u2014, en Stueplante, son tr\u00e6ngte til kunstigt Lys og Varme.<\/p>\n<p>Hvor kunde hun andet end vantrives i al den kolde Kedsommelighed, som efterhaanden bredte sig i det Suhrske Hus! Sart, som hun var, faldt hun desuden i den ene Sygdom efter den anden, og medens hun som F\u00f8lge deraf \u00e6ldedes, giftede efterhaanden Husets unge Venner sig, og hun blev mere og mere ensom, uden at \u00c6gtemanden, selv da han havde frelst sit Hus fra Fald og forstod, at det nu bar sikkert fremad og opad, agtede saaledes derpaa, som han havde burdet. Han var nu blevet saa ind\u00f8vet i at gaa helt og holdent op i sin Forretning, at det nu var denne, som tog Magten fra ham: fra dens Herre blev han dens Tr\u00e6l uden rigtig at forstaa det. Stadig s\u00f8gte han ikke tilbage til Hustruen, men l\u00f8sk\u00f8bte sig ved at dyrke offentlige Interesser, ganske s\u00e6rlig Politik, hvortil hans K\u00f8bmandsgerning saa naturligt banede ham en bred og let Vej. Og saaledes hjalp det heller ikke, at han efterhaanden blev en rig Mand.<\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p><strong>Julius Schovelins Kronikker (fortsat)<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n<p>Fibiger skriver om Theodor Suhr. at han efterhaanden &#8220;tabte Lysten til at nyde godt af Livets Solskin og satte en sur Mine op, naar andre gjorde det &#8230;. I st\u00f8rre Kredse var han ikke meget yndet, man kaldte ham egenk\u00e6rlig og haard og sagde om ham, at han kunde aldrig glemme og aldrig tilgive&#8221;. Men sk\u00f8nt Johannes Fibiger heller ikke for sit eget personlige Vedkommende synes at have v\u00e6ret s\u00e6rlig sympatisk stemt overfor ham \u2014 \u201eManden med de kolde Fingre&#8221;. hvis Haandtryk var ment affabelt, men aldrig blev f\u00f8lt hjerteligt \u2014, saa skriver han dog om ham: \u201eLigefuldt var der en gl\u00f8dende F\u00f8lelse i hans Indre. Sine egentlige Venner elskede han. Man kunde se hans Taarer flyde, naar han skiltes fra dem, og han led forf\u00e6rdeligt ved deres D\u00f8d, kunde ogsaa udtale sine store Tanker om dem med dyb F\u00f8lelse, omend ikke i mange Ord. Og fremfor alt g\u00f8re for dem saa meget, at det syntes en Opofrelse, som ikke let findes, men som for ham var en naturlig Sag &#8230;. Mod B\u00f8rn var han mild og \u00f8m og fandt sig i deres St\u00f8j, sk\u00f8nt han som barnl\u00f8s havde en Pebersvends V\u00e6sen.&#8221;<\/p>\n<p>Han havde megen Familief\u00f8lelse, og heri m\u00f8dtes han med sin Hustru, saa deres Hus efterhaanden blev et andet Hjem for saadanne yngre Sl\u00e6gtninge som Charlotte Ibsen og Amalie Waage, \u2014 da Waages B\u00f8rn mistede deres For\u00e6ldre pludselig, blev Onkel Thedor og Tante Caroline deres faderlige og moderlige Beskyttere. Heri fandt da omsider de aldrende \u00c6gtef\u00e6ller hinanden, uden at dog den indbyrdes Kulde og Stivhed derved blev overvundet. H\u00e6ndte det en Gang imellem, at Suhr i Modstrid med sine faste Vaner lod ualmindelig l\u00e6nge vente paa sig, var det kendeligt for de Unge i Huset, hvor \u00e6ngstelig Fru Caroline blev. Men aldrig lod hun ham m\u00e6rke noget, naar han endelig kom \u2014 hun modtog ham ganske som s\u00e6dvanlig, med en vis venlig Ligegyldighed. Isen mellem dem blev aldrig brudt, det var deres \u00e6gteskabelige Samlivs Tragedie.<\/p>\n<p>Det Liv, som Suhr efterhaanden havde v\u00e6nnet sig til \u2014 &#8220;uden al ydre Pragt og Luksus&#8221; \u2014 behagede ham. \u201eDa blev min Kone meget syg,&#8221; fortalte han siden Fru Heiberg, \u201eog det saa ud, som om jeg skulde miste hende. Selv efter at Sygdommen n\u00e6sten var overstaaet, var hun trist, og den Munterhed, der tidligere havde v\u00e6ret hendes Natur, var borte. Da kom en Ven&#8221; \u2014 nemlig hin Aagesen. som Fru Heiberg kalder for \u201een s\u00e6r, for Fremmede lidet behagelig Mand&#8221;, men som i\u00f8vrigt alle; der virkelig kendte ham, satte meget h\u00f8jt \u2014 \u201een sk\u00f8nne Dag til mig og sagde: Vil du opfylde et af din Kones h\u00f8jeste \u00d8nsker, da