Alfred Larsen.<\/em><\/p>\nEt af de Sl\u00e6gtsnavne, der hyppigst tr\u00e6ffes her paa Lolland-Falster, er Navnet Suhr. I vor Tid er Navnet Suhr. I vor Tid er Navnet vel nok tr\u00e6ngt en Del tilbage, selv om der stadig lever en M\u00e6ngde Mennesker af dette Navn her paa \u00f8erne; men gaar man tilbage til det 18. Aarliundrede, viser Sl\u00e6gten en ganske overordentlig Udbredelse hernede, s\u00e6rlig i Embedsstanden.<\/p>\n
Det kan som Eksempel n\u00e6vnes, at i Tidsrummet fra ca. 1700 til ca. 1800, altsaa ca. tre Menneskealdre, var Sl\u00e6gten Indehaver af ikke mindre end 16 Pr\u00e6stekald paa Lolland-Falster, nemlig Landet-Ryde Capellani, Nr. Vedby og Nr. Alslev, V\u00e6ggerl\u00f8se, Slemminge, K\u00f8belev (i 3 Generationer), Sandby, Nakskov (Sognepr\u00e6st og Capellan), Herredskirke, Vestenskov, Halsted (i 2 Generationer), Bog\u00f8, Hunseby, Utterslev, Nyk\u00f8bing F., Dannemarre og Taagerup. Altsaa ikke de ringeste Kald.<\/p>\n
Endvidere var Sl\u00e6gten \u201ebesvogret” med f\u00f8lgende Kald: Kettinge, R\u00f8dby, Taars, V. Ulslev, Skovl\u00e6nge-S\u00f8llested, Nebbelunde, Gloslunde og Errindlev.<\/p>\n
Ganske vist var det paa den Tid meget almindeligt, at Pr\u00e6stesl\u00e6gterne var indgiftede i hverandre, men det maa vel betegnes som ret us\u00e6dvanligt, at en enkelt Sl\u00e6gt af \u00f8ernes ialt 99 Pr\u00e6stekald selv bes\u00e6tter de 16, og be-svogres med yderligere 8, altsaa ialt ca. den ene Fjerdedel.<\/p>\n
Paa Grund af den ovenfor n\u00e6vnte store Udbredelse, Sl\u00e6gten har haft og stadig har hernede, har jeg ment det Bernt Suhr (Saner).<\/p>\n
I gamle Domssamlinger fra Midten af det 16. Aarliundrede tr\u00e6ffes en enkelt Gang Navnet Sur, men Forbindelsen \u2014 hvis den findes \u2014 derfra og til den nulevende Sl\u00e6gt Suhr kendes ikke.<\/p>\n
Den \u00e6ldste kendte Mand af Sl\u00e6gten er Bernt Suhr. Han blev f\u00f8dt ca. 1615 i Tyskland, men F\u00f8destedet kendes ikke, og i det hele vides der intet om ham, f\u00f8r han i 1635 kommer til Bremen og faar Plads som Livkarl hos Chr. IV’ S\u00f8n, Hertug Frederik, som i 1634 var blevet \u201e\u00c6rkebiskop”, d. v. s. Herre, i Bremen.<\/p>\n
Efter hvad der berettes, var han Hertug Frederik en tro Tjener, som denne ogsaa satte Pris paa, og da den udvalgte Prins Christian syntes d\u00f8mt til en tidlig D\u00f8d, og Hertug Frederik derfor blev kaldt hjem til Danmark, fulgte Bernt Suhr med Hertugen.<\/p>\n
Nogen misundelsesv\u00e6rdig Lod har det nu n\u00e6ppe v\u00e6ret at v\u00e6re ansat ved Fr. III’s Hof. Gaar man de gamle Regnskaber igennem, viser det sig, at L\u00f8nforholdene var de slettest mulige. Den nominelle L\u00f8n kunde nok gaa an, men desv\u00e6rre blev L\u00f8nnen kun udbetalt med lange Mellemrum, og selv da aldrig fuldt ud. Bernt Suhr blev ansat i Bremen med en aarlig Gage af 50 Rdlr., men da han endelig den 5. Juli 1656, elleve Aar efter at han sammen.<\/p>\n
Da Bernt Suhrs hele L\u00f8n for Tiden i Bremen vilde udg\u00f8re 500 Rdlr. (Tiaaret 1636-45), var altsaa kun godt Halvdelen af L\u00f8nnen blevet udbetalt til ham.<\/p>\n
Efter at Hertug Frederik i 1648 var blevet Konge, blev Bernt Suhr udn\u00e6vnt til Hoffur&. Da denne Stilling kun var afl\u00f8nnet med 34 Rdlr. aarlig, var det jo en Tilbagegang i L\u00f8n, som forekommer m\u00e6rkv\u00e6rdig overfor en Mand, der har v\u00e6ret saa mange Aar i Tjenesten. Suhr har sikkert gjort opm\u00e6rksom paa dette, for ved et Kongebrev i 1651 blev der bevilget ham samme L\u00f8n som i Bremen \u2014 50 Rdlr. \u2014 og det endda med tilbagevirkende Kraft fra 1648.<\/p>\n
Imidlertid blev denne forh\u00f8jede L\u00f8n lige saa lidt udbetalt som den tidligere, og det har sikkert v\u00e6ret for at hj\u00e6lpe ham, at Fr. III i 1666 gav ham \u201eForvaltningen og Inspektionen paa voris Gaard i Gjentofte”.<\/p>\n
Efter at Chr. V var blevet Konge, blev Suhr i 1673 optaget i Hofrullen som \u201eFodermarskal” med en L\u00f8n af 300 Rdlr. aarlig. Dette vilde have v\u00e6ret en Forfremmelse i L\u00f8n, der bet\u00f8d noget for ham, hvis han blot havde faaet L\u00f8nnen udbetalt, hvad han imidlertid man fristes n\u00e6sten til at sige selvf\u00f8lgelig \u2014 ikke fik.<\/p>\n
Derfor ans\u00f8gte han i Slutningen af 1675, om han \u201eudi min h\u00f8je Trang” og for at kunne \u201econtendere” sine Creditorer, som Betaling for, hvad der skyldtes ham i L\u00f8n, maatte faa Dronning-m\u00f8llen mellem Hornb\u00e6k og Gilleleje i Forpagtning. Ans\u00f8gningen blev ikke bevilget, men kort efter blev Bernt Suhr udn\u00e6vnt til Brygliusskriver \u201eved Bryggerset” i K\u00f8benhavn med en aarlig L\u00f8n af 360 Rdlr. for sig, en K\u00e6ldersvend og en Dreng.<\/p>\n
Imidlertid varede det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Bernt Suhr opdagede, at en Del Sportler, som hans Forg\u00e6ngere havde haft, var unddraget ham, hvorfor han allerede i juni 1676 indsender en ny Ans\u00f8gning med Ledemotivet \u201eden mig tillagte L\u00f8ns Ringhed”. Hvilke Sportler det er, som han har maattet give Afkald paa, antydes maaske af Ans\u00f8gningens B\u00f8n om at maatte faa \u201esamme Udgj\u00e6r eller Overmaal af Malten som og Masken”. Ans\u00f8gningen blev vistnok ikke bevilget.<\/p>\n
Som Bryghusskriver tjente Suhr i 10 Aar, indtil han blev afskediget i 1685, da han var ca. 70 Aar gammel. Hvordan han har passet denne Stilling, vides ikke, men Chr. V’s Skrivelse angaaende Suhrs Afsked, ved hvilken Suhr fik 200 Rdlr. i aarlig Pension, anf\u00f8res det, at Pensionen skyldes .,s\u00e6r kongelig Naade”, og at det kun var, fordi Suhr havde v\u00e6ret saa l\u00e6nge i kongelig Tjeneste, at Kongen tilgav ham \u201ehvis Forseelse han nylig udi hans Bryg gertjeneste kan have begaaet”. Det antydes ikke, hvori Forseelsen bestaar, men muligvis har han af sig selv s\u00f8rget for at faa de Sportler, som hans Forg\u00e6ngere havde.<\/p>\n
I sine sidste Aar boede han i sit eget Hus \u201eligefor Holmens Post i Skipperboderne” (nu Holmens Kanal), men lang Tid til at nyde sit Otium i var ham ikke beskaaret. han blev afskediget i April 1685, og han d\u00f8de allerede i Slutningen af Oktober samme Aar. Begravelsen fandt Sted d. 3. November 1685, efter at der den 1. November var opnaaet Bevilling til, at Begravelsen maatte foregaa om Aftenen.<\/p>\n
Af Bo-Registreringen frerngaar det, at hans Hus var velforsynet med S\u00f8lv, Tin, Kobber, Lint\u00f8j og Gangkl\u00e6der. Endvidere var der nogle faa B\u00f8ger, alle paa Tysk, samt Billeder af Bernt Suhr, Hustruen og B\u00f8rnene. Ialt var Boets Aktiver paa 3747 Sltdlr. 2 Mk. og 6 Sk. Til Betaling af G\u00e6ld og forskellige Udgifter medgik 3340 Sltdlr. 1 Mk. 13 Sk., hvorefter der blev en Beholdning paa Talt 407 Sltdlr. 9 Mk.<\/p>\n
Heri var dog ikke medregnet den L\u00f8n, som Bernt Suhr havde til Gode hos Kongen. Dette L\u00f8ntilgodehavende var ikke mindre end 7094 Sltdlr. 1 Mk. 3 Sk., hvilket jo er et overmaade stort Bel\u00f8b. Ikke desto mindre fraskrev B\u00f8rnene sig Arv og G\u00e6ld. Sagen er den, at Kongen i sin ovenn\u00e6vnte Skrivelse angaaende Afskedigelsen skriver : \u201eat hvad hannem hos os af resterende L\u00f8n og Besoldning allerunderdanigst kan tilkomme, maa hannem godtg\u00f8res og betales udi hvis han for Mask allerunderdanigst kan skyldig blive”, og Arvingerne var selvf\u00f8lgelig fuldt ud klar over, at L\u00f8ntilgodehavendet aldrig vilde blive betalt, medens Kongen paa den anden Side vilde kr\u00e6ve et eventuelt Tilgodehavende i Boet udbetalt til den sidste Skilling; og for ikke at risikere at komme til at betale Kongen en Del Penge, gav de hellere Afkald paa Arven. Paa Grund af Arveafkaldet fremkom Kronen ikke med sit Krav paa Bernt Suhr, saa hvor stor hans \u201eForseelse” har v\u00e6ret, lader sig ikke opklare nu.<\/p>\n
Vil man sammenfatte ovenstaaende Enkeltheder, saa tegner der sig for os Billedet af Sl\u00e6gtens Stamfader som en h\u00e6derlig, uden Tvivl dygtig og pligtopfyldende Mand, der disse Egenskaber til Trods dog hele sit Liv maatte leve under trykkende \u00f8konomiske Omst\u00e6ndigheder, og som f\u00f8rst paa sine gamle Dage, da han saa, at alle Fors\u00f8g paa at faa sit Tilgodehavende mislykkedes, selv \u201ehjalp lidt til”. Naar man ved, at Bernt Suhrs Sk\u00e6bne saa langt fra at v\u00e6re enestaaende tv\u00e6rtimod var den for Embedsm\u00e6ndene almindelige, saa fatter man i vore Dage egentlig ikke, hvordan disse i Grunden bar sig ad med at bj\u00e6rge F\u00f8den.<\/p>\n
Beretning fra familiearkivet 1978\/79<\/strong><\/p>\n
\nLidt om den lollandske Del af Sl\u00e6gten Suhr (fortsat)<\/h3>\n
Formentlig blev Bernt Suhr gift ca. 1641 hans \u00e6ldste S\u00f8n f\u00f8dtes i 1642 \u2014 men hvad hans Hustru hed, hvornaar hun f\u00f8dtes eller d\u00f8de, vides ikke nu; det vides kun, at hun er d\u00f8d f\u00f8r 1685.<\/p>\n
Bernt Suhr efterlod sig B\u00f8rnene Elisabeth, Caspar, Joliaii\u201elohan Christopher og Frederik, og det er sidstn\u00e6vnte, der blev Stamfader til den lollandske Gren af Sl\u00e6gten. Frederik Suhr.<\/p>\n
Frederik Suhr blev f\u00f8dt i Bremen 25. Oktober 1644, og hvis man skal d\u00f8mme efter hans Gravskrift, hvori det hedder: \u201eI Krigen udenlands han otte Aar omsvefde”, maa han allerede 15 Aar gammel v\u00e6re blevet Soldat; thi disse otte Aar maa n\u00f8dvendigvis v\u00e6re Aarene fra 1659 til 1667 — uden at der dog vides noget som helst om, hvor og hvorledes han tilbragte disse Aar \u2014 for i Aaret 1667 kom han i Tjeneste hos Rigsmarskal Johan Christopher von K\u00f8rbitz, hvem han tjente i tre Aar til 1670.<\/p>\n
Det maa v\u00e6re lykkedes ham at komme i Yndest hos denne m\u00e6gtige Mand, for da hans Fader i 1681 vilde k\u00f8be eget I lus — se ovenfor \u2014, men manglede Penge, laante Frederik Suhr de forn\u00f8dne Penge hos Rigsmarskallen, og udelukket er det jo ikke, at det ogsaa var von K\u00f8rbitz, der 1670 skaffede ham Plads hos Enkedronningen som Amtsskriver paa Aalholm. Paa den Tid var Aalholm Amt, ligesom Nyk\u00f8bing Amt og Halsted Kloster Amt, udlagt til Livgeding for Enkedronning Sophie Amalie, og den 23. Marts 1671 foreligger hendes Bestalling for Fr. Suhr. Som L\u00f8n faar han fri Bolig paa Aalholm Slot, det forn\u00f8dne Br\u00e6nde samt 140 Rdlr. aarlig for sig, en Skriver, en Kornmaaler o. s. v., og nu begynder der en travl Tid for Fr. Suhr.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/fig2.gif\")
\nKammerraad Frederik Suhr.<\/em><\/p>\nHans Hovedarbejde var Opkr\u00e6vningen af Skatter og Afgifter, men han havde tillige mangfoldige andre Hverv, som det vil ses af det f\u00f8lgende. Ved Udf\u00f8relsen af disse Hverv kom han snart i Samarbejde med de \u00f8vrige Amtsskrivere paa Lolland-Falster.<\/p>\n
Saaledes foreligger der et Brev fra Fr. Suhr paa Aalholm Amts, Amtsskriver Claus Hartvigsen l) og Ridefog- den Ivar Rasmussen Bruun paa Halsted Kloster Amts Vegne om, at de for bedre at kunne udf\u00f8re deres Gerning hver maatte rande over to I leste. Ganske vist skulde B\u00f8nderne s\u00f8rge for deres Befordring, men denne Befordring var daarlig og langsom, og de vilde kunne komme meget hurtigere omkring, naar de havde deres egen Befordring.<\/p>\n
Ogsaa sammen med Amtsskriveren i Nyk\u00f8bing Amt Hans Rosenfeldt 2) havde Suhr Forretninger. Saaledes \u201eannamme” de Maribo Kloster paa Enkedronningens Vegne og havde ogsaa med Salget af hendes Korn \u2014 Skattekornet — at g\u00f8re. Iler synes det for l\u00f8vrigt, at de hyppigt har k\u00f8bt Kornet for deres egen Regning. I et udateret Brev er de saaledes i Affekt over, at de fra Stiftamtmanden har fanet Besked om, at de skulde betale forrige Aars Korn til Mikkelsdag (29\/9), og overtage det nye Korn til sidste Junis Kapitelstakst. Dette vilde v\u00e6re umuligt, erkl\u00e6rer de. Kornet var daarligt og Tiderne slette, saa det var umuligt at skaffe K\u00f8bere til den forlangte Pris.<\/p>\n
I et Brev fra 168- beder de om at faa overdraget Kornet til en billig Pris samt om at faa Henstand med Betalingen. \u201eDet er vanskeligt at skaffe Skibe til det og i det hele at faa det solgt. Det laa i Nyk\u00f8bing og blev varmt”.<\/p>\n