k\u00f8b \u201eS\u00f8lyst&#8221;, som nu er til at faa; dette Sted er knyttet til din Kones k\u00e6reste Barndomserindringer; (der vil hun kunne nyde den friske, S\u00f8luft og g\u00f8re sig Bev\u00e6gelse i Haven og Omegnen. Jeg havde ikke megen Lyst dertil, men vovede ikke at s\u00e6tte mig imod Planen af Frygt for at miste hende og da siden at maatte bebrejde mig, at jeg ikke havde fors\u00f8gt dette Middel. Jeg opgjorde mit Regnskab, saa, at mine Sager stod saaledes, at jeg nu vel turde t\u00e6nke paa at ombytte mit strenge Arbejdsliv med nogen Nydelse og Luksus, \u2014 og jeg k\u00f8bte altsaa \u201eS\u00f8lyst&#8221;.&#8221;<\/p>\n<p>Saaledes var da omsider \u201eDejligheden&#8221;s Tid paany inde. Efter dette lange \u00c6gteskabs tomme og triste Tid, dets m\u00f8rke Alvor og Indgetogenhed skulde altsaa igen Livet, som i hendes Ungdom, blive let, lyst, rigt, glad, smykket af Blomster, formet som Fest. Hendes Mand havde ikke alene k\u00f8bt \u201eS\u00f8lyst&#8221;, men vilde nu ogsaa \u201elade det ene f\u00f8re det andet med sig&#8221;: anskaffe Ekvipager og \u201esamle Mennesker omkring os, der kunde s\u00e6tte Liv i Huset&#8221;. Hele \u201eS\u00f8lyst&#8221; med Hus og M\u00f8bler, Heste og Vogne, Drivhuse og Blomsterbede, alt tog hun som en Gave til sig rent personlig, den Erstatning, Gemalen nu endelig b\u00f8d hende. Hun kunde have knuget hele \u201eS\u00f8lyst&#8221; i sin Favn, om hun havde m\u00e6gtet det.<\/p>\n<p>Blandt dem, som \u201eskulde s\u00e6tte Liv i Huset&#8221;, kom imidlertid nu ogsaa en ny \u201eDejlighed&#8221;: Fru Heiberg.<\/p>\n<p>At Fru Suhr maatte se dette med blandede F\u00f8lelser, er let at forstaa, \u2014 omsider syntes hendes kolde, stive Gemal at t\u00f8 op, at faa Interesser, ja ligefrem Passioner \u2014 Passioner for de sk\u00f8nne Kunster. Men hun, hans Hustru, var, som s\u00e6dvanlig, uden Lod og Del deri, endsige at hun kunde tilskrive sig \u00c6ren derfor. Al og til maatte hun vel smile derved, naar hun nemlig mindedes, hvorledes hun 1839 i den Emser Kursal formelig havde maattet sl\u00e6be ham hen til Heibergs for at faa hilst paa det ber\u00f8mmelige \u00c6gtepar og paa Landsmandsskabets Vegne g\u00f8re dets Bekendtskab. Ja, nu kunde han have det saa godt, nu var han ligefrem sp\u00e6ndt for hendes Triumfvogn!<\/p>\n<p>Men, som Johannes Fibiger siden skrev: \u201eDeri var der da intet ondt&#8221; \u2014 og hvad ondt skulde der ogsaa kunne v\u00e6re? Havde ikke Fru Heiberg altid sin egen Mand med sig? Sin oven i K\u00f8bet saa korrekte og galante Mand!<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">***<\/p>\n<p>Da Fru Suhr d\u00f8de en Efteraarsdag i 1856, betegnede Suhr hende i D\u00f8dsannoncen som \u201eMin elskede, trofaste Hustru&#8221;. Saaledes kom da endelig Tilstaaelsen, \u2014 da det var for sent.<\/p>\n<p>Hele sit Liv igennem havde han lidt af ulykkelig K\u00e6rlighed til sin Hustru.<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><strong>Jul. Schovelin.<\/strong><\/p>\n<hr size=\"1\" \/>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Beretning fra familiearkivet 1980\/81 Indhold: Interi\u00f8r S\u00f8lyst Arkivets arbejde Et Suhrsk bryllup Meincke sl\u00e6gten Dejligheden Oktober 1981 Redaktion Nils Teisen Interi\u00f8r fra S\u00f8lyst, Emiliekildevej, Klampenborg. I familien Suhr&#8217;s eje 1840 &#8211; 1913. Forestiller formentlig den sidste Suhrske ejer Anna Dorothea N\u00f8rgaard f. Suhr (K 36). Beretning fra familiearkivet 1980\/81 For fjerde \u00e5r i tr\u00e6k kan [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20727","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20727","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20727"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20727\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20728,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20727\/revisions\/20728"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20727"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}