Det er muligt, at de har tjent paa disse Kornhandler, men for hans Rosenfeldts Vedkommende endte det trist; i en Kontrakt af 20. Marts 1681 i Nyk\u00f8bing Amts Regnskab ses det nemlig, at Enkedronningen eftergav Rosenfeldts Enke en Del af, hvad han skulde have betalt for Kornet.<\/p>\n
Efter at have tjent Enkedronningen i smaa ti Aar fik Fr. Suhr den 2. November 168- Bestalling som kongelig Amtsskriver over Aalholm Amt med \u201eden s\u00e6dvanlige L\u00f8n”. Hvad denne var kan ses i Kammerregnskabet for 1688, hvor Suhr staar opf\u00f8rt med en L\u00f8n af 200 Rdlr. for Kontributionsregnskabet, 180 Rdlr. for Jordebogsregnskabet og 8- Rdlr. for Papir. Hertil maa dog bem\u00e6rkes, at han paa denne Tid ogsaa var Amtsskriver over Maribo Amt — fra I. Maj 1686 \u2014, og da hans Svigers\u00f8n Jokum Boldt d\u00f8de, fik han 19. August 1696 ogsaa Halsted Kloster Amt under sig med en Gageforh\u00f8jelse paa 100 Rdlr. og var saaledes nu Amtsforvalter \u2014 hans Titel var nemlig 10. September 16S9 blevet \u00e6ndret til Amtsforvalter over hele Lolland. At Suhr fik sig underlagt Halsted Kloster Amt maa v\u00e6re et Bevis paa hans dygtige Arbejde; dette Amt blev nemlig igen selvst\u00e6ndigt, da Fr. Suhr d\u00f8de. Et andet Bevis paa, at h\u00f8jere Steder paask\u00f8nnede hans Arbejde, er det, at han d. 27. Oktober 1703 blev udn\u00e6vnt til Kammerraad.<\/p>\n
Som ovenfor n\u00e6vnt var Fr. Suhrs Hovedarbejde Opkr\u00e6vningen af Skatter og Afgifter, men talrige andre Opgaver blev betroet ham. Som Eksempler skal her n\u00e6vnes nogle af Rentekammerets Skrivelser til Suhr:<\/p>\n
Han faar Ordre til at s\u00f8rge for, at tre B\u00f8nder g\u00f8r fuldt Hoveri til Forpagteren paa H\u00f8jbygaard. \u2014 Han skal s\u00f8rge for Reparationen af Aalholm Slots Vandm\u00f8lle og af Nysted Skibsbro. \u2014 Han skal gennemgaa Pr\u00e6sternes Opgivelser angaaende deres Bidrag til Militsens Mundering. \u2014 Han skal forsyne kgl. Majest\u00e6ts B\u00f8nder med Laanekorn til Vaars\u00e6den. — Han skal lade S\u00f8llestedgaard besigtige, da dens Forpagter har klaget over, at den er bygf\u00e6ldig. \u2014 Han skal yde den, der vil overtage \u00f8de Gaarde, den i Lovgivningen bestemte Hj\u00e6lp. \u2014 Han skal s\u00f8rge for, at Nyk\u00f8bing Skole straks faar udbetalt Renter af de 3400 Rdlr., som staar i Fuglsang \u201efremfor nogen anden”, o. s. v.<\/p>\n
Som det vil ses, er det alt i alt et meget omfattende Arbejde, men desforuden bliver Fr. Suhr indvalgt i mange Kommissioner. Som Eksempler kan n\u00e6vnes, at han i 1682 er med i Kommissionen for de lolland-falsterske K\u00f8bst\u00e6der, der skulde iv\u00e6rks\u00e6tte K\u00f8bstadsforordningen af 28. januar 1682, med Hensyn til Indretning af Grundtaksten, Unders\u00f8gelse af Byernes Forhold, Gennemgang af deres Regnskaber for Tiden fra 1670 til 1682 m. m. \u2014 Den 8. November 1690 bliver han indvalgt i den Kommission, der skulde unders\u00f8ge Nyk\u00f8bing Hospitals Forhold og afgive Beretning om, hvorledes dette kunde ophj\u00e6lpes. \u2014 I .Juni 1695 var han Medlem af den Kommission, der skulde taksere Maribo Kloster og saa fremdeles. Man kan rolig sige, at hans Tid har v\u00e6ret godt besat.<\/p>\n
Efter hvad der vides, fandt Frederik Suhr sig godt tilpas i sit Arbejde her paa Lolland, og ogsaa i sit Privatliv blev han en lykkelig Mand.<\/p>\n
I 1671 giftede han sig med Cathrine Pedersdatter, der var f\u00f8dt i Svendborg 1639 og altsaa var fem Aar \u00e6ldre end han, og hermed begyndte et lykkeligt Samliv f\u00f8rst paa Aalholm Slot senere i deres eget Hus i Nysted, og som de holdt sammen i Livet, saaledes fulgtes de ogsaa ad i D\u00f8den, idet de d\u00f8de med et halvt Aars Mellemrum.<\/p>\n
Til Befolkningen stod han i det bedste Forhold. Dette gav sig blandt andet Udslag i, at talrige B\u00f8nders\u00f8nner blev opkaldt efter ham, og da de i mange Tilf\u00e6lde senere beholdt Navnet Suhr som Sl\u00e6gtsnavn, har det medf\u00f8rt, at der i Dag paa Lolland lever adskillige Sl\u00e6gter Suhr, som ingen Forbindelse har med den Sl\u00e6gt, der her berettes om. Et Forhold som nok kan volde Personalhistorikeren nogle Vanskeligheder.<\/p>\n
Beretning fra familiearkivet 1978\/79<\/strong><\/p>\n
\nLidt om den lollandske Del af Sl\u00e6gten Suhr (fortsat)<\/h3>\n
Men ogsaa med de saakaldte h\u00f8jere Lag af Befolkningen kom han i n\u00e6r Forbindelse. I Nysted Kirkebog ses det, at han i Aarene 1671 og 1672 er Fadder i mindst tre forskellige Familier, og som Faddere for hans egne B\u00f8rn er blandt andre opf\u00f8rt Byfogden Mikael Troelsen, Tolderen Henrik Skullermand, Ridefogden paa Aalholm Gynter Gyntersen, Amtsskriveren i Nyk\u00f8bing, Hans Rosenfeldt, Amtsskriveren over Antvorskov og Kors\u00f8r Len, Peter Bruun 3), Pr\u00e6sten i Herridslev, Christen Mortensen 4), Pr\u00e6sten i Hillested Chr. Herfort 5), Pr\u00e6sten i Taars Claus Danchel 6) \u2014 som var hans Svoger \u2014, og dennes Br\u00f8dre Pr\u00e6sterne Poul Poulsen Danchel i K\u00f8belev 7) og Zaeharias Danchel i \u0152ster Ulslev 8). Endvidere var der forskellige Medlemmer af Pr\u00e6stefamilien i Nysted som Faddere, og det var en Familie, der paa den Tid havde stor Indflydelse. Pr\u00e6sten Oluf Lerche 9) var nemlig Broders\u00f8n af Stiftamtmanden Cornelius Lerche 10), og denne og hans Hustru findes da ogsaa mellem Fadderne.<\/p>\n
Det maa da antages, at Fr. Suhr kom godt ud af det med sin Overordnede, og ogsaa til Amtmanden over Aalholm og Maribo Amter, J\u00f8rgen Ernst von Reichow 11) stod han i et godt Forhold. Suhrs S\u00f8n Bernt Frederik ledsagede saaledes Amtmandens S\u00f8n paa en Udenlandsrejse.<\/p>\n
Ogsaa af deres B\u00f8rn fik \u00c6gteparret sikkert Gl\u00e6de. De kom i hvert Fald alle i gode Kaar. Datteren Margrethe blev gift med den rige K\u00f8bmand Hornemann i N\u00e6stved. Datteren Anne blev gift med Sognepr\u00e6sten i Nyk\u00f8bing F. Gregers Zimmer. Den tredje Datter Christine blev gift med Amtsskriveren over Halsted Kloster Amt Jokum Boldt. \u2014 Fra dette Bryllup, som blev holdt i Nysted d. 17. Oktober 1688, er der bevaret et Bryllupsdigt, som hendes Br\u00f8dre Johan Christopher og Bernt havde skrevet. (Digtet er trykt i Kbhvn. i Fol. og opbevares i Universitetsbiblioteket i Oslo). \u2014 En S\u00f8n, Claus, blev \u201ekgl. Pensionarius”, d. v. s. Forpagter paa Fuglsang og Priorskov, og de sidste tre S\u00f8nner blev alle Pr\u00e6ster; Johan Christopher i Nr. Vedby-Nr. Alslev, Bernt Frederik i K\u00f8belev og Vindeby og Peder i Utterslev. En enkelt Sorg havde de dog, idet deres S\u00f8n Johan Christopher f\u00f8dt i 1675 d\u00f8de sone sp\u00e6d, men at kunne n\u00f8jes med at miste et enkelt Barn i en Flok paa otte, er i den Tid med dens store B\u00f8rned\u00f8delighed n\u00e6sten enestaaende.<\/p>\n
Den 23. Juli 1704 har sikkert v\u00e6ret en stor Dag for Fr. Suhr og hans Hustru, for paa denne Dag blev deres to S\u00f8nner Bernt Frederik og Peder i Nysted Kirke indviede til Pr\u00e6stegerningen af Biskoppen for Fyens Stift Dr. theol. Christian Rud. Muller. Dagen har sikkert ogsaa v\u00e6ret en Festdag for hele Nysted Menighed, for if\u00f8lge Jens Bircherods Dagb\u00f8ger blev hele seks Pr\u00e6ster indviet af Biskoppen denne Dag.<\/p>\n
Det kan ogsaa noteres, at Brylluppet mellem den residerende Capellan i Nysted Jesper Jensen Odsted”) og Jomfru Grete Hansdtr. Lind blev holdt i Fr. Suhrs Hus. Odsted var for\u00f8vrigt den f\u00f8rste, der fik Vinjorderne i Forpagtning (se nedenfor).<\/p>\n
Med Aarene blev Fr. Suhr uden Tvivl en velstaaende Mand. Allerede i 1676 gav han 20 Rdlr. til de fattige i Nysted, og af Nysteds Tingbog fremgaar det, at han havde Penge staaende i en Gaard der i Byen, der ved Ejerens D\u00f8d i 1685 udl\u00e6gges ham. 1690 faar han Adkomst paa nogle Jordstykker \u2014 maaske de nedenfor n\u00e6vnte Vinjorder \u2014 og 1693 s\u00e6tter han Penge i en nedbr\u00e6ndt Gaard, der skal opf\u00f8res paa ny. 1694 faar han et kgl. G\u00e6ldsbrev paa, at han havde \u201eudlagt og forstrakt i voris Zahlkammer, til voris Udgifter” 300 Rdlr., hvad der senere f\u00f8rte til, at han i 1699 fik Sk\u00f8de paa fire Gaarde i Egholm i Herridslev Sogn. Af Tingbogen for Lolland-Falster Landsting ses det, at Suhr d. 19. Juli 1699 havde k\u00f8bt Vester Ulslev Konge-Tiende af Margrethe Gedde, salig Holger Winds. Lutter Tegn paa Velstand.<\/p>\n
Omkring 1690 begynder han saa smaat at t\u00e6nke paa D\u00f8den, og da han jo har Raad dertil, vil han gerne ofre noget paa sin Begravelse. I 1691 bliver han derfor enig nied Nysted Kirke om, at han maa opmure en Begravelse under Kirkens Kor mod at betale Kirken 50 Rdlr. og give den en ny Altertavle. 1693 betaler han Pengene, og i 1694 lader han Tavlen, der er et st\u00e6rkt forgyldt Billedsk\u00e6rer- arbejde i Maribomesteren Henrik Werners Stil, ops\u00e6tte: men f\u00f8rst i 1697 faar han Sk\u00f8de paa Gravstedet.<\/p>\n
Da Arbejdet med Gravkammeret var fuldf\u00f8rt, viste det sig imidlertid, at det stadig l\u00f8b fuldt af Vand, sk\u00f8nt Suhr havde ladet det opf\u00f8re med dobbelte Mure. (Det blev for- \u00f8vrigt tilkastet i 1726, da det indtr\u00e6ngende Vand gjorde det farligt for Kirken). I Stedet for fik Suhr saa Lov til at lade en aaben Begravelse opmure paa Sydsiden af Kirken, og for at hans \u201ed\u00f8de Been ikke derfra nogen Tid skulde forrykkes”, testamenterede han Nysted Kirke tre Jorder – 27V? Td. Land – i Byens Marker, vistnok de senere saakaldte Vinjorder, som skulde forpagtes ud for en aarlig Afgift af 6 Td. Byg. Afgiften skulde gaa til Vedligeholdelse af hans Gravsted, og hvad der maatte blive tilovers til Vin og Br\u00f8d i Kirken (heraf formentlig Navnet). Han havde dog betinget sig, at hans n\u00e6rmeste Arvinger havde Ret til Jorderne paa Livstid. Det Suhrske Kapel blev nedbrudt i 1862, men hans Grav er endnu at finde paa samme Sted og forholdsvis velholdt. I det hele maa det siges, at Nysted Kirke i Mods\u00e6tning til mangfoldige andre Kirker – har holdt H\u00e6vd over den indgaaede Forpligtelse. Af Kirkens Regnskaber fremgaar det, at der om Suhrs Begravelse i 1727 blev sat et Stakitv\u00e6rk af Egetr\u00e6, som maledes, og saa sent som i 1801 udtaler Kirken, at det er \u201eudenfor al Dispyt, at Arvingerne af afgangne Kammerraad Suhr, saa l\u00e6nge nogen af dem boe i Nysted, have Fortrinsret til F\u00e6stet af de Jorder,<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/fig3.gif\")
\nAltertavle i Nysted Kirke, sk\u00e6nket 1694 af Frederik Suhr.<\/em><\/p>\nhvilke ben\u00e6vnte Kammerraad Suhr til hans murede Gravsteds Vedligeholdelse har i Aaret 1709 sk\u00e6nket Nysted Kirke”. Og i Aaret 1843 bifaldt Kancelliet et af Kirkens Bestyrelse fremsendt Udkast til en Fundats for de Suhrske Jorder, i Overensstemmelse med Indf\u00f8rslen i Kirkens Regnskabsbog i 1710. (En af Grundene til, at der blev lavet Fundats, var i\u00f8vrigt, at ikke mindre end fem af Suhrs Arvinger i 1843 gjorde Fordring paa F\u00e6stet af Jorderne).<\/p>\n
Beretning fra familiearkivet 1978\/79<\/strong><\/p>\n
\nLidt om den lollandske Del af Sl\u00e6gten Suhr (fortsat)<\/h3>\n
Aaret 1706 bragte Afslutningen paa Frederik Suhrs travle Virke. 3. Maj 1706 blev hans Hustru Cathrine Pedersdattr begravet, og kun et halvt Aar efter, 28. November, 1706, fulgte han hende i D\u00f8den.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/fig4.gif\")
\nAmtsforvalter Frederik Suhrs Familiebegravelse paa Nysted Kirkegaard.<\/em><\/p>\nBegravelsen fandt Sted 20. December 1706 i hans Kapel i Nysted Kirke – velsagtens om Aftenen, hvilket den Tids honnette Ambition kr\u00e6vede. Over For\u00e6ldrene har B\u00f8rnene ladet ops\u00e6tte to Epitafier i Nysted Kirke med f\u00f8lgende Indskrift:<\/p>\n
Vilst du O L\u00e6ser see et D\u00f8deligheds Minde,
\nDa er det Frederick Suhr, som lier nu sluttes inde
\nI dette enge Ram! Hand \u00e6rlig lefvet har;
\nAar Tresindstyve Tre Hands gandske Alder var.
\nI Krigen Uden Lands .Hamid Otto Aar onisveide,
\nI Rigens Marschalhs (jaard Nand tro og flittig lejde
\nI trende Aar. Da hard her til befordret biet,
\nMand Sexten Hundred og Halfjerdsindstyfve skref.
\nHand kom i \u00c6gteskab, og otte Poder talte:
\nMed Fliid Hand Ampterne har kundet saa forvalte,
\nAt Kongen Cammer-Raads Bestalling hannem gaf
\ni fjerde Aar tilforn, for han korn i sin Grav.
\nDet Aar ham d\u00f8de fra hans \u00e6gte Ven og Mage,
\nHar Hjerte Suk og Sorg forkortet ham hans Dage;
\nI Guds Haand Sj\u00e6len er; Hans Been her Huile tar,
\nVist er Hand salig der, som her saa \u00e6rlig var.
\nF\u00f8dt Anno 1644 den 20. October.
\nD\u00f8d Anno 1706 den 28. November Kl. 10\u00bd om Aftenen.<\/p>\n
Agt L\u00e6ser, som her staaer, hvo her sig monne hvile!
\nDet er Frue Cammer-Raads, derpaa du ei maa tvile,
\nSom udi Svendborgs Bye er f\u00f8dt, til Daabs henbaaren!
\nHvor det Cathrin\u00e6 Nafn til hende blef udkaaren,
\nDer vi Et Tusind skref Sex hundrede nie og tredive.
\nHar siden i Guds-Frygt sit Lif her altid \u00f8fvet,
\nHr. Cammer-Raad Friderich Suhr af Gud til Mand besch\u00e6ret!
\nSaa ki\u00e6rlig og forn\u00f8jet det \u00c6gteskab har v\u00e6ret,
\nMed otte yndig B\u00f8rn Velsignet er af Gud!
\nHand v\u00e6re Deris Tr\u00f8st, Hun b\u00e6ris fra dem ud,
\nDa Hendes Leive Krafft i D\u00f8den Synder frys!
\nKom Gud til Hende strax med Himmel, Lif og Lys.
\nAnno 1706: den 3. May.<\/p>\n
Endnu langt senere viste Sl\u00e6gten, at den ikke havde glemt sin Stamfader i Nysted, idet der 1780 blev opsat en Tavle i Nysted Kirke med f\u00f8lgende Indskrift:<\/p>\n
\n\n\n| “Anno 1780 er denne Tavle opsadt af Forrige Provst i N\u00f8rre Herred og Pr\u00e6st til Kj\u00f8belev Meenighed Hands 2de S\u00f8nner, nemlig af S. T. Hr. Etats-Raad og Borgemester i Kj\u00f8benhavn Johan Peter Suhr 13)<\/sup> og af Herreds Provsten i Thusse Herred Johannes Hornemann Suhr, Sognepr\u00e6st i Hundsebye, hvilke paa felles Bekostning lod deres afd\u00f8de Farfaders liigkister istandsette, da Begravelsen skal vedligeholdes af Kirken, hvortil er givet af vores Farfader Sl. Hr. Cammerraad Friderich Bernth Suhr, Kongelig Amtsforvalter over Lolland, 3de eiendoms jorder i alle Nyesteds Marker til hans Begravelses Vedligeholdelse, der udgj\u00f8r til Kirken Aarlig 6 T\u00f8nder Bygs Afgift, og paa det at denne vores F\u00e6drene Begravelse ey for eftertiden og af eftersl\u00e6gten skulde forrykkes for dens bestemte Brug: Saa er denne Tavle forf\u00e6rdiget til en bestandig afmindelse med venligst Anmodning til Byens gode Pr\u00e6ster og Magistrat, at de redelig sindede M\u00e6nd vilde have indseende med Begravelsens Vedligeholdelse, at de afd\u00f8des rordiske levninger maatte hvile med Fred til Opstandelsens herlige Dag: apoc. 14 Cap. 13 v.”.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n Frederik Suhrs Efterm\u00e6le var i alle Kredse det bedste, og Epitafiets Ord : \u201esom her saa \u00e6rlig var”, faar en dybere Baggrund, naar man ved, at saavel hans Forg\u00e6nger i Embedet John Rahder 14) som hans Efterf\u00f8lger Alexander Gorm 15), begge blev afskediget paa (rund af Uorden i deres Pengesager.
\nHele Suhrs B\u00f8rneflok blev boende p\u00e5 Lolland-Falster, men det vil f\u00f8re for vidt at f\u00f8lge hver enkelt her. Som fuldgod Repr\u00e6sentant for denne (eneration kan n\u00e6vnes:<\/p>\n Bernt Frederik Suhr.<\/em><\/p>\nBernt Frederik Suhr blev f\u00f8dt 15. August 1677 paa Aalholm Slot. Der er intet overleveret til Os om hans f\u00f8rste Barndom, men muligvis har den senere Capellan i Nysted Jesper Jensen Odsted v\u00e6ret hans Husl\u00e6rer denne var nemlig Medforfatter til ovenn\u00e6vnte Bryllupsdigt i 1688 (Aaret f\u00f8r han blev Capellan) og havde altsaa paa dette Tidspunkt Forbindelse med den Suhrske Familie. Knap 14 Aar gammel blev han sammen med Broderen Johan Christopher sendt til Herlufsholm l\u00e6rde Skole og indskrevet der den 18. April 1691.<\/p>\n Fra Herlufsholm Skole blev han efter fem Aars Skolegang dimitteret som Student i 1696 nitten Aar gammel, og kort efter kom han – formentlig grundet p\u00e5 For\u00e6ldrenes Venskab – som Ledsager for den unge Christian Frederik von Reichow (f\u00f8dt 1686 som S\u00f8n af Amtmanden over Aalholm, Maribo og Halsted Kloster Amter, J\u00f8rgen Ernst v. Reichow) p\u00e5 en Rejse til Udlandet, der varede fra 1696 til 1702.<\/p>\n Det vides ikke, men det maa antages, at de to unge M\u00e6nd – som Skik var – har studeret ved de forskellige Universiteter undervejs, for kort efter Hjemkomsten i 171)2 tager Bernt Suhr Magistergraden ved Universitetet i K\u00f8benhavn under Dr. Thom. Bartholin.<\/p>\n Hvor han f\u00e6rdedes de f\u00f8lgende to Aar er ubekendt, men formentlig har han i dette Tidsrum tjent som Husl\u00e6rer forskellige n\u00e6vnt – pr\u00e6steviet i Nysted Kirke.<\/p>\n Den 2. Februar 1706 tiltraadte han Stillingen som Sognepr\u00e6st for K\u00f8belev og Vindeby Menigheder, en Stilling, som Ejerinden af Grimsted (det nuv\u00e6rende Frederiksdal) Lutemelle Peters 16), Enke efter Justitsraad Hoffmann, der havde Patronatsretten til K\u00f8belev Kirke, havde kaldet ham til.<\/p>\n Dette Kald h\u00f8rte til de bedre p\u00e5 Lolland. En Kommissionsbet\u00e6nkning af 1687 angaaende \u201eGejstlighedens Indkomsters Forandring udi Laaland og Falster”, bem\u00e6rker, at naar Vindeby bliver lagt til K\u00f8belev – hvad det ogs\u00e5 blev – vilde K\u00f8belev Kald \u201ev\u00e6re ringere end de bedste og bedre end de middelm\u00e5dige”. Det kan ogs\u00e5 anf\u00f8res, at Kaldet var bedre l\u00f8nnet end Nakskovs Kald.<\/p>\n Bernt Suhr slog sig til Ro i K\u00f8belev, hvor han hurtig blev en anset Mand. Allerede 1713 efter kun syv Ars Pr\u00e6stegerning blev han s\u00e5ledes valgt til Provst for Lollands N\u00f8rre Herred, en Stilling som han beholdt i 32 Aar lige til sin D\u00f8d 1745, og som Rode skriver \u201eblev (han) endda ikke ked af denne \u00c6re”.<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 1978\/79<\/strong><\/p>\n
\nLidt om den lollandske Del af Sl\u00e6gten Suhr (fortsat)<\/h3>\nSom ovenfor n\u00e6vnt var hans \u00e6ldre S\u00f8ster Margrethe i 1696 blevet gift med K\u00f8bmand Hans Hornemann i N\u00e6stved, og mulig under Bes\u00f8g hos hende, men muligvis allerede under sit Ophold p\u00e5 Herlufsholm, l\u00e6rte han Hans Hornemanns Datter med Christine Dideriksdatter Braes, Christence Hornemann 17) at kende. Dette Bekendtskab udviklede sig til Trolovelse, men kort Tid f\u00f8r Brylluppet skulde finde Sted, d\u00f8de Christence pludselig, kun 19 Aar gammel.<\/p>\n Om det nu er Tidens praktiske Aand i slige Forhold, der spiller ind, eller om Sorgen hurtig er blevet slukket af en ny K\u00e6rlighed, kan man jo nu kun g\u00e6tte p\u00e5, men Aaret efter Christences D\u00f8d holder han 16. August 1707 Bryllup i N\u00e6stved med Christences yngre S\u00f8ster Christine Hornemann, der var f\u00f8dt 28. Maj 1690 i N\u00e6stved og saaledes kun godt 17 Aar gammel.<\/p>\n I de f\u00f8lgende Aar vokser der nu i K\u00f8belev Pr\u00e6steg\u00e5rd en betydelig B\u00f8rneflok op i hurtig R\u00e6kkef\u00f8lge. lait f\u00f8dtes der Suhr fjorten B\u00f8rn, men seks af dem d\u00f8de som sp\u00e6de, s\u00e5 kun otte overlevede For\u00e6ldrene.<\/p>\n Som et Tr\u00e6k, der viser, at Bernt Suhr var en stor B\u00f8rneven og en godg\u00f8rende Mand, fortjener det at bem\u00e6rkes, at han, hvis han traf dygtige B\u00f8rn i sine Sogne, tog dem hjem til sig i Pr\u00e6steg\u00e5rden og s\u00f8rgede for deres Uddannelse. Blandt s\u00e5danne kan n\u00e6vnes Rasmus Wind 18), hvis Fader var en fattig Skr\u00e6der i Vindeby, og Mogens Minerth 19), som senere blev Pr\u00e6st i Arninge.<\/p>\n Der har nok ikke v\u00e6ret helt stille i den Pr\u00e6stegaard, og til at hj\u00e6lpe med ved Undervisningen holdt Bernt Suhr da ogsaa \u201eInformatorer”. En saadan Husl\u00e6rer var Hans Mejer 20), og at han muligvis ikke har v\u00e6ret en helt almindelig Husl\u00e6rer, antyder Rhode, der fort\u00e6ller f\u00f8lgende Historie om ham: \u201eMedens han var her, sk\u00f8d engang Skytten p\u00e5 Pederstrup en Jagthund for Hr. Mejer, og da samme Skytte nogen Tid efter sk\u00f8d Fuglevildt p\u00e5 det Sted, hvor han havde skudt hin Hund, dr\u00e6bte han f\u00f8rst begge sine egne Jagthunde i eet Skud, og sk\u00f8d i det n\u00e6ste Skud sin Hest s\u00e5ledes mellem \u00f8rerne, at den ikke mere blev til Nytte. Flere troede, at Hr. Mejer havde haft en Finger med i dette Spil, og navnlig Skytten blev saa bange for ham, at han aldrig mere lod sig se paa den Egn, saal\u00e6nge Hr. Mejer opholdt sig i K\u00f8belev.” Men Rhode fort\u00e6ller nu s\u00e5 meget.<\/p>\n I 1730erne begyndte Bernt Suhr at f\u00f8le sig tr\u00e6t og s\u00f8gte derfor Hj\u00e6lp til Pr\u00e6stegerningen. 1733 fik han Hans Chr. Schjern til person. Capellan, og at dette har v\u00e6ret til gensidig Gl\u00e6de, kan vel sluttes af, at Schjern senere giftede sig med Suhrs Datter Cathrine Marie. Da Schjern i 1735 blev Capellan i Nakskov, fik Suhr sin S\u00f8n Frederik til Capellan, og denne var s\u00e5 hos Faderen til dennes D\u00f8d.<\/p>\n Med Befolkningen stod Bernt Suhr p\u00e5 den bedste Fod, og s\u00e6rlig med Ejeren af Grimsted, Joachim Brockdorff 21) plejede han et meget fortroligt Venskab. De var meget tit sammen, og som en i den Tid meget sj\u00e6lden Gunst havde Suhr fri Jagtret p\u00e5 hele Grimsted Gods. Suhr opkaldte da ogs\u00e5 en af sine S\u00f8nner efter Brockdorff.<\/p>\n 16. Marts 1745 d\u00f8de Suhr i K\u00f8belev 68 Aar gammel. Hans Hustru Christine Hornemann d\u00f8de 4 Aar f\u00f8r ham i Aaret 1741 (jvf. Blochs Manuskript til \u201eDen fyenske Gejstligheds Historie”).<\/p>\n Alt i alt tegner sig da for os af de faa Tr\u00e6k, der er bevaret, Billedet af Bernt Frederik Suhr som en dygtig Pr\u00e6st, en venlig og godg\u00f8rende Mand, og skal man d\u00f8mme efter hans Mundheld, der var \u201eO, forf\u00e6ngelige Rigdom”, tillige en klog Mand, der har hygget sig i en Landsby- pr\u00e6sts fredelige Kald.
\nPaa denne Tid har Sl\u00e6gten allerede bredt sig vidt ud paa Lolland, men som Repr\u00e6sentant for det f\u00f8lgende Sl\u00e6gtled – det sidste, vi her besk\u00e6ftiger os med \u2014 v\u00e6lger vi S\u00f8nnen Frederik Bernt, som efterfulgte Faderen som Pr\u00e6st i K\u00f8belev og Vindeby.<\/p>\n Frederik Bernt Suhr.<\/em><\/p>\nHan blev f\u00f8dt i K\u00f8belev 13. September 1709 eller muligvis 26. April 1708, hvilken Dato Ordinationsprotokollen anf\u00f8rer. Da Kirkeb\u00f8gerne ikke g\u00e5r l\u00e6ngere tilbage end til 1750, kan den rigtige Dato ikke afg\u00f8res nu, men i hvert Fald var han \u00c6gteparrets \u00e6ldste levende S\u00f8n.<\/p>\n Efter at have faaet Undervisning hjemme i Pr\u00e6stegaarden blev han sat i Nakskov Latinskole. En enkelt Begivenhed fra denne Tid kan noteres. Det var Fastelavns S\u00f8ndag den 27. Februar 1724. Da var der sikkert Fest i den gode Stad Nakskov, for denne Dag opf\u00f8rte Latinskolens Elever \u201eComedien om Dronning Ester” p\u00e5 Raadhuset i Nakskov, og mellem de medvirkende tr\u00e6ffer vi Frederik Suhr. Endelig i 1727 blev han Student, n\u00e6sten 22 Aar gammel, og immatriculeret ved Universitetet i K\u00f8benhavn den 19. Juli samme Aar.<\/p>\n I K\u00f8benhavn valgte han Etatsr\u00e5d Frederik Carl v. Gram til Privatpr\u00e6ceptor, og da han udviste megen Flid ved Studeringerne, kom denne til at synes s\u00e5 godt om Suhr, at han skaffede ham Plads paa Regensen. Her boede han, til Regensen br\u00e6ndte under K\u00f8benhavns Brand i 1728, hvad der medf\u00f8rte, at han maatte drage hjem til K\u00f8belev.<\/p>\n I 1729 tr\u00e6ffer vi ham som f\u00f8rste Lektieh\u00f8rer i Nakskov Latinskole, hvilken Stilling han bekl\u00e6dte, til han i 1731 atter drog til K\u00f8benhavn, hvor han var s\u00e5 heldig at faa Plads p\u00e5 Regensen igen. Under dette sit andet Ophold i K\u00f8benhavn var han foruden at passe sine Studier \u2014 tillige Husl\u00e6rer los Etatsraadinde Weyse. Efter fire Aars Studier blev han den 15. September 1735 cand. theol. med Hovedkarakteren Laudabilis.<\/p>\n Den 14. April 1736 blev han personel Capellan hos sin Fader, og han blev ordineret den 15. August samme Aar. Selvf\u00f8lgelig vilde s\u00e5vel hans Fader som han selv meget gerne v\u00e6re sikker paa, at han kom til at efterf\u00f8lge Faderen i K\u00f8belev Kald, og den 6. December 1737 blev han da ogsaa af Schack Brockdorff til Grimsted forsynet med Ventebrev p\u00e5 Embedet, og efter Faderens D\u00f8d i Marts 1745 blev han Sognepr\u00e6st i K\u00f8belev og Vindeby. Senere blev han ligesom Faderen Provst i N\u00f8rre Herred, hvilken Stilling han bekl\u00e6dte til sin D\u00f8d i 1767.<\/p>\n Under sit Ophold som H\u00f8rer i Nakskov l\u00e6rte han R\u00e5dmand og K\u00f8bmand Hans Bennike at kende, og efter dennes D\u00f8d \u00e6gtede han Enken Abigael Maria Dorothea Midler. Brylluppet stod i Vindeby 7. November 1740, og de nygifte tog Bolig i Vindeby Pr\u00e6steg\u00e5rd, hvor de blev boende indtil Faderens D\u00f8d i 1745.<\/p>\n Det var en anset Sl\u00e6gt, Fr. Suhr giftede sig ind i ved dette \u00c6gteskab. Hustruens Fader var Georg Rudolph M\u00fcller, Kancellir\u00e5d og Ejer af \u0152llings\u00f8. Farfaderen var den bekendte Rentemester Heinrich M\u00fcller. Hendes Moder var Edle Urne Mund, Enke efter Erik Vind til \u00d8llings\u00f8.<\/p>\n Abigael Maria Dorothea M\u00fcller kan tidligst v\u00e6re f\u00f8dt i 1716 – hendes For\u00e6ldre blev gift 4. September 1715 – saa hun har ikke v\u00e6ret ret gammel, da hun blev Enke f\u00f8rste Gang, og det var kun en kort Levetid, der var hende besk\u00e5ret; hun d\u00f8de allerede i Januar 1752 fra syv smaa B\u00f8rn.<\/p>\n Nogen lang Tid sad Frederik Suhr ikke hen som Enkemand, allerede 20. Juni 1752 blev han i Maribo viet til Anna Elisabeth Wichmand. Denne var f\u00f8dt i 1732 i Nyk\u00f8bing F. som det tyvende Barn af K\u00f8bmand i Nyk\u00f8bing F., Ejer af Engestofte, Bertel Wichmand og Bodil Cathrine From.<\/p>\n Nogen lys Barndom har hun n\u00e6ppe haft. Claus Seidelin skriver i sine Memoirer, at \u201ehun blev f\u00f8dt, mens hendes Faders Ligkiste blev pikket til”; og Barndommen tilbragte hun hos Moderen paa Engestofte, hvor Forholdene i disse Aar – der var d\u00e5rlige for Landbruget – var meget fattige, men sikkert gode i alle andre Henseender, da Moderen af Samtiden stadig skildres som en ualmindelig god og from Kvinde.<\/p>\n H\u00f8rte K\u00f8belev Pr\u00e6stegaard ikke til de stille i Landet i Faderens Tid, s\u00e5 blev den ikke mere stille i Fr. Suhrs Tid. Ialt fik han i begge \u00c6gteskaber 16 B\u00f8rn, hvoraf 7 overlevede For\u00e6ldrene.<\/p>\n Beretning fra familiearkivet 1978\/79<\/strong><\/p>\n
\nLidt om den lollandske Del af Sl\u00e6gten Suhr (fortsat)<\/h3>\nI en anden Henseende fulgte Fr. Suhr ogs\u00e5 i sin Faders Fodspor nemlig med Hensyn til at tage fattige, men dygtige B\u00f8rn til sig og s\u00f8rge for deres Uddannelse. Af s\u00e5danne, som kan takke Fr. Suhr for deres Fremgang, skal kun n\u00e6vnes Poul Heye 22) og Michael Rasmussen, som begge f\u00f8rst var H\u00f8rere ved Nakskov Latinskole og siden begge fik Pr\u00e6stekald. Sidstn\u00e6vnte blev indgiftet i Sl\u00e6gten.<\/p>\n En Dag, som Frederik Suhr sikkert huskede til sin D\u00f8d, var den 25. April 1759. P\u00e5 denne Dag br\u00e6ndte nemlig Pr\u00e6steg\u00e5rden. I gamle Dage var dette jo ikke mindre end katastrofalt for Pr\u00e6sten; det var nemlig denne selv, der skulde s\u00f8rge for Genopbygningen, ligesom alle Avlsredskaber var Pr\u00e6stens Ejendom. Held i Uheld var det nu for Suhr, at Pr\u00e6stegaarden ikke var br\u00e6ndt tidligere. 1747 havde Pr\u00e6sterne p\u00e5 Lolland-Falster nemlig oprettet en Brandkasse for Fyens Stift. Hver Pr\u00e6st gav 3 Rdlr., hvilket gav den brandlidte en Sum af ca. 600 Rdlr., og yderligere fik Pr\u00e6sten som Regel kgl. Bevilling til at faa een Rdlr. af hver Kirke i Fyens Stift (Suhrs Bevilling er dateret 6. Juli 1759), s\u00e5 at der ialt blev ca. 900 Rdlr. til R\u00e5dighed for Genopbygningen.<\/p>\n Fr. Suhr byggede nu en ny trel\u00e6nget Gaard, hvoraf Stuehuset endnu er i Brug. De to Sidel\u00e6nger, der for Enderne af Stuehuset gik vinkelret p\u00e5 dette, er derimod nedrevet f\u00f8rst i dette Aarhundrede.<\/p>\n I Aarenes L\u00f8b havde Pr\u00e6sterne i K\u00f8belev opsparet en Kapital p\u00e5 172 Rdlr., hvis Renter uddeltes til de fattige i K\u00f8belev og Vindeby Sogne. For at sikre denne Kapital i Fremtiden lod Fr. Suhr den 2. Januar 1754 oprette et Legat af denne Sum, og dette Legat eksisterer endnu.<\/p>\n ![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/fig5.gif\") <\/p>\n
K\u00f8belev Pr\u00e6stegaard, opf\u00f8rt 1759 af Frederik Bernth Suhr.<\/em><\/p>\nFrederik Suhr d\u00f8de 23. Marts 1767 i K\u00f8belev, og samme Aar d\u00f8de hans Hustru Anna Elisabeth Wichmand, en tragisk Sk\u00e6bne for B\u00f8rnene af sidste \u00c6gteskab, hvoraf den \u00e6ldste p\u00e5 dette Tidspunkt var 9 Aar og den yngste kun 5 Aar.
\nDe f\u00e5 Enkeltheder, der er bevaret, tegner Billedet af Frederik Suhr som en Mand, der i alle gode Egenskaber var sin Faders gode S\u00f8n.
\nDet var en livskraftig og dygtig Sl\u00e6gt, der med Bernt Suhr kom til Danmark i 1645, og den lollandske Gren af Sl\u00e6gten blev ikke den ringeste. Her paa Lollands fede Jord trivedes den og fandt sig hjemme, og herfra har den igen bredt sig over snart sagt den halve Jord.<\/p>\n Af trykte Kilder til denne Artikel kan n\u00e6vnes:<\/strong><\/p>\nC. Nyrop: \u201eDet suhrske Hus i K\u00f8benhavn”. 1899. \u2014 P. Rhode: \u201eSaml. til Laaland og Falsters Historie 1776″. \u2014 P. Rhode: \u201eSaml. til LLaalands og Falsters ‘Historie ved J. J. F. Friis. 1859″. \u2014 Trap: Danmark IV. Bind. \u2014 Holger Hjelholt: \u201eFalsters Historie”. 1934. \u2014 Hofmanns Fundationer Bind VI. 1761. Schacks Fundatssamling Bind VI. 1833-44. \u2014 Wibergs Pr\u00e6stehistorie. \u2014 G. Wad: Meddelelser om dimitterede fra Herlufsholm. \u2014 Jens Worm: Lexicon over l\u00e6rde M\u00e6nd 1771-84. \u2014 Hundrup: L\u00e6rerstanden ved de l\u00e6rde Skoler i Nakskov, Nysted og R\u00f8nne. 1866. \u2014 Claus Seidelin: Memoirer 1712-82. (Memoirer XXII). \u2014 H. F. R\u00f8rdam: Efterretninger fra Lolland. \u2014 C. C. Haugner: N\u00f8rre Herreds Historie 1922. \u2014 Personalhistorisk Tidsskrift 5. R\u00e6kke VI; 7. R. 11, IV, V; 8. R. II, IV, V; 9. R. IV, V; \u2014 Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarb\u00f8ger I, III, X, XV, XVI, XX. <\/p>\n Noter:<\/strong><\/p>\n1)<\/sup> Claus Hartvigsen var Amtsskriver paa Halsted Kloster fra 1\/5 1670 til 1\/7 1688. D\u00f8de som Slotsfoged paa Kbhvn.s Slot. \u2014
\n2)<\/sup> Hans Rosenfeldt var Amtsskriver i ‘Nyk\u00f8bing Amt 1\/5 1663-1681. D\u00f8de 1681 i Nyk. F., g. ni. Bodil Iversdtr. (F.: Iver Nielsen i Nysted). \u2014
\n3)<\/sup> Peter Bruun var f\u00f8rst Dronning Charlotte Amalies Livkarl; var fra 1670-77 Amtsskriver over Antvorskov og Kors\u00f8r Amter. Begravet 25\/5 1677. \u2014
\n4)<\/sup> Christen Mortensen, Sg.-Pr\u00e6st i Herridslev; f. 1634 i Nakskov \u2014 t 1679. \u2014
\n5)<\/sup> Christian Christoffersen Herfort. Sg.-Pr\u00e6st i Hillested; f. 1637 i Nyk. F. \u2014 bgr. 11\/3 1678 Hillested. (F.: Hofapoteker i Nyk. F., Christoffer Herfort). \u2014
\n6)<\/sup> Claus Poulsen Danchel. Sg.-Pr\u00e6st i Taars; f. i K\u00f8belev \u2014 t 7\/3 1716 i Taars: (F.: Sg.-Pr\u00e6st i K\u00f8belev Povl Povlsen Danchel \u2014 M.: Kirsten Zachariasdtr.) g. m. 1) 30\/9 1678, Ane Pedersdatter, f. i Svendborg, t 1684 i Taars; g. m. 2) 29\/12 1684, Birthe Stolhof; f. 1648 \u2014 t 1695; g. ni. 3) 10\/8 1695, Abele Dorthea Berg, f. 1671 \u2014 t 1721. –
\n7)<\/sup> Poul Povlsen Danchel. Sg.-Pr\u00e6st i K\u00f8belev; (F.: se Note 6) f. 3\/1 1638 i K\u00f8belev, t 28\/4 1681 i K\u00f8belev; g. m. 1) Elisabeth Madsdtr.; g. ni. 2) Anna Cathrine Folkmarsdatter von St\u00f8cken; m. 3) 24\/9 1679 Else Jensdtr. Fers. –
\n8)<\/sup> Zacharias Povlsen Danchel, Sg.-Pr\u00e6st i \u0152. Ulslev; F.: (se Note 6) f. i K\u00f8belev \u2014 t 1715 i \u0152. Ulslev; g. m. 15\/1 1671, Margrete Rud, f. 1648 \u2014 t 1693. \u2014
\n9)<\/sup> Oluf Knudsen Lerche, Sg.-Pr\u00e6st i Nysted; f. 1622 \u2014 t 19\/4 1782; (F.: Sg.-Pr\u00e6st i Nysted, Knud Madsen Lerche \u2014 M.: Sophia Bathe); g. m. 29\/1 1654 i Nakskov, Karen Pedersdtr. \u2014
\n10)<\/sup> Cornelius Lerche, Stiftamtmand over Lolland-Falster; f. 1615 i Nyborg — t 1681 paa Nielstrup (F.: Borgmester i Nyborg Peder Nielsen, M.: Zidsele Knudsdtr.); g. ni. 1) S\u00f8- ster Fiuren; g. m. 2) Anna Christine Friis; g, m. 3) Zidsel Grubbe. \u2014
\n11)<\/sup> J\u00f8rgen Ernst v. Reichow, Amtmand over Lolland; i. 7\/5 1658 i Durlach \u2014 t 21\/4 1735 i Nyk. F.; g. m. 1) Sophia Amalia Holck; g. m. 2) 1699, Anna Margrethe v. Knuth f. 1678 \u2014 t 5\/12 1712. \u2014
\n12)<\/sup> Jesper Jensen Odsted, resid. Capel. i Nysted; f. i Odsted, t 12\/4 1716 i Nysted; g. m. Margrethe Henriette Hansdtr. Lind, t 1737 (hun g. In. 2) Niels Andersen Schytte, resid. Capel. i Nysted). \u2014
\n13)<\/sup> Johan Peter Suhr, Borgmester i K\u00f8benhavn; f. 1712 i K\u00f8belev \u2014 t 28\/5 1785 i Kbhvn.; g. m. 22\/11 1748, Anna Dorthea Aagaard, f. 1730 i Kbhvn. \u2014 t 27\/8 1766 i Kbhvn. \u2014
\n14)<\/sup> Johan Rahder, Amtsskriver i Aalholm Amt 1664-1671. \u2014
\n15)<\/sup> Alexander Gorm, Amtsforvalter i Aalholm og Maribo Amter 8\/1 1707-9\/8 1712. \u2014
\n16)<\/sup> Lutemelle Peters, d\u00f8d 1708; g. m. Justitsraad, Overkrigskommiss\u00e6r, Ejer af Grimsted, Johan Jeronymus Hoffmann, d\u00f8d 11\/6 1696. \u2014
\n17)<\/sup> Christen Hornemann, dbt. 10\/4 1687 i N\u00e6stved \u2014 bgr. 16\/6 1706 i N\u00e6stved. \u2014
\n18)<\/sup> Rasmus Nielsen Wind, resid. Capellan i S\u00f8llested; f. 7\/2 1702 i Vindeby \u2014 t 1777 i S\u00f8llested (F.: Skr\u00e6der i Vindeby Niels Rasmussen \u2014 M.: Anna Jacobsdtr.) g. m. 1) Formandens Enke; g. m. 2) Cathrina Sibylla H\u00f8rup. —
\n19)<\/sup> Mogens Madsen Minerth, Sg.-Pr\u00e6st i Arninge; f. 2\/8 1714 i K\u00f8belev \u2014 t 12\/11 1781 i Arninge. (F.: Bonde i K\u00f8belev, Mads Minerth; M.: Kirstine S\u00f8rensdtr.) g. m. 1) Edle Kirstine Winkel; g. ni. 2) 1756, Anna Lundgaard, f. 1730 i Nakskov \u2014 t 1782. \u2014
\n20)<\/sup> Hans Mejer, Sg.-Pr\u00e6st paa Fej\u00f8; f. \/5 1695 i Trondhjem, begr. 23\/11 1735 paa Fej\u00f8; g. m. Mette Johanne Ludvigsdtr. Munthe. \u2014
\n21)<\/sup> Joachim Brockdorff, Ejer af Grimsted; d\u00f8d 1714 paa Grimsted; g. ni. Sophia Amalie Brockdorff. \u2014
\n22)<\/sup> Poul Petersen Heye, Sg.-Pr\u00e6st i Sjelle; f. 6\/2 1730 1 K\u00f8belev \u2014 t 8\/5 1810 i Sjelle; (F.: Degn i K\u00f8belev Peder Heye M.: Marie Elisabeth); g. m. ca. 1798 Christine Sophie Harlev, dbt. 18\/9 1754 i Aarhus \u2014 t 25\/3 1810 i Sjelle. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Beretning fra familiearkivet 1978\/79 Den Suhrske Stiftelses direktion udsendte i oktober 1978 sin f\u00f8rste beretning om familiearkivet, hvis arbejde blev p\u00e5begyndt i 1977. Hensigten med beretningen var ikke kun at skabe interesse for dette arbejde og pege p\u00e5 de muligheder der l\u00e5 i arkivet, men ogs\u00e5 at beretningerne kunne anvendes til at fort\u00e6lle lidt om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":20718,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"pages\/template-gule-hafter.php","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-class-post-20723","post-class-page","post-class-type-page","post-class-status-publish","post-class-hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20723","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20723"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20723\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20724,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20723\/revisions\/20724"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/20718"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/suhrske.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20723"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}} |
![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/Familiearkivet_77-78_01_Image-253x170.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/suhrske.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/fig1.gif\")
<\/p>\n